EUR-Lex -  61986CJ0064 - DA - DOMSTOLENS DOM (ANDEN AFDELING) AF 8. MARTS 1988. - GIOVANNI SERGIO M. FL. MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - TJENESTEMAEND - INTERN UDVAELGELSESPROEVE. - FORENEDE SAGER 64, 71 - 73 OG 78/86.

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

++++

1 . TJENESTEMAEND - SOEGSMAAL - SOEGSMAAL TIL PROEVELSE AF ET AFSLAG PAA ADGANG TIL EN UDVAELGELSESPROEVE - ANBRINGENDER OM MANGLER VED EN IKKE RETTIDIGT ANFAEGTET MEDDELELSE OM UDVAELGELSESPROEVE - AFVISNING

( TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN, ART . 91 )

2 . TJENESTEMAEND - ANSAETTELSE - UDVAELGELSESPROEVE - UDVAELGELSESKOMITE - SAMMENSAETNING - TJENESTEMANDSSTATUS FAKULTATIV

( TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN, BILAG III, ART . 3, STK . 3 )

3 . TJENESTEMAEND - ANSAETTELSE - UDVAELGELSESPROEVE - UDVAELGELSESPROEVE PAA GRUNDLAG AF KVALIFIKATIONSBEVISER OG PROEVER - PROEVERNES INDHOLD - UDVAELGELSESKOMITEENS SKOEN - DOMSTOLSKONTROL - GRAENSER

4 . TJENESTEMAEND - ANSAETTELSE - UDVAELGELSESPROEVE - AFSLAG PAA ADGANG TIL UDVAELGELSESPROEVE - AFGOERELSE DER INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT - BEGRUNDELSESPLIGT - RAEKKEVIDDE

( TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN, BILAG III, ART . 5 )

Sammendrag

1 . EN TJENESTEMAND KAN IKKE UNDER ET SOEGSMAAL TIL PROEVELSE AF EN AFGOERELSE OM IKKE AT GIVE DEN PAAGAELDENDE ADGANG TIL EN UDVAELGELSESPROEVE PAABERAABE SIG ANBRINGENDER VEDROERENDE MANGLER VED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, NAAR HAN IKKE RETTIDIGT HAR ANFAEGTET BESTEMMELSERNE I DEN MEDDELELSE, SOM HAN MENER INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT MOD HAM . I MODSAT FALD VILLE DET NEMLIG VAERE MULIGT AT ANFAEGTE EN MEDDELELSE OM UDVAELGELSESPROEVE LAENGE EFTER DENS OFFENTLIGGOERELSE OG EFTER, AT DE FLESTE ELLER ALLE ETAPER I FORBINDELSE MED UDVAELGELSESPROEVEN ALLEREDE ER AFSLUTTET, HVILKET STRIDER MOD RETSSIKKERHEDSPRINCIPPET SAMT MOD PRINCIPPET OM BESKYTTELSE AF DEN BERETTIGEDE FORVENTNING OG GOD FORVALTNINGSSKIK .

NOGET ANDET GAELDER FOR DEN, DER PAABERAABER SIG MANGLER, HVIS OPRINDELSE GANSKE VIST KAN FINDES I ORDLYDEN AF MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, MEN SOM ER OPSTAAET UNDER UDVAELGELSESPROEVENS FORLOEB .

2 . ARTIKEL 3, STK . 3, I VEDTAEGTENS BILAG III SKAL FORTOLKES SAALEDES, AT HVIS UDVAELGELSESKOMITEENS MEDLEMMER ER TJENESTEMAEND, SKAL DE MINDST TILHOERE SAMME LOENKLASSE SOM DEN STILLING, DER SKAL BESAETTES, UDEN AT HVERKEN MEDLEMMERNE AF ELLER FORMANDEN FOR UDVAELGELSESKOMITEEN DOG NOEDVENDIGVIS SKAL VAERE TJENESTEMAEND .

3 . UDVAELGELSESKOMITEEN HAR ET VIDT SKOEN MED HENSYN TIL DET DETALJEREDE INDHOLD AF DE OPGAVER, SOM STILLES UNDER EN UDVAELGELSESPROEVE . DET TILKOMMER KUN DOMSTOLEN AT EFTERPROEVE DETTE INDHOLD, SAAFREMT DET GAAR UD OVER DEN RAMME, DER ER ANGIVET I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, ELLER DET IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED FORMAALENE MED PROEVEN ELLER UDVAELGELSESPROEVEN .

4 . FORPLIGTELSEN TIL AT BEGRUNDE EN AFGOERELSE, SOM INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT, HAR TIL FORMAAL DELS AT GOERE DET MULIGT FOR DOMSTOLEN AT UDOEVE SIN LEGALITETSKONTROL MED AFGOERELSEN, DELS AT GIVE DEN BEROERTE DE OPLYSNINGER, DER ER NOEDVENDIGE FOR AT VIDE, OM AFGOERELSEN HAR LOVHJEMMEL . EN UDVAELGELSESKOMITES AFGOERELSE OM IKKE AT GIVE EN ANSOEGER ADGANG TIL PROEVERNE I EN UDVAELGELSESPROEVE KAN DERFOR KUN VAERE TILSTRAEKKELIGT BEGRUNDET, SAAFREMT DEN OPLYSER DEN BEROERTE OM GRUNDENE TIL, AT VEDKOMMENDE IKKE OPFYLDER DE VED UDVAELGELSEN ANVENDTE KRITERIER . HVERKEN DE VANSKELIGHEDER, DER ER FORBUNDET MED ENHVER SAMMENLIGNENDE UNDERSOEGELSE, ELLER KRAVET OM AT FORETAGE EN SAMLET BEDOEMMELSE AF ANSOEGERNE KAN FRITAGE EN UDVAELGELSESKOMITE FOR AT GIVE EN SAADAN BEGRUNDELSE .

DOG KAN UDVAELGELSESKOMITEEN FOR EN UDVAELGELSESPROEVE MED ET STORT ANTAL ANSOEGERE PAA DET FOERSTE STADIUM BLOT TILSENDE DE ANSOEGERE, DER IKKE HAR FAAET ADGANG TIL PROEVERNE, EN MEDDELELSE OM KRITERIERNE OG RESULTATET AF UDVAELGELSEN OG FOERST GIVE INDIVIDUELLE OPLYSNINGER SENERE TIL DE ANSOEGERE, DER UDTRYKKELIGT ANMODER HEROM . DISSE FORKLARINGER KAN I UNDTAGELSESTILFAELDE MEDDELES UNDER RETSFORHANDLINGERNE, NAAR DENNE MEDDELELSE GOER DET MULIGT FOR DOMSTOLEN AT UDOEVE SIN LEGALITETSKONTROL OG FOR DEN BEROERTE AT SUPPLERE SINE ANBRINGENDER MED FULDT KENDSKAB TIL SAGEN .

