Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner - begreb - universitetsuddannelse - ikke omfattet
( EOEF-Traktaten, art . 128; Raadets forordning nr . 1612/68, art . 7, stk . 3 )
2 . EOEF-Traktaten - materielt anvendelsesomraade - stoette til studerendes underhold og uddannelse - ikke omfattet af Traktatens bestemmelser - undtagelser - udgifter i forbindelse med adgangen til uddannelsen
( EOEF-Traktaten, art . 7 og 128 )
3 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstager - begreb - kortvarig erhvervsmaessig beskaeftigelse med henblik paa en universitetsuddannelse inden for samme omraade - omfattet - sociale fordele - tildeling paa betingelse af erhvervsmaessig beskaeftigelse af en vis varighed - ulovlig betingelse
( EOEF-Traktaten, art . 48; Raadets forordning nr . 1612/68, art . 7, stk . 2 )
4 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - sociale fordele - begreb - stoette til underhold og uddannelse tildelt med henblik paa gennemfoerelse af et erhvervsrettet universitetsstudium - omfattet - betingelser
( Raadets forordning nr . 1612/68, art . 7, stk . 2 )
5 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ret til uddannelse i modtagerlandet for en arbejdstagers boern - barn foedt efter ophoeret af foraeldrenes bosaettelse i modtagerlandet - ikke omfattet
( Raadets forordning nr . 1612/68, art . 12 )
Sammendrag
1 . En universitetsuddannelse, der foerer til en kompetence inden for et erhverv, et fag eller en bestemt beskaeftigelse, eller som bibringer den saerlige faerdighed, der kraeves for at udoeve naevnte erhverv, fag eller beskaeftigelse, henhoerer under begrebet faglig uddannelse . Universiteter kan imidlertid ikke betragtes som "faglige uddannelsesinstitutioner" henhoerende under artikel 7, stk . 3, i forordning nr . 1612/68 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet . Begrebet faglig uddannelsesinstitution i den naevnte bestemmelses forstand omfatter nemlig ikke enhver uddannelsesinstitution, hvor der gives en vis faglig uddannelse . Begrebet omfatter udelukkende institutioner, der alene giver en undervisning, som enten er integreret i en erhvervsmaessig beskaeftigelse eller har snaever tilknytning hertil, f.eks . undervisning i laeretiden . Universiteter opfylder ikke disse kriterier .
2 . Mens vilkaarene for adgang til faglig uddannelse, herunder universitetsuddannelser i almindelighed, er omfattet af Traktatens anvendelsesomraade, konkret Traktatens artikel 7, er en stoette, som en medlemsstat yder sine egne borgere, der paabegynder en saadan uddannelse, imidlertid paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin ikke omfattet af Traktaten, medmindre en saadan stoette skal daekke indskrivningsgebyr eller andre udgifter, navnlig studieafgifter, hvis betaling er en betingelse for at faa adgang til uddannelsen .
3 . Arbejdstagerbegrebet i Traktatens artikel 48 og i forordning nr . 1612/68 er et faellesskabsretligt begreb . Enhver, der udoever en faktisk og reel beskaeftigelse, skal betragtes som arbejdstager, hvorved der skal ses bort fra en beskaeftigelse af saa ringe omfang, at den fremtraeder som et rent marginalt supplement . Det vaesentligste kendetegn ved arbejdsforholdet er, at en person i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger . Der stilles efter faellesskabsretten ingen yderligere betingelser for, at en person kan betragtes som arbejdstager . Foelgelig kan medlemsstaterne ikke ensidigt goere ydelsen af de sociale fordele, der naevnes i artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68, betinget af, at den paagaeldende har haft erhvervsmaessig beskaeftigelse i et vist tidsrum .
En statsborger i en medlemsstat, der tager beskaeftigelse i en anden medlemsstat for et tidsrum af otte maaneder med henblik paa herefter dér at gennemfoere universitetsstudier inden for samme faglige omraade, og som ikke ville vaere blevet ansat af den paagaeldende arbejdsgiver, saafremt han ikke allerede var optaget paa vedkommende universitet, skal foelgelig anses for arbejdstager i henhold til artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 .
