EUR-Lex -  61987CC0045 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Darmon fremsat den 21. juni 1988. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD IRLAND. - OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLAEGSKONTRAKTER - EF-UDBUDSPROCEDURE - ANVENDELSE AF EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 30. - SAG 45/87.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

1 . I naervaerende sag har Kommissionen nedlagt paastand om, at det statueres, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktatens artikel 30 og artikel 10 i Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26 . juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge - og anlaegskontrakter ( 1 ) ved at tillade, at der i kontraktspecifikationen vedroerende projektet til forbedring af vandforsyningen i Dundalk indsattes en klausul, hvorefter de ledninger, der forudsaettes anvendt, skal vaere i overensstemmelse med en irsk standard, og ved at afvise et bud, som forudsatte anvendelse af ledninger, der ikke var godkendt efter den paagaeldende standard .

2 . Projektet, som er betegnet "Dundalk Water Supply Augmentation Scheme", har som bygherre "Dundalk Urban District Council ". Den omtvistede kontrakt, som er en del af hele projektet, har nr . 4 . Den vedroerer udlaegning af en ledning, der skal foere vand fra Fane-floden til et rensningsanlaeg og derfra videre til det eksisterende forsyningsnet . I kontraktspecifikationen var der indsat en klausul 4.29, hvorefter "trykledningerne af asbestcement skal vaere i overensstemmelse med Irish Standard Specification 188:1975, jfr . Irisk Standard Mark Licensing Scheme, udarbejdet af Institute for Industrial Research and Standards . Alle asbestcementledninger skal have bituminoese belaegninger, baade udvendig og indvendig . Belaegningerne skal foretages paa fabrikken og ved neddypning ." Kommissionen indledte proceduren i henhold til EOEF-Traktatens artikel 169 paa grundlag af en klage, indgivet af det irske entreprenoerfirma Walls, hvis ene bud, som var meget konkurrencedygtigt, var blevet afvist, fordi det forudsatte anvendelse af ledninger, fremstillet af det spanske firma Uralita, som ikke var i overensstemmelse med den paagaeldende standard .

3 . Jeg skal foerst afstikke de retlige rammer for sagen, saaledes at der kan tages stilling til, om Irland har tilsidesat visse forpligtelser efter Faellesskabsretten .

4 . Kommissionen har anfoert, at traktatbruddet navnlig skal vurderes i relation til de forpligtelser, der foelger af direktivets artikel 10 . Kommissionen har bemaerket, at i henhold til direktivets artikel 3, stk . 5, finder dets bestemmelser bl.a . ikke anvendelse paa bygge - og anlaegskontrakter, som indgaas af virksomheder, der producerer, distribuerer og transporterer vand, men anfoert, at Irland har henvist til, at det efter direktivet er obligatorisk at offentliggoere meddelelsen om kontrakten i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, og at Irland derfor er forpligtet til at overholde samtlige direktivets bestemmelser, og navnlig dets artikel 10, stk . 2 . Efter sidstnaevnte bestemmelse er det principielt forbudt i kontrakter, der er omfattet af direktivet, "at anfoere varemaerker, patenter eller typer eller at anfoere en bestemt oprindelse eller en bestemt fabrikation", idet dog en saadan angivelse paa visse naermere betingelser er tilladt, naar den er ledsaget af bemaerkningen "eller dermed ligestillet ".

5 . Den omtvistede kontrakt, som var en del af mange bygge - og anlaegsarbejder med henblik paa forbedring af drikkevandsforsyningen i Dundalk, henhoerte saaledes utvivlsomt under en kategori af kontrakter, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesomraade, og set ud fra det synspunkt var Irland derfor ikke uden videre forpligtet til at efterkomme direktivets bestemmelser . Men det er anfoert, at Irland frivilligt har valgt at lade de paagaeldende bestemmelser finde anvendelse .

6 . Det synes at fremgaa af sagen, at offentliggoerelsen af meddelelsen om den omtvistede kontrakt paa de i direktivet fastsatte betingelser oprindelig beroede paa, at Irland ville ansoege om en delvis EF-finansiering af arbejderne . Tanken blev ikke realiseret, men Kommissionen har oensket statueret, at saafremt en medlemsstat paa eget initiativ lader en meddelelse om udbud offentliggoere paa de i direktivet fastsatte betingelser, maa det indebaere, at alle direktivets bestemmelser finder anvendelse .

7 . Til dette synspunkt, som Spanien har stoettet, skal jeg bemaerke, at jeg er enig med det af Irland anfoerte, idet den helt klare ordlyd af bestemmelserne om, at kontrakter vedroerende produktion, distribution og transport af vand ikke er omfattet af direktivet, maa vaere afgoerende . Bestemmelserne er ikke fra faellesskabslovgivers side suppleret med bestemmelser om, at de ordregivende myndigheder frivilligt skulle kunne henfoere licitationer under en ordning, der som udgangspunkt ikke finder anvendelse . Efter min opfattelse kan der ikke af formerne for en offentliggoerelse af en meddelelse om udbud retsteoretisk udledes retsvirkninger, som faellesskabslovgiver, der har udstedt regler om saadanne formforskrifter, ikke har fastsat .

8 . Hverken Kommissionen eller Spanien har reelt uddybet de retlige betragtninger, som kunne foere til, at medlemsstaterne, uden udtrykkelige bestemmelser, ensidigt skulle kunne saette retsvirkningerne af direktivets artikel 3, stk . 5, ud af kraft, og de har paa dette punkt ikke paaberaabt sig nogen af Domstolens domme .

9 . Vel maa man have forstaaelse for det hensyn til beskyttelse af den overbevisning, erhvervsdrivende maatte udlede af, at en meddelelse offentliggoeres i Faellesskabernes Tidende . Men efter min opfattelse maa forholdet vaere det, at naar faellesskabslovgiver klart har taget stilling til, at visse kontrakter ikke er omfattet af direktivets anvendelsesomraade, indebaerer yderligere retsteoretiske betragtninger, hvorefter der skulle vaere mulighed for frivilligt at underkaste sig direktivets bestemmelser, den ulempe, at der opstaar tvetydighed med hensyn til fortolkning af direktivbestemmelser paa et punkt, hvor der ikke nu foreligger tvetydighed . I flere af Domstolens domme er det understreget, at medlemsstaterne ikke maa saette de erhvervsdrivende i en situation af uvished derved, at lov - eller administrativt fastsatte forskrifter er indbyrdes modstridende ( 2 ). Et saadant krav goer sig ikke mindre gaeldende med hensyn til egentlige faellesskabsbestemmelser, og maa i den konkrete sag vaere til hinder for, at den helt klare betydning af direktivets artikel 3, stk . 5, ikke maa udviskes .

