EUR-Lex -  61987CC0007 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Vilaça fremsat den 28. april 1988. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - TJENESTEMAEND - UNDERSOEGELSE HVERT FEMTE AAR AF JUSTERINGSKOEFFICIENTERNE. - SAG 7/87.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

1 . Kommissionen har i naervaerende sag nedlagt paastand om annullation af Raadets forordning ( EOEF, Euratom, EKSF ) nr . 3619/86 af 26 . november 1986 ( 1 ) om korrigering af de justeringskoefficienter, der anvendes paa vederlag og pensioner til De Europaeiske Faellesskabers tjenestemaend og oevrige ansatte i Danmark, Tyskland, Graekenland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige som foelge af udviklingen i leveomkostningerne i tiden 1 . januar 1976 til 31 . december 1980 .

2 . Man kan allerede nu danne sig et indtryk af raekkevidden af afgoerelsen i denne sag ved antallet af sager, der er anlagt af tjenestemaend mod institutionerne under anbringende af fejlagtig anvendelse af justeringskoefficienterne i det omhandlede tidsrum . Alle disse sager er blevet udsat, indtil der er afsagt dom i naervaerende sag ( 2 ).

3 . I den efterfoelgende gennemgang vil jeg begynde med at omtale de retsregler, der er inde i billedet . Derefter vil jeg sammenfattende redegoere for de faktiske omstaendigheder og endelig til slut vurdere parternes anbringender og argumenter .

I - De relevante retsregler

4 . Princippet om samme koebekraft for samme vederlag for Faellesskabets tjenestemaend og ansatte uafhaengigt af tjenestestederne og af det lands valuta, som vederlaget udbetales i, er nedfaeldet i artiklerne 63, 64 og 65 i vedtaegten for tjenestemaend ( herefter benaevnt "vedtaegten "). Princippet gaelder ogsaa i kraft af henvisningen i artiklerne 20 og 64 i ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte i Faellesskaberne (" AOEA "), for midlertidigt ansatte og hjaelpeansatte og er gentagne gange blevet bekraeftet i Domstolens praksis ( 3 ).

5 . I vedtaegtens artikel 63, stk . 1, bestemmes, at tjenestemandens vederlag lyder paa belgiske francs og udbetales i det lands valuta, hvor tjenestemanden goer tjeneste .

6 . Vedtaegtens artikel 64 skal sikre tjenestemaendene samme koebekraft for samme vederlag, og udtaler, at vederlaget korrigeres med en koefficient, der er over, under eller lig med 100%, afhaengig af de forskellige tjenestesteders levevilkaar . Koefficienterne fastsaettes af Raadet paa forslag af Kommissionen; koefficienten for vederlaget for de tjenestemaend, der goer tjeneste i Belgien og Luxembourg, er lig med 100 %.

7 . Justeringskoefficienterne for de oevrige lande undersoeges og tilpasses periodisk paa grundlag af udviklingen i leveomkostningerne i de forskellige medlemsstater .

8 . De fra 1981 gaeldende regler for denne periodiske tilpasning samt om tilpasning af tjenestemaendenes og de oevrige ansattes vederlag findes i Raadets afgoerelse af 15 . december 1981 ( 81/1061/Euratom, EKSF, EOEF ) ( herefter benaevnt "afgoerelsen fra 1981 "), der aendrede den metode for tilpasning af vederlagene til tjenestemaend og oevrige ansatte i Faellesskaberne, der havde vaeret gaeldende fra den 26 . juni 1976 ( 4 ).

9 . Herefter skal der ved den aarlige undersoegelse af loenningsniveauet ( vedtaegtens artikel 65, stk . 1 ) ske en tilpasning hvert aar af justeringskoefficienterne . Beslutning herom traeffes af Raadet paa forslag af Kommissionen og paa grundlag af oplysninger indhentet af medlemsstaternes statistiske kontorer og under hensyntagen til af De Europaeiske Faellesskabers Statistiske Kontor (" EFSK ") udarbejdede faelles indekser til maaling af prisudviklingen - afgoerelsen fra 1981, punkt II, 1 og punkt II, 4, litra c ), sidste led, i bilaget hertil .

10 . I oevrigt gennemfoeres i tilfaelde af en vaesentlig aendring i leveomkostningerne mellemkommende tilpasninger ( artikel 65, stk . 2 ), der medfoerer regulering af vederlagene paa tidspunktet for de aarlige tilpasninger .

11 . Endvidere har fra 1976 princippet om periodisk aendring af justeringskoefficienterne fundet anvendelse; herigennem undersoeges det, om justeringskoefficienterne giver et korrekt billede af vederlagenes koebekraftaekvivalens paa de forskellige tjenestesteder .

12 . Afgoerelsen fra 1981 har indfoert en regel om aendring hvert femte aar : Herefter undersoeger De Europaeiske Faellesskabers Statistiske Kontor hvert femte aar i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer, om forholdet mellem justeringskoefficienterne giver et korrekt billede af koebekraftaekvivalenserne mellem de vederlag, der udbetales til det personale, som goer tjeneste i medlemsstaternes hovedstaeder . En tilsvarende undersoegelse foretages paa de oevrige tjenestesteder, naar der er risiko for vaesentlige fordrejninger i forhold til de data, som er indsamlet i den paagaeldende medlemsstats hovedstad ( bilaget til afgoerelsen fra 1981, II, 1.1, andet og tredje led ). Kommissionen forelaegger paa grundlag af resultaterne af denne undersoegelse Raadet et forslag om tilpasning hvert femte aar af justeringskoefficienterne .

13 . Raadet har den 26 . november 1986 i henhold til reglerne i punkt II, 1.1 i bilaget til afgoerelsen fra 1981 samt vedtaegtens artikler 64 og 82 og artiklerne 20 og 64 i AOEA vedtaget den i naervaerende sag anfaegtede forordning om korrigering af de justeringskoefficienter, der anvendes i en raekke medlemsstater ( 5 ).

II - Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

14 . Det begivenhedsforloeb, der foerte til anlaeggelsen af naervaerende sag startede i 1981 og har omfattet fire afgoerende elementer, der giver grundene til tvisten : Kommissionens foerste forslag; tilbagetraekning af dette forslag efter indsigelser fra Raadet; Kommissionens andet forslag; Raadets vedtagelse af den anfaegtede forordning .

15 . Foerst en omtale af forholdene i forbindelse med Kommissionens fremsaettelse af det oprindelige foerste forslag . I loebet af 1980 og 1981 gennemfoerte Kommissionen med henblik paa aendringen af justeringskoefficienterne i januar 1981 forskellige undersoegelser til klarlaeggelse af den europaeiske tjenestemands forbrugsvaner . Ifoelge Kommissionen blev denne undersoegelse gennemfoert baade efter metoden for aendring af vederlagene fra 1976 og den nye metode fra 1981 .

16 . Undersoegelserne blev foretaget af medlemsstaternes statistiske kontorer i samarbejde med EFSK og benyttede for samtlige faktorer undtagen huslejefaktoren priserne i hovedstaederne .

17 . For saa vidt angaar huslejefaktoren, blev der ikke taget hensyn til stoerrelsen af de huslejer, de europaeiske tjenestemaend betalte i hovedstaederne, men derimod gennemsnitslejerne for befolkningen i almindelighed i hver medlemsstat paa grundlag af den enkelte medlemsstats statistikker . Denne fremgangsmaade var ogsaa blevet benyttet ved tidligere aendringer .

18 . En fuldstaendig anvendelse af denne fremgangsmaade foerte imidlertid efter Kommissionens opfattelse til helt forkerte tal . For medens der var en fornuftig sammenhaeng mellem de opnaaede resultater ved en beregning af koefficienterne uden hensyntagen til huslejefaktoren eller ved benyttelse af byggepristallet under ét for hvert land, var dette ikke tilfaeldet, naar der blev lagt vaegt paa angivelserne i de nationale statistikker vedroerende huslejerne .

19 . Kommissionen var opmaerksom paa denne diskrepans og havde sine tvivl med hensyn til rigtigheden af disse resultater, men mente dog at den ikke kunne bortse fra huslejefaktoren, eftersom denne vejer tungt i tjenestemaendenes forbrug ( den andrager ca . 20 %).

20 . For at raade bod paa de uheldige foelger af disse misforhold, foreslog Kommissionen i sit forslag af 17 . juli 1984 (( KOM(64 ) 264 )) - idet den herved fremdeles lagde de samme stoerrelser til grund - at der blev anvendt en taerskelvaerdi paa 2,5% for de konstaterede udsving i koebekraftaekvivalenserne, saaledes at justeringskoefficienterne kun skulle korrigeres ved udsving over eller under denne taerskelvaerdi .

21 . Under droeftelsen af Kommissionens forslag i Raadets Vedtaegtsgruppe den 8 . og 9 . oktober 1984 ytrede to delegationer tvivl med hensyn til forslagets vedtaegtsmaessighed og de metoder for aendring af vederlagene, der var blevet vedtaget i 1976 og i 1981 .

22 . Raadet raadfoerte sig med sin Juridiske Tjeneste og naaede herefter til det resultat, at anvendelsen af en taerskelvaerdi var i strid med vedtaegtens artikel 64, idet en tjenestemand har krav paa, at enhver aendring af levevilkaarene, den vaere sig nok saa ubetydelig, der er konstateret ved den periodiske undersoegelse, skal tillaegges betydning .

23 . Vedtaegtsgruppen lagde denne opfattelse til grund og drog paa sit moede den 19 . november 1984 den konklusion, at anvendelsen af en taerskelvaerdi var uacceptabel .