4 . En stoette til underhold og uddannelse, der tildeles med henblik paa gennemfoerelse af et erhvervskvalificerende universitetsstudium, er en social fordel, som i medfoer af artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 kan kraeves af en statsborger i en anden medlemsstat, der efter at have udoevet en erhvervsmaessig beskaeftigelse i opholdsstaten dér har paabegyndt et universitetsstudium, som efter sit indhold har sammenhaeng med den tidligere erhvervsmaessige beskaeftigelse .
Heraf foelger imidlertid ikke, at en statsborger i en medlemsstat kan kraeve uddannelsesstoette med henvisning til sin arbejdstagerstatus, naar det staar fast, at han alene har opnaaet denne status som foelge af, at han er optaget paa universitetet for at gennemfoere den paagaeldende uddannelse . I dette tilfaelde er arbejdsforholdet, som alene er grundlaget for rettighederne i henhold til forordning nr . 1612/68, nemlig en omstaendighed af rent sekundaer betydning i forhold til den uddannelse, stoetten skal finansiere .
5 . Artikel 12 i forordning nr . 1612/68 skal fortolkes saaledes, at den kun hjemler ret til uddannelse for en person, der har boet med en eller begge foraeldre i en medlemsstat, mens i hvert fald én af foraeldrene i denne periode var bosat dér som arbejdstager . Bestemmelsen hjemler derfor ikke rettigheder for en arbejdstagers barn, der er foedt, efter at arbejdstagerens beskaeftigelse og bopael i opholdslandet er ophoert .
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 27 . juni 1986, indgaaet til Domstolen den 31 . juli 1986, har Skotlands Court of Session i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt fem praejudicielle spoergsmaal, der navnlig vedroerer fortolkningen af EOEF-Traktatens artikel 7 og artiklerne 7 og 12 i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( EFT 1968 II, s . 467 ).
2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag, hvorunder Brown, der er sagsoeger i hovedsagen ( herefter benaevnt "sagsoegeren ") har anfaegtet et afslag paa uddannelsesstoette fra Scottish Education Department, en administrativ styrelse henhoerende under sagsoegte i hovedsagen, the Secretary of State for Scotland .
3 Det fremgaar af sagen, at sagsoegeren baade har fransk og britisk statsborgerskab . Han boede i Frankrig, indtil han havde taget studentereksamen, og flyttede i begyndelsen af 1984 til Det Forenede Kongerige . Fra 9 . januar til 14 . september 1984 arbejdede han for et selskab i Edinburgh . Denne beskaeftigelse betegnes i forelaeggelseskendelsen som "erhvervspraktik foer universitetsstudium ". I oktober 1984 paabegyndte sagsoegeren studier ved universitetet i Cambridge, der afsluttes med eksamen som elektroingenioer .
4 Scottish Education Department gav med henvisning til en raekke bestemmelser i national ret sagsoegeren afslag paa tildeling af en uddannelsesstoette; stoetten ydes dels til underhold, hvorved stoettebeloebet er afhaengig af foraeldrenes indtaegt, dels ved at undervisningsgebyrerne betales direkte af Scottish Education Department til universitetet, hvorved den studerendes og dennes foraeldres indtaegtsforhold er uden betydning .
5 Sagsoegeren erkendte, at han ikke kan kraeve stoette med hjemmel i de nationale bestemmelser; han anlagde imidlertid sag og anfaegtede Scottish Education Department' s afslag, idet han mente at vaere berettiget til uddannelsesstoette i henhold til faellesskabsretten og henviste herved til hver af foelgende fire bestemmelser : EOEF-Traktatens artikel 7 som fortolket af Domstolen ved dom af 13 . februar 1985 ( Gravier, 293/83, Sml . s . 606 ), artikel 7, stk . 3, artikel 7, stk . 2, og artikel 12 i forordning nr . 1612/68 .
6 Begge parter anmodede den nationale retsinstans om at forelaegge Domstolen en raekke praejudicielle spoergsmaal, og den nationale ret har herefter forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal :
"1 ) Er en ingenioeruddannelse paa heltidsbasis ved et universitet, der afsluttes med en eksamen, som indebaerer, at kandidaten opfylder uddannelseskravene for medlemsskab som associeret medlem af den faglige organisation for elektroingenioerer, hvilket igen medfoerer, at han efter opnaaet yderligere praktisk erfaring kan registreres som faguddannet ingenioer og anvende titlen 'chartered engineer' , enten
a ) faglig uddannelse, der er omfattet af EOEF-Traktaten, for saa vidt angaar dennes artikel 7 som fortolket i sag 152/82, Forcheri mod Belgien, og sag 293/83, Gravier mod byen Liège,
eller
b ) uddannelse i en faglig uddannelsesinstitution, jfr . artikel 7, stk . 3, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1612/68,
eller begge dele?