Dommens præmisser

1 VED STAEVNINGER, INDGIVET TIL DOMSTOLENS JUSTITSKONTOR DEN 6 ., 12 . OG 13 . MARTS 1986, HAR GIOVANNI SERGIO ( SAG 64/86 ), JOSEFA KNAEPEN ( SAG 71/86 ), MAURIZIO ZAMPETTI ( SAG 72/86 ), MARIA-LUISA MASCARELLO D' ERME ( SAG 73/86 ) OG MARIO COSTACURTA ( SAG 78/86 ), TJENESTEMAEND VED KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER, ANLAGT SAGER MED PAASTAND OM ANNULLATION AF AFGOERELSEN FRA UDVAELGELSESKOMITEEN FOR DEN INTERNE UDVAELGELSESPROEVE KOM/A/8/84 OM IKKE AT GIVE SAGSOEGERNE ADGANG TIL UDVAELGELSESPROEVENS UDDANNELSESETAPE .

2 VED KENDELSE AF 15 . MAJ 1986 HAR DOMSTOLEN BESLUTTET AT FORENE SAGERNE MED HENBLIK PAA RETSFORHANDLINGERNE OG DOMSAFSIGELSEN .

3 DEN INTERNE UDVAELGELSESPROEVEN KOM/A/8/84 PAA GRUNDLAG AF KVALIFIKATIONSBEVISER OG PROEVER, SOM VAR GENSTAND FOR EN MEDDELELSE OM UDVAELGELSESPROEVE OFFENTLIGGJORT DEN 18 . JUNI 1984, BLEV AFHOLDT AF KOMMISSIONEN MED HENBLIK PAA OPRETTELSE AF EN ANSAETTELSESRESERVE AF FULDMAEGTIGE ( LOENKLASSERNE 7 OG 6 I KATEGORI A ). ADGANG TIL PROEVEN HAVDE KUN TJENESTEMAEND, DER SIDEN 1980 HAVDE VAERET INDPLACERET I LOENKLASSERNE B 3-B 1, OG DEN SKULLE MULIGGOERE OVERGANG FRA KATEGORI B TIL KATEGORI A . 270 ANSOEGERE, HERIBLANDT SAGSOEGERNE, FIK ADGANG TIL PROEVEN .

4 UDVAELGELSESPROEVEN SKULLE AFVIKLES I TRE FASER : FORELOEBIG UDVAELGELSE, UDDANNELSESKURSER OG, ENDELIG, EN MUNDTLIG PROEVE .

5 I DEN FOERSTE FASE SKULLE UDVAELGELSESKOMITEEN I HENHOLD TIL MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN UDPEGE DE ANSOEGERE, SOM SKOENNEDES AT HAVE DE BEDSTE EVNER TIL AT GAA VIDERE TIL DEN NAESTE FASE, DELS PAA GRUNDLAG AF ANSOEGERNES INDIVIDUELLE AKTMAPPER, DELS PAA GRUNDLAG AF RESULTATET AF EN OPGAVE, DER SKULLE VISE ANSOEGERNES GENERELLE KUNDSKABER OG DOEMMEKRAFT ( EN SAMMENFATTENDE FREMSTILLING PAA GRUNDLAG AF ET SAGSMATERIALE, HVORTIL DER HOEJST MAATTE ANVENDES TO TIMER ). DET BLEV FREMHAEVET, AT DER VAR TALE OM EN SAMLET VURDERING, OG AT DE ENKELTE DELE AF DENNE FASE IKKE I SIG SELV VAR ELIMINERENDE .

6 VED ENSLYDENDE SKRIVELSER AF 12 . DECEMBER 1985 BLEV 165 ANSOEGERE, HERIBLANDT SAGSOEGERNE, UNDERRETTET OM, AT DE IKKE KUNNE FAA ADGANG TIL UDDANNELSESFASEN .

7 SOM FOELGE AF DENNE SKRIVELSE HAR SAGSOEGERNE INDGIVET KLAGE I HENHOLD TIL TJENESTEMANDSVEDTAEGTENS ARTIKEL 90 ELLER ANMODET OM NAERMERE OPLYSNINGER VEDROERENDE UDVAELGELSESKOMITEENS BEDOEMMELSE AF DEM .

8 VED LIGELEDES ENSLYDENDE SKRIVELSER AF 14 . FEBRUAR 1986 BLEV DE SAMME 165 ANSOEGERE, SOM IKKE FIK ADGANG TIL UDDANNELSESFASEN, UNDERRETTET OM DE ALMINDELIGE KRITERIER, SOM UDVAELGELSESKOMITEEN I OVERENSSTEMMELSE MED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN HAVDE ANVENDT UNDER DEN FORUDGAAENDE UDVAELGELSESFASE .

9 DE ANBRINGENDER, SOM SAGSOEGERNE HAR GJORT GAELDENDE TIL STOETTE FOR DERES PAASTANDE, ER MANGLER VED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, MANGLER VED UDVAELGELSESKOMITEENS SAMMENSAETNING, PROEVEOPGAVENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE MED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, MANGLENDE GENNEMSKUELIGHED, NAVNLIG MED HENSYN TIL VURDERINGEN AF AKTERNE VEDROERENDE DEN ENKELTE TJENESTEMAND, AABENBAR VILDFARELSE, MAGTFORDREJNING OG FORSKELSBEHANDLING PAA GRUNDLAG AF NATIONALITET, SOM GOER DE ANFAEGTEDE AFGOERELSER UGYLDIGE, OG ENDELIG MANGLENDE BEGRUNDELSE AF DISSE AFGOERELSER .

10 VEDROERENDE SAGENS FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER OG PARTERNES ANBRINGENDER OG ARGUMENTER I OEVRIGT HENVISES TIL RETSMOEDERAPPORTEN . DISSE OMSTAENDIGHEDER OMTALES DERFOR KUN I DET FOELGENDE, SAAFREMT DET PAA DE ENKELTE PUNKTER ER NOEDVENDIGT FOR FORSTAAELSEN AF DOMSTOLENS ARGUMENTATION .

MANGLERNE VED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN

11 SAGSOEGERNE HAR GJORT GAELDENDE, AT DA DER IKKE GIVES NOGEN OPLYSNING OM KARAKTERGIVNINGEN FOR OPGAVEN, ER MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN I STRID MED ARTIKEL 1, STK . 1, LITRA E ), I VEDTAEGTENS BILAG III, SOM KRAEVER FOR UDVAELGELSESPROEVER PAA GRUNDLAG AF PROEVER, AT MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN SPECIFICERER KARAKTERERNE FOR DE FASTSATTE PROEVER . SAGSOEGEREN I SAG 64/86 HAR DESUDEN GJORT GAELDENDE, AT DA MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN IKKE NAEVNER DE NOEDVENDIGE EKSAMENSBEVISER OG ANDRE KVALIFIKATIONSBEVISER ELLER PRAKTISKE ERFARINGER, OPFYLDER DEN IKKE DET UDTRYKKELIGE KRAV I ARTIKEL 1, STK . 1, LITRA D ), I SAMME BILAG TIL VEDTAEGTEN .

12 KOMMISSIONEN MENER, AT DISSE ANBRINGENDER VEDROERENDE MANGLER VED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN IKKE KAN REALITETSBEHANDLES, FORDI DE ER FREMSAT FOR SENT . IFOELGE KOMMISSIONEN SKULLE SAGSOEGERNE I HENHOLD TIL VEDTAEGTENS ARTIKEL 90, STK . 2, HAVE GJORT DISSE KLAGEPUNKTER GAELDENDE INDEN FOR TRE MAANEDER EFTER OFFENTLIGGOERELSEN AF MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN .

