Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Ligesom Nashua Corporation og dettes datterselskaber, der er sagsoegere i sagerne C-133/87 og C-150/87, hoerer Gestetner-koncernen til kategorien Original Equipment Manufacturers ( herefter benaevnt "OEM-selskaber "), som Raadet i betragtning 8 til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 535/87 af 23 . februar 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan ( 1 ) ( herefter benaevnt "den endelige forordning ") definerer som "importoerer, der saelger disse varer i Faellesskabet under eget varemaerke ". Mens de fotokopieringsmaskiner ( herefter benaevnt "PPC"-maskiner ), der saelges under varemaerket Nashua, er fremstillet af Ricoh, fremstilles Gestetners maskiner af Mita Industrial Company Limited ( herefter benaevnt "Mita Japan "), en japansk producent, hvis PPC-maskiner i henhold til artikel 1 i den endelige forordning er belagt med en antidumpingtold paa 12,6 %.
2 . Gestetner paastaar principalt denne forordning annulleret, subsidiaert, at forordningen annulleres, for saa vidt som de af Mita Japan fremstillede PPC-maskiner herved paalaegges den naevnte told .
3 . Under Kommissionens undersoegelse fremsatte Gestetner ligesom Nashua et tilsagn, som Kommissionen imidlertid ikke accepterede . Gestetner paastaar tillige Kommissionens beslutning om dette afslag annulleret . Selskabet har derfor ogsaa anlagt sagen mod Kommissionen .
4 . Nogle af de anbringender og argumenter, som parterne har fremfoert i sagen her, er de samme som eller ligner dem, der er fremfoert i de forenede sager C-133/87 og C-150/87 . Andre, derimod, foejer yderligere til eller er nye . Jeg skal derfor i naervaerende forslag til afgoerelse i det vaesentlige koncentrere mig om bedoemmelsen af disse sidste, mens jeg med hensyn til de foerste blot skal henvise til, hvad jeg har anfoert herom i Nashua-sagerne .
5 . Til forskel fra Nashua har Gestetner ikke indbragt to soegsmaal mod henholdsvis Raadet og Kommissionen, men et enkelt soegsmaal, hvorunder Kommissionen kun beroeres af nogle paastande, Raadet derimod af alle . Gestetner har herved naermere anfoert, at mens Raadet er enesagsoegt, for saa vidt angaar paastanden om annullation af den endelige forordning, er paastanden om annullation af Kommissionens beslutning om afslag paa det tilbudte tilsagn rettet mod Kommissionen og Raadet, idet dette bekraeftede beslutningen med udstedelsen af den endelige forordning .
6 . Jeg skal her henvise til mit forslag til afgoerelse af d.d . i sagen Nashua Corporation mod Kommissionen, C-133/87 ( forenet med sagen Nashua Corporation mod Raadet, C-150/87 ), hvori jeg har anfoert, at et annullationssoegsmaal, hvis genstand er en kommissionsbeslutning om afslag paa et tilsagn, ikke kan admitteres . Jeg har i det naevnte forslag henvist til Domstolens kendelse af 11 . november 1987, Nashua mod Raadet og Kommissionen ( 150/87, Sml . s . 4421 ), hvorved Domstolen afviste Nashuas soegsmaal med paastand om annullation af Raadets forordning nr . 535/87, i det omfang, sagen tillige var anlagt mod Kommissionen . Domstolen udtalte i kendelsen, at Kommissionens beslutning om at afslaa et tilsagn er et led i Raadets beslutningsproces, der afsluttes med indfoerelsen af en endelig antidumpingtold . Det foelger heraf, at sagsoegeren maa henvises til at fremfoere sine klagepunkter mod kommissionsbeslutningen om afslag paa sagsoegerens tilsagn i forbindelse med paastanden om annullation af Raadets forordning om indfoerelse af denne told .
7 . Jeg skal foelgelig behandle disse klagepunkter senere i forbindelse med min stillingtagen til realitetsspoergsmaalene i sagen som anlagt mod Raadet . Foerst nogle bemaerkninger om formalitetsspoergsmaalet i sagen .