24 . Kommissionen tilsluttede sig dette synspunkt og trak sit forslag tilbage; den forsoegte derefter at opnaa sikre oplysninger om huslejefaktoren, saaledes at man kunne undlade at anvende den taerskelvaerdi, den havde foreslaaet .

25 . Paa baggrund heraf fremlagde Kommissionen den 23 . december 1985 et nyt forslag . Dette har Kommissionen udarbejdet efter en undersoegelse af stoerrelsen af de huslejer, der betales i hovedstaederne for en raekke typiske boliger, idet tallene for de gennemsnitlige huslejer i medlemsstaterne herefter er ladt ude af betragtning . Indsamlingen af oplysninger er sket via medlemsstaternes nationale statistiske kontorer i slutningen af 1984 og i begyndelsen af 1985, og oplysningerne stammer fra ejendomsmaeglere og boligformidlere . EFSK har gennemarbejdet resultaterne af denne undersoegelse, saaledes at de kunne anvendes paa datoen den 1 . januar 1981 . Kommissionen har paa grundlag heraf kunnet fastslaa, at der nu forelaa en tilfredsstillende parallelitet mellem de paa grundlag heraf fastlagte justeringskoefficienter og de justeringskoefficienter, der var opnaaet uden hensyntagen til huslejefaktoren eller ved at benytte byggepriserne i stedet for lejerne som beregningsfaktor . Den har derfor foreslaaet nye justeringskoefficienter og bestemt, at disse skulle anvendes fra den 1 . januar 1981 .

26 . Den 26 . november 1986 vedtog Raadet den anfaegtede forordning, der indholdt vidtgaaende aendringer i forhold til Kommissionens forslag . AEndringerne vedroerte to punkter : paa den ene side benyttedes den metode til beregning af huslejefaktoren, som fandtes i Kommissionens foerste forslag, hvor det var de af de nationale statistikker meddelte gennemsnitshuslejer, der blev lagt til grund og ikke metoden i Kommissionens andet forslag; paa den anden side fastsatte Raadet den 1 . juli 1986 og ikke den 1 . januar 1981 som aendringens ikrafttraedelsesdato .

27 . Forskellen mellem Kommissionens forslag og Raadets forordning fremgaar af foelgende tal for tilpasning af justeringskoefficienterne :

Kommissionens forslag Raadets forordning

Danmark + 12,6 + 13,2

Tyskland + 0,5 + 4,9

Graekenland - 3,0 - 3,3

Frankrig + 12,1 + 1

Irland + 18,1 + 10,1

Italien + 2,1 - 7,8

Nederlandene + 0,1 - 1,4

Det Forenede

Kongerige + 16,8 + 3,0

Varese + 2,1 - 7,8

28 . Det skal bemaerkes, at vedtagelsen af Kommissionens forslag ville have givet en ekstraudgift over i alt seks finansaar paa 2,8 mio ECU, mens tilpasningen i henhold til den anfaegtede forordning for samme tidsrum giver en besparelse paa budgettet paa 1,9 mio ECU .

III - Parternes anbringender og argumenter

29 . Kommissionen har gjort gaeldende, at de to fravigelser af dets forslag hver isaer udgoer en tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 64 og af Raadets afgoerelse fra 1981 . I oevrigt giver de stoerrelser, hvorefter huslejefaktorens andel af leveomkostningerne er beregnet efter Kommissionens opfattelse ikke et billede af de faktiske omkostninger, og det kan saaledes ikke paa grundlag af dem med tilstraekkelig noejagtighed fastslaas, hvor store vederlag, der skal til for at skabe koebekraftaekvivalens for tjenestemaendene . Herudover maa fremdeles ifoelge Kommissionen datoen for anvendelsen af de for fem aar aendrede justeringskoefficienter vaere den foerste dag efter de tidligere justeringskoefficienters gyldighedsperiode .

30 . Jeg vil i det foelgende tage stilling til hver enkelt af disse anbringender og herved gennemgaa parternes modstaaende argumenter .

1 . Beregningen af huslejefaktoren

31 . Sagsoegeren har begrundet sin kritik af Raadets anvendelse af tallene for de gennemsnitlige huslejer for befolkningen i almindelighed i stedet for de huslejer, de europaeiske tjenestemaend betaler i hovedstaederne for typiske boliger, ud fra tre synspunkter . Med det foerste goeres det gaeldende, at der hermed foreligger et brud paa metoden ifoelge afgoerelsen fra 1981, hvorefter det var forholdene i hver enkelt medlemsstats hovedstad, der skulle laegges til grund . Med det andet henvises der til, at der ikke tilstraekkelig klart tages hensyn til tjenestemaendenes saerlige situation . Endelig fremfoeres det, at Raadets begrundelse for at afvise de tal, EFSK havde udarbejdet for huslejernes stoerrelse, er uholdbar .

1.1 . Forpligtelsen til at benytte tallene for medlemsstaternes hovedstaeder

32 . Kommissionen har anfoert, at det har vaeret noedvendigt at bruge tallene for hovedstaederne ved anvendelsen af metoden fra 1981, eftersom det ved aendringen hvert femte aar skal sikres, at de geografiske justeringskoefficienter er blevet rigtigt beregnet . Justeringskoefficienterne er nu imidlertid fra 1968 og 1969 blevet beregnet efter priserne i hovedstaederne og for Ispra foerst efter Domstolens domme af 15 . december 1982 ( hvilket gav anledning til medtagelsen i Kommissionens forslag af denne lokalitet ). Herefter burde der i Raadets forordning have vaeret lagt vaegt paa forholdene i hovedstaederne, hvilket naturligvis ikke er sket ved anvendelsen af helhedsgennemsnit paa grundlag af de nationale statistiske oplysninger .

33 . Desuden er ifoelge Kommissionen afgoerelsen fra 1981 et led i en helhed af undtagelsesforanstaltninger, der bebyrder tjenestemaendene ( bl.a . indfoerelsen ifoelge artikel 66 i vedtaegten af et ekstraordinaert krisefradrag ), og det er en forudsaetning herfor, at balancen i denne helhed og de bestemmelser, denne grundes paa, herunder navnlig bestemmelsen i Raadets afgoerelse om, at det er oplysningerne for hovedstaederne, der faar betydning ved aendringen af justeringskoefficienterne ( afgoerelsens punkt II, 1.1, andet led ), overholdes noeje .

34 . Raadet har haft flere indvendinger til det anfoerte . Indledningsvis har det anfoert, at kriteriet "det nationale huslejegennemsnit" allerede blev benyttet ved tidligere aendringer ( senest i 1976 ) og dannede basis for Kommissionens foerste forslag fra 1981, der blev fremlagt i juli 1984 . Mellem sidstnaevnte dato og december 1985 ( hvor det andet forslag blev fremlagt ) er der ikke fremkommet objektive oplysninger, der kan begrunde en aendring af den anvendte metode . I oevrigt har Kommissionen aldrig forelagt Raadet et forslag grundet paa huslejegennemsnittet i hovedstaederne, hvilket ville have gjort det muligt at opnaa praecisere resultater uden aendring af metoden, den har tvaertimod foretrukket at aendre denne og gennemfoere en undersoegelse gennem ejendomsmaeglere og boligformidlere . Raadet har om undtagelsesbestemmelserne under ét anfoert, at "krisefradraget" ikke tillaegges nogen betydning for de oevrige faktorer i den aarlige undersoegelse og endnu mindre for undersoegelserne hvert femte aar .

35 . Det skal bemaerkes, at Kommissionen har uddybet sine oplysninger paa forskellige punkter i replikken .

36 . Den har saaledes anfoert, at den ikke har aendret metoden, men blot genanvendt den metode, der blev lagt til grund for priskalkulerne for de oevrige leveomkostningsfaktorer ( direkte registrering af priserne paa 800 varer og tjenesteydelser i hovedstaederne ).

37 . Herudover - anfoeres det - er det retligt irrelevent, naar Raadet kritiserer den for at have opgivet de "traditionelle" beregningsfaktorer . Benyttelsen af oplysninger fra de nationale statistikker er en undtagelse, der ikke kan grundlaegge en "tradition ". Den aendrede praksis for huslejefaktoren, Kommissionen er slaaet ind paa, var noedvendig af objektive grunde, eftersom EFSK var naaet til det resultat, at man ikke paa grundlag af denne metode fik paalidelige oplysninger .

38 . Sluttelig udgoer den endelige stadfaestelse af aendringen hvert femte aar, jfr . afgoerelsen fra 1981, for hovedstaederne samt tilsagnet om opretholdelse af denne metode i ti aar og anerkendelsen af dennes officielle karakter, ved offentliggoerelse i EFT modydelser til tjenestemaendene for deres accept af "krisefradraget ".

39 . Raadet har saa i duplikken endelig anerkendt, at det principielt ikke ville saette spoergsmaalstegn ved den i hovedstaederne gennemfoerte undersoegelse, men derimod maatte kritisere den i den forbindelse anvendte metode, der efter dens opfattelse er teknisk fejlagtig . Det har bl.a . gjort gaeldende, at de omhandlede typiske boliger ikke, for saa vidt angaar boligarealet, er aekvivalente i samtlige hovedstaeder, og at de europaeiske tjenestemaend i visse hovedstaeder bosaetter sig laengere fra centrum eller i mindre huse, hvilket burde have givet anledning til en undersoegelse paa grundlag af oplysninger fra tjenestemaend, der havde valgt at loese deres boligproblem paa denne maade .

40 . Lad mig herefter se lidt naermere paa disse synspunkter .

