Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
A - Faktiske omstaendigheder
1 . De to forenede sager, som jeg i dag skal behandle, drejer sig om, hvorvidt Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber (" sagsoegte ") har vaeret berettiget til at forbyde Kongeriget Belgien at lade en af dennes regionale organer ( Det Styrende Raad for regionen Wallonien, som er sagsoeger i sag 62/87 ) yde firmaet SA Glaverbel ( som er sagsoeger i sag 72/87 ) en investeringsstoette .
2 . I 1982 og 1983 investerede SA Glaverbel 1,2 mia BFR i sin fabrik i Moustier med henblik paa en fuldstaendig fornyelse af et produktionsanlaeg til planglas og modernisering af et andet anlaeg samt udbygning af produktionskapaciteten for et anlaeg til fremstilling af pyrolitcoated glas ( pyrolysefremstillet lagdelt glas ). Den belgiske stat havde, under forbehold af, at der blev opnaaet godkendelse fra Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, stillet firmaet i udsigt, at den ville stoette de naevnte investeringer og til dette formaal i henhold til lov af 17 . juli 1959 yde rentetilskud, en kapitalpraemie samt fritagelse for ejendomsskatter, hvilken stoette svarede til en nettosubvention paa i alt 5,8% af det samlede investeringsbeloeb . I november 1984 blev der givet endelig tilsagn om stoetten, og i november 1985 gav den belgiske regering Kommissionen meddelelse om sit tilsagn .
3 . Under den statsstoetteprocedure, der herefter blev indledt, fremsattes bemaerkninger af den belgiske regering, regeringerne for to andre medlemsstater, en brancheforening, en producentsammenslutning inden for den paagaeldende branche samt den stoettemodtagende virksomhed .
4 . Ved beslutning af 3 . december 1986 ( 1 ) fastslog Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, at den paataenkte investeringsstoette ikke maatte ydes . Den antog herved, at den paataenkte stoette ville paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencen . Stoetten fandtes herefter principielt uforenelig med Faellesmarkedet i EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 1' s forstand, idet Kommissionen ikke ansaa de noedvendige betingelser for at indroemme undtagelse efter artikel 92, stk . 2, og stk . 3, for opfyldt .
5 . Begge sagsoegere anser denne beslutning for retsstridig, saavel Det Styrende Raad for regionen Wallonien - under hvem omraadet for ydelse af stoette til oekonomisk egnsudvikling i den del af Belgien, som Wallonien udgoer, i mellemtiden er blevet henlagt - som firmaet SA Glaverbel . Sagsoegerne goer gaeldende, at beslutningen indebaerer en fejlagtig anvendelse af EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 1, samt en ubegrundet undladelse af at anvende undtagelsesbestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 3, litra b ) og c ). Herudover goer de gaeldende, at EOEF-Traktatens artikel 190, dvs . begrundelsespligten, paa forskellige punkter er tilsidesat .
6 . Det Styrende Raad for regionen Wallonien ( herefter benaevnt "Det Styrende Raad ") goer endvidere gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat kontradiktionsprincippet .
7 . Sagsoegerne har paa grundlag af det anfoerte nedlagt paastand om, at Kommissionens beslutning af 3 . december 1986 annulleres, samt at sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger .
8 . Kommissionen har nedlagt paastand om frifindelse og kraever sagsoegerne tilpligtet at betale sagens omkostninger .
9 . Kommissionen har fastholdt, at dens beslutning af 3 . december 1986 er lovlig, og har uddybet sine forklaringer vedroerende beslutningen .
10 . Jeg skal i loebet af mit forslag til afgoerelse komme naermere ind paa beslutningens indhold og paa en raekke punkter gennemgaa parternes argumenter . I oevrigt skal jeg i det hele henvise til retsmoederapporten .
B - Gennemgang af sagen
I - Formaliteten
11 . 1 . Der kan naeppe vaere tvivl om, at den af firmaet SA Glaverbel anlagte sag maa fremmes til realitetsbehandling . Som potentiel stoettemodtager er firmaet umiddelbart og individuelt beroert af Kommissionens beslutning i den i EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, omhandlede forstand .