13 SOM DOMSTOLEN HAR FASTSLAAET I DOMMEN AF 11 . MARTS 1986 ( ADAMS M.FL . MOD KOMMISSIONEN, 294/84, SML . S . 977 ), SKAL DEN TJENESTEMAND, SOM MENER, AT EN MEDDELELSE OM EN UDVAELGELSESPROEVE GIVER ANLEDNING TIL ET KLAGEPUNKT PAA GRUND AF MANGLER, ANFAEGTE DEN RETTIDIGT . I MODSAT FALD ER DET NEMLIG MULIGT AT ANFAEGTE EN MEDDELELSE OM UDVAELGELSESPROEVE LAENGE EFTER DENS OFFENTLIGGOERELSE OG EFTER, AT DE FLESTE ELLER ALLE ETAPER I FORBINDELSE MED UDVAELGELSESPROEVEN ALLEREDE ER AFSLUTTET, HVILKET STRIDER MOD RETSSIKKERHEDSPRINCIPPET SAMT MOD PRINCIPPET OM DEN BERETTIGEDE FORVENTNING OG GOD FORVALTNINGSSKIK .

14 I DENNE FORBINDELSE HAR SAGSOEGERNE ANFOERT, AT MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN IKKE INDEHOLDT ET KLAGEPUNKT MOD DEM PAA TIDSPUNKTET FOR DENS OFFENTLIGGOERELSE . DETTE BLEV FOERST TILFAELDET EFTER UDVAELGELSESKOMITEENS AFSLAG AF 12 . DECEMBER 1985, SOM VAR RESULTATET AF EN RAEKKE ULOVLIGE AKTER BASERET PAA MANGLERNE VED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN .

15 GANSKE VIST FORHINDRER DEN OMSTAENDIGHED, AT MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN IKKE HAR VAERET ANFAEGTET INDEN FOR FRISTERNE, IKKE EN SAGSOEGER I AT PAABERAABE SIG MANGLER OPSTAAET UNDER UDVAELGELSESPROEVENS FORLOEB, SELV OM SAADANNE MANGLERS OPRINDELSE KAN FINDES I ORDLYDEN AF MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN . I DET FORELIGGENDE TILFAELDE FREMGAAR DET IMIDLERTID AF SAGENS AKTER, OG DET ER BLEVET BEKRAEFTET UNDER DEN MUNDTLIGE FORHANDLING, AT DE TO ANBRINGENDER, DER ER TALE OM, KUN VEDROERER MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN . DA SAGSOEGERNE IKKE HAR ANFAEGTET DENNE MEDDELELSE RETTIDIGT, KAN ANBRINGENDERNE IKKE LAEGGES TIL GRUND .

MANGLER VED UDVAELGELSESKOMITEENS SAMMENSAETNING

16 SAGSOEGEREN I SAG 64/86 HAR GJORT GAELDENDE, AT DA FORMANDEN FOR UDVAELGELSESKOMITEEN KORT TID EFTER INDLEDNINGEN AF PROCEDURERNE I FORBINDELSE MED UDVAELGELSESPROEVEN OPHOERTE MED AT VAERE TJENESTEMAND, ER UDVAELGELSESKOMITEENS SAMMENSAETNING I STRID MED ARTIKEL 3, STK . 3, I VEDTAEGTENS BILAG III, HVOREFTER UDVAELGELSESKOMITEENS MEDLEMMER, SOM UDVAELGES BLANDT TJENESTEMAENDENE, MINDST SKAL TILHOERE SAMME LOENKLASSE SOM DEN STILLING, DER SKAL BESAETTES .

17 I DENNE FORBINDELSE ER DET TILSTRAEKKELIGT AT HENVISE TIL, SOM DOMSTOLEN ALLEREDE HAR FASTSLAAET I DOMMEN AF 16 . OKTOBER 1975 ( DEBOECK MOD KOMMISSIONEN, 90/74, SML . S . 1123 ), AT DENNE BESTEMMELSE SKAL FORTOLKES SAALEDES, AT HVIS UDVAELGELSESKOMITEENS MEDLEMMER ER TJENESTEMAEND, SKAL DE MINDST TILHOERE SAMME LOENKLASSE SOM DEN STILLING, DER SKAL BESAETTES, UDEN AT HVERKEN MEDLEMMERNE AF ELLER FORMANDEN FOR UDVAELGELSESKOMITEEN DOG NOEDVENDIGVIS SKAL VAERE TJENESTEMAEND .

18 HERAF FOELGER, AT DETTE ANBRINGENDE IKKE KAN LAEGGES TIL GRUND .

PROEVEOPGAVENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE MED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN

19 SAGSOEGERNE HAR GJORT GAELDENDE, AT DE EMNER, SOM ANSOEGERNE KUNNE VAELGE IMELLEM TIL PROEVEOPGAVEN, IKKE VEDROERTE ANSOEGERNES GENERELLE KUNDSKABER OG DOEMMEKRAFT, SOM DET VAR FASTSAT I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, MEN FORUDSATTE SPECIALKUNDSKABER OG TEKNISKE KUNDSKABER OG SAALEDES BEGUNSTIGEDE DE ANSOEGERE, HVIS ARBEJDE HAVDE SAMMENHAENG MED DE GIVNE EMNER . TIL FLERE EMNER UDLEVEREDES DER I OEVRIGT IKKE, HVAD MAN KUNNE KALDE ET SAGSMATERIALE .

20 KOMMISSIONEN HAR ANFOERT, AT UDVAELGELSESKOMITEEN VALGTE IKKE AT GIVE ET ENKELT OPGAVEEMNE AF GENEREL KARAKTER, MEN AT GIVE ANSOEGERNE VALGET MELLEM FLERE EMNER, DER DAEKKEDE ET BREDT SPEKTRUM AF FAELLESSKABETS AKTIVITETER . UDVAELGELSESKOMITEEN HAVDE SAALEDES UDSTUKKET TRE STORE OMRAADER, NEMLIG INSTITUTIONELLE ANLIGGENDER OG ADMINISTRATIVE ANLIGGENDER ( OMRAADE 1 ), OEKONOMISKE, BUDGETMAESSIGE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER ( OMRAADE 2 ) OG FAELLESSKABSPOLITIKKER OG ALMENE POLITISKE AKTUELLE EMNER ( OMRAADE 3 ). FOR HVERT OMRAADE VAR DER UDARBEJDET FIRE OPGAVEEMNER . DEN DAG, DA PROEVEN FANDT STED, BLEV DER VED EN AF UDVAELGELSESKOMITEEN FORETAGEN LODTRAEKNING UDTRUKKET TO EMNER PR . OMRAADE, SAALEDES AT HVER ANSOEGERS VALG VAR REDUCERET TIL SEKS EMNER . EFTER AT HAVE FAAET KENDSKAB TIL DE SEKS EMNER VALGTE HVER AF ANSOEGERNE ET OMRAADE OG MODTOG DET DERTIL HOERENDE SAGSMATERIALE MED HENBLIK PAA AT BEHANDLE ET AF DE TO EMNER . KOMMISSIONEN HAR IKKE BESTRIDT, AT NOGLE AF EMNERNE VAR LEDSAGET AF MERE OMFANGSRIGT SAGSMATERIALE END ANDRE, MEN DEN HAR ANFOERT, AT ALLE EMNERNE KRAEVEDE UDARBEJDELSE AF EN SAMMENFATTENDE FREMSTILLING I OVERENSSTEMMELSE MED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN .

21 IFOELGE DE DOKUMENTER, SOM KOMMISSIONEN HAR FREMLAGT PAA DOMSTOLENS ANMODNING, KAN DE EMNER OG DET ARBEJDE, DER KRAEVEDES FOR DE TOLV EMNER FOR DE OPGAVER, SOM UDVAELGELSESKOMITEEN HAVDE STILLET, KORT SAMMENFATTES SAALEDES :

OMRAADE 1

1 ) VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET : RESUME AF DE NATIONALE VALGORDNINGER, KOMMENTARER TIL VANSKELIGHEDERNE VED EN ENSARTET VALGORDNING OG TIL DET NUVAERENDE ANTAL KVINDELIGE MEDLEMMER

2 ) EF-TJENESTEMANDSSAGER : RESUME AF DEN NUVAERENDE ORDNING OG KOMMENTARER TIL ET FORSLAG FRA KOMMISSIONEN TIL RAADET OM OPRETTELSE AF EN FORVALTNINGSDOMSTOL

3 ) ADMINISTRATIV STYRING : RESUME PAA GRUNDLAG AF KONKRETE TEKSTER VEDROERENDE INDFOERELSE AF "MANAGEMENT BY OBJECTIVES" I EN NATIONAL FORVALTNING, KOMMENTARER TIL DE FORDELE OG VANSKELIGHEDER, SOM INDFOERELSE AF DENNE ORDNING I KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KAN GIVE ANLEDNING TIL

4 ) RELATIONER MELLEM FAELLESSKABSINSTITUTIONERNE : RESUME AF EUROPA-PARLAMENTETS BUDGETBEFOEJELSER OG KOMMENTARER TIL VISSE INTERINSTITUTIONELLE RELATIONER

OMRAADE 2

5 ) STAALINDUSTRIEN : RESUME OG KOMMENTARER PAA GRUNDLAG AF EN TEKST VEDROERENDE DE NUVAERENDE PROBLEMER I DEN EUROPAEISKE STAALINDUSTRI

6 ) LANDBRUG : RESUME OG KOMMENTARER PAA GRUNDLAG AF EN TEKST OM DET FRANSKE LANDBRUG I 1965

7 ) OEKONOMI : RESUME OG KOMMENTARER PAA GRUNDLAG AF ET KAPITEL I EN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RAADET OM DE OEKONOMISKE OG SOCIALE FORHOLD I FAELLESSKABET

8 ) OFFENTLIGE FINANSER : RESUME OG KOMMENTARER PAA GRUNDLAG AF EN TEKST OM GENNEMFOERELSE AF FAELLESSKABERNES BUDGETTER

OMRAADE 3

9 ) UDVIKLINGSBISTAND : RESUME OG KOMMENTARER PAA GRUNDLAG AF STATISTISKE OPLYSNINGER, KOMMENTARER TIL FOEDEVAREHJAELPEN

10 ) REGIONAL UDVIKLING : RESUME OG KOMMENTARER PAA GRUNDLAG AF EN RAEKKE BESTEMMELSER OM DEN EUROPAEISKE FOND FOR REGIONALUDVIKLING

11 ) INDRE MARKED : RESUME OG KOMMENTARER PAA GRUNDLAG AF EN TEKST MED TITLEN "MOD ET STORT KONTINENTALT MARKED", FORSKELLE MELLEM ET FRIHANDELSOMRAADE, EN TOLDUNION OG ET EGENTLIGT INDRE MARKED, HINDRINGER FOR VIRKELIGGOERELSEN AF SIDSTNAEVNTE

12 ) EUROPAEISK INTEGRATION : RESUME OG KOMMENTARER PAA GRUNDLAG AF UDDRAG FRA WINSTON CHURCHILL' S TALE AF 19 . SEPTEMBER 1946, DETTE BUDSKABS AKTUALITET EFTER DEN SENERE UDVIKLING .

22 INDLEDNINGSVIS BEMAERKES, AT DET MAA ANERKENDES, AT UDVAELGELSESKOMITEEN HAR ET VIDT SKOEN MED HENSYN TIL DET DETALJEREDE INDHOLD AF DE OPGAVER, SOM STILLES UNDER EN UDVAELGELSESPROEVE . DET TILKOMMER KUN DOMSTOLEN AT EFTERPROEVE DETTE INDHOLD, SAAFREMT DET GAAR UD OVER DEN RAMME, DER ER ANGIVET I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, ELLER DET IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED FORMAALENE MED PROEVEN ELLER UDVAELGELSESPROEVEN .

23 MED HENSYN TIL DEN FOERSTE AF DISSE BEGRAENSNINGER MAA DET KONSTATERES, AT SAMTLIGE DE EMNER, SOM UDVAELGELSESKOMITEEN HAR ANVENDT, I OVERENSSTEMMELSE MED MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN KRAEVEDE UDARBEJDELSE AF EN SAMMENFATTENDE FREMSTILLING PAA GRUNDLAG AF ET SAGSMATERIALE TILPASSET DET PAAGAELDENDE EMNE OG DE SPECIFIKKE SPOERGSMAAL, DER BLEV STILLET . DISSE SPOERGSMAAL VAR DESUDEN I ALMINDELIGHED FORMULERET TILSTRAEKKELIGT BREDT TIL AT GIVE ANSOEGERNE LEJLIGHED TIL AT VISE DERES GENERELLE KUNDSKABER OG DERES DOEMMEKRAFT . GENNEMGANGEN AF EMNERNE HAR ALTSAA PAA INGEN MAADE VIST, AT DE GAAR UD OVER DEN I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN ANGIVNE RAMME .

24 MED HENSYN TIL FORMAALET MED UDVAELGELSESPROEVEN BEMAERKES, AT DENNE HAR TIL FORMAAL AT OPRETTE EN ANSAETTELSESRESERVE AF TJENESTEMAEND I LOENKLASSE A, SOM KAN UDFOERE ARBEJDSOPGAVER SVARENDE TIL DENNE LOENKLASSE I SAMTLIGE KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE . SKOENT DER IKKE ER TALE OM EN ANSAETTELSESPROCEDURE I DEN I VEDTAEGTENS ARTIKEL 27 FORUDSATTE BETYDNING, SKULLE UDVAELGELSESPROEVEN BIDRAGE TIL AT SIKRE INSTITUTIONEN BISTAND AF TJENESTEMAEND, DER OPFYLDER DE HOEJESTE KRAV TIL KVALIFIKATIONER OG INDSATS . DISSE BETRAGTNINGER OG DET BEGRAENSEDE ANTAL STILLINGER I FORHOLD TIL ANTALLET AF ANSOEGERE BERETTIGER, AT PROEVERNE AFHOLDES PAA EN SAADAN MAADE, AT DE MULIGGOER EN STRENG UDVAELGELSE .

