EUR-Lex -  61987CC0126 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Darmon fremsat den 28. februar 1989. - SERGIO DEL PLATO MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - TJENESTEMAEND - AFSLAG PAA ANSOEGNING OM AT DELTAGE I INTERN UDVAELGELSESPROEVE. - SAG 126/87.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

1 . Denne sag, der er anlagt af Sergio Del Plato, vedroerer hovedsagelig betingelserne for, at ansaettelsesmyndigheden kan se bort fra mulighederne for intern forfremmelse og i stedet foretage eksterne ansaettelser i ledige stillinger i de videnskabelige og tekniske tjenestegrupper .

2 . Sagsoegeren, der har en universitetseksamen i arkitektur, er tjenestemand ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber og goer tjeneste ved Det Faelles Forskningscenter i Ispra . Dér har han arbejdet siden 1967 og er nu indplaceret i loenklasse B 3 i de videnskabelige og tekniske tjenestegrupper .

3 . Domstolen har allerede tidligere beskaeftiget sig med hans resultatloese forsoeg paa at overgaa til kategori A i forbindelse med nogle sager, hvorved han og hans kollegaer indbragte afslag paa at blive opfoert paa en liste over ansatte, som ansaas for egnede til at komme i betragtning ved en beslutning om aendring af kategori ( 1 ).

4 . De faktiske forhold, der er af interesse for den foreliggende sag, kan sammenfattes saaledes :

Efter at stillingen som chef for den tjenestegren, hvor Del Plato er ansat, var opslaaet ledig, indgav han sin ansoegning den 29 . april 1986 . Samme dag blev hans ansoegning mundtligt afvist af en ansat i "ansoegningskontoret ". Den 30 . april 1986 indgav sagsoegeren paa ny ansoegning, denne gang ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis .

Da Kommissionen undlod at fremkomme med nogen form for besvarelse, indgav Del Plato den 9 . september 1986 en klage, som blev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 11 . september 1986 . I mellemtiden var det fremgaaet af en ny fortegnelse over Kommissionens tjenestegrene, at Friedemann Timm var blevet udnaevnt i den ledige stilling .

- Kommissionen afviste klagen ved en skrivelse af 9 . april 1987 .

5 . Den 10 . april 1987 anlagde Del Plato sag ved Domstolen med paastand om :

- at afvisningen af hans ansoegning annulleres,

- at Friedemann Timm' s ansaettelse annulleres,

- at det stiltiende afslag paa hans tidligere klage annulleres

og subsidiaert,

- at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning .

6 . Kommissionen har gjort en raekke formalitetsindsigelser gaeldende over for staevningen . Dette er sket paa et tidspunkt, hvor Kommissionen allerede har indgivet svarskrift om sagens realitet, og hvor sagsoegeren har indgivet replik . Kommissionen har praeciseret, at disse indsigelser kan goeres gaeldende paa ethvert tidspunkt under sagens behandling, idet de vedroerer fristerne for sagens anlaeg, der er ufravigelige . Det er korrekt, at soegsmaalsfristerne er tillagt en saadan karakter efter Domstolens faste praksis ( 2 ).

7 . En gennemgang af formalitetsindsigelserne viser imidlertid, at mens den foerste faktisk vedroerer soegsmaalsfristen, idet annullationspaastanden kraeves afvist som foelge af, at den er gjort gaeldende for sent, vedroerer de tre oevrige indsigelser andre forhold, nemlig dels at sagsoegeren savner retlig interesse, dels at den omtvistede akt ikke kan indbringes for retten, dels at der ikke er indgivet en forudgaaende klage . Procesreglementets artikel 42, stk . 2, foreskriver, at nye soegsmaalsgrunde og indsigelser ikke maa fremfoeres under sagens behandling, medmindre disse stoettes paa retlige eller faktiske omstaendigheder, som er kommet frem under den skriftlige forhandling . Domstolen kan dog ifoelge procesreglementets artikel 92 til enhver tid af egen drift efterproeve, om sagen skal afvises paa grund af ufravigelige procesforudsaetninger .