2 ) Skal begrebet deltagelse i faglig uddannelse, for saa vidt angaar EOEF-Traktatens artikel 7 som fortolket i sag 152/82, Forcheri mod Belgien, og sag 293/83, Gravier mod byen Liège, fortolkes saaledes, at det omfatter en medlemsstats betaling i henhold til national lovgivning til eller paa vegne af en person, der gennemgaar en saadan faglig uddannelse, af enten ( a ) hans studieafgifter eller ( b ) hans underhold, eller begge dele?
3 ) Skal en person, som er statsborger i en medlemsstat og har vaeret bosiddende dér, og som rejser ind i en anden medlemsstat (' modtagerlandet' ), betragtes som 'arbejdstager' i den betydning, der er forudsat i artikel 7 i forordning nr . 1612/68, naar :
a ) den paagaeldende foer paabegyndelsen af sin universitetsuddannelse i en periode paa 8 maaneder har haft loennet heltidsbeskaeftigelse som elektroingenioerpraktikant, omfattet af det sociale sikringssystem;
b ) den paagaeldende, foer han rejste ind i modtagerlandet, allerede havde planlagt, at han ved udloebet af de 8 maaneder ville paabegynde en ingenioeruddannelse paa heltidsbasis ved et universitet i modtagerlandet;
c ) han ikke ville vaere blevet ansat af arbejdsgiveren i den stilling, han var ansat i, hvis han ikke var blevet optaget paa universitetet;
og
d ) han paabegyndte denne beskaeftigelse for at opnaa erhvervserfaring i den elektrotekniske industri?
4 ) Er en arbejdstager, der ophoerer med sin beskaeftigelse for at paabegynde og faktisk paabegynder en uddannelse til elektroingenioer, som afsluttes med afgangseksamen, for at blive og arbejde som ingenioer, i medfoer af artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 berettiget til uddannelsesstoette, der i henhold til national lovgivning ydes studerende, til enten a ) studieudgifter eller b ) underhold eller til begge dele?
5 ) Kan en person, der er barn af en statsborger i en medlemsstat og bosat paa en anden medlemsstats omraade (' opholdsstaten' ), goere krav paa at vaere omfattet af artikel 12 i forordning nr . 1612/68, hvis hans far eller mor, som ikke laengere hverken arbejder i eller er bosat i opholdsstaten, sidst var bosat eller beskaeftiget i opholdsstaten foer barnets foedsel, og barnets bosaettelse i opholdsstaten ikke beror paa den beskaeftigelse, som en af foraeldrene havde dér"?
7 Vedroerende de relevante retsforskrifter, de faktiske omstaendigheder under hovedsagen samt de for Domstolen indgivne indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
Det foerste spoergsmaal
8 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale domstol klarlagt, om en universitetsuddannelse som den, der omhandles i forelaeggelseskendelsen, er omfattet af begrebet faglig uddannelse i EOEF-Traktatens forstand .
9 Det bemaerkes indledningsvis, at det i henhold til EOEF-Traktatens artikel 177 tilkommer Domstolen at forsyne den nationale domstol med de fortolkningskriterier, som er noedvendige, for at denne kan definere den under sagen omhandlede uddannelse .
10 Det bemaerkes dernaest - som fastslaaet af Domstolen i den foernaevnte dom af 13 . februar 1985 - at en uddannelse, der foerer til en kompetence inden for et erhverv, et fag eller en bestemt beskaeftigelse, eller som bibringer den saerlige faerdighed, der kraeves for at udoeve naevnte erhverv, fag eller beskaeftigelse, henhoerer under begrebet faglig uddannelse . Det bemaerkes endvidere, at universitetsuddannelserne, som fastslaaet af Domstolen i dommen af 2 . februar 1988 ( 24/86, Blaizot, Sml . s . 379 ), i almindelighed opfylder disse kriterier, bortset fra visse saerlige studier, der efter deres saerlige indhold er beregnet for personer, som oensker at opnaa bedre almene kundskaber, men ikke uddanner sig med henblik paa en erhvervsmaessig beskaeftigelse .