12 . 2 ) Der kan principielt heller ikke vaere tvivl om formaliteten i den sag, der er anlagt af Det Styrende Raad, der ligeledes maa anses for en juridisk person i henhold til EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2 . Ogsaa Det Styrende Raad, under hvem kompetencen til at yde den omtvistede stoette i Belgien nu henhoerer, er umiddelbart og individuelt beroert af beslutningen .
13 . Dette gaelder dog ikke for alle de anbringender, som Det Styrende Raad har gjort gaeldende . Et organ for en del af en medlemsstat, som er udstyret med suveraenitetsbefoejelser, kan ikke anses for en medlemsstat i Traktatens artikel 173, stk . 1' s forstand, selv om det varetager statslige opgaver . Det maa derfor godtgoere, at det som juridisk person har en retligt beskyttet interesse i henhold til artikel 2 ( 2 ). Det kan sikkert ikke afvises, at Det Styrende Raad med hensyn til sine anbringender om de saglige mangler har den fornoedne retligt beskyttede interesse . Derimod opfylder Det Styrende Raad ikke denne betingelse i relation til sit anbringende om, at Kommissionen under den administrative procedure har tilsidesat kontradiktionsprincippet . Kommissionens beslutning var nemlig ikke rettet til Det Styrende Raad, ligesom dette ikke deltog i den naevnte administrative procedure eller afgav noget indlaeg . Dets rettigheder kan derfor ikke vaere blevet tilsidesat under den administrative procedure . Det er i den forbindelse unoedvendigt at tage stilling til, om Kongeriget Belgien som adressat for beslutningen havde kunnet goere gaeldende, at kontradiktionsprincippet var tilsidesat i relation til firmaet Glaverbel . Da Det Styrende Raad under alle omstaendigheder ikke kan anses for en medlemsstat i henhold til EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 1, kan anbringendet om tilsidesaettelse af kontradiktionsprincippet ikke tages under realitetspaakendelse .
II - Realiteten
14 . Ved min gennemgang af sagen skal jeg behandle anbringenderne om de saglige mangler i den foernaevnte raekkefoelge og samtidig, i tilslutning hertil, behandle anbringenderne om, at der ikke er givet tilstraekkelig begrundelse i henhold til EOEF-Traktatens artikel 190, da anbringenderne om de saglige og formelle mangler er uadskilleligt forbundne med hinanden .
1 . Spoergsmaalet om anvendelse af EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 1 ( om der overhovedet foreligger en stoette i Traktatens forstand )
15 . Sagsoegerne bestrider for det foerste, at der foreligger en stoette i EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 1' s forstand, da stoetten, maalt med den samlede produktion, som oenskes fremmet, er ubetydelig og derfor ikke hverken kan fordreje konkurrencen eller paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne .
16 . Det kan herom for det foerste konstateres, at den paataenkte stoette, der udgoer 5,8% af det samlede investeringsbeloeb paa 1,2 mia BFR, ville indebaere en aflastning for det stoettemodtagende firma paa omkring 70 mio BFR ( 3 ) af en del af de investeringer, som firmaet ellers normalt selv maa betale . Ganske vist har Domstolen ved fortolkningen af konkurrencereglerne i EOEF-Traktatens artikel 85 godkendt Kommissionens praksis om at undtage virksomheders konkurrencebegraensninger fra forbudet i artikel 85, naar der ikke foreligger nogen maerkbar paavirkning af konkurrencen eller samhandelen mellem medlemsstaterne, men jeg mener ikke, at dette princip kan overfoeres til EOEF-Traktatens artikel 92 . Hverken i bestemmelsens ordlyd eller i Domstolens hidtidige praksis ( 4 ) er der grundlag for en saadan undtagelse fra det principielle forbud mod stoette . Da statsstoette griber forstyrrende ind i den konkurrenceordning, som tilstraebes med Traktaten - dvs . en ordning uden konkurrencefordrejende virkninger - og da medlemsstaterne efter EOEF-Traktatens artikel 5 er forpligtet til at lette Faellesskabet gennemfoerelsen af dets opgaver, er det absolut berettiget at anlaegge en strengere maalestok paa medlemsstaternes handlemaade end paa virksomhedernes . Hertil kommer, at artikel 92, stk . 2, og stk . 3, indeholder en mere differentieret ordning for undtagelser end tilfaeldet er efter artikel 85, stk . 3 . Saaledes er visse former for stoette i henhold til 92, stk . 2, principielt forenelige med Faellesmarkedet og Kommissionen kan i medfoer af artikel 92, stk . 3, litra a ) til c ), fastslaa, at visse former for stoette er forenelige med Faellesmarkedet . Herudover kan Raadet i henhold til artikel 92, stk . 3, litra d ), erklaere andre former for stoette tilladte, dvs . stoette som ellers principielt ikke opfylder betingelserne i artikel 92 .