8 . Med hensyn til formalitetsspoergsmaalet har sagsoegeren overladt afgoerelsen til Domstolens skoen .

9 . I Domstolens praksis er der allerede taget stilling til disse vanskeligheder . Under anvendelse af procesreglementets artikel 92, stk . 2, har Domstolen i foelgende tilfaelde af egen drift afvist sagen, fordi ufravigelige procesforudsaetninger ikke var til stede :

- manglende soegsmaalsinteresse ( 3 ),

- ingen forudgaaende klage eller forskriftsmaessigt gennemfoert klageprocedure ( 4 ),

- ingen akt, der indeholder et klagepunkt imod sagsoegeren ( 5 ),

- sagen er allerede paadoemt ( 6 )

- sagsoegeren er ikke umiddelbart og individuelt beroert af en retsakt ( 7 ),

- og endelig - som naevnt - at fristen for at anlaegge sag er udloebet ( 8 ).

10 . Som jeg ser denne retspraksis, giver den anledning til at sondre mellem procesforudsaetninger, der ikke er ufravigelige og derfor kun kan goeres gaeldende under den indledende del af sagen, og ufravigelige procesforudsaetninger, som Domstolen naar som helst kan paase ex officio i henhold til procesreglementets artikel 92, stk . 2 . Disse procesforudsaetninger kan ogsaa goeres gaeldende af parterne paa ethvert tidspunkt under sagens behandling . Det ses ikke, hvorfor en ufravigelig procesforudsaetning, der stadig kan paases af Domstolen, ikke laengere skulle kunne goeres gaeldende af parterne, der jo foruden Domstolen er interesseret i, at ufravigelige regler iagttages . Denne loesning synes paa samme tid at tilgodese hensynet til overholdelsen af de ufravigelige regler og beskyttelsen af retten til kontradiktion .

11 . Under alle omstaendigheder kan de indsigelser, som Kommissionen har gjort gaeldende i denne sag, klart tages under paadoemmelse . Som jeg netop har omtalt, har Domstolen anset manglende soegsmaalsinteresse samt det forhold, at den omtvistede akt ikke kan indbringes for Domstolen, og at der ikke er indgivet en forudgaaende klage, for at vaere ufravigelige procesforudsaetninger . Jeg vil derfor nu undersoege, om disse indsigelser kan tages til foelge .

12 . Den foerste indsigelse, der er gjort gaeldende, vedroerer sagsoegerens paastand om annullation af afslaget paa hans ansoegning . Kommissionen paapeger for det foerste, at tvisten ikke har nogen sammenhaeng med de forudgaaende omstaendigheder, idet sagsoegeren har anmodet om en forfremmelse og ikke om at deltage i en intern udvaelgelsesproeve . For det andet blev den administrative klage af 11 . september 1986 indgivet efter firemaanedersfristens udloeb, da ansoegningen den 29 . april 1985 samme dag var blevet afvist af den kompetente afdeling . Som foelge heraf var den stiltiende afvisning af hans klage kun en bekraeftelse paa det foerste afslag og kan derfor ikke indbringes for Domstolen .