25 DA ALLE ANSOEGERNE LAENGE HAVDE VAERET ANSAT VED FAELLESSKABERNE, HAVDE UDVAELGELSESKOMITEEN GRUNDLAG FOR AT ANTAGE, AT DISSE ANSOEGERE HAVDE TILSTRAEKKELIGT VIDTGAAENDE ALMENE KUNDSKABER VEDROERENDE FAELLESSKABERNES FUNKTION OG DISSES POLITIKKER . DET KAN DERFOR IKKE BEBREJDES UDVAELGELSESKOMITEEN, AT DEN IKKE HAR VALGT ET ENESTE EMNE AF HELT GENEREL KARAKTER, MEN AT DEN HAR ANVENDT ET VIST ANTAL EMNER AF MEGET FORSKELLIGT INDHOLD, MEN SOM ALLE HAR SAMMENHAENG MED FAELLESSKABERNES VIRKSOMHED . DETTE VALG VAR SAA MEGET MERE BERETTIGET, FORDI DE ANSOEGERE, SOM BESTOD UDVAELGELSESPROEVEN, SKULLE DELTAGE I DENNE VIRKSOMHED I DE STILLINGER, DER SKULLE BESAETTES . GENNEMGANGEN AF DE ANVENDTE EMNER GIVER IKKE GRUNDLAG FOR AT KONKLUDERE, AT DET VAR UMULIGT FOR EN ANSOEGER MED DE OVENFOR BESKREVNE ALMENE KUNDSKABER AT UDARBEJDE EN TILFREDSSTILLENDE OPGAVE FOR HVERT AF EMNERNE PAA GRUNDLAG AF DE STILLEDE SPOERGSMAAL OG DE RELEVANTE DOKUMENTER OG UDEN PAA FORHAAND AT HAVE SPECIALKUNDSKABER OG SAERLIGE TEKNISKE KUNDSKABER PAA OMRAADET .

26 GANSKE VIST HAR VALGET AF EMNER MED FORBINDELSE TIL FAELLESSKABERNES VIRKSOMHED I VISSE TILFAELDE KUNNET BEGUNSTIGE ANSOEGERE, SOM GENNEM DERES TIDLIGERE BESKAEFTIGELSE VAR FORTROLIGE MED DEN PAAGAELDENDE SAERLIGE VIRKSOMHED, SKOENT UDVAELGELSESKOMITEEN HAR FORSOEGT AT BEGRAENSE DENNE RISIKO VED LODTRAEKNING . I DENNE FORBINDELSE MAA DET IMIDLERTID UNDERSTREGES, AT DET PAAHVILEDE UDVAELGELSESKOMITEEN AT VURDERE OPGAVERNE, IKKE PAA GRUNDLAG AF DE UDVISTE SAERLIGE KUNDSKABER, MEN PAA GRUNDLAG AF DE KRITERIER, DER VAR ANGIVET I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, NEMLIG GENERELLE KUNDSKABER OG DOEMMEKRAFT .

27 DESUDEN HAR VALGET MELLEM SEKS FORSKELLIGE EMNER GIVET ALLE ANSOEGERNE MULIGHED FOR AT FINDE DET EMNE, SOM INTERESSEREDE DEM MEST . DOMSTOLEN FINDER, AT UDVAELGELSESKOMITEEN VED DEN MAADE, PROEVEOPGAVEN ER FORLOEBET PAA, HAR BEGRAENSET RISIKOEN FOR ULIGE MULIGHEDER TIL DEN RISIKO, DER GENERELT ER FORBUNDET MED ENHVER PROEVE .

28 DET FREMGAAR AF ALLE DISSE BETRAGTNINGER, AT UDVAELGELSESKOMITEEN VED SIT VALG AF EMNER TIL OPGAVEN OG FREMGANGSMAADEN FOR PROEVENS AFHOLDELSE IKKE HAR OVERSKREDET GRAENSERNE FOR SIT SKOEN . DETTE ANBRINGENDE KAN FOELGELIG IKKE LAEGGES TIL GRUND .

DEN MANGLENDE GENNEMSKUELIGHED, NAVNLIG MED HENSYN TIL VURDERINGEN AF AKTERNE VEDROERENDE DEN ENKELTE TJENESTEMAND

29 SAGSOEGEREN I SAG 64/86 HAR GJORT GAELDENDE, AT DEN METODE, DER FORESKRIVES I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN OG ER ANVENDT AF UDVAELGELSESKOMITEEN, NEMLIG EN SAMLET BEDOEMMELSE, IKKE HAR MULIGGJORT DEN NOEDVENDIGE GENNEMSKUELIGHED I UDVAELGELSEN . HAN HAR NAVNLIG FREMHAEVET, AT ANSOEGERNES INDIVIDUELLE AKTMAPPER, SOM UDVAELGELSESKOMITEEN DELVIS SKULLE BASERE SIN BEDOEMMELSE PAA, INDEHOLDER ELEMENTER AF SUBJEKTIV KARAKTER . UDVAELGELSESKOMITEEN SKULLE, FOR AT MULIGGOERE STOERRE OBJEKTIVITET, HAVE FORETAGET HOERINGER, SOM IFOELGE MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN ER FAKULTATIVE, AF DET GENERALDIREKTORAT, SOM ANSOEGEREN HENHOERER UNDER, OG AF ANSOEGEREN SELV . HOERINGEN AF ANSOEGEREN VILLE I OEVRIGT VAERE DET ENESTE MIDDEL TIL AT SIKRE, AT DEN PAAGAELDENDE HAVDE DE I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN KRAEVEDE SPROGKUNDSKABER .

30 PAA DOMSTOLENS ANMODNING HAR KOMMISSIONEN FREMLAGT EN DEL AF UDVAELGELSESKOMITEENS AKTSAMLING OG REFERATERNE AF DENNES MOEDER . AF DISSE DOKUMENTER FREMGAAR BLANDT ANDET DE KRITERIER, DER BLEV ANVENDT VED VURDERINGEN AF AKTERNE VEDROERENDE DE ENKELTE TJENESTEMAEND, VED KARAKTERGIVNINGEN FOR OPGAVERNE OG VED DEN SAMLEDE BEDOEMMELSE SAMT DEN I TAL ANGIVNE VURDERING OG KARAKTERGIVNINGEN FOR HVER AF ANSOEGERNE . UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER HAR DET GENERELLE KLAGEPUNKT VEDROERENDE MANGLENDE GENNEMSKUELIGHED IKKE LAENGERE NOGEN KLAR GENSTAND OG FALDER SAMMEN MED KLAGEPUNKTET VEDROERENDE DE ANFAEGTEDE AFGOERELSERS BEGRUNDELSE .