17 . Paa grund af disse vidtgaaende undtagelsesbestemmelser kan yderligere uskrevne undtagelser fra stoetteforbudet ikke antages at vaere lovlige . Foelgelig kan man ikke godtage den opfattelse, at artikel 92 kun rammer de maerkbare begraensninger af konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne .
18 . Heller ikke Kommissionens beslutning af 17 . juni 1975 ( 5 ) - hvorefter der bl.a . ikke maa ydes stoette i henhold til den belgiske lov af 17 . juli 1959, medmindre der rettidigt gives Kommissionen meddelelse om enkelttilfaelde af vaesentligere betydning - kan fortolkes paa den maade, at Kommissionen selv skulle antage, at der efter artikel 92 gaelder en betingelse om maerkbarhed,saaledes som paastaaet af sagsoegerne . Det var saaledes udelukket, at beslutningen vedroerte andet end Kongeriget Belgiens underretningspligt, og beslutningen kunne ikke indeholde nogen bestemmelser om de materielle kriterier, hvorefter lovligheden af en stoette skal vurderes . Trods alle de befoejelser, der ved EOEF-Traktatens artikel 92 direkte er tillagt Kommissionen under proceduren til efterproevelse af stoettens lovlighed, navnlig dens skoensbefoejelser, er Kommissionen afskaaret fra at fravige disse kriterier .
19 . Saafremt man, i modsaetning til den opfattelse, jeg gaar ind for, maatte antage, at Kommissionens beslutning af 17.6.1975 har et materielt indhold, ville den i sagen anfaegtede stoette under alle omstaendigheder falde ind under beslutningens artikel 2, 1 . tankestreg, sammenholdt med artikel 1, 2 . tankestreg og maatte foelgelig antages at vaere "maerkbar ".
20 . Kommissionen har henvist til, at det potentielt stoettemodtagende firma eksporterer ca . 50% af sine planglasprodukter til andre medlemsstater og 20% til tredjelande, mens de oevrige 30% saelges eller forarbejdes yderligere inden for den oekonomiske union, som Beneluxlandene udgoer . Det kan saaledes ikke bestrides, at firmaet tager del i EF' s samhandel . Saafremt firmaet ved fremstillingen af sine produkter aflastes for udgifter til investering, som firmaet ellers normalt selv maa afholde, og som dets konkurrenter, der ikke modtager nogen stoette, ikke aflastes tilsvarende for, er det klart, at firmaet derigennem forbedrer sin konkurrencemaessige stilling, hvilket maa betegnes som en konkurrencefordrejning paa det faelles marked . Under hensyn til stoerrelsen af firmaets eksport maa det endvidere antages, at samhandelen inden for EF paavirkes . I den forbindelse maa man desuden vaere opmaerksom paa, at den virksomhed, der nyder godt af den paataenkte stoette, er i konkurrence med andre fabrikanter ikke blot med hensyn til de produkter, som de paagaeldende investeringer specielt er rettet mod, men med hensyn til firmaets produkter som helhed . Det er derfor uden betydning, om det netop er det produkt, som investeringerne specielt er rettet mod, der er i konkurrence med produkter fra andre fabrikanter inden for EF . Det helt afgoerende er, at den paagaeldende fabrikants oekonomiske stilling derigennem som helhed forbedres, saaledes at vedkommende for eksempel kan tilbyde bedre priser end sine konkurrenter ogsaa for de produkter, som stoetteforanstaltningen ikke direkte er rettet mod .
