Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Da Domstolen ved kendelse af 20 . maj 1987 ( 1 ) afviste tre annullationssoegsmaal, som var anlagt til proevelse af Kommissionens forordning nr . 2040/86 af 30 . juni 1986 om gennemfoerelsesbestemmelser for medansvarsafgiften for korn ( 2 ), bemaerkede den i anledning af et argument, der skulle understrege noedvendigheden af at sikre den bedst mulige retsbeskyttelse af de beroerte personer,
"at en sagsoeger har mulighed for, under en sag ved de nationale retter, at anfaegte en national bestemmelse til gennemfoerelse af en retsakt fra Faellesskabet, og til stoette herfor goere gaeldende, at retsakten er retsstridig, og dermed tvinge den nationale ret til at tage stilling til de anbringender, sagsoegeren som helhed har fremfoert i denne forbindelse, i givet fald efter at gyldighedsspoergsmaalet har vaeret forelagt Domstolen til praejudiciel afgoerelse" ( 3 ).
2 . De faktiske omstaendigheder i den foreliggende praejudicielle sag afviger noget fra dem, Domstolen dengang skulle tage stilling til . Ved fredsdommeren i Kanton Brasschaat, som har anmodet Domstolen om en afgoerelse vedroerende gyldigheden af forordning nr . 2040/86, er der ikke anlagt sag til proevelse af nationale foranstaltninger til gennemfoerelse af den naevnte forordning ( 4 ), men om tilbagebetaling af et beloeb, som sagsoegte i hovedsagen, selskabet Mera, i form af medansvarsafgift for korn har holdt tilbage ved koeb af korn hos sagsoegeren i hovedsagen, landmanden Van Landschoot . Spoergsmaalet om den anfaegtede forordnings gyldighed er saaledes rejst under en sag mellem private . De har begge for den nationale ret gjort gaeldende, at den naevnte forordning er ugyldig . Dette saerlige forhold boer imidlertid ikke afskaere Domstolen fra at besvare det forelagte spoergsmaal .
3 . Den vaesentligste kritik af forordningen vedroerer reglerne for afgiftsfritagelse . Der indroemmes nemlig fritagelse for medansvarsafgiften - forudsat at det fremstillede produkt anvendes til foder paa selve landbrugsbedriften - for den foerste forarbejdning foretaget paa bedriftens faste eller midlertidige forarbejdningsanlaeg ( 5 ) af en landmand,
- som opfodrer med korn, han selv har fremstillet, eller
- som paa bedriften forarbejder korn, han har koebt af tredjemand .
4 . Der haevdes at vaere tale om dobbelt forskelsbehandling, for det foerste mellem producenter og for det andet mellem forarbejdningsvirksomheder . Forskelsbehandlingen mellem producenterne giver sig udslag i, at der indroemmes afgiftsfritagelse for den foerste forarbejdning, naar der er tale om korn, som forarbejdes af producenten til eget brug, eller korn, som er koebt hos kornproducenten med henblik paa forarbejdning og opfodring paa egen bedrift, men derimod ikke, naar der er tale om korn fra andre producenter, herunder navnlig producenter, der leverer til industrielle forarbejdningsvirksomheder . Forskelsbehandlingen mellem forarbejdningsvirksomheder giver sig udtryk i, at de, der forarbejder og anvender kornet paa egen bedrift, fritages, hvorimod de, der alene forarbejder kornet, dvs . virksomheder der fremstiller foderblandinger, ikke fritages . Denne fritagelsesordning omfatter 58% af alt korn, som er bestemt til foder, hvilket i sig selv udgoer mere end 60% af den samlede maengde korn, der produceres i Faellesskabet .
5 . Som bekendt er Kommissionen naaet til en saa omfattende afgiftsfritagelse i kraft af den betydning, som den - i henhold til sine befoejelser ifoelge artikel 4, stk . 6, i Raadets forordning nr . 2727/75 ( 6 ), som aendret ved forordning nr . 1579/86 ( 7 ) - har tillagt begrebet "foerste forarbejdning" og ved at fortolke begrebet "producent" som omfattende enhver landmand, ogsaa selv om denne ikke producerer korn, jfr . telex-meddelelse af 5 . september 1986 ( 8 ).
6 . Ordningens effektivitet og dens potentielle, direkte eller indirekte, virkninger for bl.a . forarbejdningsindustrien er ganske vist blevet grundigt behandlet i de skriftlige og mundtlige indlaeg i den foreliggende sag . Men der skal ikke her tages stilling til hensigtsmaessigheden af de af Kommissionen fastsatte gennemfoerelsesbestemmelser for medansvarsafgiften . Domstolen skal afgoere, om Kommissionens forordning er gyldig, naar henses til det almindelige lighedsprincip og princippet om forbud mod forskelsbehandling, som, for saa vidt angaar landbrugspolitikken, bl.a . er fastsat i Traktatens artikel 40, stk . 3, andet afsnit, og, for saa vidt som det er relevant for denne sag, i artikel 4, stk . 8 i forordning nr . 2727/75, som aendret ved forordning nr . 1579/86 . Sidstnaevnte bestemmelse lyder saaledes : "Kommissionen soerger for, at medansvarsafgiftssystemet ikke skaber fordrejninger i forhold til konkurrerende produkter ". Det maa heller ikke glemmes, at afgiften ifoelge artikel 4, stk . 6, i forordning nr . 2727/75, som aendret ved forordning nr . 1579/86, skal overvaeltes paa producenten . Denne regel gentages i artikel 5, stk . 1, i Kommissionens forordning nr . 2040/86, der er genstand for den foreliggende sag .