10 . Dette er baggrunden for, at direktivet efter min opfattelse, som sagen foreligger, ikke kan finde anvendelse paa den omtvistede kontrakt, og foelgelig er det ufornoedent at undersoege, hvorledes Irland i den foreliggende sag skulle have tilsidesat de forpligtelser, der er fastsat i direktivet .

11 . Forholdet synes saaledes at vaere det, at Irlands adfaerd kun kan vurderes i relation til forpligtelserne i henhold til Traktatens artikel 30 .

12 . Men ogsaa her er Irland af den opfattelse, at bestemmelserne i den paagaeldende artikel ikke kan omfatte de faktiske forhold, Kommissionen har fremfoert, og at der saaledes ikke er noget soegsmaalsgrundlag .

13 . Synspunktet bygger paa et raesonnement, der tilsyneladende er enkelt . Der er anlagt sag mod Irland, fordi et forhold omkring tildelingen af en offentlig bygge - og anlaegskontrakt ikke er i overensstemmelse med Faellesskabsretten . Licitationer er ifoelge Irland reguleret af bestemmelser, der er en gennemfoerelse af traktatbestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser . Derfor kan Irlands adfaerd efter Domstolens praksis ikke bedoemmes paa grundlag af Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser . Irland har saaledes netop paaberaabt sig Domstolens dom af 22 . marts 1977, Ianelli mod Meroni, hvori Domstolen fastslog, at

"hvor udstrakt anvendelsesomraadet for artikel 30 end maatte vaere, omfatter det imidlertid ikke hindringer, som er omhandlet i andre saerlige bestemmelser i Traktaten" ( 3 ).

14 . Inden jeg tager stilling til, om det irske synspunkt er holdbart, vil jeg uddybe det en smule . Indgaaelse af offentlige bygge - og anlaegskontrakter er omfattet af ovennaevnte direktiv . Direktivet er bl.a . udstedt under henvisning til Traktatens artikler 59, stk . 2, og 66 . En offentlig bygge - og anlaegskontrakt maa derfor antages at vaere en erlaeggelse af tjenesteydelser, og ethvert klagepunkt vedroerende en klausul i en saadan kontrakt maa derfor efter det irske synspunkt skulle undersoeges i relation til de krav, der goer sig gaeldende med hensyn til fri udveksling af tjenesteydelser . En hvilken som helst klausul er saaledes, uanset indhold, kun et accessorium til en saadan tjenesteydelse . Da der derfor er tale om hindringer, der er omhandlet af saerlige traktatbestemmelser, jfr . Ianelli-dommen, kan artikel 30 ikke paaberaabes .

15 . For fuldstaendighedens skyld skal jeg bemaerke, at hvis man foelger det raesonnement, burde man naa frem til, at man i naervaerende sag leder forgaeves efter nogen traktatsmaessig forpligtigelse, der er tilsidesat . Ikke alene kan det principielt ikke goeres gaeldende, at forpligtelserne i artikel 30 er tilsidesat, men hertil kommer ogsaa virkningen af den saerlige bestemmelse i direktivet ( 4 ), hvorefter bl.a . offentlige bygge - og anlaegskontrakter vedroerende vandforsyning ikke er omfattet af direktivets anvendelsesomraade . Saadanne kontrakter er derfor paa den ene side omfattet af Traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser, men ikke af de gennemfoerende direktivbestemmelser, fordi der heri er en saerlig undtagelsesbestemmelse .

16 . Jeg er enig med Kommissionen og Spanien i, at denne argumentation ikke er overbevisende .

17 . Jeg skal foerst naevne, hvorledes spoergsmaalet om afgraensning af anvendelsesomraadet for artikel 30 i forhold til andre traktatbestemmelsers anvendelsesomraade er afgjort i Domstolens praksis . I dom af 3 . marts 1988 i Bergandi-sagen fastslog Domstolen saaledes, at artikel 30

"generelt omfatter alle foranstaltninger, som kan begraense importen, og som ikke er saerligt reguleret i andre traktatbestemmelser" ( 5 ).

Dette viser klart, at artikel 30 kun skal vige for bestemmelser, der saerligt omhandler konkrete "foranstaltninger, der hindre importen ". Men, som generaladvokat Sir Gordon Slynn bemaerkede i sit forslag til afgoerelse i Cinéthèque SA-sagen, har Traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser alle til formaal

"at fjerne foranstaltninger, der er udtryk for, at en statsborger fra en medlemsstat behandles strengere retligt eller faktisk faar en daarligere stilling end statsborgeren i den medlemsstat, der har truffet foranstaltninger" ( 6 ).

De omhandler saaledes ikke saerligt foranstaltninger, der hindre importen . Ud fra det synspunkt er det saaledes allerede tvivlsomt, om den omstaendighed, at der erlaegges tjenesteydelser principielt indebaerer, at artikel 30 ikke finder anvendelse paa foranstaltninger, som inden for rammerne af en saadan tjenesteydelse ville hindre importen .

18 . Paa baggrund af en naermere gennemgang af Domstolens praksis kan det saaledes fastslaas, at det klart tilkendegives, at artikel 30 skal omfatte flest mulige hindringer for indfoersler af varer .

19 . Dette kommer for det foerste til udtryk i de domme, hvor Domstolen med hensyn til fremstilling af materielle goder henviser til Traktatens artikel 60 med henblik paa, at betegnelsen tjenesteydelser er subsidiaer i forhold til betegnelsen varer ( 7 ).

20 . Artikel 30' s omfattende anvendelsesomraade illustreres endnu bedre af Domstolens praksis vedroerende bestemmelsens anvendelse paa foranstaltninger, der er omfattet af bestemmelser om stoette . Lad mig naevne, at Domstolen i ovennaevnte dom i Ianelli-sagen fastslog, at

"De stoetteforanstaltninger, der omfattes af Traktatens artikel 92 og 93, falder ikke som saadanne ind under anvendelsesomraadet for forbudet i artikel 30 mod kvantitative indfoerselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning, men gennemfoerelsesforanstaltninger til en stoette, som ikke er paakraevede af hensyn til dennes formaal eller forvaltning, og som er i strid med dette forbud, kan af denne grund anses for uforenelige med den naevnte bestemmelse" ( 8 ).