41 . Det er efter min mening klart, at det baade efter vedtaegtens artikel 64 samt efter punkt II, 1.1 ., andet afsnit i bilaget til afgoerelsen fra 1981 er noedvendigt, at beregningen af leveomkostningsfaktorerne saa paalideligt som muligt afspejler forholdene paa tjenestemaendenes forskellige tjenestesteder .

42 . For dels skal ifoelge artikel 64 tjenestemaendenes vederlag korrigeres med en koefficient "..., afhaengig af de forskellige tjenestesteders levevilkaar ".

43 . Dels hedder det i afgoerelsen fra 1981, at undersoegelsen hvert femte aar af justeringskoefficienterne foerst og fremmest skal afklare, "om forholdet mellem justeringskoefficienterne giver et korrekt billede af koebekraftaekvivalenserne mellem de vederlag, der udbetales til det personale, som goer tjeneste i medlemsstaternes hovedstaeder ".

44 . Her maa goeres den tilfoejelse, at en del tjenestemaend arbejder i hovedstaederne, men bor uden for disse, og at en del andre tjenestemaend har tjenestesteder uden for hovedstaeder ( saaledes f.eks . Ispra ).

45 . Det er paa baggrund heraf, at det i afsnit 3 i punkt II, 1.1 i bilaget til afgoerelsen fra 1981 er bestemt, at der foretages en undersoegelse som omhandlet paa de oevrige tjenestesteder, naar objektive faktorer viser, at der er risiko for vaesentlige fordrejninger i forhold til de data, som er indsamlet i den paagaeldende medlemsstats hovedstad .

46 . Denne undersoegelse, der som fremhaevet i de to naevnte domme af 15 . december 1982 er noedvendig for at udarbejde justeringskoefficienter for steder uden for hovedstaederne, maa ogsaa i givet fald medfoere regulering af disse koefficienter og navnlig regulering hvert femte aar .

47 . Under alle omstaendigheder er formaalet ifoelge vedtaegten - dette har Domstolen tidligere fastslaaet, for saa vidt angaar artikel 65, stk . 2, ( 6 ) at sikre opretholdelse af en ensartet koebekraft for alle tjenestemaend uanset tjenestested, ganske i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet .

48 . Af samme grund udtalte dommen vedroerende bestemmelsen i vedtaegtens artikel 64, at meningen er at vurdere vilkaarene paa "de konkrete steder hvor et tilstraekkeligt stort antal tjenestemaend og oevrige ansatte ved Faellesskaberne goer tjeneste" og altsaa ikke blot i hovedstaederne ) ( 7 ).

49 . De bestemmelser, Raadet vedtager med henblik paa reglerne for og fremgangsmaaden ved tilpasning af justeringskoefficienterne i overensstemmelse med vedtaegten, maa noedvendigvis foelge disse principper og vaere i overensstemmelse med de beskrevne formaal .

50 . Fortolkningen af afgoerelsen fra 1981 maa ske i sammenhaeng hermed, idet Raadet ved denne afgoerelse har villet give bindende retningslinjer for udoevelsen af det skoen, det har i henhold til vedtaegten ( 8 ).

51 . Det maa herefter erkendes, at anvendelsen af nationale gennemsnit ved fastlaeggelsen af de faktorer, der er bestemmende for, om tjenestemaendene opnaar samme koebekraft paa de forskellige tjenestesteder, ikke kan foere til de fastsatte maal, idet der herigennem ved beregningen sker en fordrejning i forhold til de faktiske forhold .

52 . Kun saafremt det skulle vise sig at vaere umuligt - eller i alt fald uhyre vanskeligt - at indhente de oplysninger, der er noedvendige for at faa et billede af forholdene paa hvert enkelt tjenestested, vil det vaere noedvendigt at anerkende anvendeligheden af mere omtrentlige kriterier, og herunder gennemsnitsstoerrelser . Dette punkt vender jeg imidlertid tilbage til .

53 . Her maa jeg tage stilling til et andet spoergsmaal, som Raadets argumentation har givet anledning til . Har Kommissionen retmaessigt kunnet fremsaette et forslag, der repraesenterer en aendring af den metode, som den selv tidligere havde benyttet ( i det foerste forslag og ved de tidligere periodiske undersoegelser ) til beregning af huslejefaktoren, og som den anfaegtede forordning i sidste ende benyttede?

54 . Efter min mening har Kommissionen vaeret forpligtet til at anvende en noejagtig og statistisk beregningsmetode, naar den foerst havde anerkendt, at de resultater, der fremkom paa grundlag af den foerste metode, var utilstraekkelige .

55 . Kommissionen havde imidlertid allerede den gang, den fremlagde sit foerste forslag, erkendt, at der var vanskeligheder forbundet med den metode, der var blevet benyttet ved beregning af huslejefaktorens betydning i leveomkostningerne, hvorfor den havde foreslaaet at indfoere en maerkbarhedstaerskelvaerdi . I det forklarende notat af 24 . marts 1986 vedroerende forslaget af 23 . december 1983, hvori metodens store mangler omtales, faar man righoldig oplysning herom .

56 . Raadets Vedtaegtsgruppes forkastelse af naevnte forslag gik desuden ud fra en udtalelse fra Raadets Juridiske Tjeneste, der havde udtalt, at det er "indlysende at den anvendte metode ikke kan betragtes som absolut paalidelig, naar henses til den fejlmargen, som Kommissionen nu oensker at kunne se bort fra ved indfoerslen af en taerskelvaerdi ".

57 . Da der med fastsaettelsen af taerskelvaerdien paa 2,5% - dette siges ogsaa i udtalelsen fra naevnte gruppe - var tale om et vilkaarligt valg, der ikke var grundet paa kendte tal, havde Kommissionen nu ikke andet valg end at sadle om og aendre den anvendte metode og hermed imoedekomme oensket om at faa anvendt en paalidelig metode ( i naevnte udtalelse er der med god grund tale herom ) for paa grundlag heraf at opnaa resultater, der ligger taettere paa de faktiske forhold, der herigennem ville faa sandere udtryk i de aendrede justeringskoefficienter .

58 . Paa grundlag af det anfoerte kan det allerede nu fastslaas, at den anfaegtede forordning er retsstridig i det omfang, det i den er de nationale huslejegennemsnit, der laegges til grund . Det er herefter ufornoedent at undersoege spoergsmaalet om, hvorvidt aendringen af justeringskoefficienterne og indfoerelse af krisefradraget, som det er blevet haevdet, har vaeret indbyrdes afhaengige foranstaltninger .

1.2 . Forpligtelsen til at laegge vaegt paa tjenestemaendenes saerlige forhold

59 . Bestemmelsen i vedtaegtens artikel 64 synes ikke i og for sig at stille krav om, at tjenestemaendenes saerlige levevilkaar eller forbrugssaedvaner skal tillaegges betydning ved fastsaettelsen af justeringskoefficienter for vederlagene .

60 . I bestemmelsen tales der blot om korrigering af vederlaget med en koefficient "... afhaengig af de forskellige tjenestesteders levevilkaar ".

61 . Heraf foelger ikke noedvendigvis, at det vil vaere retsstridigt at benytte de gennemsnitshuslejer, hele befolkningen betaler i de forskellige omraader navnlig i hovedstaederne, hvor tjenestemaendene bor .

62 . Som tidligere naevnt skal imidlertid fastsaettelsen og tilpasningen af justeringskoefficienterne, som det tidligere er fastslaaet i Domstolens praksis, tilsikre, at tjenestemaendene opnaar samme koebekraft for samme vederlag uden hensyn til tjenestestedet .

63 . Denne maalsaetning er af gode grunde blevet saerlig fremhaevet i afgoerelsen fra 1981 med bestemmelsen om, at undersoegelsen hvert femte aar af justeringskoefficienterne skal sikre, at forholdet mellem disse "giver et korrekt billede af koebekraftaekvivalenserne mellem de vederlag, der udbetales til det personale, som goer tjeneste i medlemsstaternes hovedstaeder" og dermed til det personale, der goer tjeneste paa andre steder end i hovedstaederne .

64 . Med henblik paa gennemfoerelsen af denne maalsaetning maa det vaere rigtigt som grundlag at benytte de udgifter, disse vederlag skal daekke og dermed saa noejagtigt fastlagt som muligt de forbrugsvaner de europaeiske tjenestemaend i almindelighed har; i forbindelse hermed maa det vaere rigtigt at hense til den typiske bolig, disse tjenestemaend bebor, og det er det Kommissionen har gjort i sit forslag .

65 . Boligudgiften indgaar i oevrigt med stor vaegt paa tjenestemaendenes budget ( ifoelge Kommissionen med ca . 20 %) og er derfor en vigtig faktor ved koebekraftsammenligningen .

66 . Ganske vist er det, som Kommissionen har anfoert, den saakaldte "Fischer-metode", der er anvendt som beregningsmetode ved fastsaettelsen af justeringskoefficienterne, og dennes hovedforudsaetning er, at samtlige tjenestemaend indstiller sig paa samme levefod, idet de tilpasser sig de livsformer, de oplever paa de forskellige tjenestesteder .

67 . Raadet har paa grundlag heraf i svarskriftet rejst kritik af Kommissionens opfattelse, hvorefter den af en tjenestemand beboede typiske bolig er en forkert beregningsfaktor, eftersom de krav, der stilles paa boligomraadet i de forskellige omraader ( f.eks . hhv . i et middelhavsland og i et nordeuropaeisk land ), er mangeartede, saaledes at tjenestemaend, der er tjenestgoerende i disse lande, er noedt til ogsaa, for saa vidt angaar deres bolig, at tilpasse sig det lokale livsmoenster .