13 . Den foerste del af indsigelsen synes ikke at kunne tages til foelge . I staevningen anmodes Domstolen om at annullere et afslag paa at deltage i en intern udvaelgelsesproeve, men ansoegningen, der findes som bilag til staevningen, henviser til vedtaegtens artikel 29, stk . 1, litra a ), dvs . forfremmelses/forflyttelsesproceduren . Kommissionen har i oevrigt aldrig gennemfoert en intern udvaelgelsesproeve . Det, sagsoegeren i realiteten kritiserer, er sagsoegtes afslag paa at tilbyde ham en forfremmelse/forflyttelse, uanset han ikke er opfoert paa listen over personer, der er fundet egnede til at udfoere arbejdsopgaver under kategori A, idet han mener, at Kommissionen kan fravige listen . Naar der er opstaaet en diskussion om et afslag paa at deltage i en udvaelgelsesprocedure, skyldes det, at sagsoegeren haevder, at vedtaegtens artikel 29 i sin helhed forpligtede Kommissionen til foerst at undersoege mulighederne for forfremmelse og forflyttelse inden for institutionen, og til dernaest, inden ivaerksaettelsen af en saerlig ansaettelsesprocedure, at undersoege mulighederne for gennemfoerelse af en udvaelgelsesproeve inden for institutionen, dvs . en proeve sagsoegeren netop mente at kunne deltage i . Kommissionens afslag paa at tage sagsoegerens ansoegning i betragtning stoettes paa den ene side paa, at sagsoegeren ikke er opfoert paa egnethedslisten til stillinger i kategori A, og paa den anden side paa, at vedtaegtens artikel 29 ikke finder anvendelse paa midlertidigt ansatte . Der synes derfor at vaere fuld sammenhaeng mellem tvisten og de forudgaaende forhold .

14 . Den anden del af indsigelsen kan kun tages til foelge, hvis det forudsaettes, at der blev givet sagsoegeren et udtrykkeligt afslag den 29 . april 1986 . Hvis dette forudsaettes, vil den forudgaaende klage af 11 . september 1986 klart vaere indgivet efter fristens udloeb . Dette stiltiende afslag, der opstod efter udloebet af firemaanedersfristen, vil da kun vaere en bekraeftelse af det udtrykkelige afslag, der blev givet den 29 . april 1985 .

15 . Men hvordan forholdt det sig egentlig? Sagsoegeren afleverede den 29 . april 1985 sin ansoegning til en ansat paa vedkommende kontor, der afslog den uden begrundelse . Dagen efter sendte han sin ansoegning ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis . Jeg mener ikke, at det mundtlige afslag kan betragtes som en afgoerelse fra ansaettelsesmyndigheden i vedtaegtens artikel 90' s forstand . Det drejer sig kun om en rent faktisk handling, der ikke er udtrykt skriftligt, ikke er begrundet og ikke er foretaget af ansaettelsesmyndigheden .

16 . Derfor maa ansoegningen af 30 . april 1986 anses for at vaere stiltiende afslaaet efter udloebet af en frist paa fire maaneder i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 1, dvs . den 30 . august 1986 . Sagsoegeren indgav sin administrative klage den 11 . september 1986 inden for fristen paa tre maaneder i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 2 . Ogsaa klagen blev stiltiende afslaaet den 11 . januar 1987, og der blev givet et udtrykkeligt afslag den 9 . april 1987 fremsendt som brev til klageren ad tjenestevejen . Staevning blev udtaget, foer fristen for at anlaegge sag udloeb den 10 . april 1987 .

17 . Den foerste indsigelse kan saaledes ikke tages til foelge paa nogen af de to punkter .

18 . Den anden indsigelse vedroerer udnaevnelsen af Friedemann Timm . Det drejer sig her om at faa klarlagt, om sagsoegeren har en retlig interesse i at faa udnaevnelsen annulleret, naar han ifoelge Kommissionen ikke selv kunne komme i betragtning . Jeg foreslaar Domstolen at behandle denne indsigelse sammen med realitetsspoergsmaalet, da afgoerelsen i vidt omfang beror paa den afgoerelse, der traeffes med hensyn til paastanden om annullation af afslaget paa sagsoegerens ansoegning .

19 . Den tredje formalitetsindsigelse vedroerer paastanden om annullation af det stiltiende afslag paa sagsoegerens klage . Kommissionen henviser til Domstolens dom i Plug-sagen, hvorefter

"enhver afvisning, hvad enten den er stiltiende eller udtrykkelig, hvis den er klar og enkel, kun bekraefter den akt eller undladelse, hvorover sagsoegeren goer indsigelse og ikke isoleret betragtet udgoer en akt, som kan anfaegtes" ( 9 ).