21 . I senere domme har Domstolen endnu klarere understreget muligheden for, at artikel 30 kan omfatte visse gennemfoerelsesforanstaltninger til en stoette . Saaledes har Domstolen den 7 . maj 1985 i en sag, Kommissionen havde anlagt mod Frankrig, fastslaaet, at

"artiklerne 92 og 94 under ingen omstaendigheder ... maa anvendes paa en saadan maade, at de modvirker Traktatens bestemmelser vedroerende de frie varebevaegelser"

og at

"den omstaendighed, at en national foranstaltning eventuelt kan kvalificeres som 'stoette' i henhold til artikel 92, kan derfor ikke i sig selv bringe foranstaltningen uden for forbudet i artikel 30" ( 9 ).

En tilsvarende formulering findes i dommen af 5 . juni 1986 i en sag mellem Kommissionen og Italien ( 10 ).

22 . Sammenfattende kan det derfor fastslaas, at de tilfaelde, hvor Domstolen indtil nu har statueret, at en anvendelse af bestemte traktatbestemmelser er til hinder for, at artikel 30 kan paaberaabes, kun vedroerer dem, der drejer sig om "hindringer af fiskal karakter eller med tilsvarende virkning" ( 11 ), hvilket stemmer udmaerket overens med ovennaevnte formulering i dommen i Bergandi-sagen ( 12 ).

23 . Efter min opfattelse kan det derfor udledes af Domstolens praksis, at den omstaendighed, at en situation generelt er reguleret af naermere angivne traktatbestemmelser, ikke i alle tilfaelde er til hinder for, at et givet forhold omkring den paagaeldende situation kan medfoere, at artikel 30 finder anvendelse . Naermere bestemt er den omstaendighed, at der er tale om en tjenesteydelse, efter min opfattelse ikke til hinder for, at der kan tages stilling til, om visse af gennemfoerelsesreglerne er forenelige med artikel 30 .

24 . Dette bestyrkes af dommen af 30 . april 1974 i Sacchi-sagen . I den dom fastslog Domstolen, at

"Fjernsynsudsendelser, heri medregnet reklameudsendelser, henhoerer som saadanne under Traktatens regler om tjenesteydelser",

men at

"samhandelen med enhver form for materiel, lydbaerere, film, apparater og andre produkter, som anvendes ved spredning af fjernsynsudsendelser, (( er )) undergivet bestemmelserne om frie varebevaegelser" ( 13 ).

25 . Paa baggrund af Domstolens praksis, ikke mindst sidstnaevnte dom, maa det derfor antages, at selv om en offentlig bygge - og anlaegskontrakt er udtryk for en erlaeggelse af tjenesteydelser, er de materialer, der anvendes med henblik paa dens opfyldelse, omfattet af artikel 30 .

26 . Til stoette for dette synspunkt, der efter min opfattelse alene kan begrundes i de principper, der er fastlagt i Domstolens domme, skal jeg goere en bemaerkning, som er inspireret af de retlige omstaendigheder, der er saerlige for den konkrete sag . For mig at se indebaerer den irske regerings argumentation en vaesentlig forringelse af naermere bestemte grundlaeggende traktatbestemmelser, nemlig bestemmelserne om de frie varebevaegelser . Hvis det anfoeres, at alle de naermere regler i en offentlig bygge - og anlaegskontrakt udelukkende er omfattet af Traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser, og direktivet til gennemfoerelse af de naevnte bestemmelser for saa vidt angaar offentlige bygge - og anlaegskontrakter fra sit anvendelsesomraade undtager kontrakter vedroerende vand og energi, er det reelt ensbetydende med, at de frie varebevaegelser for materialer i betydeligt omfang bliver ineffektive . Jeg kan ikke tro, at Traktatens forfattere har forestillet sig en saadan situation . Jeg kan heller ikke tro, at faellesskabslovgiver, som har udstedt direktivet, har haft vilje og slet ikke befoejelse til paa den maade delvis at saette de grundlaeggende traktatbestemmelser om frie varebevaegelser ud af kraft .

27 . En fortolkning med hensyn til anvendelsesomraadet for Traktatens bestemmelser om henholdsvis frie varebevaegelser og fri udveksling af tjenesteydelser maa derfor efter min opfattelse hverken foere til, at en grundlaeggende traktatbestemmelse, som ifoelge Domstolens praksis har direkte virkning ( 14 ) bliver ineffektiv i relation til betydelige handelsstroemme, eller at en EF-ordning bliver ugyldig .

28 . I parentes kan jeg maaske bemaerke, at visse af direktivets bestemmelser, f.eks . artikel 10, i det vaesentlige er en gennemfoerelse af de frie varebevaegelser, hvilket paa udmaerket vis belyser, at ikke alle de naermere regler i en offentlige bygge - og anlaegskontrakt udelukkende er omfattet af bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser .

29 . Alt i alt er jeg derfor overbevist om, at Irlands argumentation ikke er holdbar, hvorfor der er anledning til at tage stilling til den adfaerd, Kommissionen har paatalt, i relation til de forpligtelser, der paahviler Irland i henhold til EOEF-Traktatens artikel 30 . Spoergsmaalet er med andre ord, om Irlands adfaerd i den foreliggende sag svarer til den klassiske definition af en foranstaltning med tilsvarende virkning, saaledes som den fremgaar af dommen i Dassonville-sagen ( 15 ).

30 . Kernen i sagen er, at der i specifikationen til den omtvistede kontrakt indsattes en klausul 4.29, hvorefter ledningerne skal godkendes som vaerende i overensstemmelse med den irske standard 188:1975 . Den paagaeldende standard, som har betegnelsen IS 188, blev fastlagt i 1975 af Institute for Industrial Research and Standards ( IIRS ), et teknisk organ med flere kompetenceomraader, som blev oprettet i Irland i henhold til en lov af 1961, og som bl.a . har til formaal at fastlaegge standarder, offentliggoere dem og anvende godkendelsesordninger . De to sidstnaevnte omraader blev med virkning fra den 1 . januar 1985 overtaget af et andet organ, som handler i "IIRS' s" navn, nemlig National Standards Authority of Ireland ( NSAI ). Overensstemmelse med en standard attesteres som oftest derved, at der kan paaklaebes et maerke, "Irish Standard Mark", og det er i kraft af NSAI' s udstedelse af en "Irish Standard Mark Licence", at en fabrikant maa paaklaebe maerket paa sine produkter .