31 MED HENSYN TIL DET SPECIELLE KLAGEPUNKT OM VURDERINGEN AF AKTERNE VEDROERENDE DE ENKELTE TJENESTEMAEND BEMAERKES, AT DISSE AKTER INDEHOLDER DE ANSOEGNINGER OG DERES BILAG, SOM ANSOEGERNE SELV HAR INDGIVET, SAMT BEDOEMMELSESRAPPORTERNE ANGAAENDE DEM, HVORI FIGURERER DERES OVERORDNEDES BEDOEMMELSER AF DEM OG I GIVET FALD DERES BEMAERKNINGER TIL DISSE BEDOEMMELSER . DESUDEN FREMGAAR DET AF REFERATERNE AF UDVAELGELSESKOMITEENS MOEDER, AT DEN, FOER DEN FORETOG EN VURDERING AF DISSE AKTER, HAVDE FASTLAGT DE ELEMENTER, DER KUNNE ANSES FOR AT AFSPEJLE DE KARAKTERISTISKE TRAEK VED EN "GOD" AKTMAPPE, OG DE ELEMENTER, DER NAVNLIG KAN FOERE TIL AFVIGELSER OPAD OG EVENTUELT BEGRUNDE VURDERINGEN "MEGET GOD" ELLER ENDOG "UDMAERKET ".

32 DET FREMGAAR SAALEDES PAA DEN ENE SIDE, AT ANSOEGERNE HAR KUNNET TILFOERE DERES AKTMAPPE ALLE DE OPLYSNINGER, SOM DE ANSAA FOR HENSIGTSMAESSIGE, OG PAA DEN ANDEN SIDE, AT UDVAELGELSESKOMITEEN HAR BESTRAEBT SIG PAA I VIDEST MULIGT OMFANG AT GOERE DEN VURDERING OBJEKTIV, SOM DEN SKULLE FORETAGE PAA GRUNDLAG AF DISSE AKTMAPPER . UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER KAN DET IKKE BEBREJDES UDVAELGELSESKOMITEEN, AT DEN INDEN FOR RAMMERNE AF DET SKOEN, SOM DEN UDTRYKKELIGT HAVDE IFOELGE MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, IKKE HAR MENT, AT DER SKULLE FORETAGES HOERINGER .

33 MED HENSYN TIL ANSOEGERNES SPROGKUNDSKABER BEMAERKES, AT DE I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN KRAEVEDE KUNDSKABER ER DE SAMME SOM DEM, DER GENERELT KRAEVES AF ALLE TJENESTEMAEND I HENHOLD TIL VEDTAEGTENS ARTIKEL 28, LITRA F ). SELV OM DISSE KRAV SKULLE BEDOEMMES I FORHOLD TIL FUNKTIONER HOERENDE TIL EN HOEJERE LOENKLASSE END ANSOEGERNES, KAN DET IKKE BEBREJDES UDVAELGELSESKOMITEEN, AT DEN IKKE HAR ANSET DET FOR NOEDVENDIGT AT FORETAGE EN SPECIEL HOERING HEROM SOM LED I EN INTERN UDVAELGELSESPROEVE, SOM KUN TJENESTEMAEND MED HOEJ ANCIENNITET HAR ADGANG TIL, OG SOM OMFATTER SKRIFTLIGE OG MUNDTLIGE PROEVER .

34 HERAF FOELGER, AT DETTE ANBRINGENDE IKKE KAN LAEGGES TIL GRUND .

AABENBAR VILDFARELSE

35 SAGSOEGERNE HAR GJORT GAELDENDE, AT I BETRAGTNING AF DERES UDMAERKEDE INDIVIDUELLE AKTMAPPER, BLANDT ANDET DERES AKADEMISKE EKSAMENSBEVISER OG DE STILLINGER, SOM DE HAR BEKLAEDT, KAN UDVAELGELSESKOMITEENS AFGOERELSER VEDROERENDE DEM KUN VAERE BASERET PAA EN AABENBART FEJLAGTIG VURDERING .

36 KOMMISSIONEN HAR ANFOERT, AT UDVAELGELSESKOMITEENS AFGOERELSER ER BASERET PAA EN SAMMENLIGNENDE UNDERSOEGELSE AF AKTERNE VEDROERENDE DE ENKELTE TJENESTEMAEND OG AF RESULTATERNE AF PROEVEOPGAVEN, OG AT DEN FORETAGNE UDVAELGELSE IKKE HAR KUNNET VAERE ANDET END STRENG, NAAR HENSES TIL DET STORE ANTAL ANSOEGERE OG DET BEGRAENSEDE ANTAL STILLINGER, DER SKULLE BESAETTES .

37 DET BEMAERKES, AT IFOELGE SELVE ORDLYDEN AF MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN SKULLE VURDERINGEN AF ANSOEGERNE SKE PAA GRUNDLAG AF EN SAMLET BEDOEMMELSE, OG AT RESULTATET AF PROEVEOPGAVEN FOELGELIG KUNNE DANNE MODVAEGT MOD EN GOD INDIVIDUEL AKTMAPPE . DEN OMSTAENDIGHED, AT EN ANSOEGER MED EN GOD INDIVIDUEL AKTMAPPE IKKE HAR FAAET ADGANG, KAN FOELGELIG IKKE GIVE GRUNDLAG FOR AT KONKLUDERE, AT DER FORELIGGER EN AABENBAR VILDFARELSE .

38 I OEVRIGT FREMGAAR DET AF DOKUMENTER, SOM KOMMISSIONEN HAR FREMLAGT, AT ALLE ANSOEGERNE HAVDE INDIVIDUELLE AKTMAPPER, SOM BLEV BEDOEMT SOM "GODE" AF UDVAELGELSESKOMITEEN . IFOELGE DE AF DENNE FASTSATTE KRITERIER HAR IMIDLERTID KUN DE ANSOEGERE, HVIS AKTMAPPER BLEV BEDOEMT SOM "UDMAERKEDE", UDEN HENSYNTAGEN TIL KARAKTERGIVNINGEN FOR DERES PROEVEOPGAVER, FAAET ADGANG TIL UDDANNELSESFASEN . DET FREMGAAR I OEVRIGT, AT KARAKTERGIVNINGEN FOR SAGSOEGERNES PROEVEOPGAVER VAR KLART LAVERE END, HVAD DER KRAEVEDES AF ANSOEGERE, HVIS AKTMAPPE VAR GOD ELLER ENDOG MEGET GOD . UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER KAN DE AF SAGSOEGERNE FREMFOERTE OPLYSNINGER IKKE GIVE GRUNDLAG FOR AT KONKLUDERE, AT DER HAR VAERET TALE OM EN AABENBART FEJLAGTIG VURDERING .

39 HERAF FOELGER, AT HELLER IKKE DETTE ANBRINGENDE KAN LAEGGES TIL GRUND .

MAGTFORDREJNING

40 SAGSOEGEREN I SAG 78/86 HAR GJORT GAELDENDE, AT UDVAELGELSESKOMITEENS AFGOERELSE ER BEHAEFTET MED MAGTFORDREJNING I FORHOLD TIL HAM, FORDI EN AF HANS KOLLEGER, SOM ER NAVNGIVET, OG SOM NOTORISK IKKE OPFYLDTE DE KRAV OM SPROGKUNDSKABER, DER VAR FASTSAT I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, HAR FAAET ADGANG TIL UDDANNELSESFASEN .

