Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . De to spoergsmaal om fortolkningen af Raadets direktiv 77/187/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter ( 1 ), som er blevet forelagt Domstolen af den oeverste domstol i Danmark, kan goere det noedvendigt, at Domstolen tager stilling til to problemer, der ikke udtrykkeligt er omhandlet i direktivet . Med det foerste spoergsmaal, der vedroerer artikel 1, stk . 1, udbeder den forelaeggende ret sig naermere oplysninger om direktivets anvendelsesomraade og specielt, om det finder anvendelse i det tilfaelde, hvor overfoerselen af virksomheden under visse naermere angivne omstaendigheder sker i to paa hinanden foelgende etaper . Med det andet spoergsmaal beder retten uden at henvise til en speciel bestemmelse Domstolen om at praecisere, i hvilket omfang en arbejdstager kan give afkald paa rettigheder efter direktivet .
2 . De faktiske omstaendigheder i hovedsagen, hvorunder disse spoergsmaal er blevet rejst, er gengivet i retsmoederapporten, saaledes at jeg ikke behoever at komme naermere ind paa dem her . Med henblik paa besvarelsen af det foerste spoergsmaal skal jeg dog erindre om, at Tellerup blev ansat af Daddy' s Dance Hall som chef for restauranten, som af ejeren, A/S Palads Teatret, foerst var blevet bortforpagtet til Irma Catering A/S . Efter at den foerste forpagtningskontrakt var blevet ophaevet, blev dette selskabs ansatte, herunder Tellerup, ansat hos den nye erhverver . De ansatte, som var blevet opsagt af Irma Catering A/S med det i loven fastsatte varsel, fortsatte med at arbejde for dette selskab i hele opsigelsesperioden .
3 . Spoergsmaalet om anvendelsen af det omhandlede direktiv opstaar som foelge af, at forpagtningen i henhold til forpagtningskontrakten mellem ejeren og den foerste erhverver var uoverdragelig . Der har faktisk ikke fundet nogen direkte overfoersel sted eller vaeret noget andet retsforhold mellem Irma Catering og Daddy' s Dance Hall . Der var tale om en trekantsdisposition : da Irma Catering havde maattet opgive forpagtningen, blev der indgaaet en ny forpagtningskontrakt mellem Palads Teatret og Daddy' s Dance Hall . Det maa dog fremhaeves, at Irma Catering faktisk fortsatte driften af restauranten, efter at forpagtningskontrakten var ophaevet og indtil det tidspunkt, hvor Daddy' s Dance Hall overtog forpagtningen .
4 . Den britiske regering og Kommissionen, der som de eneste har indgivet indlaeg i denne sag, har af lidt forskellige grunde anfoert, at det omhandlede direktiv finder anvendelse i et tilfaelde som det foreliggende . Ifoelge den britiske regering maa den foreliggende situation - selv om der er tale om en retlig fiktion - betragtes som en dobbelt overfoersel : den foerste fra erhververen til ejeren, den anden fra ejeren til den nye erhverver . Den britiske regering har dog fremhaevet, at denne loesning kun kan anvendes, saafremt driften af den virksomhed, der overdrages, ikke er blevet afbrudt . Kommissionen har paa sin side stoettet sig paa Domstolens praksis, navnlig Spijkers-dommen ( 2 ), hvori Domstolen har udtalt, at
" det afgoerende ved vurderingen af, om der foreligger en overfoersel i direktivets forstand, er, om den paagaeldende oekonomiske enhed har bevaret sin identitet ." ( 3 )
Kommissionen er bekymret for, at en anden loesning ville kunne foere til omgaaelse af direktivets bestemmelser, og den har anfoert, at arbejdstagerne er i samme situation, som de ville have vaeret ved en direkte overfoersel, naar virksomhedens drift ikke har vaeret afbrudt .
5 . Jeg kan tilslutte mig den loesning, den britiske regering og Kommissionen er gaaet ind for . Den er nemlig selvskreven paa grund af direktivets aand og opbygning . Som Domstolen har udtalt i Spijkers-dommen ( 2 ), er formaalet med dette
" at sikre en fortsaettelse af de bestaaende ansaettelsesforhold inden for en oekonomisk enhed, selv om denne skifter indehaver ". ( 3 )
Ifoelge sit formaal skal direktivet ( 4 ) sikre sikkerhed i ansaettelsen og varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder . Det er dette formaal, som forklarer undtagelsen fra reglen om, at kontrakter kun kan have virkning mellem parterne . Hvis man begraensede direktivets anvendelse til kun at omfatte direkte overfoersel uden at tage hensyn til, at den overfoerte virksomheds drift ikke har vaeret afbrudt paa noget tidspunkt, ville det vaere det samme som at reducere dets raekkevidde og som foelge heraf dets virkning betydeligt .