31 . I henhold til et dokument, dateret den 27 . oktober 1986, udstedt af NSAI og vedlagt som bilag til den irske regerings svarskrift, er der forskel mellem de geometriske karakteristika for ledninger, der er fremstillet efter standarden IS 188 og andre ledninger, som f.eks . Uralita-roerledninger, som er i overensstemmelse med specifikationerne efter den internationale standard ISO 160, de fysiske og mekaniske karakteristika er saaledes ikke omtvistet . Naermere bestemt refererer standarden IS 188 til "udvendige" diametre, dvs . ledningernes tykkelse medregnet, mens standarden ISO 160 refererer til "indvendige" diametre, som saaledes ikke omfatter tykkelsen .

32 . Der er grund til at tilfoeje, at den internationale standard ISO 160, som de ledninger, Uralita fremstiller, er i overensstemmelse med, er fastlagt af Den Internationale Standardiseringsorganisation, som er en verdensomspaendende sammenslutning af nationale standardiseringsorganer, og at den her er godkendt af medlemsudvalgene for ni lande, der i dag er medlemmer af EOEF : Forbundsrepublikken Tyskland, Danmark, Spanien, Frankrig, Graekenland, Italien, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige . For saa vidt angaar sidstnaevnte land skal jeg dog bemaerke, at der her anvendes en standard, BS 486, som de irske myndigheder og navnlig NSAI betragter som svarende til standarden IS 188 .

33 . Saafremt der ikke bestod denne overensstemmelse med standarden IS 188, blev buddene i henhold til den omtvistede klausul afvist, hvilket klart fremgaar af den irske regerings svar paa det foerste spoergsmaal fra Domstolen . Heri oplyses det saaledes, at i henhold til "gaengs praksis", havde det raadgivende ingenioerfirma, Dundalk Urban District Council, afvist buddet fra firmaet Walls, som forudsatte anvendelse af Uralita-roerledninger, idet det under et moede var fremgaaet, "at de foreslaaede roerledninger ikke var i overensstemmelse med klausul 4.29 i udbudsbetingelserne", og at de paagaeldende roerledninger "ikke var naermere undersoegt paa det stadium ". Den irske regering understregede, at den naevnte "gaengse praksis" bestod i "en specifikation af de standarder, i henhold til hvilke materialerne skal vaere fremstillet, ... (( og at )) de naevnte betingelser skal fastlaegges i kontraktspecifikationen, inden udbuddet udskrives . Under den senere behandling af buddene vil det raadgivende ingenioerfirma kraeve fremlagt bevis for, at betingelsene er opfyldt ".

34 . Indholdet af standarden IS 188 og den funktion den faar, naar den indsaettes i offentlige bygge - og anlaegskontrakter, viser temmelig klart, at en saadan indsaettelse vil kunne hindre importen af ledninger til Irland . Naar der tages hensyn til, saaledes som Kommissionen og Spanien med rette har bemaerket, at offentlige bygge - og anlaegskontrakter er langt den hyppigste, omend ikke den eneste, maade at saelge saadanne ledninger som i denne sag, foelger det umiddelbart, at et krav om overensstemmelse med en national standard, som fastsaettes i en medlemsstat, og hvis manglende overholdelse medfoerer, at buddene afvises, vil hindre indfoerslen til den paagaeldende stat af ledninger, der er fremstillet i andre medlemsstater . Det synspunkt bestyrkes af, at den godkendelsesprocedure, der i Irland anvendes med hensyn til ledninger fremstillet i en anden medlemsstat, ikke er en ren formssag . En fabrikant af roerledninger kan kun opnaa tilladelse til at paaklaebe Irish Standard Mark, hvorved det attesteres, at der er overensstemmelse med standarden IS 188, hvis han fremstiller sine produkter i overensstemmelse med specifikationerne i henhold til den paagaeldende standard, hvilket fremgaar af, at NSAI i december 1986 meddelte Uralita afslag paa godkendelse . Ledninger, som er lovligt fremstillet og markedsfoert i en medlemsstat, og som i oevrigt er i overensstemmelse med en international standard, vil foelgelig ikke kunne markedsfoeres i Irland . For at faa adgang til det irske marked maa fabrikanterne aendre deres produktion .

35 . Efter min opfattelse vil indsaettelsen i kontraktspecifikationen til en offentlig bygge - og anlaegskontrakt af en klausul, hvorefter roerledninger skal vaere i overensstemmelse med en national standard som f.eks . IS 188 foelgelig indirekte, men utvivlsomt, hindre indfoerslen af ledninger, der er fremstillet i andre medlemsstater .

36 . Irland har fremfoert en raekke argumenter til stoette for, at det krav om overensstemmelse med standarden IS 188, der er anfoert i udbudsbetingelserne vedroerende en offentlig bygge - og anlaegskontrakt, ikke hindrer indfoerslen af roerledninger . Den irske regering har anfoert, at saadant krav ikke var en "handelsmaessig regulering", i den i Dassonville-dommen forudsatte betydning, og at andre medlemsstaters fabrikanter af ledninger af NSAI uden videre kunne faa meddelt tilladelse til at paaklaebe Irish Standard Mark, hvorved det attesteres, at der er overensstemmelse med standarden IS 188 paa deres produkter .

37 . Hertil kan jeg foerst bemaerke, at i henhold til De Peijper-dommen af 20 . maj 1976 ( 16 ) kan en praksis vaere omfattet af forbudsbestemmelsen i artikel 30 . Men med argumentet har den irske regering reelt gjort gaeldende, at klausuler i udbud vedroerende offentlige bygge - og anlaegskontrakter pr . definition ikke kan antages at vedroere indfoersler, og at en fabrikants ret til at indfoere sine produkter i en medlemsstat ikke kan paavirkes af indholdet af saadanne klausuler . Hertil maa straks bemaerkes, at der for produkter som roerledninger praktisk taget ikke er andre afsaetningsmuligheder end bygge - og anlaegsarbejder, og navnlig i offentligt regi . Et krav om overensstemmelse med standarden IS 188, hvorved entreprenoerer i deres bud skraemmes fra at anvende materialer, der ikke er godkendt, hindrer, ganske vist indirekte, men naermest absolut, at de indfoeres .