I - Formaliteten
8 . Ligesom i sag C-150/87 paastaar Raadet sagen afvist . I naervaerende sag foreligger der dog visse saerlige forhold vedroerende denne indsigelse, idet sagsoegeren ikke alene har nedlagt en principal, men ogsaa en subsidiaer paastand; endvidere har sagsoegeren til stoette for, at soegsmaalet kan admitteres, henvist til artikel 2 i den anfaegtede forordning, hvorefter "de beloeb, for hvilke der i henhold til forordning ( EOEF ) nr . 2640/86 ( 2 ) er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkraeves med en sats svarende til den endelige told for saa vidt angaar Mita og Toshiba, og med en sats svarende til den midlertidige told i alle andre tilfaelde ".
9 . For saa vidt angaar den principale paastand om annullation af den endelige forordning i sin helhed paastaar Raadet med rette afvisning, eftersom det foelger af Domstolens domme af 7 . maj 1987 i sagerne om "minikuglelejer" ( 240/84, 255/84, 256/84, 258/84 og 260/84 ), at en forordning, der fastsaetter forskellig antidumpingtold for en raekke erhvervsdrivende, alene beroerer den enkelte erhvervsdrivende, for saa vidt angaar de bestemmelser, der paalaegger denne en bestemt antidumpingtold og fastsaetter dennes stoerrelse, og ikke af de bestemmelser, der paalaegger andre virksomheder antidumpingtold .
10 . Ved den subsidiaere paastand paastaar sagsoegeren netop annullation af den endelige forordning, "for saa vidt som den indfoerer en antidumpingtold paa 12,6% for PPC-fotokopieringsmaskiner, der fremstilles af Mita ". Raadet paastaar denne paastand afvist med de samme argumenter som i Nashua-sagen, nemlig at sagsoegeren heller ikke i dette begraensede omfang er individuelt beroert af forordningen .
11 . Jeg foreslaar Domstolen at antage sagsoegerens subsidiaere paastand som egnet til paadoemmelse i realiteten af de grunde, som jeg har anfoert i mit forslag til afgoerelse af d.d . i sagen Nashua Corporation mod Raadet ( C-150/87 ).
12 . Sagsoegeren har anfoert endnu et argument, som Nashua ikke fremfoerte, nemlig at selskabet kan anfaegte den endelige forordning, fordi det hoerer til de importoerer, der har betalt eller stillet sikkerhed for den midlertidige told, der indfoertes ved forordning nr . 2640/86, og som i henhold til den endelige forordnings artikel 2, for saa vidt angaar Mitas produkter, opkraeves efter den endeligt fastsatte sats paa 12,6 %.
13 . Jeg skal i saa henseende blot bemaerke, at saafremt man ville acceptere denne begrundelse for at tage sagsoegerens soegsmaal under paakendelse, kunne sagsoegeren i det hoejeste faa paakendt de anbringender og argumenter, der vedroerer opkraevningen af den midlertidige told med de angivne satser ( 3 ). Saaledes har Gestetner imidlertid ikke anlagt sagen, idet alle dets anbringender er rettet mod indfoerelsen af den endelige told .
II - Realiteten
14 . Sagsoegeren har til stoette for paastanden om annullation af den endelige forordning anfoert fem anbringender, der henholdsvis vedroerer
- bestemmelsen af eksportprisen;
- sammenligningen af den normale vaerdi og eksportprisen;
- definitionen af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet;
- Faellesskabets interesse;
- afslaget paa sagsoegerens tilsagn .
1 . Bestemmelsen af eksportprisen
15 . Ifoelge sagsoegeren er den pris, som det betaler til Mita, "den pris, der faktisk er betalt for den vare, der saelges til eksport til Faellesskabet" i betydningen i artikel 2, stk . 8, litra a ), i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 af 23 . juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( 4 ) ( herefter benaevnt "grundforordningen "). Eftersom sagsoegeren er helt uafhaengig af Mita, skulle denne pris have vaeret lagt til grund for beregningen af dumpingmargenen, og den skulle ikke og maatte ikke justeres .
