EUR-Lex -  61986CC0305 - DA - FORENEDE FORSLAGER TIL AFGOERELSE FRA GENERALADVOKAT VAN GERVEN DEN 8

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

I - Indledning

1 . Ved forordning ( EOEF ) nr . 3019/86 af 30 . september 1986 indfoerte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Rumaenien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn ( 1 ). Raadet indfoerte ved forordning ( EOEF ) nr . 864/87 af 23 . marts 1987 en endelig antidumpingtold paa importen af de anfoerte elektriske motorer med oprindelse i de naevnte statshandelslande med undtagelse af Rumaenien ( 2 ). De to forordninger blev udstedt i medfoer af Raadets dagaeldende forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( 3 ).

2 . Tre importoerer af elektriske motorer med hjemsted i Faellesskabet ( det italienske selskab Enital SpA, det tyske selskab Neotype Techmashexport GmbH ( herefter benaevnt "Neotype ") og det franske selskab SA Stanko France ( herefter benaevnt "Stanko "), som alle er forbundne med den sovjetiske eksportoer Energomachexport har anfaegtet gyldigheden af den midlertidige forordning og den endelige forordning ( forenede sager 304/86 og 185/87, 305/86 og 160/87 samt 320/86 og 188/87 ). Den bulgarske eksportoer af elektriske motorer Electroimpex og tre importoerer i Faellesskabet af disse varer ( det franske selskab Sofbim SA og det tyske selskab Elprom-Verkaufs-GmbH, som begge er forbundne med Electroimpex, samt det italienske selskab Elprom-Parma, der har indgaaet en eneforhandlingsaftale med Eletroimpex, men som ikke er forbundet med dette selskab ) har alene anfaegtet gyldigheden af den endelige forordning ( sag 157/87 ). Brancheorganisationen Groupement des industries de matériels d' équipement électrique et de l' électronique industrielle associée ( herefter benaevnt "Gimelec ") er indtraadt i alle sagerne til stoette for Kommissionen og Raadet .

Da de anfoerte sager angaar de samme forordninger, og da sagsoegernes og de sagsoegtes anbringender og argumenter i de forskellige sager for hovedpartens vedkommende er sammenfaldende, omfatter naervaerende forslag til afgoerelse alle sagerne .

Vedroerende sagernes faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til de respektive retsmoederapporter . Disse forhold omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af min argumentation .

II - Formaliteten

A - Sagerne om annullation af den midlertidige forordning

3 . Det skal for det foerste undersoeges, om de af Enital, Neotype og Stanko anlagte sager om annullation af Kommissionens forordning om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold kan antages til realitetsbehandling, naar henses til, at Raadet efterfoelgende har indfoert en endelig antidumpingtold .

Kommissionen har i sag 305/86 anfoert, at der ikke laengere knytter sig retsvirkninger til den midlertidige forordning, efter at de beloeb, for hvilke der blev stillet sikkerhed i form af midlertidig told, er opkraevet endeligt i henhold til den endelige forordning med beloeb, der svarer til de endelige toldsatser ( 4 ). Gimelec har nedlagt samme paastand, men med en anden begrundelse . Efter intervenientens opfattelse er paalaeggelsen af en midlertidig antidumpingtold en midlertidig foranstaltning, der ikke kan anfaegtes ved soegsmaal i henhold til Traktatens artikel 173 . Neotype er den eneste sagsoeger, der har imoedegaaet denne formalitetsindsigelse . Selskabet har anfoert, at der selv efter indfoerelsen af den endelige antidumpingtold er knyttet retsvirkninger til den midlertidige forordning .

4 . Det spoergsmaal, som parterne her rejser, forelaa ogsaa til paadoemmelse for Domstolen i sagerne Technointorg ( 5 ) og Brother Industries ( 6 ). Spoergsmaalet, som Domstolen tog stilling til i disse sager, var, om sagsoegerne ogsaa efter ikrafttraedelsen af en endelig antidumpingtold havde retlig interesse i at anfaegte forordningen om en midlertidig antidumpingtold . I dommene statuerede Domstolen, at den midlertidige forordning ingen relevante retsvirkninger havde for sagsoegerne, da de beloeb, for hvilke der var blevet stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, var blevet opkraevet efter satsen for den endelige told i overensstemmelse med den endelige forordning .

Forordning nr . 864/87 indeholder - i lighed med den endelige forordning i de to naevnte sager - bestemmelse om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told, i overensstemmelse med reglerne for opkraevning af den endelige told . Genstanden for de af Enital, Neotype og Stanko anlagte sager maa i overensstemmelse med Domstolens anfoerte praksis anses for bortfaldet, hvorfor det er ufornoedent at traeffe afgoerelse i sagerne . Jeg vil derfor i det foelgende alene beskaeftige mig med de anbringender, der er fremfoert vedroerende den endelige forordning .

B - De af importoererne anlagte sager om annullation af den endelige forordning

5 . Gimelec har nedlagt paastand om, at sagerne om annullation af den endelige forordning, der er anlagt af importoerer med hjemsted i Faellesskabet ( dvs . Enital, Neotype, Stanko, Sofbim, Elprom-Verkaufs-GmbH og Elprom-Parma ) afvises . Gimelec har herved henvist til, at dumpingen i henhold til forordning nr . 864/87 er konstateret ved sammenligning af den normale vaerdi for elektriske motorer med prisen ved eksport til Faellesskabet og ikke med den pris, til hvilken den indfoerte vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber . Ifoelge Gimelec befinder de beroerte importoerer sig derfor i samme situation som importoeren Demufert, hvis sag blev afvist ved dom af 21 . februar 1984 i sagen Allied Corporation ( 7 ).

6 . Raadet og Kommissionen deler ikke dette synspunkt . Deres er argumentation er foelgende : Selv om de associerede importoerers videresalgspris ikke er indgaaet i grundlaget for konstateringen af dumpingmargenen, har Raadet imidlertid taget hensyn til disse priser ved fastsaettelsen af antidumpingtolden . Saafremt toldmyndighederne konstaterer, at der mellem importoer og eksportoer eller tredjemand foreligger en forretningsforbindelse eller en kompensationsaftale som omhandlet i artikel 2, stk . 8, litra b ), i forordning nr . 2176/84 ( jfr . artikel 1, stk . 4, i den endelige forordning ), fraviges den generelle regel for fastsaettelse af antidumpingtold i henhold til artikel 1, stk . 3, i den endelige forordning . Denne regel erstattes af en regel, hvorefter prisen ved salg til foerste koeber, der er uafhaengig af eksportoeren, anvendes som referencepris ved fastsaettelse af antidumpingtolden . Ifoelge Raadet og Kommissionen er det for spoergsmaalet om soegsmaalskompetencen af afgoerende betydning, at reglen ikke blot gaelder generelt for alle associerede importoerer, men at Raadet udtrykkeligt har anvendt den paa seks navngivne importoerer, der er angivet i forordningen, herunder Enital, Neotype, Stanko, Sofbim og Elprom-Verkaufs-GmbH . Disse importoerer er saaledes individualiserede i den endelige forordning i den betydning, som Domstolen i sin praksis har tillagt dette begreb .

Enital, Neotype og Stanko har ligeledes bestridt Gimelecs afvisningspaastand . Jeg henviser i denne forbindelse til de respektive retsmoederapporter, hvor deres anbringender er gengivet ( 8 ).

7 . Domstolen kan af egen drift efterproeve, om en sag skal antages til realitetsbehandling, og jeg behoever derfor ikke at komme naermere ind paa, om en intervenient kan nedlaegge en afvisningspaastand, der ikke er gjort gaeldende af en af parter, til stoette for hvem intervenienten er indtraadt .

Det er min opfattelse, at der ikke boer gives medhold i afvisningspaastanden, i hvert fald ikke, for saa vidt angaar de associerede importoerer . Domstolen har i kendelse af 8 . juli 1987 i Sermes-sagen ( 9 ) redegjort for sin praksis vedroerende soegsmaalskompetencen i sager om forordninger om indfoerelse af en antidumpingtold . Selv om Domstolen indledningsvis fastslaar, at forordningerne om indfoerelse af en antidumpingtold efter deres art og raekkevidde er almengyldige, har den imidlertid anerkendt, at saadanne forordninger umiddelbart og individuelt beroerer importoerer, naar det er fastslaaet paa grundlag af deres videresalgspriser, at der er tale om dumping, saaledes som der er aabnet mulighed for i artikel 2, stk . 8, litra b ), i forordning nr . 2176/84, naar eksportoer og importoer er forbundne ( praemis 16 ).

Domstolen har i en nyere dom af 5 . oktober 1988 i Canon-sagen ( 10 ), praemis 8, anfoert, at det ovennaevnte tilfaelde kun er et eksempel, og at de paagaeldende forordninger ligeledes kan beroere importoerer umiddelbart og individuelt som foelge af andre omstaendigheder end konstateringen af, at der er tale om dumping . Dette er tilfaeldet i de foreliggende sager, hvor beregningen af antidumpingtolden - naar eksportoer og importoer er forbundne - sker (( jfr . artikel 1, stk . 4, litra a ), i den endelige forordning )) paa grundlag af toldvaerdien, saaledes som denne er fastlagt i artikel 6 i forordning ( EOEF ) nr . 1224/80 ( 11 ), dvs . en toldvaerdi, der fastsaettes paa grundlag af prisen for de indfoerte varer ved salg til personer, der ikke er afhaengige saelgeren ( 12 ).

Det er herefter min opfattelse, at forordningen beroerer de forbundne importoerer, paa hvilke den saerlige beregningsmaade finder anvendelse, umiddelbart og individuelt, uanset om de udtrykkeligt er angivet ved navn i forordningen .