38 . Med hensyn til mulighederne for, at fabrikanter fra andre medlemsstater kan indrette sig efter standarden IS 188, har jeg allerede anfoert, at der derved faktisk er tale om en forpligtelse for dem til at aendre deres produktion og foelgelig give afkald paa at afsaette roerledninger, der er lovligt fremstillet i deres oprindelsesland, i Irland . Dette bekraefter saaledes netop, at der er tale om en aendring, og efter min opfattelse svarer den situation fuldstaendig til dem, som i henhold til "Cassis de Dijon"-dommen, falder ind under artikel 30 .

39 . Med disse bemaerkninger kan man i oevrigt ogsaa afvise det underliggende argument om, at der kraeves overensstemmelse med standarden IS 188, uanset materialets geografiske oprindelse . I netop den retspraksis er det fastslaaet, at foranstaltninger, der uden forskel finder anvendelse paa indenlandske og indfoerte varer, kan vaere forbudt i henhold til artikel 30 . Heraf foelger, saaledes som Sir Gordon Slynn anfoerte i ovennaevnte forslag til afgoerelse, at en foranstaltning er en overtraedelse af artikel 30,

"hvis den uden i og for sig at vaere moentet paa indfoersel som omfattende baade indenlandske og indfoerte varer medfoerer, at en producent eller forhandler er noedt til at traeffe andre forholdsregler end dem, man normalt, lovligt, maatte vaere noedt til at traeffe i forbindelse med markedsfoering af de varer, der er tale om, og indfoersel derved bliver vanskeligere og vil kunne begraenses, mens indenlandske producenter i praksis beskyttes ".

40 . Som det ses, synes den anvendte formulering at passe helt til de faktiske omstaendigheder i sagen her .

41 . Blandt disse foerste indsigelser har den irske regering endelig gjort gaeldende, at offentlige bygge - og anlaegskontrakter i virkeligheden ikke kan opdeles, hvilket bevirker, at man ikke kan tage stilling til, om en specifik klausul er forenlig med artikel 30, for saa vidt den sammenhaeng, kontraktens klausuler udgoer, derved paavirkes . Det synspunkt er reelt det samme som det, den irske regering fremfoerte til stoette for, at artikel 30 ikke kan finde anvendelse paa gennemfoerelsesregler vedroerende erlaeggelse af tjenesteydelser . Jeg har allerede behandlet det spoergsmaal, og efter min opfattelse er det derfor ikke noedvendigt at beroere det endnu engang .

42 . Jeg er herefter naaet frem til det tidspunkt, hvor det maa undersoeges, om "tvingende hensyn", som omhandlet i "Cassis de Dijon"-dommen kan begrunde en forpligtelse til, at roerledningerne skal vaere i overensstemmelse med standarden IS 188 .

43 . Den irske regering har i det vaesentlige anfoert, at "den interesse eller det hensyn", som standarden skal beskytte, er et "hoejt kvalitetsniveau og en ensartethed med hensyn til de anvendte ledningstyper samt sikre en effektiv tilpasning til de irske betingelser og allerede eksisterende infrastruktur" ( 17 ).

44 . Kan det paa det grundlag antages, at der i det naevnte omfang soeges varetaget et alment hensyn, som kan begrunde kravet?

45 . Vel er jeg klar over de tekniske problemer, der kan vaere omkring tilpasningen mellem paataenkte og allerede eksisterende forsyningsledninger eller mellem de anvendte ledninger og tilbehoer, f.eks . haner, men efter min opfattelse goer de dermed forbundne betaenkeligheder, saafremt de skulle have karakter af et saadant generelt hensyn, der kraeves efter Domstolens praksis, det ikke noedvendigt at traeffe en saa restriktiv foranstaltning i relation til indfoersler, som at kraeve, at ledningerne skal vaere i overensstemmelse med standarden IS 188 .

46 . Saaledes - og det synspunkt er for mig at se holdbart med hensyn til de fleste af de tekniske indsigelser, der er fremfoert i sagen - vil en almindelig afvikling af licitationsproceduren med en grundig undersoegelse af de indkomne bud vaere tilstraekkelig til at vurdere eventuelle tekniske ulemper som foelge af en konkret regel i et udbud, samt de oekonomiske foelger, og ogsaa til at paavise eventuel uforenelighed vedroerende materialer . For saa vidt angaar den foreliggende sag skal jeg bemaerke, at "Dundalk Urban District Council" har valgt en saadan procedure, at man ud fra forskelige aspekter kan afveje fordele og ulemper ved de afgivne bud . Saaledes hed det i den meddelelse, der blev offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, at kontrakten tildeles den bydende, der indsender et bud, "som anses for at vaere det oekonomisk mest fordelagtige under hensyntagen til pris, faerdiggoerelsesfrist, teknik og driftsomkostninger ". Dette viser paa udmaerket vis, at en licitationsprocedure, hvorved man kan vurdere de indkomne bud ud fra forskellige forhold, er tilstraekkelig til at beskytte de hensyn, Irland har fremfoert .

47 . Et krav om, at ledningerne skal vaere i overensstemmelse med standarden IS 188, forekommer saaledes alt for vidtgaaende med henblik paa beskyttelse af interesser, som kunne tilgodeses, uden at det var noedvendigt at traeffe en foranstaltning, som hindrer indfoerslen, men alene ved en normal afvikling af en licitationsprocedure af den type, jeg lige har naevnt, og som netop blev anvendt i sagen her .

48 . Subsidiaert har Irland paaberaabt sig hensyn, som efter EOEF-Traktatens artikel 36 begrunder den begraensning af indfoerslerne, som den omtvistede forholdsregel medfoerer . For det foerste har Irland anfoert, at det var noedvendigt af hensyn til sundhedsbeskyttelsen for befolkningen i Dundalk og omegn, at arbejdet med forbedring af drikkevandsforsyningen ikke paa nogen maade blev forsinket .

49 . Til det argument skal jeg bemaerke, at Domstolen har fastslaaet, at

"en national lovgivning eller praksis er ... ikke omfattet af undtagelsen i artikel 36, naar menneskers liv og sundhed kan beskyttes lige saa effektivt ved foranstaltninger, som er mindre restriktive for samhandelen inden for Faellesskabet" ( 18 ).