41 SOM OVENFOR ANFOERT KAN DET IKKE BEBREJDES UDVAELGELSESKOMITEEN, AT DEN IKKE HAR BESTEMT, AT DER SKAL SKE EN SPECIEL KONTROL I DENNE HENSEENDE . TVAERTIMOD PAAHVILEDE DET UDVAELGELSESKOMITEEN UNDER PROEVEOPGAVEN OG DEN FASTSATTE MUNDTLIGE PROEVE AT SIKRE SIG, AT ANSOEGERNE HAVDE DE SPROGKUNDSKABER, SOM VAR NOEDVENDIGE FOR DE STILLINGER, SOM SKULLE BESAETTES VED UDVAELGELSESPROEVEN . SOM DOMSTOLEN HAR FASTSLAAET I DOMMEN AF 27 . MARTS 1985 ( KYPREOS MOD RAADET, 12/84, SML . S . 1005 ), TILKOMMER DET IMIDLERTID IKKE DOMSTOLEN AT FORETAGE EN PROEVELSE AF EN BEDOEMMELSE, SOM UDVAELGELSESKOMITEEN I FULD UAFHAENGIGHED HAR ANLAGT AF DETTE SPOERGSMAAL . NAVNET PAA DEN AF SAGSOEGEREN UDPEGEDE ANSOEGER FIGURERER I OEVRIGT IKKE PAA DEN AF UDVAELGELSESKOMITEEN OPSTILLEDE EGNETHEDSLISTE .

42 DETTE ANBRINGENDE KAN FOELGELIG HELLER IKKE LAEGGES TIL GRUND .

FORSKELSBEHANDLING PAA GRUNDLAG AF NATIONALITET

43 SAGSOEGERNE I SAGERNE 64, 72, 73 OG 78/86, SOM ER ITALIENSKE STATSBORGERE, HAR GJORT GAELDENDE, AT UDVAELGELSESKOMITEENS AFGOERELSER ER BASERET PAA EN FORSKELSBEHANDLING PAA GRUNDLAG AF NATIONALITET, DA KUN 9 AF DE 87 ANSOEGERE, DER FIK ADGANG TIL UDDANNELSESETAPEN, VAR ITALIENSKE STATSBORGERE, MOD 19 FRANSKE STATSBORGERE . LIGELEDES VAR DEN GENNEMSNITLIGE KARAKTERGIVNING FOR DE PROEVEOPGAVER, DER VAR AFFATTET PAA ITALIENSK, LANGT LAVERE END FOR DE PROEVEOPGAVER, DER VAR AFFATTET PAA ENGELSK .

44 DET ER I DENNE FORBINDELSE TILSTRAEKKELIGT AT BEMAERKE, AT DISSE SAGSOEGERE IKKE HAR FREMFOERT NOGEN KONKRET OMSTAENDIGHED, SOM KAN BEVISE EN SAADAN FORSKELSBEHANDLING, OG AT DET IKKE KAN FASTSLAAS, AT DER ER TALE OM EN FORSKELSBEHANDLING ALENE PAA GRUNDLAG AF VURDERINGEN AF ANSOEGERNE EFTER NATIONALITET ELLER EFTER DET TIL PROEVEOPGAVEN ANVENDTE SPROG .

45 HERAF FOELGER, AT DETTE ANBRINGENDE HELLER IKKE KAN LAEGGES TIL GRUND .

MANGLENDE BEGRUNDELSE

46 SAGSOEGERNE HAR GJORT GAELDENDE, AT DEN MEDDELELSE, SOM DE HAR FAAET OM UDVAELGELSESKOMITEENS AFGOERELSE DEN 12 . DECEMBER 1985, IKKE ER LEDSAGET AF NOGEN BEGRUNDELSE, OG AT DEN SENERE FORKLARENDE SKRIVELSE AF 14 . FEBRUAR 1986 IKKE INDEHOLDER NOGEN INDIVIDUEL BEGRUNDELSE .

47 KOMMISSIONEN HAR GJORT GAELDENDE, AT UDVAELGELSESKOMITEEN IFOELGE MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN SKULLE FORETAGE EN SAMLET VURDERING AF HVER ANSOEGER, OG AT DET FOELGELIG VAR UMULIGT FOR DEN AT GIVE EN MERE DETALJERET BEGRUNDELSE END DEN, DER FINDES I DEN FORKLARENDE SKRIVELSE AF 14 . FEBRUAR 1986 .

48 DET BEMAERKES INDLEDNINGSVIS, AT IFOELGE FAST PRAKSIS HAR FORPLIGTELSEN TIL AT BEGRUNDE EN AFGOERELSE, SOM INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT, TIL FORMAAL DELS AT GOERE DET MULIGT FOR DOMSTOLEN AT UDOEVE SIN LEGALITETSKONTROL MED AFGOERELSEN, DELS AT GIVE DEN BEROERTE DE OPLYSNINGER, DER ER NOEDVENDIGE FOR AT VIDE, OM AFGOERELSEN HAR LOVHJEMMEL . EN UDVAELGELSESKOMITES AFGOERELSE OM IKKE AT GIVE EN ANSOEGER ADGANG TIL DEN FOELGENDE ETAPE I EN UDVAELGELSESPROEVE KAN DERFOR KUN VAERE TILSTRAEKKELIGT BEGRUNDET, SAAFREMT DEN OPLYSER DEN BEROERTE OM GRUNDENE TIL, AT VEDKOMMENDE IKKE OPFYLDER DE VED UDVAELGELSEN ANVENDTE KRITERIER .

49 DE VANSKELIGHEDER, DER ER FORBUNDET MED ENHVER SAMMENLIGNENDE UNDERSOEGELSE, KAN IKKE FRITAGE EN UDVAELGELSESKOMITE FOR AT GIVE EN SAADAN BEGRUNDELSE . KRAVET OM AT FORETAGE EN SAMLET BEDOEMMELSE AF ANSOEGERNE UDELUKKER HELLER IKKE, AT DER GIVES EN BEGRUNDELSE, SOM ER I OVERENSSTEMMELSE MED DOMSTOLENS PRAKSIS . MOEDEREFERATERNE FRA UDVAELGELSESKOMITEEN FOR DEN PAAGAELDENDE UDVAELGELSESPROEVE, SOM KOMMISSIONEN HAR FREMLAGT PAA DOMSTOLENS ANMODNING, VISER, AT UDVAELGELSESKOMITEEN HAR VEDTAGET SPECIELLE OG PRAECISE KRITERIER FOR UDVAELGELSEN, OG AT DEN FOR HVER ANSOEGER HAR SAT TAL PAA SIN VURDERING AF SAAVEL AKTERNE VEDROERENDE DEN ENKELTE ANSOEGER SOM AF RESULTATET AF PROEVEOPGAVEN . DENNE FREMGANGSMAADE HAR MULIGGJORT EN BEGRUNDELSE, SOM OMFATTER DE NAEVNTE KRITERIER OG DE MED TAL ANGIVNE RESULTATER, SOM DEN PAAGAELDENDE ANSOEGER HAR OPNAAET .