20 . Domstolen har imidlertid i dom af 19 . januar 1984 i Andersen-sagen udtalt foelgende :

"Da det fremgaar af reglerne for tjenestemaendenes klageadgang, at en administrativ klage altid skal gaa forud for et eventuelt sagsanlaeg, kan det ikke naegtes, at sagsoegerne har interesse i at paastaa annullation af afvisningen af deres klage samtidig med annullation af den akt, som indeholder et klagepunkt mod dem, uanset den konkrete virkning af annullationen af en saadan afgoerelse i det enkelte tilfaelde" ( 10 ).

21 . Domstolens nyere praksis er endnu klarere . Saaledes har Domstolen i dom af 17 . januar 1989 i Vainker-sagen udtalt foelgende :

"Den administrative klage og ansaettelsesmyndighedens udtrykkelige eller stiltiende afvisning heraf er saaledes en integrerende del af en sammensat procedure . Under disse forhold medfoerer et soegsmaal ved Domstolen, selv om det formelt er rettet mod afvisningen af tjenestemandens klage, at Domstolen ogsaa maa proeve den akt, der indeholder et klagepunkt, som har vaeret genstand for klagen" ( 11 ).

22 . Domstolen har i dom af 26 . januar 1986 i Koutchoumoff-sagen benyttet samme loesning ved at anfoere :

"Efter vedtaegtens opbygning skal tjenestemanden saaledes foerst indgive klage over den beslutning, som anfaegtes, og under sagen ved Domstolen anfaegte den beslutning, hvorved klagen afvises . Sagen kan fremmes til realitetsbehandling, uanset om den alene vedroerer den foerst anfaegtede beslutning, om den vedroerer afvisningen af klagen, eller om den vedroerer begge disse beslutninger i forening" ( 12 ).

23 . Endelig har Domstolen anlagt samme holdning i dom af 2 . februar 1989 i Bossi-sagen ( 13 ).

24 . Jeg foreslaar derfor Domstolen, at den foelger denne seneste praksis ved at admittere sagen, saaledes som den er anlagt til proevelse af det stiltiende afslag paa den forudgaaende klage .

25 . Den fjerde indsigelse goeres gaeldende mod den subsidiaere erstatningspaastand, dels under henvisning til at paastanden ikke har vaeret genstand for en forudgaaende klage, dels at en afvisning af annullationspaastanden maa medfoere afvisning af erstatningspaastanden, da de to paastande er naert forbundne . Hermed henvises der paa begge punkter til Domstolens faste praksis . Domstolen har nemlig flere gange udtalt, at

"den tjenestemand, som har valgt at indgive forudgaaende klage (( kan )) for Domstolen ... kun fremlaegge paastande, som har samme genstand som de i klagen anfoerte" ( 14 ).

26 . Jeg havde lejlighed til i mit forslag til afgoerelse i Bossi-sagen ( 15 ) at fremsaette mine bemaerkninger til begrebet "samme genstand ". Domstolens praksis for erstatningspaastande, der foerst ved sagsanlaegget for Domstolen foejes til annullationspaastandene, som alene har vaeret genstand for den forudgaaende klage, syntes paa davaerende tidspunkt ikke at vaere endeligt fastlagt .

27 . Domstolen har nu loest disse vanskeligheder i sin dom i Bossi-sagen, hvor det statueredes, at

"En tjenestemands klage over ikke at vaere optaget paa en liste, der er udarbejdet som led i en forfremmelsesprocedure, er en opfordring til ansaettelsesmyndigheden om at fjerne den paaberaabte ulovlighed og traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at stille klageren i den situation, han ville have vaeret i, hvis ulovligheden ikke var begaaet . Saadanne foranstaltninger maa noedvendigvis medfoere opretning for det tab, klageren kan have lidt som foelge af den paaklagede ulovlighed, og som vedtagelsen af en ny lovlig retsakt ikke afhjaelper" ( 16 ).

28 . Denne indsigelses foerste led boer saaledes ikke tages til foelge .

29 . Afgoerelsen vedroerende indsigelsens andet led er naert knyttet til, om annullationspaastanden admitteres . Domstolen har forlaengst udtalt, at

"afvisning af et annullationssoegsmaal medfoerer afvisning af et erstatningssoegsmaal, der er naert forbundet med annullationssoegsmaalet" ( 17 ).