50 . Endnu engang er det aabenbart, at under licitationsproceduren kunne "Dundalk Urban District Council" ved valget af det "oekonomisk mest fordelagtige" bud fuldt ud tilgodese de hensyn til beskyttelse af den offentlige sundhed, der var afhaengig af fristen for faerdiggoerelsen af arbejdet, og saaledes afvise bud, som af en given teknisk grund ville have medfoert en faerdiggoerelsesfrist, der ikke var tilfredsstillende . OEnsket om at undgaa forsinkelse med hensyn til faerdiggoerelsen af arbejderne kraevede saaledes ikke en foranstaltning, der var saa restriktiv med hensyn til indfoersler som et krav om overensstemmelse med standarden IS 188, og det kan efter min opfattelse saaledes ikke med rette goeres gaeldende, at der er grundlag for at anvende en af de i artikel 36 naevnte undtagelser .

51 . Irland har ligeledes anfoert, at kravene efter standarden IS 188 med hensyn til bituminoes belaegning beror paa, at man maa garantere sundheden og sikkerheden for de mennesker, der bruger det drikkevand, der loeber i ledningerne, idet en bituminoes belaegning sikrer, at vandet ikke kommer i kontakt med asbestfibrene i betonledningerne .

52 . Heroverfor har Kommissionen anfoert, at der kun anvendes hvide asbestfibre ved fremstillingen af de naevnte roerledninger, og at saadanne fibre, i modsaetning til blaa asbest, ikke indebaerer nogen sundhedsmaessig risiko . Kommissionen har tilfoejet, at der i udbuddet var en saerlig bestemmelse med hensyn til belaegningen, og at Uralita havde tilbudt at levere ledninger, der var fremstillet i overensstemmelse hermed .

53 . I den forbindelse skal jeg bemaerke, at ifoelge den paagaeldende standard er det fakutaltivt at anvende en bituminoes belaegning . I henhold til standardens punkt 2.3, saaledes som det fremgaar af bilag II til Kommissionens staevning, skal ledningerne fores med en raffineret bitumen-oploesning, "saafremt koeberen kraever det ved ordreafgivelsen", og have "andre belaegninger, som koeberen og fabrikanten er blevet enige om, kan anvendes ". Klausul 4.29 i den omtvistede kontraktspecifikation indeholdt tre saetninger . Efter den foerste kraevedes det, at asbestcementledningerne var i overensstemmelse med standarden IS 188; ifoelge den anden skulle alle ledningerne have "bituminoese belaegninger, baade udvendig og indvendig", mens det i den tredje saetning var anfoert, at belaegningen skulle foretages paa fabrikken og ved neddypning .

54 . Uden at komme naermere ind paa forholdet mellem hvid og blaa asbest mener jeg, at Irlands argument ikke kan laegges til grund . For det foerste maa det fremhaeves, at Kommissionen kun har paatalt klausul 4.29 for saa vidt det herefter kraevedes, at ledningerne var i overensstemmelse med standarden IS 188, men ikke fordi der heri var et specifikt krav om bituminoes belaegning . Jeg vil endvidere bemaerke, at den irske regerings svar paa det foerste spoergsmaal, Domstolen har stillet under skriftvekslingen, og hvoraf det - ubestridt ( 19 ) - af det officielle referat af moedet den 24 . juni 1986, hvor "Dundalk Urban District Council' s" raadgivende ingenioerfirma afviste Walls' tilbud, fremgaar, at spoergsmaalet om, hvorvidt Uralita-ledningerne havde en bituminoes belaegning, var irrelevant for overensstemmelsen med standarden . Det bud, som forudsatte anvendelse af Uralita-ledninger, blev helt klart afvist alene ud fra det formelle synspunkt, at fabrikanten ikke var blandt de firmaer, der havde opnaaet Irish Standard Mark Licence, og at hans produkter foelgelig ikke var i overensstemmelse med standarden IS 188, uanset deres belaegning . Endelig skal jeg minde om, at ifoelge NSAI er forskellene mellem de ledninger, der er i overensstemmelse med IS 188, og dem, der er i overensstemmelse med ISO 160, udelukkende af geometrisk art . Efter min opfattelse er kravet om overensstemmelse med standarden IS 188, saaledes som det er opstillet og praktiseres af Irland, og som Kommissionen har paatalt, et andet end spoergsmaalet om ledningernes belaegning, hvorfor jeg ikke finder anledning til at tage hensyn til begrundelserne vedroerende betydningen af en saadan belaegning for den offentlige sundhed .

55 . Det foelger af det foregaaende, at et krav om overensstemmelse med standarden IS 188 ikke er begrundet i tvingende hensyn som anfoert i "Cassis de Dijon"-dommen, og at saadant krav ikke kan begrundes i henhold til artikel 36 . Vil det herefter kunne statueres, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 30? Et bekraeftende svar forudsaetter, at to spoergsmaal, der blev rejst i retsmoedet, uddybes naermere .

56 . Det foerste drejer sig om, hvorvidt der er tale om en "statslig" foranstaltning .

57 . I Domstolens praksis findes en raekke eksempler paa, at der er anlagt traktatsbrudsager mod medlemsstater for forhold, som lokale organer var ansvarlige for . Saaledes fandtes Italien at have tilsidesat sine forpligtelser som foelge af, at regionen Sicilien havde vedtaget lovbestemmelser, der var uforenelige med en EF-forordning ( 20 ), og at Milano kommune ikke havde offentliggjort en licitationsbekendtgoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, hvilket var i strid med direktiv 71/305/EOEF ( 21 ). Ogsaa over for Belgien er der statueret traktatbrud som foelge af, at der i kommunerne Bruxelles og Auderghem stilledes krav om belgisk statsborgerskab som betingelse for ansaettelse i stillinger i den kommunale forvaltning ( 22 ), hvilket fandtes at vaere i strid med EOEF-Traktatens artikel 48, samt at en raekke kommuner havde vedtaget skatteordninger, som var i strid med protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter ( 23 ).

58 . Derimod har jeg ikke i Domstolens praksis fundet ét tilfaelde, hvor det er statueret, at medlemsstater ikke har overholdt deres forpligtelser i henhold til artikel 30 som foelge af et lokalt organs handlinger . Domstolen har derimod statueret et saadant traktatsbrud for Irlands vedkommende som foelge af en virksomhed udoevet af et privatretligt organ for regeringens regning ( 24 ). Der er endvidere grund til at naevne, at ved definitionen af et beslaegtet begreb, nemlig afgift med tilsvarende virkning, har Domstolen i en praejudiciel dom statueret, at den omstaendighed, at en afgift opkraeves af et selvstaendigt offentligretligt organ, er uden betydning med hensyn til, hvorledes den skal kvalificeres, idet forbudet i Traktatens artikel 13, stk . 2 "udelukkende er knyttet til virkningen af saadanne byrder og ikke til formen for deres opkraevning" ( 25 ).