8 . Det netop anfoerte gaelder ikke for Elprom-Parma . Denne italienske importoer af elektriske motorer med oprindelse i Bulgarien er ikke forbundet med en bulgarsk eksportoer eller producent . Antidumpingtolden er for denne producents vedkommende ikke beregnet paa grundlag af firmaets videresalgspriser, men paa grundlag af enhedsprisen, netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet ( jfr . artikel 1, stk . 3, i den endelige forordning ). Det forhold, at Elprom-Parma har indgaaet en eneforhandlingsaftale med den bulgarske eksportoer af elektriske motorer, aendrer intet herved . I Sermes-sagen, som jeg har omtalt tidligere, drejede det sig ligeledes om en eneimportoer af elektriske motorer, i dette tilfaelde med oprindelse i Den Tyske Demokratiske Republik . Domstolen fandt ikke, at dette forhold var af betydning ( praemis 18 ).

Jeg foreslaar derfor, at afvisningspaastanden, for saa vidt angaar den af Elprom-Parma anlagte sag, tages til foelge, men at de oevrige sager antages til realitetsbehandling .

C - Sagerne om annullation af den endelige forordning i dens helhed

9 . Neotype og Stanko har nedlagt paastand om, at den endelige forordning annulleres, for saa vidt den vedroerer indfoerslen af elektriske motorer med oprindelse i Sovjetunionen . De af Electroimpex og Enital nedlagte paastande er mere omfattende . Disse sagsoegere paastaar den endelige forordning annulleret i dens helhed .

Domstolen har i fire domme, der er afsagt den 7 . maj 1987, statueret, at et annullationssoegsmaal mod en antidumpingforordning kun kan antages til realitetsbehandling i den udstraekning, det vedroerer bestemmelser i forordningen, der beroerer sagsoegerne individuelt ( 13 ). Realiteten i de af Electroimpex og Enital anlagte sager vil foelgelig kun blive behandlet med hensyn til annullation af de bestemmelser i den endelige forordning, som vedroerer indfoerslen af elektriske motorer med oprindelse i henholdsvis Bulgarien og Sovjetunionen .

III - Realiteten

Generelle bemaerkninger

10 . I de foelgende afsnit vil jeg gennemgaa de anbringender, som sagsoegerne har gjort gaeldende til stoette for annullationen af den endelige forordning, med hensyn til fastlaeggelsen af den normale vaerdi ( A ), sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen ( B ), vurderingen af skade ( C ), fastsaettelsen af antidumpingtolden ( D ), anvendelsen af tolden paa dele ( E ) og den endelige forordnings ikrafttraeden ( F ).

Indledningsvis skal jeg goere opmaerksom paa, at ingen af anbringenderne har kunnet overbevise mig . Selv om nogle af anbringenderne kunne tiltraedes, medfoerer dette ikke automatisk, at den endelige forordning boer annulleres . Dette gaelder navnlig anbringenderne om, at Raadet har overvurderet dumpingmargenen . Sagsoegerne har saaledes ikke paavist, at der ikke ville vaere en dumpingmargen, saafremt Raadets beregninger var mere korrekte, eller at denne dumpingmargen i hvert fald er lavere end den indfoerte antidumpingtold . Et saadant bevis ville i oevrigt vaere svaert at foere, idet Raadet har konstateret betydelige antidumpingmargener, der varierer fra 121 til 146% ( 14 ) og alligevel har indfoert en antidumpingtold, der er moderat i forhold til margenerne, nemlig en variabel antidumpingtold, der svarer til forskellen mellem prisen ved salg til foerste uafhaengige koeber og en mindstepris, der er beregnet paa grundlag af de mest effektive faellesskabsproducenters kostpris, hvortil der er lagt en fortjenstmargen paa knap 4 %. Den saaledes fastlagte antidumpingtold svarer til en stigning paa ca . 25% i forhold til importpriserne i referenceperioden . Den endelige antidumpingtold er saaledes vaesentlig lavere end de konstaterede dumpingmargener ( 15 ).

A - Den normale vaerdi

Relevante bestemmelser

11 . Begrebet dumping indebaerer en sammenligning mellem to forhold . Det drejer sig i princippet om eksportprisen for den omhandlede vare og den normale vaerdi for samme vare . I henhold til artikel 2, stk . 3, litra a ), i forordning nr . 2176/84, forstaar man ved den normale vaerdi

"den sammenlignelige pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel for samme vare til forbrug i eksport - eller oprindelseslandet ".

I tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi kan faellesskabsinstitutionerne ikke anvende varens pris paa hjemmemarkedet, fordi denne pris ikke er et resultat af "markedskraefternes frie spil ". Derfor bestemmer artikel 2, stk . 5, i forordning nr . 2176/84, at den normale vaerdi i saadanne tilfaelde fastsaettes paa "en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade" efter et af foelgende kriterier : den pris, til hvilken samme vare fra et tredjeland med markedsoekonomi faktisk saelges til forbrug paa dette lands hjemmemarked eller til andre lande, eller den beregnede vaerdi af samme vare i et tredjeland med markedsoekonomi, eller saafremt hverken foerste eller andet kriterium udgoer et egnet grundlag, den pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales i Faellesskabet for samme vare .

Artikel 2, stk . 12, i forordning nr . 2176/84 fastlaegger, hvad der skal forstaas ved udtrykket "samme vare", nemlig en vare,

"som er identisk med, dvs . i enhver henseende mage til den omhandlede vare, eller, saafremt en saadan vare ikke findes, en anden vare, der har egenskaber, som ligger taet op ad den paagaeldende vares ".

Sammenfatning af sagsoegernes anbringender

12 . Til brug for den undersoegelse, der er gaaet forud for indfoerelsen af en endelig antidumpingtold, har Kommissionen valgt - og Raadet har tiltraadt dette valg - Jugoslavien som "tredjeland med markedsoekonomi ". Det er saaledes det vejede gennemsnit af salgspriserne paa hjemmemarkedet for de jugoslaviske producenter af elektriske motorer, der er anvendt ved den endelige fastsaettelse af den normale vaerdi for varer med oprindelse i de omhandlede statshandelslande ( forordning nr . 864/87, ottende betragtning ).

Enital ( 16 ), Neotype ( 17 ), Stanko ( 18 ) og Electroimpex ( 19 ) har gjort gaeldende, at Raadet i vaesentlig grad har skoennet forkert ved beregningen af den normale vaerdi for elektriske motorer . Jeg mener, at deres ( talrige ) anbringender kan inddeles i tre grupper . Det foerste anbringende gaar ud paa, at de jugoslaviske elektriske motorer ikke er "samme vare" som de elektriske motorer, der eksporteres fra Sovjetunionen ( Enital ). En anden gruppe anbringender vedroerer valget af Jugoslavien som referenceland : 1 ) beslutningen om at vaelge Jugoslavien som referenceland i stedet for et af de lande, der var foreslaaet under den procedure, der gik forud for den endelige forordning, er utilstraekkeligt begrundet ( Neotype og Stanko ); 2 ) Jugoslavien kan ikke betragtes som et land med markedsoekonomi ( Neotype, Stanko og Electroimpex ); 3 ) selv om Jugoslavien var et land med markedsoekonomi, ville valget af dette land ikke vaere hensigtsmaessigt og rimeligt paa grund af den maade, hvorpaa hjemmemarkedspriserne for elektriske motorer fastsaettes dér ( Neotype og Stanko ). Den tredje gruppe af anbringender vedroerer fremgangsmaaden ved beregningen af den normale vaerdi : 1 ) og 2 ) Raadet og Kommissionen har begaaet en fejl ved beregningen af den normale vaerdi ved at benytte den officielle kurs for dinar ( Neotype og Stanko ) og ved ikke at tage hensyn til den hoeje jugoslaviske inflationsrate ( Neotype, Stanko og Electroimpex ); 3 ) den normale vaerdi burde vaere fastsat paa grundlag af den beregnede vaerdi i medfoer af artikel 2, stk . 5, litra b ), i forordning nr . 2176/84 ( Stanko ).

Vurdering

- Kan de jugoslaviske elektriske motorer anses for "samme vare"?

13 . Svaret paa dette spoergsmaal er for mig enkelt . De varer, der er omfattet af den endelige forordning, er standardiserede elektriske motorer, flerfasede, dvs . elektriske motorer, for hvilke der findes en detaljeret international standardisering . Man kan derfor gaa ud fra, at motorer, der er fremstillet i overensstemmelse med disse standardiseringsnormer, frembyder store ligheder med hensyn til de fysiske egenskaber, og at brugerne kan erstatte en maskine med en anden . Det er ikke blevet bestridt, at de jugoslaviske elektriske motorer, der er valgt som reference, er fremstillet i overensstemmelse med de anfoerte normer . Der er saaledes tale om "samme vare" som fastlagt ved artikel 2, stk . 12, i forordning nr . 2176/84 .

- Er valget af Jugoslavien som sammenligningsland behaeftet med fejl?

a ) Begrundelseskravet

14 . Neotype og Stanko har gjort gaeldende, at den endelige forordning ikke indeholder tilstraekkelig begrundelse for valget af referenceland . De har navnlig anfoert, at der ikke i forordningen gives en begrundelse for, hvorfor lande, der var foreslaaet som referenceland i de procedurer, der gik forud for indfoerelsen af den endelige antidumpingtold (( det drejer sig om Brasilien i forbindelse med Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 724/82 af 30 . marts 1982 ( 20 ) og Sverige i forbindelse med den midlertidige forordning )), ikke laengere blev benyttet som referenceland .

