Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
I - 1 . Formuleringen af det af cour d' appel de Paris forelagte spoergsmaal kraever et par indledende bemaerkninger .
2 . Inden for rammerne af en sag, der er forelagt i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177, tilkommer det ikke Domstolen at udtale sig om, hvorvidt de af den forelaeggende ret naevnte nationale retsregler er forenelige med faellesskabsretten . Den franske rets praejudicielle spoergsmaal maa derfor gennemgaas med henblik paa en fortolkning af de relevante faellesskabsregler, saaledes at retten saettes i stand til selv at bedoemme, om de nationale forskrifter er forenelige med faellesskabsretten ( 1 ).
3 . Det skal her afgoeres, om de af cour d' appel naevnte bestemmelser i EOEF-Traktatens artikel 30 og artikel 85 er til hinder for, at en stat forudfastsaetter stoerrelsen af visse elementer i detailsalgsprisen for okse - og kalvekoed .
4 . For at forsyne den nationale ret med alle fortolkningsbidrag, som vedroerer faellesskabsretten, er det noedvendigt at omformulere det forelagte spoergsmaal til at vedroere en fortolkning af graenser, som paa dette omraade gaelder efter forordning nr . 805/68 om den faelles markedsordning for oksekoed . Domstolen har allerede fastslaaet, at :
"Vurderingen af, om nationale priskontrolforanstaltninger er retmaessige, (( maa )) ske i lyset af den markedsordning, der er tale om ." ( 2 )
5 . Det skal saaledes afgoeres, om ovennaevnte faellesskabsregler indeholder et forbud mod, at de nationale myndigheder paalaegger detailhandlerne at overholde en maksimumpris for salg i detailleddet af oksekoed, som beregnes paa grundlag af koebsprisen i engrosleddet forhoejet med et forudfastsat beloeb i transportomkostninger til detailhandleren, en fast fortjenstmargen og visse naermere angivne afgifter .
II - 6 . Foerst og fremmest drejer det sig nu om paa dette omraade at bestemme raekkevidden af EOEF-Traktatens artikel 85, som skal gennemfoere det i artikel 3, litra f ), naevnte formaal . Her maa det bemaerkes, at der, som Domstolen har fastslaaet i Cullet-dommen, ikke paa grundlag af disse bestemmelser vil kunne tages stilling til en ordning som den her omhandlede, der
"ikke (( har )) til formaal at paalaegge leverandoerer og detailhandlere at indgaa aftaler eller udvise andre former for adfaerd, jfr . Traktatens artikel 85, stk . 1",
men tvaertimod
"overlader det *... til de offentlige myndigheder at fastsaette priserne ". ( 3 )
III - 7 . De nationale myndigheders indgreb i detailleddet, for saa vidt angaar prisen for produkter omfattet af en faelles markedsordning, kan derimod hindre den normale afsaetning af disse produkter, saafremt visse betingelser er opfyldt, hvilket det tilkommer den nationale ret at afgoere, og kan derfor undergrave dels den frie bevaegelighed for produkterne, som er sikret i henhold til EOEF-Traktatens artikel 30 og artikel 22 i forordning nr . 805/68, dels selve formaalet med og gennemfoerelsen af den faelles markedsordning for oksekoed .
8 . Domstolen har fastlagt de begraensninger, der i denne henseende gaelder for medlemsstaterne . Fastsaettelsen af en oevre graense for den fortjenstmargen, som en detailhandler kan beregne sig af sin salgspris, kan principielt bringe ovennaevnte faellesskabsregler i fare,
"naar de paagaeldende indkoebspriser ikke tager tilstraekkeligt hensyn til de salgs - og indfoerselsomkostninger, som detailhandleren faktisk har afholdt saavel ved indkoebet som ved salget til forbrugerne, eller naar selve fortjenstmargenen er fastsat paa et niveau, som, naar henses til beregningen af indkoebspriserne, ikke kan sikre detailhandleren en rimelig afloenning for hans indsats."*(4 )
9 . Det skal her foerst og fremmest undersoeges, om den omtvistede ordning, hvorefter detailhandlerne skal overholde en fast fortjenstmargen, indebaerer, at de omhandlede produkters indkoebspris inkluderer de faktisk afholdte transportomkostninger - hvad enten der er tale om almindelige indenlandske leveringsomkostninger eller importomkostninger - eller at de derimod indgaar i den maksimale fortjenstmargen med et forudfastsat beloeb .
IV - 10 . For saa vidt angaar importomkostningerne, har Domstolen i Roelstraete-dommen af 5 . juni 1985 udtalt, at saafremt den maksimale fortjenstmargen
"er fastsat saaledes, at den omfatter de omkostninger, detailhandleren eventuelt har afholdt i forbindelse med indfoerslen" ( 5 ),
kan den nationale priskontrolordning udgoere en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion, der er omfattet af forbuddet efter EOEF-Traktatens artikel 30 .