16 . Raadet har modsat anfoert, at Gestetner ikke har "betalt en pris" til Mita Japan, og eksportprisen var derfor efter Raadets opfattelse den pris, som Mita Europe betalte Mita Japan . Eftersom moderselskabet og dettes datterselskab var forretningsmaessigt forbundet, kunne denne pris imidlertid ikke anvendes, og eksportprisen maatte beregnes i henhold til artikel 2, stk . 8, litra b ). Herved anvendte Raadet "den pris, til hvilken den indfoerte vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber", dvs . Mita Europe' s fakturapris for Gestetner, og fradrog 5% af hensyn til Mita Europe' s funktioner i forbindelse med disse salg . Det anfoeres ikke klart i raadsforordningens betragtning 16, at Raadet ogsaa anvendte artikel 2, stk . 8, litra b ), for saa vidt angaar salgene til OEM-selskaberne, men Raadet har under hele sagen forfaegtet dette .
17 . Jeg tror ikke, at der her er valgt den rette hjemmel . Raadets opfattelse er generelt, at Gestetner ikke er eksportoer af fotokopieringsmaskinerne, hvilket selskabet haevder, men er importoer heraf . For saa vidt angaar bestemmelsen af eksportprisen, kan Gestetner ifoelge Raadet ikke betragtes som andet end den foerste uafhaengige koeber .
18 . Raadets argumentation har i oevrigt ikke daekning i selve ordlyden af artikel 2, stk . 8, litra b ), hvori der henvises til "den pris, til hvilken den indfoerte vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber" og til de justeringer, der kan foretages "under hensyn til samtlige omkostninger, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg, herunder samtlige skatter og afgifter, samt til en rimelig fortjenstmargen ". Det er imidlertid aabenbart, at Mita Europe ikke koebte og importerede varen og derefter videresolgte til Gestetner . Det fremgaar tvaertimod af det anfoerte i staevningens punkt 12, som institutionerne ikke har bestridt, at PPC-maskinerne afgaar fra Mitas fabrikker til lagre i Japan, der anvises af Cornes, der er Gestetners agent i Japan . Med hvert parti foelger en leveringsnota . Den kvitterede nota ( underskrevet af Cornes ) sendes til Mita Japan, der sender den til Mita Europe . Sidstnaevnte udskriver en faktura til Gestetner og bruger den kvitterede leveringsnota som grundlag for betaling via en kreditfacilitet, der er oprettet af Gestetner .
19 . Som Raadet selv har anfoert i svarskriftet, optraeder Mita Europe i det vaesentlige "som agent eller som samordningscentral, idet selskabet ekspederer bestillingerne og foretager den faktiske udskrivning af fakturaer for leverancer til forskellige uafhaengige koebere inden for EOEF" ( punkt 35 ).
20 . Det er derfor udelukket at anse varen for koebt, importeret og derefter videresolgt af Mita Europe, eller at dette selskab skulle have varetaget de funktioner, som normalt varetages af en importoer . (( Selv om man skulle anse Mita Europe for en "tredjemand" i forhold til Mita Japan i dette ords betydning i artikel 2, stk . 8, litra b ), staar det fast, at selskabet hverken koebte eller videresolgte de importerede produkter ) )).
21 . Det er endvidere vaesentligt, at der hverken i betragtning 18 til den midlertidige forordning eller i betragtning 16 til den endelige forordning - hvori "Raadet bekraefter Kommissionens resultater" vedroerende den eksportpris, der finder anvendelse for salgene til OEM-selskaberne - er tale om at behandle eksportoerernes datterselskaber i Faellesskabet som "importoerer ". I henhold til den midlertidige forordning handlede disse datterselskaber som "repraesentanter", mens der i den endelige forordning blot tales om deres "funktioner" i forbindelse med salgene til OEM-selskaberne .