11 Med det foerste spoergsmaals anden del oensker den nationale domstol fastslaaet, om universiteter, der giver en faglig uddannelse, kan betragtes som faglige uddannelsesinstitutioner henhoerende under artikel 7, stk . 3, i forordning nr . 1612/68 .
12 Det bemaerkes, at en uddannelsesinstitution ikke kan betragtes som en faglig uddannelsesinstitution i den naevnte bestemmelses forstand, blot fordi der paa institutionen gives en vis faglig uddannelse . Begrebet faglig uddannelsesinstitution er snaevrere og omfatter udelukkende saadanne institutioner, der giver en undervisning, som enten er integreret i en erhvervsmaessig beskaeftigelse eller har snaever tilknytning hertil, f.eks . undervisning i laeretiden . Universiteter opfylder ikke disse kriterier .
13 Det foerste spoergsmaal skal herefter besvares med, at universitetsstudier, der foerer til en kompetence inden for et erhverv, et fag eller en bestemt beskaeftigelse, eller som bibringer den saerlige faerdighed, der kraeves for at udoeve naevnte erhverv, fag eller beskaeftigelse, henhoerer under begrebet faglig undervisning, men at universiteter ikke kan anses for "faglige uddannelsesinstitutioner" henhoerende under artikel 7, stk . 3, i forordning nr . 1612/68 .
Det andet spoergsmaal
14 Med det andet spoergsmaal oensker den nationale domstol fastslaaet, om ydelser fra en medlemsstat, som bestaar i betaling af de studieafgifter, som et universitet kraever af de studerende, og stipendier til de studerendes underhold, er omfattet af EOEF-Traktatens anvendelsesomraade, konkret Traktatens artikel 7 .
15 Det bemaerkes indledningsvis, at Domstolen i den foernaevnte dom af 13 . februar 1985 har fastslaaet, dels, at en forskellig behandling paa grundlag af nationalitet maa betragtes som en forskelsbehandling, der er forbudt ved EOEF-Traktatens artikel 7, naar den forekommer paa et omraade, der omfattes af Traktaten, dels, at vilkaarene for adgang til faglig uddannelse henhoerer under Traktatens anvendelsesomraade . I den foernaevnte dom af 2 . februar 1988 fastslog Domstolen, at universitetsstudier i almindelighed opfylder betingelserne for at kunne betragtes som faglig uddannelse i EOEF-Traktatens forstand .
16 I de naevnte domme behoevede Domstolen imidlertid ikke at tage stilling til, om en statsborger fra en anden medlemsstat, som paabegynder en saadan uddannelse, har krav paa en stoette, som staten yder sine egne borgere .
17 Det fremgaar af den naevnte dom af 13 . februar 1985, at kun saafremt en saadan stoette skal daekke indskrivningsgebyr eller andre udgifter, navnlig studieafgifter, hvis betaling er en betingelse for at faa adgang til uddannelsen, maa stoetten betragtes som en betingelse for adgang til den faglige uddannelse og dermed vaere omfattet af EOEF-Traktatens anvendelsesomraade, hvorfor det principielle forbud mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet i EOEF-Traktatens artikel 7 finder anvendelse .
18 Med dette forbehold maa det fastslaas, at paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin er en stoette, der tildeles studerende til underhold og uddannelse, principielt ikke omfattet af EOEF-Traktatens anvendelsesomraade, konkret Traktatens artikel 7 . Stoetten henhoerer nemlig dels under uddannelsespolitikken, der ikke som saadan er underlagt faellesskabsinstitutionernes kompetence ( jfr . den foernaevnte dom af 13 . februar 1985 ), dels under socialpolitikken, der er omfattet af medlemsstaternes kompetence i det omfang, EOEF-Traktaten ikke indeholder saerlige bestemmelser herom ( jfr . dom af 9 . juli 1987, Tyskland m.fl . mod Kommissionen, de forenede sager 281, 283 til 285 og 287/85 - indvandrerpolitik - Sml . s . 3203 ).
19 Det andet spoergsmaal skal herefter besvares med, at en medlemsstats betaling af de studieafgifter, som et universitet kraever af de studerende, er en ydelse, der er omfattet af EOEF-Traktatens anvendelsesomraade, jfr . Traktatens artikel 7, hvorimod stipendier, der ydes til de studerendes underhold, ikke er omfattet heraf .