11 . Det gaelder navnlig, naar en fast fortjenstmargen finder anvendelse, uanset hvor varerne er koebt - paa hjemmemarkedet eller i en anden medlemsstat . I modsaetning til de detailhandlere, som foretager deres indkoeb hos en grossist paa hjemmemarkedet, herunder indkoeb af koed indfoert fra en anden medlemsstat, maa den detailhandler, der importerer sine varer direkte fra en anden medlemsstat i en tilsvarende situation, se sin nettofortjeneste reduceret med importomkostningerne, hvilket i sidste ende vil afholde ham fra saadanne transaktioner ( 6 ).
12 . Saafremt omkostningerne ved indkoeb paa hjemmemarkedet inkluderes i fortjenstmargenen, er der ligeledes "en - i hvert fald potentiel - risiko for, at det kan paavirke" den ved forordning nr . 805/68 indfoerte prisordning, for saa vidt omkostningerne kan
"variere, navnlig i forhold til afstanden mellem indkoebsstederne og den enkelte detailhandlers forretningssted ."
Sagt med andre ord kan det forhold, at disse omkostninger inkluderes i fortjenstmargenen, bevirke, at den reduceres saa meget, at det paavirker distributionen af varerne "i de omraader, der ligger fjernest fra" leverandoererne ( 7 ).
13 . I den foreliggende sag indgaar transportomkostningerne ganske vist med et konkret beloeb . Dette forhold er imidlertid ikke i sig selv tilstraekkeligt til at sikre, at ordningen er i overensstemmelse med faellesskabsretten, naar beregningen som her hviler paa en forudfastsat opgoerelse . Det fremgaar imidlertid af sagen, at det fastsatte beloeb kun skal daekke de omkostninger, detailhandleren har haft udelukkende ved indkoeb paa hjemmemarkedet . Mere generelt er beloebet betydelig lavere end de omkostninger, som slagtermestrene normalt maa afholde . Forskellen mellem den faktiske og den ansatte vaerdi af transportomkostningerne indgaar saaledes i virkeligheden i den faste maksimale fortjenstmargen .
14 . Set ud fra dette synspunkt maa en ordning af den her beskrevne art saaledes vaere i strid med EOEF-Traktatens artikel 30 og artikel 22 i forordning nr . 805/68, for saa vidt den kan modvirke import . Ordningen er ogsaa uforenelig med forordningen, hvis det forhold, at de faktiske leveringsomkostninger, som indgaar i den maksimale fortjenstmargen, er hoejere end de ansatte omkostninger, i visse omraader paavirker distributionen af de omhandlede produkter . Det bemaerkes i oevrigt, at den nationale ordning, efter tidspunktet for de her omhandlede faktiske omstaendigheder, er aendret for at give detailhandlerne mulighed for at dokumentere deres faktiske omkostninger .
15 . For saa vidt angaar de af detailhandlerne betalte afgifter, som kun kan overvaeltes paa fortjenstmargenen, paahviler det den nationale ret at afgoere, om denne obligatoriske ordning sikrer den enkelte detailhandler en rimelig afloenning for hans indsats ( 8 ).
V - 16 . Det af cour d' appel de Paris forelagte spoergsmaal boer derfor besvares saaledes :
1 ) EOEF-Traktatens artikel 3, litra f ), og artikel 85 er ikke til hinder for, at en medlemsstat fastsaetter en maksimalpris for detailsalg af oksekoed;
2 ) en national priskontrolordning, hvorefter detailhandlerne ved salg af oksekoed skal overholde en pris, der ikke overstiger indkoebsprisen i engrosleddet med tillaeg af et forudfastsat beloeb til daekning af transportomkostningerne og af en fortjenstmargen paa et bestemt beloeb :
- er en foranstaltning med tilsvarende virkninger som kvantitative restriktioner, der er omfattet af forbuddet efter EOEF-Traktatens artikel 30 og artikel 22 i forordning nr . 805/68 om den faelles markedsordning for oksekoed, naar fortjenstmargenen blandt andet indeholder de faktiske importomkostninger, som detailhandlerne eventuelt har afholdt ud over det forudfastsatte beloeb,
- er uforenelig med forordning nr . 805/68, naar det forhold, at de faktiske leveringsomkostninger, som indgaar i fortjenstmargenen, er hoejere end de ansatte omkostninger, i visse egne paavirker distributionen af produkter under den faelles markedsordning, og
- paavirker markedsordningen, naar den tilladte maksimale fortjenstmargen som foelge af, at der heri indgaar visse afgifter, ikke laengere kan sikre detailhandlerne en rimelig afloenning for deres indsats .
(*) Processprog : Fransk .
( 1 ) Dom i de forenede sager 95 og 96/79, Kefer og Delmelle, Sml . 1980, s.*103, praemis 5 .
( 2 ) Dom i de forenede sager 16 til 20/79, Danis, Sml . 1979, s.*3327, praemis 8 .
( 3 ) Dom i sag 231/83, Sml . s.*305, praemis 17 .
( 4 ) Dom i de ovennaevnte forenede sager 95 og 96/79, praemis 10 .
( 5 ) Dom i sag 116/84, Sml . 1985, s.*1713, praemis 21 .
( 6 ) Dom i ovennaevnte sag 116/84, praemisserne 21 og 22 .
( 7 ) Dom i ovennaevnte sag 116/84, praemis 24 .
( 8 ) Dom i de ovennaevnte forenede sager 95 og96/79, praemis 10 .
Full & Egal Universal Law Academy