68 . Raadets kritik paa dette punkt rammer ikke plet .

69 . Kommissionen har i replikken forklaret, at Fischer-metoden giver midtvejsresultater, for saa vidt som den repraesenterer et kompromis mellem to mulige ekstremer, der hvis jeg har forstaaet det rigtigt, repraesenteres af paa den ene side en fuldstaendig generalisering af de livsforhold, der er karakteristisk paa et bestemt sted, og paa den anden side alle de individuelle saeregenheder, der foelger med livsformen paa hvert enkelt bopaelssted ( 9 ). Faktisk maa, hvis det skal vaere muligt at beregne koebekraftaekvivalenserne, de faktorer, der bestemmer leveomkostningerne ( og her huslejefaktoren ), angaa varer eller tjenesteydelser, der er identiske eller sammenlignelige efter en beskrivelse af deres egenskaber saa tilpas i almindelighed, at der bliver tale om varer, der forefindes overalt paa det af sammenligningen omfattede omraade . Derfor maa det som udgangspunkt for sammenligningen laegges til grund, at en vis type levefod kan opretholdes paa tjenestemaendenes forskellige tjenestesteder, og boligerne i denne levefod naturligvis besidde de saerlige egenskaber, som hver enkelt zones saeregenheder tilsiger . De udgifter, der i hver zone konstateres for boliger, der byder paa samme type komfort, vil saa kunne danne grundlag for koebekraftsammenligningen .

70 . I den undersoegelse, EFSK anmodede de nationale statistiske kontorer om at gennemfoere, var den omhandlede typiske bolig i oevrigt ret praecist beskrevet paa en maade, der tilsyneladende passede med formaalet med den sammenligning af koebekraften for vederlagene paa de forskellige tjenestesteder, der skulle gennemfoeres .

71 . Under alle omstaendigheder og uden hensyn til, om Raadets kritik af den af Kommissionen anvendte metode har vaeret mere eller mindre traeffende, er det ikke det nationale gennemsnit, der blev lagt til grund for den anfaegtede forordning, der kan give et virkeligt billede af tjenestemaendenes saerlige forhold .

1.3 . Gennemgang af Raadets grunde til at forkaste Kommissionens forslag

72 . I tredjesidste betragtning til den anfaegtede forordning finder man foelgende udtalelse : "resultaterne af denne undersoegelse (( der blev gennemfoert i 1984 og 1985 )) kan ikke anses for at vaere acceptable, isaer fordi den ikke bygger paa et repraesentativt udsnit af boliger; ifoelge punkt II, 1.1, stk . 2, i bilaget til afgoerelse 81/1061/Euratom, EKSF, EOEF skulle denne undersoegelse i oevrigt have vaeret gennemfoert i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer ".

1.3.1 . De benyttede boligers manglende repraesentativitet

73 . I foerstnaevnte henseende har Kommissionen i staevningen indledningsvis anfoert, at den efter den kritik, der var fremfoert i Raadet af den metode, den foerst havde benyttet ( 10 ), ikke kunne goere andet end at fastlaegge huslejernes niveau efter huslejerne for typiske af tjenestemaendene beboede boliger og med hovedvaegten ved valget heraf lagt paa et sammenlignelighedskriterium . Dernaest har den som tidligere fremhaevet, at denne typiske bolig var tilstraekkelig praecist beskrevet i undersoegelsesoplaegget fra EFSK . I oevrigt har den konstateret, at Raadet efter fjernelse af forhold, der kunne give anledning til en usikkerhedsmargen, kun kunne forkaste de af Kommissionen foreslaaede aekvivalenser under henvisning til, at der forelaa en aabenbar vildfarelse, som Raadet ikke har bevist, idet den kritik, der er blevet fremfoert over for metoden, ikke har bevaeget sig ud over de almindeligheder, der altid vil kunne anfoeres mod en metode paa grundlag af stikproever . Kommissionen har sluttelig anfoert, at den dokumentation, der blev fremlagt under flere paa hinanden foelgende moeder i vedtaegtsgruppen, havde vist, at EFSK' s resultater havde sandsynligheden for sig, idet de var sammenfaldende med de resultater, der var opnaaet helt uden hensyntagen til huslejefaktoren eller ved medtagelse af byggepriserne, hvorimod anvendelsen af de data, de nationale statistiske kontorer havde givet, gav anledning til misforhold ( f.eks . for Londons vedkommende, hvor der efter denne sidste metode fremkom udsving paa op til 10 %).

74 . Raadet har til stoette for anbringendet om manglende repraesentativitet foerst gjort gaeldende, at boligudgiften for Bruxelles og Luxembourgs vedkommende i modsaetning til, hvad der var tilfaeldet for de oevrige hovedstaeders vedkommende, blev fastsat paa grundlag af de lejer, tjenestemaendene faktisk havde betalt i disse byer .

75 . I oevrigt drejede de undersoegelser, der blev gennemfoert gennem ejendomsmaeglere og boligformidlere sig kun om udlejningsboliger i centrum . Ved disse undersoegelser blev der altsaa hverken henset til, om der var tale om ejer - eller lejeboliger, eller til den faktiske beliggenhed ( det er kun en mindre del af tjenestemaendene, der bor i byernes centrum og navnlig i centrum af Bruxelles ), eller til de udgifter, tjenestemaendene faktisk afholdt . Forholdene for Londons vedkommende bekraefter, at det forholder sig som anfoert .

76 . Raadet har for saa vidt angaar de resultater, der blev opnaaet efter de forskellige metoder for beregning af huslejefaktoren ( 11 ), og idet det har anerkendt, at disse resultater for Det Forenede Kongeriges, Irlands og Italiens vedkommende taler for rigtigheden af Kommissionens argumentation, gjort gaeldende, at de intet har paa sig for de oevrige landes vedkommende . I tre medlemsstater ( Danmark, Nederlandene og Graekenland ) er forordningens og Kommissionens forslags tal omtrentlige; for tre landes vedkommende ( Tyskland, Frankrig og Graekenland ) ligger forordningens tal taet op af de tal, der er fremkommet uden medtagelse af huslejefaktoren . En gennemgang af de talmaessige oplysninger indeholder med andre ord ifoelge Raadet for seks ud af otte stater ingen bekraeftelse af Kommissionens kritik om, at resultaterne af anvendelsen af den i forordningen valgte metode var inkonsekvente, eller af sandsynligheden for rigtigheden af resultaterne i henhold til den af den foreslaaede metode .

77 . Den redegoerelse, som Kommissionen har givet i replikken, forekommer mig imidlertid tilstraekkelig til at tage brodden af de fleste af Raadets indvendinger mod den metode, der er lagt til grund i Kommissionens forslag .

78 . Kommissionen har i foerste raekke gjort gaeldende, at huslejeniveauet for Bruxelles med henblik paa undersoegelsen hvert femte aar ogsaa blev undersoegt gennem ejendomsmaeglere og boligformidlere . Den undersoegelse, der blev foretaget gennem tjenestemaendene, fandt virkelig sted, men det skete med henblik paa beregning af det faelles indeks, som kunne danne grundlag for en ajourfoering af koebekraftaekvivalenstallene .

79 . Dernaest gjaldt denne undersoegelse i overensstemmelse med Kommissionens forklaringer og saaledes som det fremgaar af de breve, EFSK tilstillede de nationale statistiske kontorer med oplysninger om den undersoegelse, der skulle gennemfoeres gennem ejendomsmaeglere og boligformidlere ( jfr . bilagene 1 og 2 til Kommissionens besvarelse af skriftlige spoergsmaal fra Domstolen ), ikke udelukkende boliger i byernes centrum, men derimod i "finere og gode boligomraader", hvormed der kan vaere taenkt paa byernes omegn i lige saa hoej grad som paa de saerlige omraader i centrum .

80 . Kommissionen har herudover oplyst, at EFSK' s beregninger er gaaet ud fra boliganvendelsesarten - som ejer - eller lejebolig - under anvendelse af en "ejervaegtning" sideloebende med en "lejervaegtning" og metoden om paalignet leje, hvorefter leje og boligkoeb anses for ligevaerdige, en metode, der er almindelig benyttet i de nationale statistikeres beregninger .

81 . Kommissionen har endelig vedroerende Raadets kommentarer mht . undersoegelsesresultaternes indre sammenhaeng kritiseret sagsoegte for en sammenblanding af beregningsmetoden for huslejefaktoren og proeven paa de dermed opnaaede resultaters paalidelighed . Sagsoegeren har i den forbindelse henvist til, at man ikke paa noget tidspunkt har forfaegtet det synspunkt, at de stoerrelser, der skal sammenlignes i et givet land - priser uden bolig, priser med bolig ( i hovedstaederne eller i almindelighed ) og byggepriser - aldrig eller altid skulle vaere sammenfaldende . De forskellige stoerrelser vil naturligvis naerme sig hinanden jo friere et marked, der er tale om, og jo mindre offentlig regulering eller befolkningstaethed, der bliver tale om . Omvendt vil byggestop, offentlig regulering eller voldsom befolkningstaethed kunne foere til, at disse stoerrelser fjerner sig fra hinanden .

82 . Proeverne paa tallenes paalidelighed maa derfor ske med indregning af udsving inden for rimelige graenser, idet en foranstaltning kun vil vaere berettiget, saafremt disse graenser overskrides, idet den gaar imod de enkelste paa almindelig erfaring baserede oplysninger .