Det tredje spoergsmaal
20 Med det tredje spoergsmaal oensker den nationale domstol i det vaesentlige afgjort, om en statsborger i en anden medlemsstat, der tager beskaeftigelse i opholdsstaten i en periode paa otte maaneder for derefter at gennemfoere universitetsstudier i denne stat inden for samme faglige omraade, og som ikke ville vaere blevet ansat af arbejdsgiveren, saafremt han ikke allerede var optaget paa vedkommende universitet, skal betragtes som arbejdstager i henhold til artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 .
21 Det skal foerst understreges, at arbejdstagerbegrebet som anvendt i EOEF-Traktatens artikel 48 og i forordning nr . 1612/68 er et faellesskabsretligt begreb . Som tidligere fastslaaet af Domstolen, skal enhver, der udoever en faktisk og reel beskaeftigelse, betragtes som arbejdstager, hvorved der skal ses bort fra en beskaeftigelse af saa ringe omfang, at den fremtraeder som et rent marginalt supplement ( Domstolens domme af 23 . marts 1982, Levin, 53/81, Sml . s . 1035, og af 3 . juni 1986, Kempf, 139/85, Sml . s . 1746 ). Det vaesentligste kendetegn ved arbejdsforholdet er, at en person i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger ( Domstolens dom af 3 . juli 1986, Lawrie-Blum, 66/85, Sml . s . 2121 ).
22 Det bemaerkes, at der ikke efter faellesskabsretten stilles yderligere betingelser for, at en person kan betragtes som arbejdstager, og at ydelsen af de sociale fordele, der naevnes i artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68, ikke af medlemsstaterne ensidigt kan goeres betinget af, at den paagaeldende har haft erhvervsmaessig beskaeftigelse i et vist tidsrum ( jfr . dom af 6 . juni 1985, Frascogna, 157/84, Sml . s . 1744 ).
23 Det tredje spoergsmaal skal herefter besvares med, at en statsborger i en anden medlemsstat, der tager beskaeftigelse i opholdsstaten for et tidsrum af otte maaneder med henblik paa herefter dér at gennemfoere universitetsstudier inden for samme faglige omraade, og som ikke ville vaere blevet ansat af den paagaeldende arbejdsgiver, saafremt han ikke allerede var optaget paa vedkommende universitet, skal anses for arbejdstager i henhold til artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 .
Det fjerde spoergsmaal
24 Det fjerde spoergsmaals foerste del, der vedroerer studieafgifter, er blevet overfloedigt ved besvarelsen af det andet spoergsmaal . Med det fjerde spoergsmaals anden del oenskes fastslaaet, om en arbejdstager under de saerlige omstaendigheder, som er anfoert af den nationale domstol, i medfoer af artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 har krav paa en ydelse, der tildeles de studerende til underhold, naar arbejdstageren paabegynder en universitetsuddannelse i opholdsstaten .
25 Det bemaerkes, som fastslaaet af Domstolen ved dom af d.d . ( Lair, 38/86, Sml . s . 0000 ), at en stoette til underhold og uddannelse, som tildeles med henblik paa gennemfoerelse af et erhvervskvalificerende universitetsstudium, er en social fordel som omhandlet i artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 .
26 Domstolen har i samme dom fastslaaet, at en statsborger i en anden medlemsstat, der efter at have udoevet en erhvervsmaessig beskaeftigelse i opholdsstaten har indledt et universitetsstudium dér, som afsluttes med et erhvervskvalificerende eksamensbevis, fortsat skal betragtes som arbejdstager og i denne egenskab kan stoette ret paa artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68, dog forudsat, at der bestaar en sammenhaeng mellem den tidligere erhvervsmaessige beskaeftigelse og det paagaeldende studium .
27 Det foelger imidlertid ikke af det anfoerte, at en statsborger i en anden medlemsstat kan kraeve en uddannelsesstoette med henvisning til sin arbejdstagerstatus, naar det staar fast, at arbejdstageren alene har opnaaet denne status som foelge af, at han er optaget paa universitetet for at gennemfoere den paagaeldende uddannelse . I dette tilfaelde er arbejdsforholdet, som alene er grundlaget for rettighederne i henhold til forordning nr . 1612/68, nemlig en omstaendighed af rent sekundaer betydning i forhold til den uddannelse, stoetten skal finansiere .