I det omfang, jeg foreslaar Domstolen at admittere annullationspaastanden, foerer det mig helt naturligt til ogsaa at foreslaa, at erstatningspaastanden admitteres .

30 . Efter disse lange udredninger, der skyldes den store omhu, Kommissionen har lagt for dagen i forbindelse med formalitetsindsigelserne, vil jeg nu gaa over til at behandle sagens realitet .

31 . Der er nedlagt fire paastande, men det fremgaar umiddelbart, at udfaldet af den foerste, annullationspaastanden, naesten fuldt ud er bestemmende for udfaldet af de tre oevrige . Hvis Domstolen ikke giver medhold i paastanden om annullation af afslaget paa Del Platos ansoegning, foelger det af dens faste praksis ( 18 ), at Del Plato ikke har en retlig interesse i, at F . Timms udnaevnelse annulleres, da han ikke - jeg vil naesten sige ikke laengere - kan komme i betragtning til at blive udnaevnt i stillingen . Tilsvarende maa det gaelde, at paastanden om annullation af det stiltiende afslag paa hans ansoegning maa bedoemmes paa samme maade som den principale paastand om annullation af afslaget paa ansoegningen . Endelig kan der ikke gives medhold i erstatningspaastanden, hvis det statueres, at ansaettelsesmyndigheden lovligt kunne afslaa Del Platos ansoegning .

32 . Jeg vil derfor foerst beskaeftige mig med paastanden om annullation af afslaget paa ansoegningen . I denne forbindelse vil jeg omtale nogle retlige spoergsmaal, som Domstolen tog stilling til i dommen af 10 . december 1987 ( 19 ), og som udgoer baggrunden for denne sag .

33 . I dommen statueredes det dels, at vedtaegtens artikel 45, stk . 1, kun omfatter forfremmelse inden for samme tjenestegruppe eller kategori og ikke finder anvendelse paa overgang fra en kategori til en anden, dels at bestemmelserne i vedtaegtens artikel 45, stk . 2, der foreskriver, at overgang fra en kategori til en anden kun kan ske paa grundlag af en udvaelgelsesproeve, i medfoer af artikel 98, stk . 2, ikke finder anvendelse paa tjenestemaend, der paa det nukleare omraade beklaeder en stilling, der kraever viden paa det videnskabelige og tekniske omraade, og som afloennes over forsknings - og investeringsbudgettet . Domstolen udledte heraf, at ansaettelsesmyndigheden kunne bestemme, at videnskabelige og tekniske tjenestemaend kunne overgaa til en hoejere kategori uden afholdelse af en udvaelgelsesproeve, men at den ogsaa kunne vaelge at foelge en saerlig procedure, der tog udgangspunkt i udvaelgelsesproceduren, men som paa flere punkter adskilte sig fra den . Kommissionen fastsatte en saadan den 3 . juni 1983 under betegnelsen "De naermere procedureregler forud for beslutninger om aendring af kategori fra B til A for tjenestemaend og midlertidigt ansatte i de videnskabelige eller tekniske tjenestegrupper" ( 20 ).

34 . "De naermere procedureregler", som Domstolen fandt var lovlige, foreskriver en udvaelgelsesprocedure, der foretages af et ad hoc-udvalg, som udarbejder en liste over tjenestemaend, der er egnede til eventuelt at overgaa til kategori A . Domstolen frifandt i sin dom sagsoegte for Del Platos paastand om annullation af afslaget paa at opfoere ham paa egnethedslisten .