22 . Betragtning 18 til den midlertidige forordning er saalydende :
"I en raekke tilfaelde, saerlig i forbindelse med eksport til OEM-selskaber, ... handler eksportoerernes datterselskaber i Faellesskabet som agenter, idet de behandler ordrer, fremsender fakturaer til og modtager betaling fra de paagaeldende kunder . Kommissionen finder det derfor passende paa grundlag af de oplysninger, den raader over, at justere eksportprisen til disse kunder med 5% for at tage hensyn til et rimeligt beloeb til agentens provision ."
23 . I tilknytning til den naevnte betragtning anfoeres det udtrykkeligt i betragtning 16 til den endelige forordning, at
"(( Raadet )) bekraefter ... resultaterne af Kommissionens undersoegelse, ifoelge hvilke der boer foretages de noedvendige justeringer af eksportpriserne for at tage hensyn til de funktioner, som eksportoerens datterselskab varetager i forbindelse med saadanne salg ".
24 . Det fremgaar endvidere af alle de betragtninger til den endelige forordning, der vedroerer eksportprisen, at Raadet anvendte artikel 2, stk . 8, litra b ), paa alle salg til uafhaengige kunder i Faellesskabet, saafremt et EF-datterselskab af eksportoeren paa nogen maade medvirkede ved disse salg . Denne medvirken skete imidlertid ikke paa samme maade for alle salg .
25 . "Hvor datterselskabet (( eksportoeren )), selv om det ikke formelt var importoer, udfoerte en importoers saedvanlige funktioner og bar dennes omkostninger", dvs . "tog ... imod ordrer, indkoebte varen fra eksportoeren og videresolgte den - normalt til en hoejere pris - til f.eks . uafhaengige kunder" ( betragtning 15, foerste afsnit ), bedoemte Raadet med rette forholdet anderledes, end Kommissionen foerst gjorde, da den justerede eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk . 10, andet afsnit, litra c ), for alle forskelle i salgsvilkaar med hensyn til den sammenlignelige normale vaerdi ( betragtning 16 til den midlertidige forordning ).
26 . Raadet sidestillede saaledes de tilfaelde, hvor datterselskabet, selv om det ikke formelt er importoer af varen, dog varetog "de funktioner, der typisk er tillagt et importdatterselskab" ( jfr . betragtning 15, tredje afsnit, til den endelige forordning ), med de tilfaelde, hvor der eksporteredes til datterselskaber, der formelt importerede varen til Faellesskabet, og som omhandles i betragtning 17 til den midlertidige forordning og i betragtning 16, foerste punktum, til den endelige forordning . Jeg mener imidlertid ikke, at Raadet med foeje kunne foretage den samme ligestilling, for saa vidt angaar Mita Europe' s funktioner i forbindelse med Mita Japan' s salg til Gestetner .
27 . Det fremgaar nemlig klart af de ovennaevnte faktiske omstaendigheder, at Mita Europe' s rolle i forbindelse med salgene til Gestetner er grundlaeggende forskellig fra eksportoerdatterselskabernes rolle ved de andre salg, der omhandles i sagen, og hvorunder de faktisk koebte og videresolgte den indfoerte vare eller klart og formelt var importoerer .
28 . Det er paa denne baggrund min opfattelse, at Raadet med urette anvendte grundforordningens artikel 2, stk . 8, litra b ), i sagen her .
29 . Jeg finder dog ikke, at den anfaegtede forordning skal annulleres af denne grund . Raadet har i duplikken ( afsnit 31 og 32 ) korrekt anfoert, at saafremt Mita Europe blot fungerede som agent og indgik i Mita Japan' s salgsorganisation, ville dens omkostninger indgaa i Mita Japan' s direkte salgsomkostninger, dvs . at institutionerne skulle have justeret efter grundforordningens artikel 2, stk . 10, litra c ), for forskellene mellem salg paa hjemmemarkedet og til eksport .