83 . Ifoelge Kommissionen er det dette, der er sket gennem anvendelsen af de fra de nationale statistiske kontorer stammende oplysninger paa hele vedkommende land . To raekker oplysninger - priser uden bolig og byggeprisindeks - passede sammen, mens man i visse tilfaelde har kunnet konstatere et voldsomt udsving i priserne med bolig, hvorved de oevrige raekker blev forkerte .

84 . Da beregningen havde til formaal at undersoege, om der var overensstemmelse mellem koefficienterne og koebekraftaekvivalenserne, var Kommissionen saerlig opmaerksom paa de tilfaelde, hvor diskrepansen mellem huslejeudgift og leveomkostningerne i almindelighed var stor . Den har navnlig konstateret, at indekstallene for fire medlemsstater omfattede lejeniveauet, og at tallene dér var klart lavere end de tal, ved hvis beregning lejerne ikke havde spillet nogen rolle, eller som tog hoejde for byggepriserne, hvilket var i modstrid med erfaringerne om den relative prisudvikling i de forskellige sektorer .

85 . Kommissionen har ved udfaerdigelsen af sit andet forslag konstateret, at de udgiftsfaktorer, der tidligere gav problemer, var sammenhaengende, samtidig med at dette stadig ogsaa var tilfaeldet for de oevrige faktorers vedkommende . For Londons vedkommende har Kommissionen saaledes naevnt, at undersoegelsesresultaterne viste, at mens "boligformidlings"-lejen ikke er "unormalt hoej", er "den nationale statistik"-boligudgift afgjort "unormalt lav ".

86 . Kommissionens redegoerelse er efter min mening overbevisende, og det beror paa foelgende forhold :

a ) Den beregningsmetode, der gaar ud fra oplysningerne fra de nationale statistiske kontorer, foerer til forkerte og lidet paalidelige resultater . Raadets udtalelse om, at Kommissionen kun har indfoert taerskelvaerdien paa 2,5% for at undgaa den reduktion af koefficienterne, som anvendelsen af denne metode giver anledning til, forekommer i den forbindelse absolut ubegrundet . Til gengaeld har Kommissionens redegoerelse for metodens paalidelighed sandsynligheden for sig,

b ) det kan ikke goeres gaeldende, at den metode, der har dannet grundlag for Kommissionens andet forslag, er behaeftet med alle de tekniske fejl, Raadet har villet finde ved den, for undersoegelserne blev organiseret paa en maade, der tilsyneladende er grundig og velafvejet . Der er i alt fald ikke i tilslutning til Raadets kritik fremkommet beviser, der goer det muligt paa afgoerende maade at rokke ved denne metodes trovaerdighed,

c ) den metode, Kommissionen fulgte ved udarbejdelsen af det andet forslag, er ganske vist ikke ideel, men giver dog ganske uden hensyn til de indvendinger, dens anvendelse kan give anledning til, et bedre billede af de faktiske forhold, saadan som disse omtrent maa anses at vaere, end den metode, der gaar ud fra de globale stoerrelser i de nationale statistikker .

87 . Det skal herudover naevnes, at parternes argumentation har beroert det vanskelige problem vedroerende omfanget af hhv . EFSK' s, Kommissionens og Raadets befoejelser; dette problem skal jeg komme ind paa i det foelgende .

88 . Forinden vil jeg se paa Raadets anden grund til at afvise Kommissionens forslag .

1.3.2 . Uenigheden mellem EFSK og de nationale statistiske kontorer

89 . I afgoerelsen fra 1981 ( bilag II, 1.1, afsnit 2 ) bestemmes det - i lighed med bestemmelsen i vedtaegtens artikel 65, stk . 1, om udarbejdelsen af det faelles indeks - at undersoegelsen hvert femte aar af justeringskoefficienterne skal gennemfoeres af EFSK "i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer ".

90 . Men allerede ved en gennemlaesning af betragtningerne til den anfaegtede forordning kan det konstateres, at betingelsen herom efter Raadets opfattelse ikke blev opfyldt af Kommissionen ved udformningen af dennes andet forslag .

91 . Som Kommissionen selv har erkendt, kunne nemlig en af de ekspertdelegationer, der bistaar EFSK ved undersoegelserne af leveomkostningerne ( naermere betegnet den britiske delegation ), ikke godkende den foreslaaede metode eller de resultater, denne gav .

92 . Men EFSK mente af de af Kommissionen i staevningen anfoerte grunde at burde henstille, at man bortsaa fra uenigheden paa dette punkt, og foreslog Kommissionen at benytte de tal, den havde faaet gennem EFSK' s undersoegelse, og det var det Kommissionen gjorde i sit andet forslag .

93 . Raadet er i svarskriftet gaaet saa langt som til at haevde, at hverken metoden for eller resultaterne af den undersoegelse, Kommissionen lod EFSK udfoere, paa noget tidspunkt burde have vaeret forelagt statistikergruppen .

94 . Denne kritik genfindes imidlertid ikke i sagens akter, der viser, at undersoegelsen og resultaterne heraf blev forelagt ekspertgruppen "prisstatistik" til vurdering .

95 . Er da den modstand, der i den forbindelse var inden for en af delegationerne, i stand til at saette spoergsmaalstegn ved retmaessigheden af forslaget, der helt har overset den?

96 . Kommissionen har i den forbindelse gjort gaeldende, at dens forslag blev udfaerdiget i samarbejde som saedvanligt med medlemsstaternes statistiske kontorer, at oplysningerne blev indhentet gennem disse kontorer ( en sagkyndig fra hvert nationalt statistisk kontor ledsagede endog hele tiden EFSK' s repraesentanter under undersoegelsen ), og at indsigelser fra et medlem af gruppen "prisstatistik" paa et punkt i undersoegelsen ikke kunne standse et arbejdsforloeb, der skulle ske ifoelge en regel i vedtaegten .

97 . Herefter var Raadet med det foreliggende forslag fra Kommissionen forpligtet til at tage hensyn til de resultater fra EFSK, som laa til grund for dette forslag ( selv om en af delegationerne i gruppen "prisstatistik" modsatte sig dette ), og det kunne ikke i stedet for tal, der var opstillet paa grundlag af en omhyggelig metode, saette tal, der klart ikke var passende .

98 . Uenigheden drejer sig her igen klart om spoergsmaalene om de to institutioners kompetence og graenserne for Raadets skoen .

99 . Hvorledes skal man afgoere dette spoergsmaal?

1.4 . Resultater for foerste del af sagen

100 . Den tekniske karakter, som denne sags problemer frembyder, saavel som den lejlighedsvis meget haarde diskussion mellem sagens parter, har af klarhedsgrunde noedvendiggjort sidespringet i det foregaaende om de forskellige stridspunkter, der rejser sig af den foerste soegsmaalsgrund .

101 . Faktisk har sagsoegeren og sagsoegte regelmaessigt sammenholdt deres egen fremstilling af forholdene og modpartens argumentation, og dette har gjort vanskeligheden ved klart at fastlaegge deres respektive standpunkter og ogsaa sagens faktiske omstaendigheder stoerre .

102 . I oevrigt synes sagens vaesentligste retsspoergsmaal ind i mellem utilstraekkelig klarlagt og unoejagtigt fremstillet paa en maade, der goer en ordentlig analyse af dem vanskelig .

103 . Imidlertid har det efter gennemgangen ovenfor vaeret muligt hidtil at formulere visse delresultater, der kan danne grundlag for de loesningsforslag, det er min opgave at fremsaette :

a ) overholdelsen af princippet om koebekraftaekvivalens for vederlag til Faellesskabernes tjenestemaend kraever ifoelge vedtaegtens artikel 64, Domstolens praksis samt Raadets afgoerelse fra 1981 om de regler, der skal foelges ved gennemfoerelsen af denne vedtaegtsbestemmelse, at de leveomkostningsfaktorer, der paa saerlig maade beroerer tjenestemaendenes forhold paa deres forskellige tjenestesteder fastlaegges saa noejagtigt som muligt;

b ) tallene for huslejernes gennemsnit fra de nationale statistiske kontorer paavirkes af faktorer, der er forholdene paa de bestemte tjenestesteder, tjenestemaendene har, uvedkommende, og anvendelsen af disse tal goer det derfor ikke muligt at anslaa en vigtig faktor i faellesskabstjenestemaendenes leveomkostninger med staa stor noejagtighed, at der opnaas sikkerhed for, at deres respektive vederlag er koebekraftaekvivalente;

c ) Kommissionen har med sit andet forslag om aendring af justeringskoefficienterne oensket at rette de resultater, den tidligere var naaet til - vedroerende én af leveomkostningsfaktorerne - idet den har anvendt en lidet paalidelig metode, der som saadan i foerste omgang blev kritiseret i Raadet . Den nye metode, EFSK herefter har anvendt, og hvis resultater Kommissionen har bifaldet, repraesenterer, naar bortses fra mulige spoergsmaal af teknisk art, en rigtigere bedoemmelse af de faktiske forhold end anvendelsen af et huslejegennemsnit paa grundlag af de nationale statistiske kontorers oplysninger . Denne metodes relevans eller paalidelighed kan derfor ikke paa forhaand afvises .

104 . Nu vil det bestemt kunne haevdes, at den ideelle metode - dvs . den metode, ved hjaelp af hvilken man fuldt ud kunne have virkeliggjort maalsaetningen med undersoegelsen hvert femte aar - ville have vaeret en direkte undersoegelse gennem tjenestemaendene selv, baseret paa oplysninger om de beloeb, de virkelig betaler i husleje .

105 . Saadan mener jeg imidlertid ikke, at det forholder sig .