21 . Dette foreloebige resultat aendres ikke af, at Kommissionen har foretaget en raekke vurderinger, som efter sagens omstaendigheder ikke var helt berettigede . Kommissionen har saaledes gjort gaeldende, at de vanskeligheder i planglasindustrien, som skyldes den stagnerende efterspoergsel og en lav udnyttelsesgrad, ville have haft negative virkninger for virksomhederne fortjenstmuligheder og ville have medfoert personaleindskraenkninger og lukning af flere produktionsanlaeg . Kommissionen har endvidere vurderet EF' s overskudskapacitet inden for denne sektor ( dengang EF endnu kun bestod af ti medlemsstater ) til mellem 10 og 16% af den samlede kapacitet .
22 . Sagsoegerne har i det vaesentlige ikke anfaegtet Kommissionens vurdering af udnyttelsesgraden, i hvilken forbindelse der i oevrigt maa paaregnes visse udsving i betragtningerne af de metoder, der anvendes til beregning af kapaciteten . Det kan saaledes ikke vaere afgoerende for sagen, om Kommissionen anser en udnyttelsesgrad paa mellem 84 og 90% for at vaere lav . Afspejler disse tal nemlig reelt en lav udnyttelsesgrad, er der ikke grundlag for at anfaegte Kommissionens beslutning . Afspejler tallene derimod en normal eller maaske endog en hoej udnyttelsesgrad, beviser disse blot, at stoetten var overfloedig, og at Kommissionen derfor saa meget saa desto mere var berettiget til at erklaere den for traktatstridig . Det fremgaar i oevrigt af firmaet Glaverbel' s bemaerkninger under den administrative procedure, af firmaet selv blev tvunget til at indstille produktionen inden for visse omraader . Firmaets egen handlemaade taler i oevrigt for, at stoetten var unoedvendig, eftersom firmaet havde foretaget de paagaeldende investeringer allerede i 1982 og 1983, dvs . paa et tidspunkt, da den belgiske stat nok havde afgivet visse loefter om stoetten, men hvor der endnu ikke forelaa et bindende tilsagn fra de belgiske myndigheder og navnlig ikke noget samtykke fra Kommissionen . Det var saaledes muligt at gennemfoere investeringsprojektet udelukkende med de paa markedet forhaandenvaerende midler, hvorfor der ikke var behov for en statslig stoette . Saafremt stoetten alligevel skulle blive ydet nu, ville den udelukkende have virkninger i fremtiden og forbedre det stoettemodtagende firmas generelle driftsresultater, men ikke laengere have noget konkret sigte .
23 . Kommissionen har foelgelig med rette anset de af den belgiske regering paataenkte foranstaltninger for at udgoere stoette og har endvidere i fornoedent omfang begrundet dette, navnlig naar man tager hensyn til, at parterne var tilstraekkeligt informeret saavel om det paagaeldende firmas forhold som om den paagaeldende oekonomiske sektor . Det kan ikke beroere beslutningens gyldighed, at den maaske indeholder forkerte eller blot overfloedige angivelser, saa laenge den er fornoedent begrundet og denne begrundelse er materielt korrekt . Det er tilfaeldet i den foreliggende sag, da Kommissionen har godtgjort, at den paataenkte stoette opfylder betingelserne i artikel 92, stk . 1 .
2 . EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 3
24 . Sagsoegernes andet anbringende er, at Kommissionen i medfoer af artikel 92, stk . 3, litra c ), burde have indroemmet undtagelse fra stoetteforbudet og ikke fremlagde en behoerig begrundelse for sin undladelse heraf .