35 . Sagsoegeren har taget dommen til efterretning, idet han nu i det vaesentlige goer gaeldende :

a ) at hans ansoegning burde have vaeret taget i betragtning, da det ikke er obligatorisk at gennemfoere en udvaelgelsesproeve, for at videnskabelige eller tekniske tjenestemaend kan overgaa fra kategori B til A, og da ansaettelsesmyndigheden kan fravige egnethedslisten til stillinger i kategori A;

b ) at Kommissionen har tilsidesat vedtaegtens artikel 29, stk . 1, ved ikke at undersoege mulighederne for at gennemfoere en intern udvaelgelsesproeve;

c ) at Kommissionen har tilsidesat vedtaegtens artikel 29, stk . 2, ved at gennemfoere en ekstern udvaelgelsesproeve, uanset at artiklen kun hjemler dette i undtagelsestilfaelde;

d ) at Kommissionen har tilsidesat vedtaegtens artikel 29, stk . 1, andet led, idet der ikke maa tages skridt til at oprette en ansaettelsesreserve, foer der er truffet afgoerelse om at anvende proceduren for interne udvaelgelsesproever .

36 . Jeg vil straks goere Domstolen opmaerksom paa, at jeg ikke mener, at der kan gives medhold i disse soegsmaalsgrunde .

37 . For saa vidt angaar den foerste soegsmaalsgrund, er det korrekt, at Kommissionen havde kunnet ansaette Del Plato i den paagaeldende stilling, selv om han ikke var opfoert paa egnethedslisten til kategori A, for saa vidt den maatte finde, at der var objektive grunde til at antage, at han havde de noedvendige kvalifikationer til at blive udnaevnt i den ledige stilling .

38 . Kommissionen er nemlig ikke fuldstaendig bundet af "de naermere procedureregler", som den har udstedt . Den kunne udmaerket vaelge en tjenestemand, der ikke var opfoert paa egnethedslisten, hvis der forelaa objektive grunde til at goere det . Med hensyn til dette spoergsmaal har Domstolen udtalt, at :

"selv om et internt direktiv ikke kan betragtes som en retsregel, som administrationen i alle tilfaelde skal overholde, indeholder det dog retningslinjer for administrationens praksis, som denne ikke kan tilsidesaette uden begrundelse, idet principperne om den ligelige behandling ellers ville blive kraenket" ( 21 ).

39 . Kommissionen raader dog i denne forbindelse over et skoen, og Domstolen har kun befoejelse til at efterproeve, at der ikke ved skoensudoevelsen er begaaet en aabenbar fejl eller, hvilket ikke er paaberaabt i sagen, magtfordrejning . Det fremgaar i den forbindelse af Domstolens faste praksis, at :

"der (( tilkommer )) ansaettelsesmyndigheden et skoen vedroerende alle de omstaendigheder, som kan have betydning for anerkendelsen af den ansattes forudgaaende erfaringer, saavel med hensyn til disses art og omfang som deres stoerre og mindre relevans for den paagaeldende stillings arbejdsopgaver" ( 22 ).

40 . Sagsoegeren har gjort gaeldende, at han havde de fornoedne kvalifikationer til den paagaeldende stilling, da han allerede havde vaeret konstitueret i stillingen .

41 . Vedroerende dette spoergsmaal har Domstolen allerede praeciseret, at :

"(( selv )) om det ikke ... kan forlanges af en tjenestemand, at han udfoerer arbejde paa et niveau, der ligger over hans loenklasse, undtagen midlertidigt, er det forhold, at tjenestemanden accepterer at udfoere saadant arbejde, et moment, der skal tages i betragtning med henblik paa forfremmelse, men det giver ikke den paagaeldende et krav paa at blive omplaceret" ( 23 ).

42 . I den foreliggende sag har sagsoegeren ikke foert noget bevis for, at Kommissionen skulle have begaaet en aabenbar fejl ved sin skoensbefoejelse . Jeg mener derfor ikke, at der kan gives medhold i den foerste soegsmaalsgrund .

43 . Den anden, tredje og fjerde soegsmaalsgrund forudsaetter, at vedtaegtens artikel 29 finder anvendelse paa den forelagte situation .