59 . Uanset at der ikke findes praejudikater, kan jeg ikke se nogen grund til, at en medlemsstat med hensyn til tilsidesaettelse af forpligtelserne i henhold til artikel 30 ikke skulle vaere ansvarlig for foranstaltninger, der traeffes af et lokalt organ i den paagaeldende stat . Det grundlaeggende princip, som er fastlagt i dom af 5 . maj 1970, Kommissionen mod Belgien ( 26 ), hvorefter "en medlemsstat er ansvarlig i henhold til artikel 169, uanset hvilket af statens organer det er, hvis handling eller undladelse ligger til grund for kraenkelsen", maa fortolkes generelt .

60 . Endvidere har statens rolle i den foreliggende sag ikke reelt vaeret bestridt . Kommissionens bemaerkning om, at det irske Miljoeministerium skal godkende tildelingen af kontrakter, blev bekraeftet under retsmoedet af repraesentanten for den irske regering, som tilfoejede, at der set ud fra det synspunkt var tale om en "forpligtelse", en "deltagelse" fra statens side . Men det tydeligste fingerpeg om, at staten i den omtvistede situation har en aktiv rolle, er maaske den oplysning, som repraesentanten for den spanske regering gav under retsmoedet, og som ikke blev bestridt, nemlig at den irske miljoeminister den 1 . juli 1987 tilstillede de lokale myndigheder et cirkulaere med instrukser om, hvorledes udbud vedroerende offentlige bygge - og anlaegskontrakter skulle affattes . Et saadant cirkulaere, hvis indhold utvivlsomt ikke er den foreliggende sag uvedkommende, beviser klart, hvilken indflydelse staten har .

61 . Det andet punkt, jeg vil belyse, vedroerer visse naermere kendetegn, som en statslig praksis skal have for at falde ind under artikel 30 . I dom af 9 . maj 1985, Kommissionen mod Frankrig, understregede Domstolen, at

"en administrativ praksis for at udgoere en foranstaltning, der er forbudt i henhold til artikel 30, skal frembyde en vis grad af fasthed og almenhed" ( 27 ).

62 . Man kan rejse det spoergsmaal, om indsaettelsen i en konkret kontraktspecifikation af en klausul, hvorefter det kraeves, at ledninger er i overensstemmelse med standarden IS 188, har de kendetegn, der efter ovennaevnte dom er noedvendige, for at der er tale om en foranstaltning, der er forbudt i henhold til artikel 30 . Naar Kommissionen i staevningen har omtalt indsaettelsen af klausul 4.29 i specifikationen vedroerende "Dundalk Water Augmentation Scheme - Contract no . 4", har Kommissionen tilsyneladende anmodet om, at Domstolen tager stilling til en konkret foranstaltning og ikke til en praksis, der har en tilstraekkelig fasthed og almenhed . Man ville derfor ved en meget snaever fortolkning af visse af de betingelser, der er fastsat i Domstolens praksis, vaere fristet til at afvise staevningen fra realitetsbehandling .

63 . Efter min opfattelse ville et saadant resultat imidlertid vaere ensbetydende med en formel, men ukorrekt anvendelse af saadanne betingelser . Kravet om, at en praksis skal vaere fast og almen, for at den falder ind under artikel 30, betyder nemlig, at en medlemsstat ikke vil komme til at haefte for en enkeltstaaende foranstaltning . Dette kan maaske forklare, at der ikke findes afgoerelser, som har statueret tilsidesaettelse af artikel 30 som foelge af lokale organers handlinger . Saadanne organers kompetence er normalt ikke tilstraekkelig til, at de kan fastsaette regler eller gennemfoere saadanne former for praksis, som har betydning for indfoersler . De naevnte organer vil hoejest kunne udstede enkeltstaaende retsakter, som ikke normalt vil kunne vaere en tilsidesaettelse af forpligtelserne i henhold til artikel 30 .

64 . Situationen her er imidlertid en ganske anden . Kravet om overensstemmelse med standarden IS 188 har det fornoedne praeg af fasthed og almenhed i Irland, hvilket den irske regering erkendte, idet den oplyste, at der var tale om en "praksis, der i almindelighed foelges med hensyn til offentlige bygge - og anlaegskontrakter i Irland" ( 28 ). Indsaettelsen af den omtvistede klausul var derfor ikke en enkeltstaaende retsakt, men var i et konkret tilfaelde udtryk for en almindelig praksis, og ogsaa den omstaendighed, der afsloerede den paagaeldende praksis for Faellesskabets institutioner .

65 . Derfor vil det efter min opfattelse vaere muligt at statuere traktatbrud i den foreliggende sag, uden at det i oevrigt reelt er noedvendigt at henvise til Domstolens praksis .

66 . I ovennaevnte dom af 9 . maj 1985 fastslog Domstolen saaledes foerst betingelsen om "en vis grad af fasthed og almenhed", og tilfoejede, at denne almenhed maatte

"bedoemmes paa forskellig maade, alt efter om der er tale om et marked, der omfatter mange erhvervsdrivende, eller om et marked ..., der er karakteriseret ved, at der kun er faa virksomheder",

hvor

"en national myndigheds holdning over for en enkelt virksomhed allerede (( kan )) vaere en foranstaltning, der er uforenelig med artikel 30" ( 29 ).

67 . I den foreliggende sag kan man efter min opfattelse lade sig inspirere af denne lempelse af kravene til fasthed og almenhed . Som jeg allerede har naevnt, maa det antages, at offentlige bygge - og anlaegskontrakter som den i sagen omtvistede er den vigtigste afsaetningsmulighed for asbestcementledninger . Udskrivning af licitationer af en vis stoerrelse er ikke en dagligdags begivenhed, og hver enkelt af dem har betydning for afsaetningsmulighederne i dobbelt forstand . Hver enkelt kontrakt er i sig selv en afsaetningsmulighed for fabrikanter, og, alt efter kontraktens stoerrelse, kan en hindring af indfoersler, der gennemfoeres i den forbindelse, oejeblikkeligt have afgoerende foelger . Men man maa huske, at den hindring, der paavirkede en konkret kontrakt, ogsaa vil paavirke senere kontrakter, dvs . fremtidige afsaetningsmuligheder, idet entreprenoerer paa offentlige arbejder ud fra deres foerste erfaring vil vaere tilboejelige til ikke at anvende indfoerte materialer i deres bud .