25 . Vedroerende dette anbringende maa det for det foerste konstateres, at Kommissionen med rette har lagt til grund, at det ved undersoegelsen af en stoetteordning eller en individuel stoette er noedvendigt at fortolke de i EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 1, hjemlede undtagelsesbestemmelser snaevert, dels med henblik paa at sikre, at det faelles marked fungerer i overensstemmelse med sit formaal, dels med henblik paa opfyldelse af formaalene i EOEF-Traktatens artikel 3, litra f ). I overensstemmelse med dette udgangspunkt er det Kommissionens opfattelse, at fornyelsen af et floatanlaeg hvert 6-9 aar principielt maa betragtes som en investering til udskiftning af anlaegget, hvilket er en driftsudgift . Det er helt normalt og i producentens interesse at anvende den nyeste, mest effektive teknik og de mest avancerede materialer for at begraense driftsudgifterne mest muligt . Foelgelig opfylder en stoette med henblik paa en regelmaessigt tilbagevendende fornyelse af et floatanlaeg ikke Traktatens krav til udviklingen af en erhvervsgren . Den kan derfor ikke efter Kommissionens opfattelse i henhold til artikel 92, stk . 3, litra c ), undgaa at aendre samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse .
26 . Ved undersoegelsen af, om disse argumenter udgoer tilstraekkeligt grundlag for at afslaa en fravigelse af det generelle stoetteforbud, maa det for det foerste haves for oeje, at det er Kommissionens skoen, om der skal indroemmes undtagelse fra bestemmelserne . Dette aendres ikke af den omstaendighed, at det foerst skal konstateres, om betingelserne i artikel 92, stk . 1, er opfyldt, og dernaest undersoeges, om undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk . 3, kan finde anvendelse ( 6 ).
27 . Domstolen kan kun i begraenset omfang efterproeve skoennets lovlighed . Saafremt betingelsen i artikel 92, stk . 3, er opfyldt, kan Kommissionen erklaere stoetten for forenelig med Faellesmarkedet . Der bestaar dog ikke noget retligt krav paa en saadan fravigelse . Dette foelger af det principielle stoetteforbud i artikel 92, stk . 1 .
28 . Der er ikke grundlag for at anfaegte Kommissionens opfattelse om, at udgifterne til en regelmaessigt tilbagevendende fornyelse af et planglasanlaeg principielt maa betragtes som en investering til udskiftning af anlaegget og foelgelig er en driftsudgift . Det maa nemlig anses for en helt normal fremgangsmaade inden for erhvervslivet, at der foretages en regelmaessig fornyelse under anvendelse af den nyeste, mest effektive teknik og de mest avancerede materialer . Normalt ivaerksaettes en saadan investering uden statslig mellemkomst, hvilket goer det udelukket at antage, at den paataenkte statsstoette fremmer udviklingen af en erhvervsgren ( 7 ).
29 . Da Kommissionen dermed har paavist, at den ene af de to kumulative betingelser efter artikel 92, stk . 3, litra c ), ikke er opfyldt, havde den ikke behoevet ogsaa at undersoege den anden betingelse i samme bestemmelse . Paa trods heraf har Kommissionen foretaget en undersoegelse ( som maaske ikke ved foerste gennemlaesning er helt let at forstaa ) af, om den paataenkte stoette aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse . Da det som naevnt ikke var noedvendigt overhovedet at foretage denne undersoegelse, kan den omstaendighed, om nogle af Kommissionens argumenter skulle vise sig at vaere irrelevante, ikke aendre ved det faktum, at Kommissionens afslag paa at fravige stoetteforbudet var lovligt .
30 . Under hensyn til dels, at det sagsoegende firma Glaverbel endog selv under den administrative procedure har anfoert, at det allerede paa et tidligere tidspunkt havde vaeret noedvendigt at lukke adskillige produktionsanlaeg for planglas, dels at det er ubestridt, at der paa trods heraf alligevel var mellem 10 og 16% overkapacitet inden for EF, er der ikke grundlag for at tilbagevise Kommissionens opfattelse, hvorefter den paataenkte stoette aendrer samhandelen paa en maade, der strider mod den faelles interesse, selv om investeringen maatte medfoere tekniske fornyelser . Paa grund af den store andel, som eksporten udgoer af firmaet Glaverbel' s samlede produktion, maatte stoetten saaledes, vurderet i forhold til den situation, som ville have bestaaet uden den, antages at ville aendre samhandelsvilkaarene . Under hensyn til, at kapaciteten i den omhandlede industrisektor ( 8 ) inden for EF ikke er fuldt udnyttet, heller ikke efter, at adskillige produktionsanlaeg blev lukket, kan en ensidig stoetteforanstaltning fra en enkelt stat ikke antages at vaere i den faelles interesse, da den i sagens natur vil indebaere, at ogsaa andre virksomheder i andre EF-lande bliver noedt til at oppebaere tilsvarende stoette, hvis de skal klare sig i konkurrencen med den stoettemodtagende virksomhed . Heller ikke paa det punkt er det noedvendigt at undersoege i detaljer, om det stoettede produkt er i konkurrence med andre produkter, da man, som jeg tidligere var inde paa, maa tage udgangspunkt i den stoettemodtagende virksomheds samlede oekonomiske situation, som utvivlsomt derigennem ville faa aflastet sine udgifter .