Ifoelge Domstolens faste praksis ( 21 ) skal den begrundelse, som kraeves i henhold til EOEF-Traktatens artikel 190, klart og utvetydigt angive de betragtninger, som er lagt til grund af den EF-institution, der har udstedt den anfaegtede retsakt, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret . Hvis denne praksis anvendes paa den sag, der behandles i dag, er det min opfattelse, at institutionerne ikke har tilsidesat begrundelsespligten, idet de har angivet de vaesentligste grunde til, hvorfor de har anset priserne i det endeligt valgte referenceland for et "hensigtsmaessigt og ikke urimeligt grundlag" ved beregningen af den normale vaerdi . Jeg mener saaledes, at Raadet har givet en fyldestgoerende begrundelse for valget af de jugoslaviske priser i sjette, syvende og ottende betragtning til forordning nr . 864/87 .

b ) Er Jugoslavien et land med markedsoekonomi?

15 . Neotype, Stanko og Electroimpex har bestridt, at Jugoslavien kan anses for et land med markedsoekonomi .

I den forbindelse skal jeg for det foerste bemaerke, at Jugoslavien efter Raadets og Kommissionens faste praksis betragtes som et land med markedsoekonomi ved beregningen af den normale vaerdi for dumpingvarer med oprindelse i Jugoslavien . Paa tilsvarende maade anvender Raadet og Kommissionen ofte priserne paa det jugoslaviske marked som reference ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi for varer med oprindelse i lande uden markedsoekonomi ( 22 ). Denne praksis stoettes paa artikel 2, stk . 5, i forordning nr . 2176/84 . Denne bestemmelse indeholder ikke en definition af begrebet "lande uden markedsoekonomi", men henviser til forordningerne ( EOEF ) nr . 1765/82 ( 23 ) og 1766/82 ( 24 ), der fastlaegger, hvilke lande der ikke kan anses for at have markedsoekonomi . Jugoslavien er ikke blandt de lande, der er anfoert i forordningerne .

Ordet "saerligt", der er anvendt i artikel 2, stk . 5, i forordning nr . 2176/84, angiver, at institutionerne ogsaa kan anse lande, der ikke er anfoert i de omtalte forordninger, for lande uden markedsoekonomi . Med hensyn til de lande, der deltager i GATT-aftalen ( 25 ), skal institutionerne imidlertid tage hensyn til note 2 til artikel 6 i GATT-aftalen . Ifoelge denne note kan den saedvanlige fremgangsmaade ved sammenligning af priser kun fraviges i tilfaelde af indfoersel fra et land, der har monopol paa sin handel, og hvor alle indenlandske priser fastsaettes af staten ( 26 ). Det er aabenbart, at dette ikke gaelder for Jugoslavien, hvilket blandt andet fremgaar af de dokumenter, som Neotype har vedlagt staevningen ( 27 ).

Hertil kommer, at Domstolen i den allerede omtalte sag Technointorg - om ikke udtrykkeligt, saa dog implicit - har anset Jugoslavien for et land med markedsoekonomi . I denne sag drejede det sig netop om en antidumpingforordning, hvor Jugoslavien blev valgt som referenceland ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi for frysere med oprindelse i Sovjetunionen . Technointorg gjorde i denne sag gaeldende, at det ikke var prisen paa det jugoslaviske marked, men den beregnede vaerdi af den omhandlede vare i Jugoslavien, der skulle have vaeret anvendt som kriterium ved fastsaettelsen af den normale vaerdi . Domstolen fastslog, at Technointorg ikke havde paavist, at institutionerne havde begaaet en fejl ved fastsaettelsen af den normale vaerdi med udgangspunkt i prisen paa det jugoslaviske marked .

Det, jeg her har anfoert, udelukker ikke, at den jugoslaviske kan frembyde visse lighedspunkter med statshandelslandenes . Manglen paa fremmed valuta er saaledes et af de faelles kendetegn . Dette forhold medfoerer imidlertid ikke i sig selv, at Jugoslavien skal betragtes som et land uden markedsoekonomi ved anvendelsen af antidumpingreglerne . Tvaertimod goer lighedspunkterne Jugoslavien saerligt egnet som referenceland ved beregningen af den normale vaerdi for en vare med oprindelse i et statshandelsland .

c ) Udgoer de jugoslaviske priser et hensigtsmaessigt og rimeligt sammenligningsgrundlag?

16 . Selv om Jugoslavien maatte anses for et land med markedsoekonomi, har Neotype, Stanko og Electroimpex betridt, at de jugoslaviske priser udgoer et hensigtsmaessigt og rimeligt sammenligningsgrundlag .

17 . Efter min opfattelse maa institutionerne ved valget af referenceland forsoege at finde et land, hvor prisdannelsen for den samme vare sker under omstaendigheder, der er saa sammenlignelige som muligt med forholdene i eksportlandet, hvis der er tale om et land med markedsoekonomi . Naar den normale vaerdi fastlaegges paa grundlag af oplysninger fra et referenceland, bliver der imidlertid aldrig tale om et fuldkomment sammenligningsgrundlag . I ethvert referenceland er der saerlige problemer . Derfor angives det i artikel 2, stk . 5, i forordning nr . 2176/84 alene, at valget skal ske paa en "hensigtssmaessig og ikke urimelig maade ".

Det foelger heraf, at der er tillagt institutionerne en betydelig skoensmaessig befoejelse paa dette punkt, og at Domstolens proevelse derfor boer begraenses til at undersoege, om graenserne for den skoensmaessige befoejelse er overskredet . Dette indebaerer, at Domstolen boer undersoege, om de retlige forudsaetninger for udoevelsen af skoensbefoejelsen er opfyldt, om proceduregarantierne er blevet respekteret, om de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke de anfaegtede beslutninger er blevet vedtaget, kan laegges til grund, at den retlige subsumption er korrekt, og at den skoensmaessige befoejelse er udoevet i overensstemmelse med god forvaltningsskik ( 28 ). For at afgoere, om dette er tilfaeldet i den foreliggende sag, finder jeg det hensigtssmaesigt at se paa de grunde, der ligger bag Kommissionens og Raadets valg af Jugoslavien som referenceland ( 29 ).

18 . Efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold ved forordning nr . 3019/86 - hvor Kommissionen havde valgt Sverige som referenceland - modtog den en klage gaaende ud paa, at ogsaa elektriske motorer med oprindelse i Jugoslavien blev indfoert til dumpingpriser . Kommissionen indledte derefter en undersoegelse, hvorunder det jugoslaviske marked blev gennemgaaet, og der blev aflagt kontrolbesoeg hos tre jugoslaviske producenter/eksportoerer af elektriske motorer . Selv om antidumpingproceduren vedroerende importen af den paagaeldende vare med oprindelse i Jugoslavien - hvorunder den normale vaerdi blev fastsat paa grundlag af prisen paa det jugoslaviske marked - ganske vist var en selvstaendig procedure i forhold til den procedure, der gik forud for forordning nr . 864/87, som denne sag drejer sig om, vedroerte den dog samme vare . For at sikre ligebehandling af alle de eksportlande, der var omfattet af de to procedurer, valgte institutionerne ikke Sverige, der havde vaeret valgt som referenceland i forbindelse med den midlertidige forordning, men de valgte i den endelige forordning at anvende priserne paa det jugoslaviske marked som sammenligningsgrundlag ved fastsaettelsen af den normale vaerdi .

Under disse omstaendigheder mener jeg ikke, at valget af Jugoslavien som referenceland paa nogen maade er vilkaarligt, men at det bygger paa de overvejelser, der kendetegner god forvaltningsskik . Har institutionerne begaaet fejl eller skoennet forkert med dette valg? Det mener jeg ikke, saaledes som det vil fremgaa af den efterfoelgende gennemgang af sagsoegernes - og navnlig Neotypes - anbringender paa dette punkt .

19 . Neotype har gjort gaeldende, at det jugoslaviske marked er forholdsvis beskedent, og at der praktisk taget ikke saelges importerede motorer . Neotype mener endvidere, at priserne for de elektriske motorer, der saelges paa det jugoslaviske marked, ikke er bestemt af udbud og efterspoergsel og derfor ikke udgoer et hensigtsmaessigt sammenligningsgrundlag .

Raadet og Kommissionen har heroverfor anfoert, at det jugoslaviske marked er et relevant marked, hvor der aarligt saelges ca . 250 000 elektriske motorer, der fremstilles af tre jugoslaviske producenter . Der er konkurrence mellem disse producenter, naar det drejer sig om produktionen af samme type motorer . Raadet og Kommissionen har i besvarelse af de spoergsmaal, som Domstolen har stillet dem, oplyst, at de jugoslaviske producenter frit kan fastsaette deres priser, saavel ved import som ved eksport ( jfr . ligeledes mine tidligere fremsatte bemaerkninger, afsnit 15, note 27 ), og at der paa tidspunktet for undersoegelsen paa det jugoslaviske marked var en ikke ubetydelig prisforskel, om ikke med hensyn til bruttoprisen, saa dog med hensyn til den nettopris, der blev faktureret til kunderne . Der var navnlig forskel med hensyn til betalingsbetingelserne, hvilket betyder meget i et land med hoej inflationsrate . Sagsoegerne er ikke fremkommet med praecise indsigelser, der kan afkraefte disse konstateringer .

Jeg mener saaledes ikke, at valget af de jugoslaviske priser som sammenligningsgrundlag er behaeftet med fejl, men at beslutningen derimod ligger inden for graenserne for Raadets og Kommissionens skoensbefoejelse . Resultatet forekommer mig saa meget mere korrekt, naar henses til, at der ved valget af de jugoslaviske priser er konstateret en dumpingmargen, der er vaesentlig mindre - og dermed mere favorabel for sagsoegerne - ( den varierer fra 121 til 146 %), end hvis Sverige var blevet valgt som referenceland ( margenen varierer her fra 192 til 283 %). I oevrigt har ingen af sagsoegerne paavist, at en sammenligning med priserne i et tredjeland ville have foert til konstateringen af en lavere antidumpingmargen .