68 . I betragtning af de betydelige virkninger, en enkelt bygge - og anlaegskontrakt vil kunne have paa indfoerslerne paa kort og mellemlangt sigt, mener jeg, at en hindring, der opstilles i forbindelse med en saadan kontrakt, kan vaere en overtraedelse af artikel 30 . Omstaendighederne i sagen passer efter min opfattelse fuldstaendigt til disse betragtninger og kan begrunde, at der gives Kommissionen medhold .

69 . Herved statueres der traktatbrud i en situation, som konkret synes at vaere ganske uden sammenhaeng med de grundlaeggende faellesskabsretlige principper . Da der kun er to firmaer, der har opnaaet Irish Standard Mark License for standarden IS 188, nemlig et irsk firma for ledninger af alle dimensioner og et tysk for en konkret dimension, vil man i de fleste tilfaelde naa frem til, at det irske firma vil vaere praedestineret som leverandoer af ledningerne, endog inden buddene overhovedet er undersoegt naermere .

70 . I staevningen har Kommissionen nedlagt paastand om, at det statueres, at Irland har handlet traktatstridigt ved at tillade, at der i Dundalk-kontrakten indsattes den omtvistede klausul, "og foelgelig afviste at tage hensyn til ( eller afviste uden at give en passende begrundelse )" et bud, som forudsatte anvendelse af materialer, der var i overensstemmelse med en anden standard, men som gav tilsvarende garantier . De svar paa Domstolens spoergsmaal, Kommissionen fremkom med under skriftvekslingen samt under retsmoedet, har ikke skabt den oenskede klarhed over indholdet af paastanden vedroerende afvisningen af buddet eller afvisningen uden en passende begrundelse .

71 . Da denne del af paastanden er nedlagt saerskilt og er subsidiaer i forhold til paastanden vedroerende indsaetttelsen af den omtvistede klausul, skal jeg kun tage stilling hertil, saafremt Domstolen ikke statuerer traktatbrud i den principiale paastand . At der paa dette punkt er tale om traktatbrud, er efter min opfattelse tilstraekkeligt klart til, at det er ufornoedent at behandle den subsidiaere paastand, og det er endvidere min opfattelse, at de hensyn, som maatte foere til, at der ikke er tale om traktatbrud i den principale paastand, noedvendigvis vil have samme virkning for saa vidt angaar den subsidiaere paastand, idet det er de samme faellesskabsretlige regler, der er paastaaet overtraadt i de to tilfaelde .

72 . Hvis den anden del af Kommissionens paastand reelt kun vedroerer en gennemfoerelse af den foranstaltning, der er paatalt i den foerste del af paastanden, vil Domstolen efter min opfattelse kunne anvende loesningen i ovennaevnte dom af 18 . marts 1986 i sagen Kommissionen mod Belgien ( 30 ) og saaledes fastslaa, at der ikke er tale om et selvstaendigt klagepunkt, hvorfor det er ufornoedent at tage saerskilt stilling til det .

73 . Jeg skal derfor fremsaette foelgende forslag til afgoerelse :

1 ) Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktatens artikel 30 ved at tillade, at der i kontraktspecifikationen til "Dundalk Water Supply Augmentation Scheme - Contract no . 4" indsattes en klausul 4.29, hvorefter trykledningerne af asbestcement skulle vaere i overensstemmelse med den irske standard IS 188/1975 .

2 ) Irland betaler sagens omkostninger .

(*) Oversat fra fransk .

( 1 ) EFT 1971 II, s . 613 .

( 2 ) Jfr . navnlig sag 167/73, Kommissionen mod Frankrig, dom af 4 . april 1974, Sml . s . 359, og sag 159/78, Kommissionen mod Italien, dom af 25 . oktober 1979, Sml . s . 3247 .

( 3 ) Sag 74/76, Sml . 1977, s . 557, praemis 9 .

( 4 ) Artikel 3, stk . 5, jfr . ovenfor .

( 5 ) Sag 252/86, Sml . s . 1988, s . 1367, praemis 33 .

( 6 ) Forenede sager 60 og 61/84, dom af 11 . juli 1985, Sml . s . 2605, 2615 .

( 7 ) Sag 18/84, Kommissionen mod Frankrig, dom af 7 . maj 1985, Sml . s . 1339, praemis 12, og forenede sager 60 og 61/84, Cinéthèque SA, jfr . ovenfor, praemis 10 .

( 8 ) Sag 74/76, jfr . ovenfor, domskonklusion 2 .

( 9 ) Sag 18/84, jfr . ovenfor, praemis 13 .

( 10 ) Sag 103/84, Sml . 1986, s . 1759, praemis 19 .

( 11 ) Sag 74/76, jfr . ovenfor, praemis 9 .

( 12 ) Sag 252/86, jfr . ovenfor, praemis 33 .

( 13 ) Sag 155/83, Sml . 1974, s . 409, domskonklusion 1 .

( 14 ) Sag 74/76, jfr . ovenfor, domskonklusion 1 .

( 15 ) Sag 8/74, dom af 11 . juli 1974, Sml . s . 837, praemis 5 .

( 16 ) Sag 104/75, Sml . 1976, s . 613 .

( 17 ) Svarskriftet, den franske version, paa s . 22-23 .

( 18 ) Sag 104/75, jfr . ovenfor, praemis 17 .

( 19 ) Bilag 3 til Kommissionens staevning .

( 20 ) Sag 169/82, dom af 27 . marts 1984, Sml . s . 1603 .

( 21 ) Sag 199/85, dom af 10 . marts 1987, Sml . s . 1039 .

( 22 ) Sag 149/79, dom af 26 . maj 1982, Sml . s . 1845 .

( 23 ) Sag 85/85, dom af 18 . marts 1986, Sml . s . 1149 .

( 24 ) Sag 249/81, dom af 24 . november 1982, Sml . s . 4005 .

( 25 ) Sag 94/74, IGAV, dom af 18 . juni 1975, Sml . s . 699 .

( 26 ) Sag 77/69, Sml . 1970, s . 47 .

( 27 ) Sag 21/84, Sml . 1985, s . 1355 .

( 28 ) Svarskriftet ( den franske version ), s . 16 .

( 29 ) Sag 21/84, jfr . ovenfor, praemis 13 .

( 30 ) Sag 85/85, jfr . ovenfor, praemis 28 .

Full & Egal Universal Law Academy