6 . Med det andet spoergsmaal oenskes afgjort, om en arbejdstager over for sin nye arbejdsgiver kan give afkald paa rettigheder efter direktivet, naar fordele, han herved opnaar, efter en samlet bedoemmelse ikke stiller ham ringere end foer . Den britiske regering og Kommissionen er af den opfattelse, at der i alt vaesentligt er tale om en fortolkning af direktivets artikel 3, stk . 1, afsnit 1 . Heri bestemmes det, at
" overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod paa tidspunktet for overfoerslen i henhold til artikel 1, stk . 1, overgaar som foelge af denne overfoersel til erhververen ".
7 . Ifoelge den britiske regering maa det antages, at en ansat kan give afkald paa rettigheder, saafremt han kunne have gjort det i forhold til sin gamle arbejdsgiver . Kommissionen mener, at den ansatte kun kan give afkald paa rettigheder efter direktivet, for saa vidt der er tale om bestemmelser, som ikke er af ufravigelig karakter, eller som med andre ord ikke er praeceptive . Den har desuden gjort gaeldende, at et saadant afkald aldrig maa stille arbejdstageren ringere end foer .
8 . Som Kommissionen har anfoert, er bestemmelserne i direktivet, herunder bestemmelserne i artikel 3, stk . 1, afsnit 1, praeceptive . Dette vil sige, at en arbejdstager ikke kan give afkald paa, at rettigheder, som han havde over for sin tidligere arbejdsgiver, overfoeres til retsforholdet mellem ham og den nye arbejdsgiver . Dette betyder dog ikke, at de saaledes opretholdte rettigheder alle er uroerlige . Hvad dette angaar, maa det afgoeres efter national ret, om og i bekraeftende fald paa hvilke betingelser arbejdstageren kan give afkald paa visse af disse rettigheder . Som bekendt kan medlemsstaten i henhold til direktivets artikel 7 fastsaette bestemmelser, som er "gunstigere for arbejdstagerne ". Det er under denne synsvinkel, det skal bedoemmes, om afkaldet paa visse rettigheder til gengaeld for indroemmelsen af nye fordele fra arbejdsgiverens side "efter en samlet bedoemmelse" ikke stiller arbejdstageren "ringere ". Med andre ord, overfoerselen af rettigheder og forpligtelser ifoelge aftale er i medfoer af direktivets artikel 3, stk . 1, afsnit 1, neutral, hvad angaar disse rettigheder og forpligtelser . Denne neutralitet omfatter ogsaa de muligheder for aendringer i kontrakten, der - som Det Forenede Kongerige har anfoert - maa kunne foretages i forhold til den nye arbejdsgiver saavel som i forhold til dennes forgaenger .
9 . Jeg skal derfor foreslaa, at Domstolen kender foelgende for ret :
1 ) d et foelger af artikel 1, stk . 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14 . februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter, at dette finder anvendelse, naar en virksomhed, efter at en forpagtning er ophoert, og uden at driften har vaeret afbrudt, bortforpagtes til en ny forpagter, og personalets ansaettelsesforhold fortsaetter;
2 ) e n arbejdstager kan ikke over for sin nye arbejdsgiver give afkald paa praeceptive rettigheder efter direktivet, herunder ikke paa dem, der foelger af dets artikel 3, stk . 1, afsnit 1 . Det maa afgoeres efter den nationale retsorden, om og paa hvilke betingelser der kan gives afkald paa rettigheder, der ikke er praeceptive, og navnlig i hvilket omfang der skal foretages en samlet bedoemmelse af, hvorledes arbejdstageren er stillet .
( 1 ) Direktiv af 14 . februar 1977 ( EFT L 61 af 5.3.1977, s . 26 .
( 2 ) Dom af 18 . marts 1986, sag 24/85, Sml . s . 1119 .
( 3 ) Ibid ., praemis 11 .
( 2 ) Sag 24/85, jfr . ovenfor .
( 3 ) Ibid ., praemis 11 .
( 4 ) Hvis vedtagelse er forudset i Raadets resolution af 21 . januar 1974 om et socialt handlingsprogram ( EFT C 13 af 12.2.1974, s . 1 ).
Full & Egal Universal Law Academy