- Er den normale vaerdi beregnet korrekt?

a ) Kursen paa den jugoslaviske dinar

20 . Neotype har anfoert, at det ikke er den officielle vekselkurs for dinar, der skulle have vaeret anvendt ved omregningen af de jugoslaviske priser, men derimod den koebskurs, der er fastsat af de vesteuropaeiske banker . Dette anbringende forekommer mig ikke overbevisende .

For at forstaa problemet rigtigt maa man se det i sammenhaeng med bestemmelserne om fastsaettelse af dumpingmargenen . Ifoelge artikel 2, stk . 13, litra a ), i forordning nr . 2176/84 fastsaettes dumpingmargenen ved sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen ( 30 ). Med hensyn til indfoersel fra et land med markedsoekonomi fastsaettes den normale vaerdi i princippet paa grundlag af den pris, der skal betales for samme vare til forbrug i eksport - eller oprindelseslandet (( jfr . artikel 2, stk . 3, litra a),i forordning nr . 2176/84 )). I dette tilfaelde anvendes der ved konstateringen af dumpingmargenen to beloeb : eksportprisen og prisen ved forbrug paa hjemmemarkedet . Begge disse beloeb fremstaar som resultatet af reelle koeb og salg, men de er for det meste udtrykt i forskellige valutaer . For at de to beloeb kan sammenlignes, maa de omregnes til samme moentenhed .

Domstolen har i dommen i Nachi Fujikoshi-sagen ( praemis 53 ) fastslaaet, at denne omregning skal ske ved, at

"man tager hensyn til de officielle valutakurser, der har vaeret anvendt som grundlag for de internationale handler ".

Den kurs for dinaren, der fastsaettes af de jugoslaviske myndigheder, er den eneste vekselkurs, der anerkendes som saadan af Den Internationale Valutafond ( 31 ). Enhver handel med udlandet - saavel import som eksport - foregaar gennem en bank, der er saerlig bemyndiget hertil, og som anvender den officielle vekselkurs ved omregning af dinaren til den fremmede valuta eller omvendt . Den bankkurs, som Neotype har foreslaaet anvendt, er ikke en officiel kurs . Det er desuden en kurs paa kontant fremmed valuta, som fastsaettes paa et marked, der naeppe har betydning for forretningsmaessige transaktioner og kun i ringe grad er repraesentativt, fordi det er af beskedent omfang, og der forekommer store udsving . Koeberne paa dette marked er vaesentligst privatpersoner, der oensker at erhverve dinarer kontant til brug under et ophold i Jugoslavien . Dette fremgaar navnlig af, at kursen for kontant valuta svinger meget fra pengeinstitut til pengeinstitut . Endvidere er der i det enkelte pengeinstitut stor forskel mellem koebs - og salgskursen for kontant valuta . Den af Neotype foreslaaede kurs er ikke en middelkurs, men koebskursen . Jeg finder det ligeledes af denne grund forkert at anvende denne kurs ved fastsaettelsen af dumpingmargenen, hvor der er tale om at sammenligne to beloeb, der er udtrykt i forskellige valutaer .

21 . Neotype har ikke rejst indvendinger mod, at den officielle kurs for dinar anvendes i forbindelse med en antidumpingprocedure vedroerende importen af eleketriske motorer med oprindelse i Jugoslavien . Derimod mener selskabet ikke, at den officielle kurs kan anvendes ved beregningen af den normale vaerdi for varer med oprindelse i Sovjetunionen i tilfaelde, hvor Jugoslavien ikke er eksportland, men referenceland . I saa fald skal den netop omtalte bankkurs i stedet anvendes .

Dette synspunkt kan jeg ikke tiltraede . Jeg kan ikke se, hvorfor en dinarkurs, der ikke er officielt anerkendt, og som ikke er repraesentativ for forretningsmaessige transaktioner, skal anvendes ved fastsaettelsen af dumpingmargenen for varer med oprindelse i Sovjetunionen, naar de saerlige egenskaber ved denne kurs indebaerer, at den ikke kan anvendes ved fastsaettelsen af dumpingmargenen for varer med oprindelse i Jugoslavien . I oevrigt er det almindeligt kendt, at det er den officielle kurs for rubler (( og ikke de vesteuropaeiske bankers lavere ( koebs-)kurs )), der anvendes ved forretningsmaessige transaktioner med sovjetiske eksportoerer eller importoerer . Foelges Neotypes forslag, skal man ved konstateringen af dumpingmargenen for varer med oprindelse i Sovjetunionen anvende en kurs, der er vaesentligt mere gunstig for de sovjetiske eksportoerer, end den kurs, der faktisk anvendes ved omregningen af deres salgsprovenu .

b ) Den jugoslaviske inflation

22 . Neotype, Stanko og Electroimpex har gjort gaeldende, at den af institutionerne beregnede normale vaerdi ikke kan anvendes som sammenligningsgrundlag, idet institutionen ikke herved har taget hensyn til den hoeje inflationsrate i Jugoslavien, der i undersoegelsesperioden naaede op paa ca . 80% om aaret .

Raadet og Kommissionen har i besvarelse af et spoergsmaal fra Domstolen oplyst, at den normale vaerdi i den endelige forordning er beregnet paa grundlag af det vejede gennemsnit af de jugoslaviske producenters salgspriser paa hjemmemarkedet i referenceaaret 1985 . Forskellen mellem inflationsraten i EOEF og den jugoslaviske inflationsrate afspejles i udviklingen i den officielle vekselkurs mellem ecu og dinar i dette aar . I januar 1985 var forholdet mellem ecu og dinar saaledes 1:147, mens forholdet i december 1985 var 1:264 . Stigningen i ecu i forhold til dinaren svarer saaledes til den jugoslaviske inflationsrate, saaledes at Raadet og Kommissionen ikke har fundet det noedvendigt at tage specielt hensyn til inflationsraten ved fastsaettelsen af den normale vaerdi .

Jeg mener derfor, at Raadet og Kommissionen i denne forbindelse har handlet korrekt .

c ) Den beregnede vaerdi

23 . Stanko har gjort gaeldende, at den normale vaerdi burde vaere fastsat paa grundlag af den beregnede vaerdi i henhold til artikel 2, stk . 5, litra b ), i forordning nr . 2176/84, saaledes at der blev taget hensyn til de jugoslaviske producenters produktionsomkostninger .

Heroverfor har Raadet anfoert, at fastsaettelsen af den normale vaerdi paa grundlag af den beregnede vaerdi - som foreslaaet af Stanko - er en fremgangsmaade, der kun er paakraevet, naar den normale vaerdi ikke kan fastlaegges paa grundlag af hjemmemarkedspriserne .

Domstolen har tiltraadt dette synspunkt i dom af 5 . oktober 1988 i Technointorg-sagen, som jeg tidligere har omtalt . Domstolen fastslog her, at der kun er grund til at benytte den beregnede vaerdi, naar omstaendighederne goer det urimeligt at anvende hjemmemarkedsprisen ( praemis 30 ).

Det fremgaar imidlertid ikke af de argumenter, som jeg netop har omtalt, at det var urimeligt at fastsaette den normale vaerdi paa grundlag af de jugoslaviske hjemmemarkedspriser . Dette anbringende maa derfor ogsaa afvises .

B - Sammenligningen af den normale vaerdi og eksportprisen

Relevante bestemmelser

24 . I henhold til forordning nr . 2176/84 skal der for eksportprisen og den normale vaerdi for dumpingvaren anvendes et ensartet sammenligningsgrundlag, for saa vidt angaar varens fysiske egenskaber, maengder og salgsvilkaar ( artikel 2, stk . 9 ). Naar eksportprisen og den normale vaerdi ikke er sammenlignelige med hensyn til de netop omtalte faktorer, skal der i noedvendigt omfang tages hensyn til forskelle, der paavirker priserne sammenlignelighed . Den part, der anmoder om, at der tages hensyn til disse faktorer, maa bevise, at anmodningen er berettiget ( artikel 2, stk . 10 ).

Sammenfatning af sagsoegernes argumenter

25 . Enital ( 32 ), Stanko ( 33 ) og Electroimpex ( 34 ) har gjort gaeldende, at Raadet og Kommissionen ikke har taget hensyn til alle de forskelle, der er mellem de forskellige motorer .

Enital har anfoert, at de jugoslaviske elektriske motorer og de eksporterede elektriske motorer har forskellige fysiske egenskaber . Dette synspunkt er blevet paaberaabt til stoette for anbringendet om, at de jugoslaviske elektriske motorer ikke kan anses for "samme vare ". Jeg har allerede tidligere ( i afsnit 13 ) paavist, at dette anbringende ikke holder . For fuldstaendighedens skyld vil jeg imidlertid undersoege, om de paaberaabte mangler kan begrunde en prisjustering . Ifoelge Enital er de raamaterialer, der anvendes i Sovjetunionen ved produktionen af elektriske motorer, af daarligere kvalitet end de raamaterialer, der anvendes i Jugoslavien ved fremstilling af de samme motorer ( 35 ), antallet af stroemfoerende dele er mindre i de sovjetiske motorer end i de jugoslaviske motorer, og der er ikke taget hensyn til tekniske forskelle med hensyn til stroemforsyning, akselhoejde samt stoej - og vibrationsniveauet .

Stanko har paa sin side anfoert, at Raadet og Kommissionen ikke har taget hensyn til foelgende forskelle mellem de sovjetiske elektriske motorer, de jugoslaviske elektriske motorer og elektriske motorer produceret i Faellesskabet :

- manglende rationalisering af produktionen i referencelandet som foelge af, at markedet har en ringe stoerrelse, og der ikke findes en reel konkurrence;

- forskelle i produktionsomkostningerne, bl.a . paa grund af hoejere loenomkostninger end i eksportlandet;

- forskelle med hensyn til tekniske egenskaber, emballering og transportomkostninger;

- omkostninger, der er medgaaet til tilpasning af produkterne til de tekniske normer i importlandet;

- de indfoerte varers ringere kvalitet;

- de indfoerte varers daarlige image;

- mindre effektiv kundeservice;

- omkostninger, der er paaloebet ved importoerens opbygning og vedligeholdelse af et meget betydeligt varelager .

