Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Naervaerende traktatbrudssag vedroerer bestemmelserne i den italienske lovgivning - artikel 10 i dekret nr . 633 udstedt af Republikkens praesident den 26 . oktober 1972, som affattet ved dekret nr . 24 udstedt af Republikkens praesident den 29 . januar 1979, sammenholdt med artikel 99 i kongeligt dekret nr . 1265 af 27 . juli 1934 - hvorefter tjenesteydelser praesteret af dyrlaeger under udoevelsen af deres erhverv er fritaget for moms .
2 . Ifoelge Kommissionen er denne fritagelse i strid med Raadets sjette momsdirektiv af 17 . maj 1977 ( 77/388/EOEF ) ( 1 ), navnlig bestemmelserne i artikel 2 .
3 . Tvisten vedroerer i det vaesentlige fortolkningen af artikel 13, afsnit A, stk . 1, litra c ), i det naevnte direktiv, som bestemmer, at medlemsstaterne fritager "behandling af personer som et led i udoevelse af laegegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af den paagaeldende medlemsstat" for moms ( i den italienske version : "le prestazioni mediche effettuate nell' esercizio delle professioni mediche e paramediche quali sono definite dagli Stati membri interssati ").
4 . Under den administrative fase i sagen og under selve retsmoedet har Den Italienske Republiks regering redegjort for, hvorfor den mente at kunne fritage dyrlaegers tjenesteydelser i medfoer af de naevnte bestemmelser .
5 . Kommissionen, som tvaertimod er af den opfattelse, at den omhandlede fritagelse kun omfatter behandling af personer, indledte den i Traktatens artikel 169 fastsatte procedure, idet den fremfoerte fire argumenter, som er sammenfattet i retsmoederapporten .
6 . Det maa erkendes, at Kommissionens standpunkt er velbegrundet .
7 . Sjette direktivs artikel 2 indeholder en generel bestemmelse, hvorefter "... tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab" paalaegges mervaerdiafgift .
8 . Artikel 4, stk . 1, bestemmer, at som afgiftspligtig person anses "enhver, der selvstaendigt og uanset stedet udoever en af de i stk . 2 naevnte former for oekonomisk virksomhed uanset formaalet med eller resultatet af den paagaeldende virksomhed ". Disse former for virksomhed omfatter alle former for virksomhed som "tjenesteyder, herunder ... virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv ".
9 . Disse bestemmelser er udtryk for det generelle princip, der er gaeldende for faellesskabsmomsens opbygning, og som er udtrykt i betragtningerne til det foerste og det sjette direktiv .
10 . I henhold til femte betragtning til foerste direktiv ( 2 ) "(( opnaas )) det mest enkle og mest neutrale mervaerdiafgiftssystem ..., naar afgiften opkraeves saa generelt som muligt, og naar dens anvendelsesomraade omfatter samtlige produktions - og fordelingsled samt tjenesteydelsesomraadet ".
11 . En generel og ensartet anvendelse af momsen paa de afgiftspligtige transaktioner er derfor absolut noedvendige, for at formaalet med afgiften kan naas; den sikrer neutralitet i afgiftsbehandlingen af transaktioner inden for Faellesmarkedet og internationalt og sikrer, at anvendelsen af afgiften bliver enkel og oekonomisk effektiv, og den muliggoer desuden, at afgiften kan tjene som ensartet grundlag ved beregningen af Faellesskabets egne indtaegter ( 3 ).
12 . I den forbindelse hedder det i den fjerde betragtning til det andet direktiv ( 4 ), at "for at systemet kan blive enkelt og neutralt anvendt og for at den normale afgiftsats kan holdes inden for rimelige graenser, maa saerordninger og undtagelsesforanstaltninger begraenses ".
13 . Det er paa denne baggrund, at der ved sjette direktiv blev indfoert et ensartet beskatningsgrundlag for momsen i alle medlemsstaterne og lagt vaegt paa, at afgiften generaliseres saa meget som muligt .
14 . Ved sjette direktiv blev der navnlig etableret en faelles liste over fritagelser "med henblik paa en sammenlignelig opkraevning af de egne indtaegter i samtlige medlemsstater" ( ellevte betragtning ).
15 . Domstolens praksis vidner om, at Domstolen ikke har villet anerkende en udvidende fortolkning af de i direktivet fastsatte fritagelser, naar der ikke er anfoert fortolkningsholdepunkter for at gaa ud over det, der foelger af ordlyden af de bestemmelser, hvori fritagelserne er fastsat, navnlig artikel 13 ( 5 ).
16 . For saa vidt angaar fritagelsen i artikel 13, afsnit A, stk . 1, litra c ), som er naervaerende sags genstand, maa der tillaegges de udtryk, faellesskabslovgiver har anvendt, en ensartet betydning, uanset henvisningen til de betingelser, der er fastsat af medlemsstaterne, idet man ellers ville fravige formaalet med bestemmelserne, som er "paa ensartet maade og med faellesskabsretlige regler at fastsaette beregningsgrundlaget for mervaerdiafgiften" ( 6 ).