31 . Hvad angaar sagsoegernes argument om, at Kommissionen ikke i sin beslutning har taget hensyn til, at der med den paataenkte stoette skulle ivaerksaettes en omstrukturering af firmaet, maa det erkendes, at Kommissionen i beslutningen overhovedet ikke naevner ordet omstrukturering . Omstruktureringen er imidlertid heller ikke omtalt i de dokumenter, som Kongeriget Belgien og det sagsoegende firma Glaverbel tilsendte Kommissionen . I sin redegoerelse vedroerende de tekniske fornyelser, der var forbundet med investeringen, har Kommissionen dog behandlet visse sider af omstruktureringsplanerne . I oevrigt bemaerkes, at firmaet Glaverbel' s omstruktureringsindsats ifoelge firmaets eget udsagn i det vaesentlige var tilendebragt i 1983 og tidsmaessigt fandt sted forud for den investering, der skulle have vaeret foretaget med den i sagen omhandlede stoette .
32 . Kommissionen var saaledes berettiget til at afslaa ansoegningen om en fravigelse af stoetteforbudet og har ogsaa i tilstraekkelig grad begrundet dette . Foelgelig kan der ikke gives sagsoegerne medhold i deres anbringende paa det punkt .
3 . EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 3, litra b )
33 . Sagsoegerne har endvidere gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt efter EOEF-Traktatens artikel 190, idet Kommissionen i beslutningen har anfoert, at den paataenkte stoette aabenbart ikke var bestemt til at skulle fremme virkeliggoerelsen af et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse .
34 . Vedroerende denne rent faktisk temmelig lakoniske begrundelse, har Kommissionen anfoert under sagen, at et projekt har faelleseuropaeisk interesse, naar det enten indgaar som led i et tvaernationalt, europaeisk projekt, som stoettes af flere forskellige regeringer i faellesskab ved en indbyrdes afstemt aktion eller som bestanddel af en samordnet aktion fra flere medlemsstater . En fornyelse eller modernisering af et af EF' s 25 produktionsanlaeg for planglas opfylder ikke disse betingelser .
35 . Efter Domstolens faste praksis skal en negativ beslutning vaere begrundet paa en saadan maade, at det er muligt at efterproeve beslutningens lovlighed, ligesom beslutningen skal indeholde de fornoedne oplysninger til, at de beroerte kan vurdere, om beslutningen virkelig er begrundet eller ej ( 9 ).
36 . Begrundelsespligtens omfang maa principielt afhaenge af, i hvilken sammenhaeng den paagaeldende beslutning indgaar og hvad de beroerte har faaet oplyst under den administrative procedure . Det er saaledes ikke noedvendigt, at Kommissionen redegoer for samtlige detaljer ( 10 ) i en beslutning, som vedroerer et stoerre kompleks af foranstaltninger, naar de beroerte var fuldt ud bekendt hermed i forvejen . Det gaelder ogsaa, selv om de paagaeldende ikke har deltaget i den forudgaaende administrative procedure .
37 . Disse betingelser er opfyldt i den foreliggende sag . Under den administrative procedure gjorde nemlig hverken den belgiske regering eller firmaet Glaverbel gaeldende, at der forelaa et "vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse ". Sagsoegerne antydede blot, at EF' s stilling paa en raekke eksportmarkeder ville blive styrket gennem investeringen, og at denne endvidere ville sikre EF' s uafhaengighed af import .