Endelig har Electroimpex henvist til en raekke forskelle mellem de bulgarske elektriske motorer og motorer fremstillet i Faellesskabet . Ifoelge Electroimpex viser disse forskelle, at kvaliteten af motorerne fra Faellesskabet er vaesentligt hoejere, saaledes at de bulgarske motorer ikke reelt kan konkurrere med disse .

Vurdering

26 . I henhold til artikel 2, stk . 10, i forordning nr . 2176/84 skal den part, der oensker en justering, der tager hensyn til forskelle i varernes fysiske egenskaber, fremsaette begaering i undersoegelsesperioden og maa endvidere bevise, at forskellene paavirker prisernes sammenlignelighed . De forskelle, som Enital har henvist til, blev allerede paaberaabt under den undersoegelse, der gik forud for den endelige forordning ( jfr . tolvte betragtning, foerste afsnit, andet led, til forordning nr . 864/87 ). Det fremgik af Kommissionens undersoegelse heraf, at de forskellige producenters anvendelse af materialer og komponenter af forskellig oprindelse og den stoerre eller mindre optimering af indholdet af stroemfoerende dele i deres motorer ikke medfoerte forskelle i fysiske egenskaber eller andre forskelle, som paavirkede prisernes sammenlignelighed . For saa vidt angaar forskellige fysiske egenskaber, blev der dog gjort undtagelse med hensyn til kuglelejer ( jfr . tolvte betragtning, andet og tredje afsnit, til forordning nr . 864/87 ).

Har Kommissionen i forbindelse med undersoegelsen overset visse forhold? Dette har Enital ikke paastaaet . Har institutionerne skoennet forkert ved undersoegelsen? Dette paastaar Enital indirekte, men der er imidlertid ikke paavist forhold, der goer det muligt for Domstolen at undersoege, om institutionerne har begaaet fejl i denne sammenhaeng . Anbringendet om paastaaede forskelle i de fysiske egenskaber kan derfor ikke tiltraedes .

27 . De forskelle, som Stanko har paaberaabt sig, kan heller ikke anfoeres til stoette for, at institutionerne har sammenlignet eksportprisen og den normale vaerdi paa et forkert grundlag . For det foerste bemaerkes, at forskellene er beskrevet i meget generelle vendinger, og der er ikke foert bevis herfor . Hertil kommer, at Raadet - i modsaetning til det, Stanko har fremfoert - omhyggeligt har taget hensyn til de forskelle, der kan betragtes som saadanne med hensyn til salgsvilkaar, bl.a . garantier, emballerings - og transportomkostninger ( jfr . ellevte betragtning til forordning nr . 864/87 ). Hvad angaar stoerstedelen af de andre forskelle, som Stanko har henvist til, skal jeg bemaerke, at disse ikke omfattes af de kategorier af faktorer, der er anfoert i artikel 2, stk . 9 og 10, i forordning nr . 2176/84 . I dommen i Technointorg-sagen, som jeg tidligere har omtalt, fastslog Domstolen ( praemis 34 ), at der udelukkende skal foretages justeringer paa grundlag af forskelle vedroerende de faktorer, der er naevnt i stk . 9 og 10 i den naevnte bestemmelse ( forskelle i varens fysiske egenskaber, maengde, salgsvilkaar, importafgifter og indirekte skatter ). Blandt disse anfoeres imidlertid ikke forskelle med hensyn til rationalisering af produktionen, loenomkostninger, de indfoerte varers image og efterfoelgende kundeservice . Endelig har Raadet i svarskriftet anfoert, at der ved fastsaettelsen af antidumpingtolden er taget hensyn til en betydelig gennemsnitlig fortjenstmargen for importoererne ( 40% af importprisen ). Hermed har Raadet givet mulighed for, at importoererne kan indregne et skoensmaessigt beloeb til daekning af de omkostninger, der medgaar til tilpasning af de indfoerte elektriske motorer til de normer, der gaelder paa markedet i Faellesskabet . En saa hoej fortjenstmargen medfoerer endvidere, at importoererne vil kunne daekke de omkostninger, der paaloeber ved opbygningen og vedligeholdelsen af et betydeligt lager .

Det er herefter min opfattelse, at Stankos anbringende vedroerende forskellene mellem varerne maa afvises .

28 . Hvad endelig angaar de forskelle, der er paaberaabt af Electroimpex, mellem bulgarske motorer og motorer fremstillet i Faellesskabet, skal jeg alene bemaerke, at disse forskelle ikke er naevnt i artikel 2, stk . 9 og 10, i forordning nr . 2176/84 . Denne bestemmelse omhandler de justeringer, der er noedvendige, for at der kan foretages en passende sammenligning mellem eksportprisen og den normale vaerdi for dumpingvaren . Forskelle mellem dumpingvaren og samme vare fremstillet i Faellesskabet omfattes imidlertid ikke af denne bestemmelse . Saafremt saadanne forskelle faktisk bestod, kunne Electroimpex goere gaeldende, at den indfoerte vare ikke var "samme vare" som den vare, der fremstilles i Faellesskabet, og at den indfoerte vare derfor ikke kunne skade produkterne fra Faellesskabet . Jeg har imidlertid allerede tidligere ( i afsnit 13 ) redegjort for, at den endelige forordning vedroerer standardiserede elektriske motorer, der uanset deres oprindelse er "samme vare" som fastlagt i artikel 2, stk . 12, i forordning nr . 2176/84 . Jeg skal senere komme ind paa ( i afsnit 31-36 ), at Raadet har kunnet konstatere, at dumpingimporten af elektriske motorer med oprindelse i de omhandlede statshandelslande har medfoert vaesentlig skade for faellesskabsproducenterne . Under disse omstaendigheder maa ogsaa Electroimpex' anbringende afvises .

C - Skade

Relevante bestemmelser

29 . I henhold til artikel 2, stk . 1, i forordning nr . 2176/84 er det ikke tilstraekkeligt for at indfoere en antidumpingtold, at der er tale om en dumpingvare . Det kraeves ogsaa, at varen ved indfoerslen i Faellesskabet forvolder skade . Forordningens artikel 4 fastlaegger, hvad der forstaas ved skade . Dumpingimporten skal forvolde ( eller true med at forvolde ) vaesentlig skade for en erhvervsgren i Faellesskabet . Bestemmelsen opregner, hvilke faktorer der skal indgaa i en undersoegelse af, om der foreligger skade, og angiver, at hverken en enkelt eller flere af disse faktorer er udslaggivende for afgoerelsen .

Sammenfatning af sagsoegernes anbringender

30 . Alle sagsoegerne har gjort indsigelse mod den maade, hvorpaa Raadet har vurderet skaden ( 36 ). Foelgende synspunkter er fremfoert : 1 ) Raadet har ikke kunnet konstatere skaden paa grundlag af den samlede indfoersel af elektriske motorer med oprindelse i statshandelslandene til Faellesskabet, men burde have undersoegt virkningerne for hvert enkelt eksportoerland ( Stanko og Electroimpex ). 2 ) Raadet har heller ikke kunnet beregne markedsandelene for statshandelslandene paa grundlag af importens omfang, men burde have anvendt det faktisk gennemfoerte salg i Faellesskabet som kriterium ( Neotype ). 3 ) Der er ikke konstateret nogen skade, idet antallet af elektriske motorer fremstillet i Faellesskabet er steget i referenceperioden, mens markedsandelen for de omhandlede statshandelslande er faldet i samme periode ( alle sagsoegerne ). I forhold til perioden 1977-1981 er importen af elektriske motorer fra de omhandlede lande faldet i absolutte tal ( Neotype ). 4 ) Selv om der var tale om skade, er der ingen aarsagsforbindelse mellem skaden og dumpingimporten af elektriske motorer med oprindelse i de omhandlede lande . Skaden kan tilregnes andre faktorer, bl.a . en oeget konkurrence i Faellesskabet, saerligt fra visse italienske producenter ( Enital og Stanko ). I oevrigt er den endelige forordning paa dette punkt utilstraekkeligt begrundet ( Enital ).

Vurdering

- Er det forkert at vurdere skaden samlet?

31 . Stanko og Electroimpex har anfoert, at Raadet har begaaet en fejl ved at vurdere skaden paa grundlag af virkningen af den samlede dumpingimport med oprindelse i de omhandlede statshandelslande .

Hertil skal jeg bemaerke, at det ikke fremgaar af forordning nr . 2176/84, at den skade, der paafoeres Faellesskabet, skal vurderes for hvert enkelt eksportoerland separat, lige saa lidt som forordningen stiller krav om, at den skade, der foraarsages af hvert enkelt eksportoer eller importoer, skal vurderes saerskilt . Tvaertimod fremgaar det af Domstolens dom i Technointorg-sagen, som jeg tidligere har omtalt, at der principielt skal foretages en samlet vurdering af virkningerne af dumpingimport med oprindelse i forskellige lande ( praemis 41 ).

I nittende betragtning til den endelige forordning har Raadet noeje redegjort for aarsagerne til, at det med henblik paa den endelige fastlaeggelse af skadens omfang tog hele den paagaeldende dumpingimport fra samtlige de af proceduren omfattede eksportoerer i betragtning . Raadet tog ved denne beslutning hensyn til alle de kriterier, der er saedvanlige ved en samlet vurdering, det vil sige, om de indfoerte varer er sammenlignelige, om de kan erstatte hinanden, og om eksportoerernes priser var ensartede .