106 . Givet er, at det forhold, at den direkte undersoegelse blev gennemfoert, for saa vidt angaar de tjenestemaend, der bor i Bruxelles, Luxembourg, Varese - hvor det stoerste antal findes - synes at vise, at samme fremgangsmaade ogsaa vil kunne anvendes i de oevrige hovedstaeder .

107 . Kommissionen har dog forklaret, at metoden statistisk ikke er vaesentlig, idet der ikke i disse hovedstaeder findes et tilstraekkeligt repraesentativt proeveudvalg med de ret faa tjenestemaend, der bor dér .

108 . Dette argument har sandsynligheden for sig, for det kan ikke vaere rigtigt, at de tilpasninger, der skal ske af justeringskoefficienterne, paavirkes staerkt af individuelle beslutninger eller forhold, der - paa et forholdsvis begraenset omraade - adskiller sig vaesentligt fra tjenestemaendenes mest almindelige boligtype .

109 . Derfor kan benyttelsen af "typiske boliger" ud fra denne synsvinkel forekomme at vaere en mindre fordrejelig metode . Tilsyneladende er det ogsaa denne metode, som andre internationale organisationer ( OECD, Verdensbanken ), hvis afdelinger for statistik og oekonomisk analyse har ry for deres tekniske dygtighed, benytter for deres ansatte .

110 . I oevrigt har der sikkert vaeret et andet forhold, der gjorde det vanskeligere at foretage en direkte undersoegelse gennem tjenestemaendene, da Kommissionens andet forslag skulle udarbejdes . Jeg taenker paa den tid, der allerede var forloebet, naar henses til referenceperiodens udloeb ( fire aar ), og som kunne foere til, at resultaterne af denne undersoegelse blev mere usikre eller endog at det blev tvivlsomt, om undersoegelsen kunne realiseres .

111 . I alt fald ville det ved anvendelsen af denne metode have vaeret absolut noedvendigt at foretage passende tekniske rettelser for at neutralisere virkningerne af de fordrejninger, jeg har omtalt . En af de fremgangsmaader, der kunne benyttes for at korrigere oplysningerne ifoelge den direkte undersoegelse, var saa maaske en undersoegelse gennem ejendomsmaeglere og boligformidlere .

112 . Det kan nu vel ikke med bestemthed haevdes, at den metode, Kommissionen valgte, er fuldstaendig ulastelig eller endnu mindre, at det er den ideelle metode, og det saa meget mindre som det staar fast, at den blev kritiseret af Det Forenede Kongeriges statistiske sagkyndige .

113 . Om disse staerkt teknisk praegede spoergsmaal er det derfor vaesentligt, at EFSK og de nationale statistiske kontorer samarbejder for at rydde vanskelighederne af vejen og naa til de rigtigst mulige loesninger .

114 . Det er med henblik herpaa, at der ifoelge punkt II, 1.1, i bilaget til afgoerelsen fra 1981 baade for udarbejdelsen af de faelles indekser ( jfr . bestemmelsen i vedtaegtens artikel 65, stk . 1 ) og for undersoegelsen af justeringskoefficienternes rigtighed kraeves en accept fra medlemsstaternes statistiske kontorer . Det er vaerd at maerke sig, at der her ikke blot er tale om et krav til EFSK om at hoere disse statistiske kontorer eller om at arbejde paa grundlag af de oplysninger, som disse kontorer meddeler kontoret, men derimod om at gennemfoere arbejdet i enigt samarbejde med dem .

115 . Jeg maa indroemme, at Kommissionens adfaerd i det foreliggende tilfaelde goer mig temmelig usikker, naar det gaelder valget af forslag til afgoerelse .

116 . Sikkert er, at det vil vaere rigtigst at forstaa forpligtelsen til at arbejde "i samarbejde med medlemsstaternes nationale statistiske kontorer" som en forpligtelse for EFSK til "arbejde faelles med" eller "i samraad" med disse kontorer .

117 . Kommissionen har nu imidlertid som naevnt fremlagt forskellige redegoerelser og dokumentation for den maade, den gennemfoerte undersoegelsen med bistand fra de nationale statistiske kontorer . Som det synes afviste ikke nogen af disse tjenester et samarbejde, ligesom de heller ikke havde indsigelser mod den anbefalede metode efter den korte beskrivelse heraf, der findes i skrivelser fra EFSK . At EFSK tog kontakt med de korrespondenter, som denne tjenestegren plejede at have forbindelse med i de forskellige nationale kontorer, indebaerer efter min mening ikke, at arbejdsgangen paa nogen maade har vaeret fejlbehaeftet, eller at arten af disse nationale kontorers medvirken aendres .

118 . Er det i oevrigt paakraevet, at metoden droeftes paa forhaand med disse kontorer, eller at den godkendes af gruppen "prisstatistik", som bidrager til EFSK' s arbejde?

119 . Hvilken betydning skal der tillaegges naevnte gruppes deltagelse i virksomheden til kontrol og aendring af justeringskoefficienterne?

120 . Skal denne gruppe, der er sammensat af statistiske sagkyndige fra medlemsstaterne paa forhaand eller efterfoelgende give sit samtykke ifoelge punkt II, 1.1, i bilaget til afgoerelsen fra 1981?

121 . Hvilke konsekvenser vil indsigelser fra en af medlemsstaternes medlemmer af denne gruppe kunne faa?

122 . Det ville vaere nyttigt at have svarene paa disse spoergsmaal, selv om de ikke er absolut noedvendige for afgoerelsen af denne tvist .

123 . Foerst skal det oplyses, at det efter opgavefordelingen mellem de forskellige tjenestegrene og institutioner, der deltager, er EFSK der i givet fald udformer det tekniske grundlag, som Kommissionen skal benytte ved udfaerdigelse af sine forslag og Raadet, naar det traeffer sine afgoerelser . EFSK' s arbejde med spoergsmaal af helt igennem videnskabelig og teknisk art har naturligvis her afgoerende betydning .

124 . Afgoerelsen fra 1981 er meget praecist formuleret, naar det gaelder udarbejdelsen eller aendringen af justeringskoefficienterne : EFSK' s opgave er at undersoege (" l' Office statistique des Communautés européennes vérifie ") i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer, om forholdet mellem justeringskoefficienterne giver et korrekt billede af koebekraftaekvivalenserne mellem de vederlag, der udbetales ( punkt II, 1.1, afsnit 2 ). Det skal bemaerkes, at dette og kun dette er denne tjenestegrens opgave : en undersoegelse og ikke en rettelse af justeringskoefficienternes rigtighed .

125 . Herefter maa efter min opfattelse Raadet, som skal traeffe den endelige afgoerelse om aendring af koefficienterne, naar dette er noedvendigt, naar Kommissionen har benyttet EFSK' s oplysninger som grundlag for sit forslag, noedvendigvis foelge de tekniske oplysninger, der foreligger fra EFSK, medmindre disse er aabenlyst fejlagtige eller resultatet af en retsstridig procedure .

126 . Det vil der eksempelvis kunne blive tale om, saafremt de talmaessige oplysninger udviser aabenbar indbyrdes uoverensstemmelse, og Raadet kan henvise til andre mere trovaerdige undersoegelser fra andre lige saa ansete organer, eller saafremt undersoegelsen af forholdet mellem justeringskoefficienterne ikke er sket "i samarbejde med" medlemsstaternes statistiske kontorer .

127 . Det maa imidlertid siges, at der ikke i det foreliggende tilfaelde er tale om mangler af denne art .

128 . For det foerste maa det tillaegges betydning, at resultaterne af undersoegelsen gennem ejendomsmaeglere og boligformidlere blev underkastet trovaerdighedsproever, som Raadet ikke paa afgoerende maade har kunnet bestride resultaterne af .

129 . Og ikke blot er der ikke blevet fremlagt mere paalidelige tal, men de anvendte metoder benyttes som det har kunnet konstateres af andre store internationale organisationer, for saa vidt angaar deres tjenestemaend .

130 . Paa den anden side har EFSK som bekendt direkte ladet de nationale statistiske kontorer medvirke .

131 . Det staar fast, at Kommissionen i sin redegoerelse for, hvorledes samarbejdet mellem EFSK og de nationale statistiske kontorer er organiseret, har omtalt arbejdsgruppen "prisstatistik" som en af de grupper, der ( sammen med arbejdsgruppen "vedtaegtens artikel 65 ") gennemfoerer dette samarbejde . Gruppen "prisstatistik" bestaar endog i vidt omfang af repraesentanter for de nationale statistiske kontorer .

132 . Naar det forholder sig saaledes, maa slutresultatet ogsaa blive, at denne gruppes medvirken i det arbejde, der foerer frem til undersoegelsen af justeringskoefficienterne, skal foregaa i dette arbejdes forberedelsesfase og ved udformningen af de metoder, der skal anvendes . Det er imidlertid alt andet end sikkert, at det gik saadan for sig i det foreliggende tilfaelde .

133 . Under retsforhandlingerne er det blevet naevnt, at der ogsaa inden for gruppen var modstand mod de resultater, der var fremkommet efter undersoegelsernes gennemfoerelse . Men som det synes, kom denne modstand kun fra en enkelt national sagkyndig ( den engelske ), og denne gjaldt udelukkende resultaterne af den undersoegelse, der vedroerte London .

134 . Men under retsforhandlingerne er der hverken vedroerende dette punkt ( opfattelsen i gruppen "statistik ") eller vedroerende de nationale statistiske kontorers medvirken tilvejebragt et ordentligt bevis, paa grundlag af hvilket hele begivenhedsforloebet kan beskrives og omhyggeligt og korrekt vurderes i detaljer .