7 . Det er netop som foelge af overvaeltningen af medansvarsafgiften paa producenten, at der ikke kan vaere tale om forskelsbehandling mellem forarbejdningsvirksomhederne, som ikke selv baerer afgiften, der i forhold til dem er neutral . Da der tilmed er overproduktion og saaledes et stort udbud, ses det vanskeligt, hvorledes producenterne skulle vaere i stand til at forhoeje deres pris for at udligne virkningen af afgiften . Det kan derfor ikke haevdes, at forarbejdningsindustrien belastes af afgiften .
8 . Selv om man kunne forestille sig, at forarbejdningsindustrien foreslaar visse producenter, at den selv baerer afgiften, vil den, naar henses til, at der er tale om en overskudsproduktion, kun have anledning dertil af kommercielle grunde, der er uden forbindelse med de tvingende hensyn til den faelles landbrugspolitik, som danner grundlaget for medansvarsafgiften og gennemfoerelsesbestemmelserne herfor . Efter min opfattelse foerer medansvarsafgiften saaledes ikke til forskelsbehandling mellem forarbejdningsvirksomheder .
9 . Det samme kan ikke siges om producenterne . Selv om man forstaar grunden til, at der gaelder en saerlig ordning for landmaend, som opfodrer med korn, de selv har produceret, og hvis produktion, der indgaar i et lukket kredsloeb, ikke bidrager til overskudsproduktionen, er det vanskeligt at se, hvad der, naar henses til selve baggrunden for medansvarsafgiften, kan berettige en forskellig ordning, alt efter om producenten med henblik paa forarbejdning leverer korn til en landmand, som forarbejder det paa egen bedrift, eller til en industriel forarbejdningsvirksomhed . De af Kommissionen fremfoerte argumenter vedroerende de praktiske vanskeligheder ved at kontrollere de transaktioner, landmaendene foretager indbyrdes, kan ikke begrunde en saadan forskelsbehandling .
10 . Situationen maa derfor se saaledes ud :
- Forordning nr . 2040/86 kan ikke erklaeres ugyldig :
- hverken fordi den paalaegger producenterne, saasom sagsoegeren i hovedsagen, medansvarsafgift for deres produktion bestemt til forarbejdning paa industriel basis,
- eller fordi de landmaend, der opfodrer med korn produceret paa egen bedrift, i henhold til forordningen fritages for afgift;
- Forordningen er derimod i strid med princippet om ligebehandling af producenter, for saa vidt som producenter, der saelger deres korn til forarbejdning hos landmaend, der forarbejder det paa egen bedrift, ligesom landmaend, der selv forarbejder og opfodrer med deres korn, fritages for afgiften, mens denne fritagelse naegtes de andre producenter, der i henhold til forordningen skal betale afgift .
11 . Sammenfattende skal jeg herefter foreslaa, at det statueres, at Kommissionens forordning nr . 2040/86 er ugyldig, saa laenge den fritager producenter, som saelger deres korn til landmaend, der forarbejder det paa egen bedrift, for medansvarsafgiften, som derimod skal svares af producenter, der saelger deres korn til industrielle forarbejdningsvirksomheder .
(*) Oversat fra fransk .
( 1 ) 233-235/86, Champlor m.fl ., Sml . 1987, s . 2251 .
( 2 ) EFT L 173 af 1.7.1986, s . 65 .
( 3 ) Ovennaevnte kendelse, praemis 10 .
( 4 ) Det drejer sig her om foelgende : Kongelig anordning af 2 . juli 1986, Moniteur belge af 5.8.1986, s . 10902, ministeriel bekendtgoerelse af 16 . juli 1986, ibidem, s . 10903, og ministeriel bekendtgoerelse af 15 . september 1986, Moniteur belge af 3.10.1986, s . 13499, der alle vedroerer landbrugsministeriets forudgaaende godkendelse af de personer, som foretager den foerste forarbejdning af korn .
( 5 ) Artikel 1, stk . 2, i forordning nr . 2040/86, som aendret ved Kommissionens forordning nr . 2572/86 af 12 . august 1986, EFT L 229 af 15.8.1986, s . 25 .
( 6 ) Forordning af 29 . oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn, EFT L 281 af 1.11.1975, s . 1 .
( 7 ) Forordning af 23 . maj 1986 om aendring af forordning nr . 2727/75 om den faelles markedsordning for korn, EFT L 139 af 24.51986, s . 29 .
( 8 ) Kun den engelske version af forordning nr . 2040/86 er aendret i overensstemmelse hermed, jfr . berigtigelse i EFT L 252 af 4.9.1986, s . 30 .
Full & Egal Universal Law Academy