Der er herefter ikke grundlag for, at Raadet skulle have fraveget princippet om samlet vurdering af skaden .

- Skulle skaden vaere konstateret paa grundlag af gennemfoert salg i Faellesskabet?

32 . Neotype har anfoert, at Raadet har indfoert antidumpingtolden paa grundlag af forkerte tal vedroerende markedsandelen for elektriske motorer med oprindelse i statshandelslandene . Markedsandelen blev beregnet paa grundlag af importtallene, mens beregningsgrundlaget ifoelge Neotype skulle have vaeret tallene for gennemfoert salg i Faellesskabet . Forskellen mellem de to tal skyldes navnlig, at importoererne var noedt til at opbygge et betydeligt lager .

Jeg mener ikke, at dette argument er tilstraekkeligt til at paavise, at Raadet har vurderet skaden forkert . Institutionernes beslutning om at beregne markedsandelen paa grundlag af importtallene er efter min opfattelse velbegrundet . Denne beregningsmaade er meget paalidelig, idet importtallene fremgaar af statistikker, der er opstillet paa grundlag af oplysninger fra toldmyndighederne . Hertil kommer, at opretholdelsen af et betydeligt lager hoejst kan medfoere en forskel mellem importtallene og salgstallene, mens lagrene opbygges .

- Var det muligt at konstatere skade paa grundlag af udviklingen i produktions - og salgstallene for elektriske motorer i Faellesskabet?

33 . Alle sagsoegerne har gjort gaeldende, at Raadet ikke har kunnet konstatere nogen skade paa grundlag af udviklingen i produktions - og salgstallene i referenceperioden ( 1982-1985 ). De har for det foerste anfoert, at produktionen af elektriske motorer i Faellesskabet i absolutte tal er steget fra 907 000 enheder i 1982 til 990 000 enheder i 1985, mens markedsandelen for de omhandlede statshandelslande er faldet ( ifoelge 31 . betragtning til den endelige forordning fra 23% i 1982 til 19,6% i 1985 ). Neotype har dernaest anfoert, at importen af elektriske motorer med oprindelse i statshandelslande endog er faldet i absolutte tal, hvis man betragter tallene over en laengere periode . Saaledes androg importen i 1985 kun 75% af importen i aarene 1979-1981 .

34 . Hertil bemaerkes, at den antidumpingprocedure, der gik forud for udstedelsen af forordning nr . 864/87, blev indledt for at undersoege, om de tilsagn om prisforhoejelser, der var afgivet af eksportoererne i statshandelslandene, og som var godtaget af Raadet og Kommissionen i forbindelse med en tidligere procedure ( 37 ), var tilstraekkelige for at undgaa dumpingimportens skadelige virkninger . Der var allerede i forbindelse med denne tidligere antidumpingprocedure taget hensyn til tallene for perioden 1981-1982 . Formaalet med den procedure, som vi her behandler, var at undersoege udviklingen i tallene i tiden efter 1982 for at konstatere, om den skade, der var forekommet i den foregaaende periode, var bragt ud af verden .

35 . Sagsoegerne har i oevrigt vedroerende anbringendet om den skade, der er paafoert faellesskabsproducenterne, fremhaevet to faktorer ( stigningen i produktionen af elektriske motorer i Faellesskabet og forbedringen af faellesskabsproducenternes markedsandel ). Sagsoegerne har heraf udledt, at Raadet ikke har kunnet konstatere en skade . Det fremgaar imidlertid af 17.-32 . betragtning til den endelige forordning, der knytter sig til 18.-33 . betragtning til den midlertidige forordning, at Raadet har konstateret skade paa grundlag af en raekke faktorer, der alle udtrykkeligt er naevnt i artikel 4, stk . 2, i forordning nr . 2176/84 . Det drejer sig om foelgende faktorer :

. Stigningen i dumpingimporten i absolutte tal (( artikel 4, stk . 2, litra a ) ))

Den samlede import af elektriske motorer med oprindelse i de omhandlede statshandelslande androg 716 000 enheder i 1982, faldt til 604 000 enheder i 1983 og steg derpaa paa ny til 689 500 enheder i 1984 og 748 300 enheder i 1985, det vil sige et hoejere niveau end 1982 ( 38 ).

. En vaesentligt lavere pris (( artikel 4, stk . 2, litra b ) ))

Videresalgspriserne for motorer med oprindelse i statshandelslandene laa i referenceperioden vaesentligt under de mest effektive faellesskabsproducenters salgs - og kostpriser ( 39 ).

. Foelgevirkningerne for faellesskabsproduktionen (( artikel 4, stk . 2, litra c ) ))

Det fremgaar af de foreliggende oplysninger, at faellesskabsproducenterne - stillet over for konkurrencen fra motorer fra statshandelslandene, der blev indfoert med en betydelig dumpingmargen - valgte at fastholde deres markedsandel, og de var derfor noedsaget til at saelge deres standardiserede motorer til priser, der var langt lavere end de priser, der var noedvendige for at daekke produktionsomkostningerne . Raadet konstaterede, at faellesskabsproducenterne - med undtagelse af to af de af undersoegelsen omfattede virksomheder - ikke kunne opnaa fortjeneste paa salget af de paagaeldende standardiserede motorer trods genopsvinget i den oekonomiske aktivitet og i forbruget i Faellesskabet . Endelig var antallet af beskaeftigede, der havde direkte tilknytning til produktionen af disse elektriske motorer i Faellesskabet, fortsat faldet i perioden fra 1982-1985 ( 40 ).

Under disse omstaendigheder er det min opfattelse, at Raadet ikke har overskredet graenserne for sin skoensmaessige befoejelse ved konstateringen af, at dumpingimporten af elektriske motorer med oprindelse i de omhandlede statshandelslande medfoerte en vaesentlig skade for faellesskabsproducenterne .

- Skyldes skaden andre faktorer end import fra statshandelslandene?

36 . Stanko og Enital har endelig gjort gaeldende, at Raadet ikke har paavist, at den skade, der er paafoert Faellesskabet, skyldes importen fra statshandelslandene . Ifoelge disse sagsoegere har navnlig konkurrencen i Faellesskabet, der skyldes pres fra visse italienske producenter, foert til driftstab hos mange faellesskabsproducenter .

Dette anbringende er fremstillet saa summarisk af de to sagsoegere, at det paa ingen maade virker overbevisende . Det staar i skaerende kontrast til den maade, hvorpaa Raadet i den endelige forordning har paavist, at der er en aarsagsforbindelse mellem skaden og indfoerslen fra de omhandlede statshandelslande . Raadet har navnlig undersoegt argumentet vedroerende paavirkningen fra visse italienske producenter, der allerede blev fremfoert i forbindelse med undersoegelsesproceduren, og Raadet har med en tilfredsstillende begrundelse afvist dette anbringende ( 41 ). Ingen af de to sagsoegere har saaledes paavist, at Raadet har skoennet forkert paa dette punkt .

D - Fastsaettelse af antidumpingtolden

Relevante bestemmelser

37 . Artikel 1, stk . 4, litra a ), i den endelige forordning indeholder en saerlig regel om fastsaettelse af antidumpingtolden, naar importoer og eksportoer er forbundne :

"Enhedsprisen, netto, frit Faellesskabets graense, svarer i dette tilfaelde til toldvaerdien, som den ville blive fastsat i henhold til artikel 6 i forordning ( EOEF ) nr . 1224/80 . Er denne fremgangsmaade ikke mulig, og saafremt toldvaerdien for en associeret importoer ikke vil kunne fastsaettes i henhold til de ovenfor anfoerte bestemmelser, skal prisen, netto, frit Faellesskabets graense, svare til toldvaerdien, som den ville blive fastsat i henhold til artikel 2, stk . 3, i samme forordning ."

Artikel 6, stk . 1, litra a ), i forordning nr . 1224/80 indeholder foelgende bestemmelse :

"1.a ) Hvis de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer saelges i Faellesskabet i den stand, hvori de indfoeres, fastsaettes toldvaerdien af de indfoerte varer ... paa grundlag af enhedsprisen for de indfoerte varer eller de tilsvarende eller lignende indfoerte varer ... paa samme eller naesten samme tidspunkt som indfoerselen af de varer, der skal vaerdiansaettes, til personer, der ikke er afhaengige af saelgerne ..."

Artikel 6, stk . 1, litra b ), i denne forordning bestemmer endvidere :

"1.b ) Hvis hverken de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer saelges paa samme eller naesten samme tidspunkt, hvor de varer, der skal vaerdiansaettes, indfoeres, beregnes toldvaerdien af de indfoerte varer ... paa grundlag af enhedsprisen for de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer ved salg i Faellesskabet i den stand, hvori de indfoeres, paa det naermeste tidspunkt efter indfoerselen af de varer, der skal vaerdiansaettes, dog senest 90 dage efter indfoerselen ."

Endelig indeholder artikel 2, stk . 3, i samme forordning foelgende bestemmelse :

"3 . Hvis toldvaerdien af de indfoerte varer ikke kan fastsaettes i henhold til artikel 3, 4, 5, 6 eller 7, fastsaettes den ifoelge rimelige fremgangsmaader, der er forenelige med grundsaetningerne og de almindelige bestemmelser i aftalen og artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel paa grundlag af oplysninger tilgaengelige i Faellesskabet ."