135 . Her maa det i oevrigt tilfoejes, at med de raadgiveropgaver, gruppen "prisstatistik" har, boer modstand fra en af denne gruppes medlemmer ikke kunne foere til en standsning af beslutningsprocessen i EFSK og Kommissionen, medmindre der foreligger saerlige forhold, der vil foere til et aabenbart fejlagtigt resultat, hvis de lades ude af betragtning .

136 . Direkte omtvistet i naervaerende sag er i oevrigt ikke saa meget udformningen af det forslag fra Kommissionen, som Raadet forkastede, som den forordning, Raadet til sidst vedtog, og mod hvilken Kommissionen har anlagt sag .

137 . Det skal imidlertid siges, at Raadet, selv om slutresultatet indiskutabelt maatte blive, at EFSK har tilsidesat proceduren ifoelge afgoerelsen fra 1981, og dermed en anerkendelse af afvisningen af Kommissionens nye forslag, ikke derfor har haft ret til uden videre at genoptage sagsoegerens oprindelige forslag ( men med udeladelse af taerskelvaerdien paa 2,5 %), som det tidligere havde forkastet med den begrundelse, at det var baseret paa lidet paalidelige oplysninger .

138 . Tvaertimod var det ifoelge vedtaegten ikke blot noedvendigt at vedtage en loesning, der tog hensyn til tjenestemaendenes vederlags reelle koebekraftaekvivalens, men denne loesning maatte ogsaa vaere baseret paa samarbejdet mellem de forskellige beroerte statistiske tjenester og paa de resultater, der efter EFSK' s egen opfattelse ikke kunne antages at vaere urigtige .

139 . Og det ville, saafremt indsigelserne fra de britiske sagkyndige kun har vaeret rettet mod resultaterne vedroerende London, vaere muligt paa grundlag af de oplysninger, der var til raadighed og eventuelt efter en noedvendig omhyggelig vurdering af disse at vedtage korrigeringer, der var almindelig enighed om .

140 . Af alle de anfoerte grunde maa resultatet uundgaaeligt blive, at den anfaegtede forordning skal annulleres paa grundlag af sagsoegerens foerste soegsmaalsgrund .

141 . Saafremt man benytter de til raadighed staaende oplysninger og foretager de noedvendige ubetydelige korrigeringer af dem i samraad med de nationale statistiske kontorer, ses der ikke at foreligge store hindringer for, at EFSK udfoerer sin opgave og udfaerdiger et nyt forslag paa grundlag heraf, som Kommissionen kan fremlaegge til gennemfoerelse af Domstolens dom .

142 . Kraeves der herefter en stillingtagen til den anden soegsmaalsgrund?

2 . Justeringskoefficienternes tilbagevirkende gyldighed

143 . Kommissionen foreslog i sit andet forslag om aendring af justeringskoefficienterne, at aendringen fik virkning fra den 1 . januar 1981, hvor den foregaaende aendring havde vaeret gaeldende i fem aar ( fra den 1 . januar 1976 ).

144 . Raadet kunne imidlertid ikke godtage den foreslaaede ikrafttraedelsesdato for de aendrede justeringskoefficienter, og anfoerte herved, at "... (( det )) er ikke laengere muligt at foretage en tilstraekkelig praecis vurdering af den situation, der forelaa den 1 . januar 1981 ".

145 . I stedet for den af Kommissionen foreslaaede dato valgte Raadet den ikrafttraedelsesdato, der efter dens opfattelse var "den foerst egnede dato efter fremsendelsen af det aendrede forslag, hvilket i dette tilfaelde er den 1 . juli 1986 ".

146 . Kommissionen har rejst berettiget kritik af denne beslutning og har herved henvist til foelgende argumenter :

a ) Formaalet med en aendring af justeringskoefficienterne som omhandlet i vedtaegtens artikel 64 er at kontrollere og sikre tjenestemaendenes vederlags koebekraftaekvivalens . Justeringen maa derfor ske med virkning fra det tidspunkt, hvor der har kunnet konstateres en aendring af koebekraften ( 1 . januar 1981 );

b ) ifoelge Domstolens praksis i Roumengous-Carpentier-sagen ( praemisserne 25-28 ) og andre sager ( 12 ) har Raadet ikke i relation til vedtaegtens artikel 65, stk . 2, noget skoen med hensyn til, om reglerne om tilpasning af justeringskoefficienterne i tilfaelde af en vaesentlig stigning i leveomkostningerne skal tillaegges tilbagevirkende kraft . Ifoelge Domstolen maa Raadet i et saadant tilfaelde efter at have konstateret en maerkbar stigning i leveomkostningerne drage konsekvenserne heraf .

Raadet har til opfyldelse af Domstolens dom vedtaget forordning nr . 3681/83 af 19 . december 1983 ( 13 ) om fastsaettelse af nye justeringskoefficienter med virkning fra det tidspunkt, hvor der er sket en maerkbar stigning i leveomkostningerne ( i Rom og Varese ).

Ifoelge Kommissionen maa imidlertid Domstolens afgoerelse vedroerende anvendelsen af artikel 65, stk . 2, saa meget mere gaelde for anvendelsen af artikel 64, der i oevrigt danner hjemmel for forordning nr . 3087/78 af 21 . december 1978 ( 14 ), som var anfaegtet i Roumengous-sagen, og for aendringsforordningen af 19 . december 1983;

c ) Kommissionen har i oevrigt kritiseret de to grunde, som Raadet har givet som forklaring paa, at det var umuligt tilstraekkeligt noejagtigt at fastslaa forholdene pr . 1 . januar 1981 .

Den har herved anfoert, at det dels ikke er paa sin plads at paaberaabe sig "datoerne for fremsendelsen af det oprindelige og det aendrede forslag", fordi det, der taeller for den tjeneste, der har til opgave at beregne priserne, udelukkende er, om den vil kunne vaere i stand til at udfoere denne opgave eller ej; hvilket den faktisk kunne ved at benytte sig af interpolation - der er en almindelig benyttet metode i statistikken - paa grundlag af de nationale pristal . At der hengik halvandet aar fra fremlaeggelsen af EFSK' s undersoegelsesresultater og fremsaettelsen af Kommissionens foerste forslag maa i oevrigt forklares med usikkerheden med hensyn til, om huslejefaktoren skulle medtages, samt med det samraad af teknisk art, der foregik med personalet .

Dels vil det ikke have nogen mening at paaberaabe sig "de vanskeligheder, der har vaeret med noejagtigt at beregne huslejefaktoren", naar Kommissionen efter forkastelsen af dens foerste forslag ikke kunne goere andet end saa noejagtigt som muligt at beregne leveomkostningerne paa referencedatoen;

d ) endelig er efter Kommissionens opfattelse Raadets valg af datoen den 1 . juli 1986 i modstrid med forordningen selv, hvorefter Raadet anerkender "en vis forskydning i koebekraftpariteterne for ... (( tjenestemaendene ))", hvortil kommer den udtrykkelige omtale af de forskellige tidspunkter for undersoegelse af justeringskoefficienterne ( 1980, 1984 og 1985 ) foer datoen den 1 . juli 1986 .

I oevrigt er ifoelge Kommissionen den af Raadet valgte dato (" den foerst egnede dato efter fremsendelsen af det aendrede forslag ") udtryk for et vilkaarligt og meningsloest valg .

147 . Ogsaa jeg er af den opfattelse, at Raadets standpunkt er uantageligt .

148 . Omtvistet er naevnte institutions punktlige iagttagelse af bestemmelserne i vedtaegtens artikel 64 og afgoerelsen fra 1981 .

149 . Det maa imidlertid fastslaas, at den ved Roumengous-afgoerelsen formulerede praksis mutatis mutandis kan finde anvendelse ogsaa paa den periodiske aendring ( hvert femte aar ) af justeringskoefficienterne .

150 . Dette er et resultat af anerkendelsen af koebekraftaekvivalensprincippet gennem naevnte praksis og i den konkretiserede udformning i afgoerelsen fra 1981 .

151 . I vedtaegten og i den afgoerelse, der indeholder metoden til ivaerksaettelsen af vedtaegten, stilles krav om, at "forholdet mellem justeringskoefficienterne giver et korrekt billede af koebekraftaekvivalenserne mellem de vederlag, der udbetales til det personale", som goer tjeneste paa de forskellige tjenestesteder .

152 . Undersoegelsen med mellemrum af justeringskoefficienterne giver anledning til justering hver gang det viser sig, at aendringer i leveomkostningerne har medfoert en saadan aendring af koebekraften, at koebekraftaekvivalens ikke laengere bestaar .

153 . Justeringen maa derfor noedvendigvis tillaegges virkning fra det tidspunkt, hvor undersoegelsen af koebekraftaekvivalensen er gennemfoert, og hvor det er fastslaaet, at koebekraften ikke laengere har vaeret et praecist udtryk for de hidtil fastsatte koefficienter .

154 . Da undersoegelsen saedvanligvis gennemfoeres ( eller afsluttes ) efterfoelgende, maa justeringen saedvanligvis blive "tilbagevirkende", saadan at forstaa, at den faar virkning fra et tidspunkt forud for tidspunktet for bearbejdningen af resultaterne og den paafoelgende afgoerelse om justering .

155 . Dette giver sig af selve bestemmelsen om justering og ikke af et eller andet retssikkerheds - eller forventningsprincip, hvadenten dette stoettes paa et tilsagn fra forvaltningens side eller ej .