38 . Indfoerelsen af en faelles politik over for tredjelande hoerer til et af Faellesskabets principper i henhold til EOEF-Traktatens artikel 3, litra b ), og skal bl.a . bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen . Paa baggrund heraf maa det anses for aabenbart, at bestraebelserne paa at sikre selvforsyning og at erobre af verdensmarkedet ikke kan betragtes som et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse . Det var foelgelig unoedvendigt at begrunde beslutningen yderligere .
39 . Det anfoerte resultat aendres heller ikke af, at firmaet Glaverbel som led i ESPRIT-programmet ( 11 ) medvirker i udviklingen af fotoelektriske celler . ESPRIT-programmet kan nok betegnes som et "vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse", men hver enkelt af de 220 ESPRIT-projekter, som Kommissionen har udvalgt, og hvoraf 201 projekter er ved at blive gennemfoert ( 12 ), fortjener ikke uden videre denne betegnelse . Sagsoegerne burde her selv have redegjort for, hvorledes de mente, at det i sagen omhandlede projekt burde anses for at vaere af "faelleseuropaeisk interesse", og i hvilket omfang projektet overhovedet havde forbindelse med firmaets investeringer i 1982 og 1983 . En saadan redegoerelse mangler .
40 . Under hensyn til sagsoegernes overordentligt kortfattede forklaringer paa dette punkt kan der ikke rejses berettiget kritik mod Kommissionens tilsvarende kortfattede begrundelse for sit afslag .
C - Forslag til afgoerelse
41 . Paa grundlag af det anfoerte skal jeg foreslaa Domstolen, at Kommissionen frifindes, og at sagsoegerne tilpligtes at betale sagens omkostninger .
(*) Oversat fra tysk .
( 1 ) EFT L 77 af 19.3.1987, s . 47 .
( 2 ) Jfr . dom af 11 . juli 1984 i sag 222/83, kommunen Differdange m.fl . mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, Sml . s . 2889, 2896 .
( 3 ) Dvs . ca . 1,6 mio ecu, omregnet efter den konvertible kurs pr . 28 . november 1986, se Bulletin nr . 11-1986, s . 144; den anfaegtede beslutning er af 3 . december 1986 .
( 4 ) Jfr . navnlig dom af 17 . september 1980 i sag 730/79, Philip Morris Holland BV mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, Sml . s . 2671 .
( 5 ) EFT L 177 af 8.7.1975, s . 13 .
( 6 ) Jfr . dom af 14 . oktober 1987 i sag 148/84, Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen ( Sml . s . 4013 .
( 7 ) Jfr . ovennaevnte dom i sag 730/79, praemis 23 og 24 .
( 8 ) Jfr . tallene i skrivelse fra GEPVP ( Groupement européen de Producteurs de Verre Plat ) til Kommissionen, se sidste spalte af tabellen paa s . 4 og den anden spalte i foerste tabel paa s . 6 . Af denne fremgaar, at der fandtes en overkapacitet paa mellem 20 og 25%, dvs . i forholdet mellem den saakaldte "saleable capacity" og de faktisk solgte produkter .
( 9 ) Jfr . navnlig dommene af 10 . juli 1986 i sagerne 234/84 og 40/85, Kongeriget Belgien mod Kommissionen ( Sml . hhv . s . 2263 og 2321 ).
( 10 ) Jfr . herved senest dom af 17 . november 1987 i de forenede sager 142 og 156/84, BAT m.fl . mod Kommissionen, se praemis 72 ( Sml . s . 4487 ).
( 11 ) Jfr . Raadets afgoerelse af 28 . februar 1984 om et europaeisk forsknings - og udviklingsprogram inden for informationsteknologi ( ESPRIT ) ( EFT L 67 af 9.3.1984, s . 54 ).
( 12 ) Jfr . Den 20 . Almindelige Beretning om De Europaeiske Faellesskabers Virksomhed, 1986, s . 184 og 187 ff ., punkt 403 .
Full & Egal Universal Law Academy