Sammenfatning af Neotypes anbringender

38 . Neotype har gjort gaeldende, at den maade, hvorpaa Raadet har fastsat antidumpingtolden, for saa vidt angaar de forbundne importoerer, er uforenelig med faellesskabsretten paa to punkter . For det foerste indeholder forordning nr . 2176/84 ikke hjemmel til, at Raadet kan fastsaette en variabel antidumpingtold paa grundlag af den pris, hvortil den indfoerte vare saelges til den foerste uafhaengige koeber . For det andet er den fremgangsmaade, der er fastlagt af Raadet, for upraecis til, at antidumpingtolden kan fastsaettes med sikkerhed . Saafremt toldvaerdien af de indfoerte varer ikke kan fastsaettes i henhold til artikel 6 i forordning nr . 1224/80 ( det vil sige, saafremt hverken de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer saelges inden 90 dage efter indfoerslen ), skal denne fastsaettes "ifoelge rimelige fremgangsmaader", jfr . artikel 2, stk . 3, i den anfoerte forordning . Da dette sidste kriterium er af generel karakter, kan det ikke anvendes som grundlag for fastsaettelsen af antidumpingtolden .

Vurdering

39 . Hverken forordning nr . 2176/84 eller bestemmelserne i GATT vedroerende dumping indeholder regler om formen for antidumpingforanstaltninger . Det fremgaar dog af artikel 13, stk . 8, i forordningen, at antidumpingtold opkraeves af medlemsstaterne

"i den form og i overensstemmelse med den sats og de andre kriterier, der blev fastsat, da tolden blev paalagt ...".

Jeg er enig med Raadet i, at der i dette regelsaet er hjemmel til, at institutionerne fastsaetter antidumpingforanstaltninger i den form, som de finder mest hensigtsmaessig for at afhjaelpe den skade, som dumpingen har foraarsaget . Institutionerne fastsaetter derfor ofte i praksis en antidumpingtold paa grundlag af forskellen mellem en mindstepris og eksportprisen ( eller prisen ved salg til foerste uafhaengige koeber ). Det er i oevrigt en fordel for de beroerte parter, at tolden blev fastsat som en variabel told, idet de herved kan undgaa antidumpingtold ved at haeve deres priser .

Naar henses til det skoen, som forordning nr . 2176/84 indroemmer institutionerne paa dette punkt, og den berettigede interesse i saa vidt muligt at gennemfoere antidumpingforanstaltninger til imoedegaaelse af den skade, der er konstateret, er det min opfattelse, at Raadet med foeje fastsatte antidumpingtolden - i tilfaelde, hvor importoererne og eksportoererne var forbundne - til forskellen mellem en mindstepris og toldvaerdien af de indfoerte varer, saaledes som denne er fastlagt i artikel 6 i forordning nr . 1224/80 .

40 . Neotype har i sit andet anbringende anfaegtet den subsidiaere beregningsmaade, som Raadet har fastlagt i artikel 1, stk . 4, i den endelige forordning, og som anvendes i tilfaelde, hvor det ikke er muligt at fastsaette toldvaerdien i henhold til artikel 6 i forordning nr . 1224/80 . Dette anbringende kan ikke i sig selv foere til, at hele bestemmelsen annulleres . Anbringendet er i oevrigt baseret paa den rent teoretiske antagelse, at toldmyndighederne - saafremt de skal anvende den subsidiaere beregningsmaade i henhold til artikel 2, stk . 3, i forordning nr . 1224/80 - handler vilkaarligt, saaledes at beregningsmaaden foerer til uacceptable resultater . Forstaaet paa denne maade hoerer anbringendet ikke hjemme i en sag om annullation af en forordning . Saafremt denne situation faktisk forekommer, maa de kraenkede importoerer henvende sig til de komptente nationale myndigheder .

Jeg mener saaledes, at Neotypes anbringende vedroerende beregningsmaaden for antidumpingtolden maa afvises .

E - Anvendelse af antidumpingtolden paa dele

41 . Enital har anfoert, at den endelige forordning er uforenelig med artikel 2, stk . 12, i forordning nr . 2176/84, for saa vidt den indfoerer en antidumpingtold paa dele af elektriske motorer, idet dele ikke kan anses for "samme vare" som elektriske motorer ( 42 ).

Sagsoegeren har tidligere redegjort for dette anbringende i den begaering, som selskabet indgav for at opnaa en udsaettelse med gennemfoerelsen af den midlertidige forordning . Som Domstolens praesident allerede har fastslaaet i sin kendelse af 16 . januar 1987 ( 43 ), savner dette anbringende ethvert grundlag, idet den endelige forordning ikke har indfoert en antidumpingtold paa dele . I henhold til artikel 1, stk . 1, i den endelige forordning, indfoeres der en antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, henhoerende under underpos . ex 85.01 B I b ) i Den Faelles Toldtarif, svarende til Nimexe-nummer ex 85.01-33, ex 85.01-34 og ex 85.01-36 . Det fremgaar klart af bilaget Den Faelles Toldtarif ( 44 ), at dele til elektriske motorer ikke henhoerer under underpos . 85.01 B, idet disse er omfattet af underpos . 85.01 C . Dette fremgaar ligeledes af Nimexe-numrene ( 45 ), idet dele til elektriske motorer ikke henhoerer under de Nimexe-numre, der er angivet i den endelige forordning, men derimod under numrene 85.01-89 og 85.01-90 .

F - Den endelige forordnings ikrafttraeden

42 . Ifoelge artikel 4 i den endelige forordning traeder denne i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende . Enital har gjort gaeldende, at Raadet ikke har givet en begrundelse for, at forordningen traeder i kraft straks, og har anfoert, at forordningen af denne grund boer annulleres . Enital har videre anfoert, at forordningens ikrafttraeden dagen efter offentliggoerelsen i Tidende foerer til, at antidumpingtolden i virkeligheden faar tilbagevirkende gyldighed, hvilket er uforeneligt med grundforordningen ( 46 ).

43 . I henhold til EOEF-Traktatens artikel 191, stk . 1, traeder forordninger i kraft paa det i forordningerne fastsatte tidspunkt eller, hvis et saadant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggoerelsen . Domstolen har i dom af 13 . december 1967 i Neumann-sagen ( 47 ) - hvilken dom sagsoegeren har paaberaabt til stoette for sit foerste anbringende - statueret, at

"et berettiget krav om retssikkerhed vil blive kraenket, dersom den oejeblikkelige ikrafttraeden anordnes uden rimelig grund ."

Domstolen fastslog i samme dom, at begrundelsen for den oejeblikkelige ikrafttraeden ikke noedvendigvis skal vaere angivet i betragtningerne til forordningen, saafremt Domstolen i forordningens bestemmelser finder alvorlige holdepunkter for at antage, at ethvert ophold mellem offentliggoerelse og ikrafttraeden i det paagaeldende tilfaelde vil kunne vaere skadeligt for Faellesskabet .

Efter min opfattelse foreligger der her saadanne holdepunkter . Efter artikel 11, stk . 5, i forordning nr . 2176/84 har midlertidig told en gyldighedsperiode paa hoejst fire maaneder . Efter omstaendighederne kan gyldighedsperioden for midlertidig antidumpingtold dog forlaenges med maksimalt to maaneder . I det foreliggende tilfaelde blev den antidumpingtold, der blev indfoert ved forordning nr . 3019/86 af 30 . september 1986, forlaenget for en periode paa hoejst to maaneder ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 254/87 af 26 . januar 1987 ( 48 ). Det fastslaas udtrykkeligt i denne forordning, at den forlaengede foranstaltning finder anvendelse "indtil udloebet af en periode paa to maaneder fra den 1 . februar 1987 at regne ". Raadet maatte - for at sikre en kontinuerlig beskyttelse af Faellesskabets interesser - drage omsorg for, at den endelige forordning traadte i kraft senest den 1 . april 1987 . Det var derfor velbegrundet, at ikrafttraedelsesdatoen for forordning nr . 864/87 af 23 . marts 1987 blev fastsat til dagen efter offentliggoerelsen i Tidende .

I oevrigt kan sagsoegeren ikke goere gaeldende, at det var uforudseligt, at den endelige antidumpingtold ville finde anvendelse straks, idet denne told er traadt i kraft ved udloebet af den midlertidige tolds maksimale gyldighedsperiode i henhold til forordning nr . 2176/84, og Kommissionen loebende havde orienteret sagsoegeren om procedurens forloeb .

44 . Jeg finder det vanskeligt at forstaa Enitals anbringende, hvorefter den endelige forordnings ikrafttraeden paa dagen efter offentliggoerelsen i Tidende skulle have foert til, at den endelige antidumpingtold i virkeligheden fik tilbagevirkende gyldighed . Dette anbringende ville kun have mening, saafremt sagsoegeren kunne paavise, at forordningen er blevet offentliggjort i et nummer af Tidende, der - skoent det var dateret den 27 . marts 1987 - foerst er blevet udsendt senere, og at bestemmelserne i forordningen alligevel er blevet anvendt fra 28 . marts 1987 ( 49 ). Sagsoegeren har ikke paaberaabt saadanne forhold . Raadet har paa sin side indhentet en bekraeftelse fra Kontoret for Officielle Publikationer af, at Tidende af 27 . marts 1987 korrekt er blevet udsendt samme dag .

Under disse omstaendigheder maa ogsaa dette sidste anbringende afvises .

IV - Sammenfatning

45 . Paa grundlag af det fremfoerte foreslaar jeg Domstolen

- ikke at traeffe afgoerelse i sagerne C-304/86, C-305/86 og C-320/86,

- at afvise den af Elprom-Parma anlagte sag C-157/87,

- at frifinde sagsoegte i sagerne C-157/87, C-160/87, C-185/87 og C-188/87,

- at tilpligte sagsoegerne at betale sagsomkostningerne .

(*) Originalsprog : nederlandsk .

( 1 ) Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3019/86 af 30 . september 1986 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Rumaenien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn ( EFT L 280, s . 68 ). I naervaerende forslag til afgoerelse benaevnes denne forordning "den midlertidige forordning ". Hvad angaar de elektriske motorer, der er omfattet af forordningen, benaevnes disse "elektriske motorer ".