30 . De omkostninger, der vedroerte Mita Europe' s funktioner, kunne saaledes under alle omstaendigheder med denne begrundelse have vaeret fratrukket eksportprisen, dvs . den pris, som Gestetner betalte . Sagsoegeren har ikke kritiseret omfanget af justeringen for Mita Europe' s funktioner i forbindelse med salgene til Gestetner, nemlig 5%; sagsoegerens muligheder herfor var heller ikke de ideelle, da disse omkostninger vedroerte Mita .
31 . Det er saaledes paa ingen maade bevist, at anvendelsen af artikel 2, stk . 8, litra b ), foerte til et andet resultat, end hvis den rigtige bestemmelse var blevet anvendt, nemlig artikel 2, stk . 10, litra c ), i grundforordningen . Uanset anvendelsen af en urigtig hjemmel finder jeg derfor, at anbringendet om ulovlig bestemmelse af eksportprisen skal forkastes .
2 . Sammenligningen af den normale vaerdi og eksportprisen
32 . Sagsoegerens andet anbringende er, at grundforordningens artikel 2, stk . 9 og 10, er tilsidesat . Gestetner goer gaeldende, at institutionerne for det foerste ikke sammenlignede den normale vaerdi og eksportprisen "i samme handelsled" og for det andet heller ikke foretog de justeringer, der under disse omstaendigheder var paakraevet .
33 . Man behoever blot at laese betragtning 11 til den endelige forordning for at se, at der netop blev beregnet saerlige normalvaerdier med henblik paa sammenligning med eksportsalgene og priserne til OEM-selskaberne . Af hensyn til "forskelle i omkostninger eller fortjeneste" mellem salgene til OEM-selskaberne og fabrikanternes salg under eget varemaerke blev der anvendt en lavere fortjeneste for de beregnede vaerdier for OEM-salgene . Saaledes tog institutionerne allerede ved beregningen af den normale vaerdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk . 3, litra b ), ii ), hensyn til de saerlige omstaendigheder ved salg til OEM-selskaberne .
34 . Eftersom de to naevnte parametre saaledes faktisk kunne sammenlignes i samme handelsled, nemlig ved salget til OEM-selskaberne, var en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk . 10, da alligevel noedvendig? Det synes sagsoegeren selv ikke vaere overbevist om, eftersom selskabet i punkt 56 i staevningen indroemmer, at saafremt institutionerne ikke alene havde ladet en lavere fortjeneste indgaa i den beregnede normalvaerdi, men ogsaa lavere general -, administrations - og salgsomkostninger, skulle artikel 2, stk . 10, ikke have vaeret anvendt .
35 . Som det allerede er fremgaaet af mit forslag til afgoerelse i Nashua-sagerne - og det dér anfoerte vil tillige vaere grundlag for at afvise Mitas bemaerkninger i selskabets indlaeg som intervenient ( jfr . retsmoederapporten, side 36 ) - tog institutionerne, da de anvendte en lavere fortjeneste for de beregnede vaerdier med henblik paa sammenligning med eksportpriserne til OEM-selskaberne, faktisk ikke alene hensyn til forskellene i fortjeneste, men ogsaa i omkostninger . Kun fordi der ikke forelaa praecise oplysninger herom, tog institutionerne hensyn hertil ved hjaelp af én enkelt faktor, nemlig fortjenstmargenen, som de anslog til 5% for salgene til OEM-selskaberne sammenlignet med den gennemsnitlige fortjenstmargen paa 14,6%, der var oplyst for andre salg . Ved at anvende dette tal og ikke sagsoegerens talforslag i staevningens bilag 6 har institutionerne med sikkerhed ikke foretaget et urimeligt skoen .