44 . Kommissionen har i sit svarskrift anfoert, at de videnskabelige og tekniske tjenestemaend hovedsagelig ansaettes som midlertidigt ansatte, og at vedtaegtens artikel 29, der findes i afsnit III om "Tjenestemandskarrieren", derfor ikke finder anvendelse paa sagen . Det er korrekt, at vedtaegtens artikel 1 definerer tjenestemaend i Faellesskaberne som enhver, der er ansat i en fast stilling i en af Faellesskabernes institutioner . Desuden findes der i vedtaegtens anden del saerlige bestemmelser for midlertidigt ansatte ( artiklerne 1-50 a ), hvorefter visse af tjenestemandsvedtaegtens bestemmelser finder analog anvendelse . Vedtaegtens artikel 29 er ikke blandt disse artikler . Jeg mener derfor ikke, at artikel 29 finder anvendelse paa en midlertidig ansat .

45 . I oevrigt er den af sagsoegeren paaberaabte retspraksis om artikel 29 ikke relevant :

- Van Belle-dommen ( 24 ) omhandler det forhold, at en ansoeger, der allerede er tjenestemand, ikke maa udelukkes fra at deltage i en anden ansaettelsesprocedure end en udvaelgelsesproeve med henblik paa besaettelse af en tjenestemandsstilling;

- Erik van der Stijl-dommen ( 25 ) fastslaar blot, at den saerlige ansaettelsesprocedure i henhold til artikel 29, stk . 2, kun kan anvendes i undtagelsestilfaelde .

I begge sager drejer det sig om at besaette tjenestemandsstillinger .

46 . Det skal endvidere bemaerkes, at selv om Domstolen maatte finde artikel 29 analogt anvendelig, er det allerede anerkendt i retspraksis, at ansaettelsesmyndigheden, allerede fra procedurens begyndelse, har et vidt skoen med hensyn til at undersoege mulighederne for at besaette stillingen internt eller med en ansoeger udefra ( 26 ).

47 . De fire soegsmaalsgrunde, som er fremfoert til stoette for sagsoegerens paastand om annullation af afslaget paa hans ansoegning, mener jeg derfor ikke kan tages til foelge .

48 . Som jeg allerede har anfoert, medfoerer frifindelse af sagsoegeren for den foerste annullationspaastand, at paastanden om annullation af F . Timms udnaevnelse afvises, og at paastanden om annullation af det stiltiende afslag paa den forudgaaende klage samt erstatningspaastanden ikke kan tages til foelge .

49 . Jeg skal derfor foreslaa Domstolen at traeffe foelgende afgoerelse :

1 ) de af Kommissionen fremfoerte formalitetsindsigelser med hensyn til paastandene om annullation af afslaget paa Del Platos ansoegning, om annullation af det stiltiende afslag paa den forudgaaende klage og om erstatning tages ikke til foelge,

2 ) Kommissonen frifindes for de tre naevnte paastande, og

3 ) paastanden om annullation af F . Timms udnaevnelse afvises,

4 ) Del Plato betaler sagens omkostninger, bortset fra Kommissionens udgifter, som denne selv maa baere i henhold til procesreglementets artikel 70 .

( 1 ) De forenede sager 181-184/86, Sergio Del Plato m.fl ., dom af af 10 . december 1987, Sml . s . 4991 .

( 2 ) Sag 227/83, Moussis, dom af 12 . juli 1984, Sml . s . 3133, praemis 12 . Se tilsvarende sag 108/79, Belfiore, dom af 5 . juni 1980, Sml . s . 1769, praemis 3; sag 122 og 123/79, Schiavo, dom af 19 . februar 1981, Sml . s . 473, praemis 27; sag 232/85, Becker, dom af 13 . november 1986, Sml . s . 3401, praemis 8 .

( 3 ) Sag 108/86, Di Muro, kendelse af 7 . oktober 1987, Sml . s . 3933, praemis 10; sag 134/77, Vlachou, kendelse af 24 . september 1987, Sml . s . 3633, praemisserne 6-10; sag 19/85, Grégoire-Foulon, kendelse af 28 . november 1985, Sml . s . 3771, praenisserne 7-9 .