( 2 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 864/87 af 23 . marts 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, og om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told ( EFT L 83, s . 1 ). Denne forordning benaevnes herefter "den endelige forordning ".

( 3 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 af 23 . juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( EFT L 201, s . 1 ). Denne forordning er i mellemtiden blevet erstattet af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2423/88 af 11 . juli 1988 ( EFT L 209, s . 1 ).

( 4 ) Jfr . afsnit III.1.a ) i retsmoederapporten i sagerne 305/86 og 160/87, hvor Kommissionens, Gimelecs og Neotypes synspunkter vedroerende dette punkt er fremstillet .

( 5 ) Dom af 5 . oktober 1988, Technointorg ( 294/86 og 77/87, Sml . s . 6077 ).

( 6 ) Dom af 5 . oktober 1988, Brother Industries ( 56/85, Sml . s . 5655 ).

( 7 ) Dom af 21 . februar 1984, Allied Corporation ( 239/82 og 275/82, Sml . s . 1005 ).

( 8 ) Jfr . punkt III.1 i retsmoederapporten i sagerne 304/86 og 185/87, afsnit IV.2.a ) i retsmoederapporten i sagerne 305/86 og 160/87 og afsnit IV.3.a ) i retsmoederapporten i sagerne 320/86 og 188/87 .

( 9 ) Kendelse af 8 . juli 1987, Sermes ( 279/86, Sml . s . 3109 ).

( 10 ) Dom af 5 . oktober 1988, Canon ( 277/85 og 300/85, Sml . s . 5731 ). I praemis 8 anfoeres,

"at importoerer med tilknytning til eksportoerer kan anlaegge sag til proevelse af en forordning om indfoerelse af en endelig antidumpingtold, blandt andet naar eksportprisen som her er blevet fastlagt paa grundlag af de paagaeldende importoerers salgspriser paa markedet i Faellesskabet" ( min understregning ).

( 11 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1224/80 af 28 . maj 1980 om varers toldvaerdi ( EFT L 134, s . 1 ).

( 12 ) Jeg henviser til 38.-40 . betragtning til den endelige forordning, hvor beregningsmaaden for antidumpingtolden er naermere omtalt .

( 13 ) Jfr . domme af 7 . maj 1987 i sagerne NTN Toyo ( 240/84, Sml . s . 1809 ), Nachi Fujikoshi ( 255/84, Sml . s . 1861 ), Koyo Seiko ( 256/84, Sml . s . 1899 ) og Nippon Seiko ( 258/84, Sml . s . 1923 ).

( 14 ) Jfr . femtende og sekstende betragtning til den endelige forordning .

( 15 ) Jfr . 39 . betragtning til den endelige forordning .

( 16 ) Jfr . afsnit III.2.d)i ) i retsmoederapporten i de forenede sager 304/86 og 185/87 .

( 17 ) Jfr . afsnit III.2.b)i ) i retsmoederapporten i de forenede sager 305/86 og 160/87 .

( 18 ) Jfr . afsnit III.2.b)aa)i ) og ii ) i retsmoederapporten i de forenede sager 320/86 og 188/87 .

( 19 ) Jfr . afsnit III.2.b ) i retsmoederapporten i sag 157/87 .

( 20 ) Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 724/82 af 30 . marts 1982 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Rumaenien, Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet og om afslutning af proceduren for importen af tilsvarende varer med oprindelse i Ungarn ( EFT L 85, s . 9 ).

( 21 ) Jfr . bl.a . den tidligere omtalte Nachi Fujikoshi-sag, praemis 39 .

( 22 ) Jfr . Vandoren, P .: "Mise en oeuvre de la politique antidumping de la CEE contre les importations en provenance des pays à commerce d' Etat", Revue du marché commun, nr . 316, april 1988, s . 198 ff .

( 23 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1765/82 af 30 . juni 1982 om den faelles ordning for indfoersel fra statshandelslande ( EFT L 195, s . 1 ).

( 24 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1766/82 af 30 . juni 1982 om den faelles ordning for indfoersel fra Den Kinesiske Folkerepublik ( EFT L 195, s . 21 ).

( 25 ) Jugoslavien har tiltraadt GATT-aftalen i 1966 .

I modsaetning til den tiltraedelsesprotokol, der blev undertegnet med Polen, Rumaenien og Ungarn, indeholder den jugoslaviske protokol ikke nogen fravigelse fra GATT' s almindelige principper .

( 26 ) Note 2 til artikel 6 i GATT-aftalen lyder som foelger :

"Det erkendes, at der i tilfaelde af indfoersel fra et land, der har et fuldstaendigt eller i det vaesentlige fuldstaendigt monopol paa sin handel, og hvor alle indenlandske priser fastsaettes af staten, kan forekomme saerlige vanskeligheder ved afgoerelsen af, om man med det i § 1 naevnte formaal er i stand til at sammenligne priserne, og i saadanne tilfaelde kan importerende kontraherende parter finde det noedvendigt at tage den mulighed i betragtning, at en noejagtig sammenligning med indenlandske priser i et saadant land ikke altid vil vaere hensigtsmaessig ."

( 27 ) Jfr . navnlig bilag 25, hvori det anfoeres, at det jugoslaviske oekonomiske system paa vaesentlige punkter ( ingen central statslig planlaegning, virksomhederne er selvstaendige, bl.a . med hensyn til prisfastsaettelse, intet statsligt monopol paa udenrigshandelen ) adskiller sig fra visse andre oesteuropaeiske lande med centralt styret planoekonomi .

( 28 ) Jfr . dom af 4 . oktober 1983, Fediol, praemis 30 ( 191/82, Sml . s . 2913 ), og afsnit 19 i mit forslag til afgoerelse i sag 70/87, Fediol ( Sml . 1989, s . 1781 ).

( 29 ) Jfr . navnlig anden og ottende betragtning til forordning ( EOEF ) nr . 864/87 .

( 30 ) I artikel 2, stk . 13, litra a ), i forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 anfoeres :

"Ved 'dumpingmargen' forstaas det beloeb, hvormed den normale vaerdi overstiger eksportprisen ."

( 31 ) Jfr . IMF' s aarsberetning 1989 vedroerende "exchange arrangements and exchange restrictions", hvori "exchange arrangements" for Jugoslaviens vedkommende ( situationen pr . 31 . december 1988 ) beskrives paa foelgende maade :

"The currency of Yugoslavia is the Yugoslav dinar . The authorities do not maintain the exchange rate of the dinar within announced margins . All transactions, other than those effected under the procedures set forth for certain countries with which Yugoslavia has bilateral payments agreements ... take place at an exchange rate adjusted from time to time by the authorities ."

( 32 ) Jfr . afsnit III.2.d)i ) i retsmoederapporten i de forenede sager 304/86 og 185/87 .

( 33 ) Jfr . afsnit III.2.b)aa)iii ) i retsmoederapporten i de forenede sager 320/86 og 188/87 .

( 34 ) Jfr . afsnit III.2.c ) i retsmoederapporten i sag 157/87 .

( 35 ) I Enitals indlaeg er det anfoert, at de raamaterialer, der anvendes i Jugoslavien, er af daarligere kvalitet . Jeg gaar ud fra, at der er tale om en skrivefejl, og at Enital mener en bedre kvalitet . Hvis det ikke er tilfaeldet, passer argumentet daarligt med sammenhaengen i Enitals indlaeg, hvorved selskabet vil reducere den dumpingmargen, der er fastlagt af Raadet .

( 36 ) Jfr . afsnit III.2.e ) i retsmoederapporten i de forenede sager 304/86 og 185/87, afsnit III.2.b)ii ) i retsmoederapporten i de forenede sager 305/86 og 160/87, afsnit III.2.b)aa)iv ) i retsmoederapporten i de forenede sager 203/86 og 188/87 samt punkt III.2.d ) i retsmoederapporten i sag 157/87 .

( 37 ) Jfr . Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 724/82 af 30 . marts 1982 ( EFT L 85, s . 9 ), Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2075/82 af 28 . juli 1982 ( EFT L 220, s . 36 ) og Kommissionens afgoerelse 84/189/EOEF af 2 . april 1984 ( EFT L 95, s . 28 ).

( 38 ) Jfr . 25 . betragtning til den midlertidige forordning .

( 39 ) Jfr . 23 . og 24 . betragtning til den endelige forordning .

( 40 ) Jfr . 26 . betragtning til den endelige forordning .

( 41 ) Jfr . 29 . og 31 . betragtning til den endelige forordning .

( 42 ) Jfr . afsnit III.2.d)ii ) i retsmoederapporten i de forenede sager 304/86 og 185/87 .

( 43 ) Kendelse af 16 . januar 1987, Enital ( 304/86 R, Sml . s . 267 ).

( 44 ) Bilaget saaledes som aendret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 3618/86 af 24 . november 1986 ( EFT L 345, s . 1 ).

( 45 ) Bilaget Nimexe saaledes som affattet ved Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3840/86 af 16 . december 1986 ( EFT L 368, s . 1 ).

( 46 ) Jfr . afsnit III.2.b ) og c ) i retsmoederapporten i de forenede sager 304/86 og 185/87 .

( 47 ) Dom af 13 . december 1967, Neumann ( 17/67, Sml . 1965-1968, s . 433, navnlig paa s . 439 ).

( 48 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 254/87 af 26 . januar 1987 om forlaengelse af gyldighedsperioden for den midlertidige antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75kW, men hoejst 75 kW, men oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Rumaenien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn ( EFT L 26, s . 1 ).

( 49 ) Jfr . dom af 31 . marts 1977, Suiker Export, praemis 13-19 ( 88/76, Sml . s . 709 ).

Full & Egal Universal Law Academy