50 GANSKE VIST HAR DOMSTOLEN I DOMMEN AF 9 . JUNI 1983 ( VERZYCK MOD KOMMISSIONEN, 225/82, SML . S . 1991 ) ANERKENDT, AT UDVAELGELSESKOMITEEN FOR EN UDVAELGELSESPROEVE MED ET STORT ANTAL ANSOEGERE, SOM I DETTE TILFAELDE, PAA DET FOERSTE STADIUM BLOT KAN TILSENDE ANSOEGERNE EN MEDDELELSE OM KRITERIERNE OG RESULTATET AF UDVAELGELSEN OG FOERST GIVE INDIVIDUELLE OPLYSNINGER SENERE OG KUN TIL DE ANSOEGERE, DER UDTRYKKELIGT ANMODER HEROM . SELV DEN FORKLARENDE SKRIVELSE, SOM BLANDT ANDET BLEV TILSENDT SAGSOEGERNE, INDEHOLDER IMIDLERTID BLOT EN OMSKRIVNING AF DE KRITERIER, DER BLEV FASTSAT I MEDDELELSEN OM UDVAELGELSESPROEVEN, OG ANGIVER HVERKEN DE MERE SPECIFIKKE OG PRAECISE KRITERIER, SOM UDVAELGELSESKOMITEEN HAR FASTSAT, ELLER DE MED TAL ANGIVNE RESULTATER, SOM SAGSOEGERNE HAVDE OPNAAET .

51 DET FOELGER HERAF, AT UDVAELGELSESKOMITEEN IKKE TILSTRAEKKELIGT HAR BEGRUNDET SINE AFGOERELSER OM IKKE AT GIVE SAGSOEGERNE ADGANG TIL UDDANNELSESFASEN, OG AT ANBRINGENDET OM DISSE AFGOERELSERS BEGRUNDELSE MAA LAEGGES TIL GRUND .

52 SOM DOMSTOLEN IMIDLERTID HAR ANERKENDT I SIN PRAKSIS ( SE DOMMENE AF 30 . MAJ 1984, PICCIOLO MOD PARLAMENTET, 111/83, SML . S . 2323, OG AF 27 . MARTS 1985, KYPREOS MOD RAADET, 12/84, SML . S . 1005 ), KAN DET UNDER RETSFORHANDLINGERNE OPLYSTE I UNDTAGELSESTILFAELDE BEVIRKE, AT DER IKKE LAENGERE ER NOGET GRUNDLAG FOR ET ANBRINGENDE OM, AT AFGOERELSEN IKKE ER BLEVET BEGRUNDET, SAALEDES AT DET IKKE LAENGERE KAN BEGRUNDE EN ANNULLATION AF AFGOERELSEN .

53 I DET FORELIGGENDE TILFAELDE HAR KOMMISSIONEN UNDER RETSFORHANDLINGERNE FREMLAGT UDVAELGELSESKOMITEENS MOEDEREFERATER OG EN DEL AF DENNES AKTSAMLING, SOM INDEHOLDER DE KRITERIER, DER BLEV VEDTAGET FOR VURDERINGEN AF AKTMAPPERNE FOR DE ENKELTE ANSOEGERE, FOR KARAKTERGIVNINGEN FOR PROEVEOPGAVERNE OG FOR DEN SAMLEDE BEDOEMMELSE, SAMT DE MED TAL ANGIVNE RESULTATER, SOM HVER ENKELT ANSOEGER, DER HAVDE DELTAGET I DENNE DEL AF UDVAELGELSESPROEVEN, HAVDE OPNAAET . DISSE DOKUMENTER HAR GJORT DET MULIGT FOR SAGSOEGERNE AT SKAFFE SIG KENDSKAB TIL GRUNDENE TIL, AT DE IKKE FIK ADGANG, OG AT SUPPLERE DERES ANBRINGENDER UNDER DEN MUNDTLIGE FORHANDLING, BLANDT ANDET MED HENSYN TIL ANBRINGENDERNE VEDROERENDE DEN FREMGANGSMAADE, SOM UDVAELGELSESKOMITEEN HAR FULGT, OG EN EVENTUEL URIGTIG VURDERING . DISSE SAMME DOKUMENTER HAR LIGELEDES GJORT DET MULIGT FOR DOMSTOLEN AT FORETAGE EN PROEVELSE AF DEN NAEVNTE FREMGANGSMAADE OG AT KONTROLLERE RESULTATET DERAF I ET OMFANG, DER ER FORENELIGT MED DET VIDE SKOEN, SOM ENHVER UDVAELGELSESKOMITE HAR VED SINE VAERDIDOMME . HEREFTER KAN DEN UTILSTRAEKKELIGE BEGRUNDELSE FOR DE ANFAEGTEDE AFGOERELSER IKKE LAENGERE BETEGNES SOM TILSIDESAETTELSE AF ET VAESENTLIGT FORMKRAV, SOM I SIG SELV GIVER GRUNDLAG FOR AT ANNULLERE DISSE AFGOERELSER .

54 HERAF FOELGER, AT SAGSOEGTE BOER FRIFINDES I DET HELE .

Afgørelse om sagsomkostninger

SAGENS OMKOSTNINGER

55 IFOELGE PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 69, STK . 2, DOEMMES DEN PART, DER TABER SAGEN, TIL AT AFHOLDE SAGENS OMKOSTNINGER, IDET INSTITUTIONERNE DOG I SAGER ANLAGT AF FAELLESSKABERNES ANSATTE IFOELGE SAMME REGLEMENTS ARTIKEL 70 SELV BAERER DISSE .

56 IMIDLERTID MAA DET TAGES I BETRAGTNING, AT ANBRINGENDET OM UTILSTRAEKKELIG BEGRUNDELSE AF AFGOERELSERNE FOERST ER BLEVET UDEN GRUNDLAG UNDER RETSFORHANDLINGERNE, OG EFTER AT KOMMISSIONEN PAA DOMSTOLENS ANMODNING HAR FREMLAGT DOKUMENTER . SELV OM SAGSOEGERNE HAR TABT SAGEN PAA ALLE PUNKTER, KAN DET IKKE LAEGGES DEM TIL LAST AT HAVE INDBRAGT SAGEN FOR DOMSTOLEN MED HENBLIK PAA EN PROEVELSE AF LOVLIGHEDEN AF DE UTILSTRAEKKELIGT BEGRUNDEDE AFGOERELSER .

57 DOMSTOLEN FINDER UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER, AT KOMMISSIONEN BOER AFHOLDE SAMTLIGE SAGENS OMKOSTNINGER, HERUNDER OMKOSTNINGERNE I FORBINDELSE MED BEHANDLINGEN AF BEGAERINGERNE OM FORELOEBIGE FORHOLDSREGLER .

Afgørelse

PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER

UDTALER OG BESTEMMER

DOMSTOLEN ( ANDEN AFDELING )

1 ) SAGSOEGTE FRIFINDES .

2 ) KOMMISSIONEN BETALER SAGENS OMKOSTNINGER, HERUNDER OMKOSTNINGERNE I FORBINDELSE MED BEHANDLINGEN AF BEGAERINGERNE OM FORELOEBIGE FORHOLDSREGLER .

Full & Egal Universal Law Academy