17 . Eftersom ingen af direktivets bestemmelser definerer, hvad der skal forstaas ved "behandling af personer som et led i udoevelse af laegegerning og dertil knyttede erhverv", maa man se paa den betydning, udtrykket har i daglig tale . I daglig tale omfatter laegegerning eller behandling af personer imidlertid ikke dyrlaegers virksomhed, men kun behandling af personer foretaget af laeger, og man maa ikke blande begrebet laegegerning eller laegelig virksomhed sammen med "virksomhed inden for sundhedssektoren" under ét, som nemlig ogsaa generelt betragtet kan omfatte dyrlaegers virksomhed .
18 . Dette er den fortolkning, som under alle omstaendigheder maa anlaegges, naar henses til den italienske version af sjette direktiv - som taler om "prestazioni mediche" og "professioni mediche" - medmindre materielle hensyn paabyder en anden fortolkning .
19 . Ikke blot foreligger der ikke saadanne hensyn, men desuden stoetter alle de fortolkningsmomenter, der kan anfoeres, Kommissionens konklusion .
20 . Dette gaelder saaledes, naar man sammenligner den italienske version med den tyske, den danske, den franske og den nederlandske version, som udtrykkeligt bekraefter, at man ikke har villet gaa ud over den betydning, der i almindelighed tillaegges de naevnte udtryk, idet disse versioner henviser til behandling af personer .
21 . Placeringen af afsnittet om den omtvistede fritagelse - mellem afsnittet vedroerende hospitalsbehandling og pleje udfoert af offentligretlige organer, eller af hospitaler eller centre for laegebehandling og afsnittet vedroerende levering af organer, blod og maelk fra mennesker - synes ( som Kommissionen ogsaa har understreget ) at bekraefte, at det, man har haft i tankerne, er forskellige former for virksomhed med en saerlig social og menneskelig dimension i forbindelse med menneskers sundhed ( 7 ).
22 . Samme fortolkning foelger modsaetningsvis af bestemmelsen i artikel 28, stk . 3, litra b ), sammenholdt med bilag F, nr . 9, som Kommissionen har paaberaabt sig . Artikel 28 fastsaetter nemlig en overgangsordning, som goer det muligt for medlemsstaterne fortsat at fritage visse transaktioner i en vis periode, som i princippet er begraenset, hvis disse fritagelser allerede var gaeldende, da direktivet traadte i kraft ( de to parter har indroemmet, at dette ikke var tilfaeldet i Italien med hensyn til dyrlaegers virksomhed ); med hensyn til artikel 13, afsnit A, staar vi derimod over for en liste over fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse, som stadig gaelder, og som medlemsstaterne skal overholde uden tidsbegraensning .
23 . Eftersom dyrlaegers virksomhed udtrykkeligt er omfattet af overgangsordningen i artikel 28, kan den almindelige fritagelsesordning i artikel 13 ikke samtidig finde anvendelse herpaa .
24 . Bestemmelsen i artikel 13, afsnit A, stk . 1, litra c ), maa derfor fortolkes saaledes, at den kun omfatter behandling af personer som et led i udoevelse af laegegerning, og ikke behandling af dyr, foretaget af dyrlaeger .
25 . Den italienske regering erkendte i oevrigt til sidst, at dens standpunkt var baseret paa en fejlagtig fortolkning af direktivet . Derfor afstod den fra at goere indsigelse mod Kommissionens klagepunkt og meddelte i svarskriftet, at den havde til hensigt at aendre lovgivningen, saaledes at dyrlaegers tjenesteydelser blev belagt med moms .
26 . Da denne aendring af lovgivningen ikke er sket i rette tid, maa Domstolen tage Kommissionens paastand til foelge og statuere, at Den Italienske Republik ikke har overholdt sine forpligtelser samt tilpligte den at betale sagens omkostninger .
(*) Oversat fra portugisisk .
( 1 ) EFT L 145 af 13.6.1977, s . 1 .
( 2 ) Raadets direktiv 67/227/EOEF af 11 . april 1967 ( EFT 1967, s . 12 ).
( 3 ) Jeg har givet en udfoerligere redegoerelse for hele momssystemet i mit forslag til afgoerelse i de forenede sager 138 og 139/86, Direct Cosmetics, fremsat i retsmoedet den 27 . januar 1988 .
( 4 ) Raadets direktiv 67/228/EOEF af 11 . april 1967 ( EFT 1967, s . 14 ).
( 5 ) Jfr . dom af 11 . juli 1985 i sag 107/84, Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland, Sml . s . 2655, 2669, praemis 20 .
( 6 ) Dom af 14 . maj 1985 i sag 139/84, Van Dijk' s Boekhuis, Sml . s . 1405, 1418, praemis 19 .
( 7 ) Det er denne opfattelse, som ligger til grund for praemisserne i dommen af 23 . februar 1988 i sag 353/85, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml . s . 0000, praemisserne 32 og 33 .
Full & Egal Universal Law Academy