( 4 ) Sag 13/86, Bonkewitz-Lindner, kendelse af 18 . marts 1987, Sml . s . 1417, praemisserne 5-7; sag 16/86, Pertoldi, kendelse af 4 . juni 1987, Sml . s . 2409 .

( 5 ) Sag 248/86, Brueggemann, kendelse af 7 . oktober 1987, Sml . s . 3963, praemis 6 .

( 6 ) Sag 159 og 267/84, 12 og 264/85, Ainsworth m.fl ., kendelse af 1 . april 1987, Sml . s . 1579, praemisserne 3 og 4 .

( 7 ) Sag 297/83, Miljoepartiet "Les Verts", kendelse af 26 . september 1984, Sml . s . 3339, praemis 7; sag 216/83, Miljoepartiet "Les Verts", kendelse af 26 . september 1984, Sml . s . 3325, praemis 7 .

( 8 ) Sag 276/85, Cladakis, dom af 4 . februar 1987, Sml . s . 495, praemis 6; sag 371/85, Progoulis, kendelse af 16 . juni 1988, Sml . s . 3091, praemisserne 10 og 11; sag 349/85, Danmark mod Kommissionen, kendelse af 15 . oktober 1986, ikke trykt i Domssamlingen; sag 131/83, Vaupel, kendelse af 15 . marts 1984, EFT C 128 af 15.5.1984, praemis 5 .

( 9 ) Sag 191/81, dom af 9 . december 1982, Sml . s . 4229, praemis 13 .

( 10 ) Sag 260/80, Sml . s . 177, praemis 4 .

( 11 ) Sag 293/87, Sml . 1989, s . 23, praemis 8 .

( 12 ) Sag 224/87, Sml . 1989, s . 99, praemis 7 .

( 13 ) Sag 346/87, Sml . 1989, s . 303, praemisserne 9 og 10 .

( 14 ) Sag 242/85, Geist, dom af 20 . maj 1987, Sml . s . 2181, praemis 9 . Se tilsvarende sag 277/84, Jaensch, dom af 10 . december 1987, Sml . s . 4923, praemis 10 .

( 15 ) Sag 346/87, ovennaevnte dom, s . 313 .

( 16 ) Ovennaevnte dom, praemis 28 .

( 17 ) Sag 4/67, Collignon, dom af 12 . december 1967, Sml . 1965-1968, s . 415 .

( 18 ) Sag 111/83, Picciolo, dom af 30 . maj 1984, Sml . s . 2323, praemis 29; forenede sager 81-88/74, Marenco, dom af 29 . oktober 1975, Sml . s . 1287, praemisserne 6 og 7 .

( 19 ) Sagerne 181-184/84, Sergio Del Plato m.fl ., praemisserne 13 og 14 .

( 20 ) Meddelelser fra Administrationen nr . 409 af 24 . juni 1983 .

( 21 ) Sag 148/73, Couwage, dom af 30 . januar 1974, Sml . s . 81, praemis 12; se ogsaa sag 190/82, Blomefield, dom af 1 . december 1983, Sml . s . 3981, praemis 20; tilsvarende Sergio Del Plato m.fl ., praemis 10 .

( 22 ) Sag 280/85, Mazourakis, dom af 5 . februar 1987, praemis 5, Sml . s . 589; jfr . foernaevnte sag 190/82, Blomefield, praemis 26, og sag 17/83, Angelidis, dom af 12 . juli 1984, Sml . s . 2907, praemis 16 .

( 23 ) Sag 25/77, De Roubaix, dom af 11 . maj 1978, Sml . s . 1081, praemis 17, se ogsaa sag 28/72, Tontodonati, dom af 12 . juli 1973, Sml . s . 779, praemis 8 .

( 24 ) Sag 176/73, dom af 5 . december 1974, Sml . s . 1361 .

( 25 ) Sag 128/84, dom af 7 . oktober 1985, Sml . s . 3281 .

( 26 ) Sag 10/82, Mogensen, dom af 14 . juli 1983, Sml . s . 2397 .

Full & Egal Universal Law Academy