28 Det fjerde spoergsmaal skal foelgelig besvares med, at en arbejdstager med statsborgerskab i en anden medlemsstat, der har taget beskaeftigelse i en periode paa otte maaneder for herefter at gennemfoere et studium i opholdsstaten inden for samme faglige omraade, og som ikke ville vaere blevet ansat af arbejdsgiveren, saafremt arbejdstageren ikke allerede var optaget paa vedkommende universitet, ikke i medfoer af artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 i forbindelse med sine studier har ret til en stoette, som udbetales til studerende med statsborgerskab i opholdsstaten, og som skal tjene til deres underhold .
Det femte spoergsmaal
29 Med henblik paa besvarelsen af det femte spoergsmaal bemaerkes, at sagsoegeren er foedt, efter at hans foraeldres beskaeftigelse og bosaettelse i Det Forenede Kongerige var ophoert . Sagsoegeren har saaledes aldrig dér haft status som medlem af en arbejdstagers familie .
30 Det fremgaar af den femte betragtning til forordning nr . 1612/68, at forordningens formaal er at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed, navnlig ved at fjerne de hindringer, der staar i vejen for en arbejdstagers mobilitet, isaer med henblik paa, at arbejdstageren kan samles med sin familie i modtagerlandet, og at betingelserne tilvejebringes for arbejdstagerfamiliens integration i modtagerlandets miljoe . Forordningens artikel 12 skal herefter fortolkes saaledes, at den kun hjemler ret for en person, der har boet med en eller begge foraeldre i en medlemsstat, og i hvert fald én af foraeldrene i denne periode var bosat dér som arbejdstager . Bestemmelsen hjemler derfor ikke rettigheder for en arbejdstagers barn, der er foedt, efter at arbejdstagerens beskaeftigelse og bopael i opholdslandet var ophoert .
31 Det femte spoergsmaal skal herefter besvares med, at en person, der er barn af en statsborger i en medlemsstat, og som har bopael i en anden medlemsstat, ikke kan stoette ret paa artikel 12 i forordning nr . 1612/68, naar den paagaeldende af foraeldrene ikke laengere har bopael i opholdsstaten og senest har haft bopael dér som arbejdstager foer barnets foedsel .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
32 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Danmark og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af Skotlands Court of Session ved kendelse af 27 . juni 1986, for ret :
1 ) - Universitetsstudier, hvorved den studerende opnaar kvalifikationer til at udoeve et bestemt erhverv, et bestemt fag eller en bestemt beskaeftigelse, eller som bibringer vedkommende de saerlige faerdigheder, der er noedvendige for at kunne udoeve et saadant erhverv, et saadant fag eller en saadan beskaeftigelse, er omfattet af begrebet faglig uddannelse .
- Universiteter skal ikke anses for "faglige uddannelsesinstitutioner" i henhold til artikel 7, stk . 3, i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet .
2 ) En medlemsstats betaling af de studieafgifter, som et universitet kraever af de studerende, er en ydelse, der er omfattet af EOEF-Traktatens anvendelsesomraade, jfr . dennes artikel 7, hvorimod stipendier, der ydes til de studerendes underhold, ikke er omfattet heraf .
3 ) En statsborger i en anden medlemsstat, der tager beskaeftigelse i opholdsstaten for et tidsrum af otte maaneder med henblik paa herefter dér at gennemfoere universitetsstudier inden for samme faglige omraade, og som ikke ville vaere blevet ansat af den paagaeldende arbejdsgiver, saafremt han ikke allerede var blevet optaget paa vedkommende universitet, skal anses for arbejdstager i henhold til artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 .
4 ) En arbejdstager med statsborgerskab i en anden medlemsstat, der har taget beskaeftigelse for et tidsrum af otte maaneder med henblik paa herefter at gennemfoere nogle studier i opholdsstaten inden for samme faglige omraade, og som ikke ville vaere blevet ansat af den paagaeldende arbejdsgiver, saafremt han ikke allerede var blevet optaget paa vedkommende universitet, har ikke i medfoer af artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 i forbindelse med sine studier ret til en stoette, som udbetales til studerende med statsborgerskab i opholdsstaten, og som skal tjene til deres underhold .
5 ) En person, der er barn af en statsborger i en medlemsstat, og som har bopael i en anden medlemsstat, kan ikke stoette ret paa artikel 12 i forordning nr . 1612/68, naar den paagaeldende af foraeldrene ikke laengere har bopael i opholdsstaten og senest har haft bopael dér som arbejdstager foer barnets foedsel .
Full & Egal Universal Law Academy