156 . Saafremt man ikke benytter en fremgangsmaade som beskrevet, faar man en uaendret langvarig fastholdelse af justeringskoefficienter, der allerede ( fem aar foer ) har vist sig ikke noejagtigt at udtrykke koebekraftaekvivalenserne .

157 . Det maa herudover fastslaas, at saafremt de aendrede justeringskoefficienter foerst blev anvendt med virkning fra den 1 . juli 1986, ville der vaere gaaet saa meget som ti aar efter den foregaaende aendring .

158 . Beregningerne bliver utvivlsomt vanskeligere som foelge af det tidsrum, der er gaaet efter referenceperiodens udloeb . Dette er imidlertid ikke efter min mening noget argument mod de aendrede koefficienters tilbagevirkende kraft .

159 . Der maa henses til, at det i naervaerende sag kun er "huslejefaktoren", der er omtvistet ( hvilket saa vidt det ses paa teknisk plan kun eller hovedsagelig kun er tilfaeldet for Londons vedkommende ), idet samtlige oevrige leveomkostningsfaktorer uden uenighed er blevet beregnet pr . 1 . januar 1981 paa grundlag af undersoegelser, der blev gennemfoert i 1980 og 1981 .

160 . For saa vidt angaar tallene for huslejerne, saa blev disse tal foerst hentet i de nationale statistikker ( Kommissionens foerste forslag ) og derefter ( Kommissionens andet forslag ) fastlagt gennem de undersoegelser, der fandt sted i 1984 og 1985, hvis resultater blev henfoert til den 1 . januar 1985 efter interpolation .

161 . Det er derfor hverken logisk eller rimeligt at henvise til det forloebne tidsrum for at undgaa tilbagevirkning, naar man raader over tal for januar 1981 ( der for stoerstedelens vedkommende var blevet fremlagt paa samme tidspunkt ).

162 . Denne slutning maa efter min mening tillaegges gyldighed, baade for saa vidt angaar den anfaegtede forordning ( der for saa vidt angaar huslejefaktoren er grundet paa tallene fra de nationale statistikker ), som for Kommissionens andet forslag, der blev afvist af Raadet ( og som for saa vidt angaar huslejefaktoren var grundet paa undersoegelsen gennem boligformidlere og ejendomsmaeglere ). For dette sidste var det efter interpolation muligt at henfoere tallene til den 1 . januar 1981 . Der er tale om en almindeligt benyttet teknik, der ganske vist ikke giver 100%' s sikkerhed for rigtige resultater, men det samme maa siges om alle statistiske metoder . Raadet har i oevrigt heller ikke selv kunnet undgaa at benytte den, idet det i Raadets generalsekretariats forslag, der laa til grund for den anfaegtede forordning hedder, "at de aendrede justeringskoefficienter er blevet beregnet ved henfoerelse efter ekstrapolation til den 1 . januar 1986 af de talmaessige oplysninger fra de nationale statistikker, der blev anvendt ved undersoegelsen den 1 . januar 1981 ".

163 . Tilbagevirkningen kan heller ikke imoedegaas med det argument, Raadet har anvendt, og hvorefter denne skulle vaere for byrdefuld . Raadet kan ikke med en argumentation af denne beskaffenhed saette sig ud over vedtaegtens bindende bestemmelser og tjenestemaendenes berettigede forventninger om, at disse efterleves korrekt .

164 . Tilbage staar at afgoere, hvilken dato, der helt noejagtigt skal vaelges som ikrafttraedelsesdato .

165 . Kommissionen har til stoette for det synspunkt, at man boer vaelge den 1 . januar 1981, henvist til, at der ifoelge afgoerelsen fra 1980 er tale om en med jaevne mellemrum ( hvert femte aar ) forekommende undersoegelse .

166 . Efter min mening er det ikke noedvendigvis denne dato, der skal benyttes .

167 . I afgoerelsen fra 1976 var der saaledes f.eks . kun tale om en "undersoegelse med mellemrum" og ikke andet .

168 . I afgoerelsen fra 1981, der indfoerte princippet om aendring hvert femte aar, hedder det imidlertid i artikel 1, at den ved afgoerelsen indfoerte nye metode skal anvendes i ti aar med virkning fra den 1 . juli 1981 .

169 . Afgoerelsen har vaeret gaeldende fra den 15 . december 1981 ( afgoerelsens artikel 2 ), og det maa derfor antages, at den skulle anvendes paa aendringen af de dagaeldende justeringskoefficienter .

170 . I alt fald er en aendring hvert femte aar efter afgoerelsen obligatorisk med virkning ikke fra den 1 . januar, men derimod foerst den 1 . juli 1981 .

171 . Men selv om princippet om foranstaltningens regelmaessigt tilbagevendende karakter - hvert femte aar - ikke noedvendigvis har skullet anvendes fra den 1 . januar 1981, var det dog i forvejen - i henhold til metoden fra 1976 - muligt at henfoere den "regelmaessige aendring" af koefficienterne til naevnte dato . Med anvendelsen af denne dato vil man kunne undgaa den ulempe, som tilpasning af oplysningerne paa grundlag af et andet tidspunkt repraesenterer . Man maa saa blot regne de nye femaarsperioder i forlaengelse af denne dato .

3 . Sammenfatning

172 . Af det anfoerte foelger efter min opfattelse, at der maa gives Kommissionen medhold i dens paastande, hvorfor Raadets forordning nr . 3619/86 af 26 . november 1986 om korrigering af de justeringskoefficienter, der anvendes paa vederlag og pensioner til De Europaeiske Faellesskabers tjenestemaend og oevrige ansatte, der goer tjeneste paa andre tjenestesteder end Bruxelles og Luxembourg, skal annulleres .

173 . Der boer for at undgaa en afbrydelse af vederlagenes beregning og udbetaling gives Kommissionen medhold i dens paastand om, at det statueres, jfr . Traktatens artikel 174, stk . 2, samt Domstolens afgoerelse i dom af 5 . juni 1973 i sag 81/72 ( 15 ) vedroerende anvendelsen af vedtaegtens artikel 65, at den annullerede forordning skal forblive i kraft, indtil Raadet har vedtaget en ny forordning .

174 . Parterne har ikke nedlagt paastande vedroerende sagens omkostninger, og hver part boer derfor afholde sine egne omkostninger .

(*) Oversat fra portugisisk .

( 1 ) EFT L 336 af 29.11.1986, s . 1 .

( 2 ) Der er tale om foelgende sager : 194/86, Rydalm mod Kommissionen; 327/86, Herkenrat m.fl . mod Kommissionen; 328/86, Brazzelli m.fl .; 163/87, Nowak mod Kommissionen; 295/87, Bertolo m.fl . mod Kommissionen; 300/87, Baumgaertner m.fl . mod Kommissionen; forenede sager 312-317/87, Nonon, Andreasen, Binns, Swinnock, Price, Kingston m.fl . mod Kommissionen, Europa-Parlamentet, Domstolen og Revisionsretten; forenede sager 332 og 336/87, Da Po, Actis-Dato m.fl . mod Kommissionen .

( 3 ) Jfr . Domstolens dom af 15 . december 1982, 158/79, Roumengous m.fl ., Sml . s . 4379, praemis 9; jfr . endvidere Domstolens domme af 15 . januar 1985 i de forenede sager 532/79, 534/79, 543/79, 567/79, 600/79, 618/79 og 660/79, Jan Amesz m.fl ., Sml . s . 55, samt 737/79, Dino Battaglia m.fl ., Sml . s . 71 .

( 4 ) EFT L 386 af 31.12.1981, s . 6 .

( 5 ) Det vil vides, at der i betragtningerne til afgoerelsen fra 1981 kun henvises til vedtaegtens artikel 65, og at punkt II, 1 i bilag til afgoerelsen baerer overskriften "Den aarlige undersoegelse af loenningsniveauet ( vedtaegtens artikel 65, stk . 1 )". Bilagets punkt II, 1.1 indeholder imidlertid - og hermed er man uden for anvendelsesomraadet for den aarlige undersoegelse - regler om aendring hvert femte aar af justeringskoefficienterne, jfr . henvisningen i naevnte afsnit til vedtaegtens artikel 64 .

( 6 ) Domstolens dom af 6 . oktober 1982, 59/81, Kommissionen mod Raadet, Sml . s . 3329, praemis 33, s . 3358; Domstolens dom i naevnte Roumengous Carpentier-sag, Sml . 1982, s . 4402, praemis 28 .

( 7 ) Roumengous-sagen, s . 4401, praemis 23 .

( 8 ) Jfr . Domstolens dom af 26 . juni 1975, 70/74, Kommissionen mod Raadet, Sml . s . 795, 807 og 808, praemisserne 20-23 .

( 9 ) Kommissionens tekst er ikke saerlig klar paa dette punkt, og der mangler tilsyneladende noget .

( 10 ) "Ikke helt uden grundlag" som Kommissionen selv udtrykker det .

( 11 ) Undersoegelse gennem ejendomsmaeglere og boligformidlere ( Kommissionens forslag ), udeladelse af boligfaktoren, hensyntagen til byggepriserne og boligudgiften beregnet paa grundlag af de af de nationale statistiske kontorer oplyste samlede gennemsnit ( Raadets forordning ).

( 12 ) Jfr . desuden naevnte dom af 6 . oktober 1982, Kommissionen mod Raadet .

( 13 ) EFT L 368 af 28.12.1983 .

( 14 ) EFT L 369 af 29.12.1978, s . 10 .

( 15 ) Kommissionen mod Raadet, Sml . s . 575, 587 .

Full & Egal Universal Law Academy