36 . Hertil kommer - som allerede understreget af Domstolen i dom af 7 . maj 1987, Nachi Fujikoshi mod Raadet ( 255/84, Sml . s . 1861 ) - at til forskel fra justeringerne ved beregning af eksportprisen, som EF-institutionerne foretager automatisk efter artikel 2, stk . 8, i grundforordningen ( 5 ), kan de justeringer, der naevnes i artikel 2, stk . 10, ogsaa foretages efter anmodning fra en beroert part . Domstolen anfoerte videre, at
"... ansoegeren (( skal )) bevise, at ansoegningen er berettiget, dvs . at den forskel, der paaberaabes, vedroerer en af de faktorer, som er naevnt i artikel 2, stk . 9, at forskellen paavirker prisernes sammenlignelighed, og endelig - saafremt der, som det er tilfaeldet i denne sag, er tale om forskelle i salgsvilkaarene - at forskellen har direkte tilknytning til de paagaeldende salg" ( praemis 33 ).
37 . I naervaerende sag var det saa meget vanskeligere at foere dette bevis, som to formodninger i modsat retning i artikel 2, stk . 10, litra c ), i grundforordningen endvidere maatte afkraeftes .
38 . Saaledes hjemler den naevnte bestemmelse alene justering, fordi der er tale om forskellige handelsled, "for saa vidt der ikke i oevrigt er taget hensyn hertil ". Blot som sagsoegeren at henvise til eventuelle forskelle i henseende til handelsled kan saaledes ikke begrunde en justering herfor i henhold til artikel 2, stk . 10, litra c ). Der maatte yderligere af sagsoegeren kraeves bevis for, at der ikke blev taget hensyn til disse forskelle ved de andre justeringer for forskellene i salgsvilkaar, der faktisk blev foretaget ( jfr . betragtning 17 til den endelige forordning ).
39 . For det andet fastslaar bestemmelsen, at "der ... almindeligvis ikke (( vil )) blive foretaget justeringer for forskelle i administrations - og generalomkostninger, herunder forsknings - og udviklingsomkostninger eller omkostninger til reklame ". Eftersom de af sagsoegeren kraevede justeringer netop vedroerer saadanne omkostninger, paahvilede det sagsoegeren at godtgoere, "at der foreligger saerlige omstaendigheder, som kan begrunde en fravigelse af hovedreglen" ( 6 ).
40 . Sagsoegeren har imidlertid heller ikke under sagens behandling for Domstolen kunnet bevise, at hans anmodning om en justering for faktoren handelsled var begrundet, naar henses til alle disse omstaendigheder . Det kan herefter fastslaas, at institutionerne ikke tog aabenbart fejl eller begik magtfordrejning som foelge af den maade, hvorpaa de tog hensyn til forskellen i omkostninger og fortjeneste mellem salgene til OEM-selskaberne og salgene til andre uafhaengige koebere .
41 . Herefter maa det andet anbringende ligeledes forkastes .
3 . Definitionen af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet
42 . Med det tredje anbringende goer sagsoegeren gaeldende, at der var "gode grunde" ( jfr . afsnit 67 i staevningen ) til at holde Rank Xerox, Tetras, Olivetti og Océ ( eller disse selskaber hver isaer ) uden for definitionen af "erhvervsgren i Faellesskabet", som institutionerne skulle foretage, saaledes at det i henhold til grundforordningens artikel 4, stk . 1, kunne fastslaas, om
"dumpingimporten ... gennem virkningerne af dumping forvolder skade ... eller truer med at forvolde vaesentlig skade for en erhvervsgren i Faellesskabet eller i vaesentlig grad forsinker oprettelsen af en saadan erhvervsgren ".
43 . I henhold til artikel 4, stk . 5, skal der ved udtrykket erhvervsgren i Faellesskabet forstaas
"samtlige faellesskabsproducenter af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion af de paagaeldende varer udgoer en betydelig del af den samlede faellesskabsproduktion af saadanne varer, med undtagelse af foelgende tilfaelde :
- naar producenterne staar i forbindelse med eksportoererne eller importoererne eller selv er importoerer af den vare, der paastaas at vaere en dumpingvare ..., kan der ved 'erhvervsgren i Faellesskabet' forstaas de oevrige producenter;
- ...".
44 . Det foelger af denne bestemmelse, at hverken den omstaendighed, at en producent i Faellesskabet staar i forbindelse med en eksportoer eller en importoer, eller den omstaendighed, at en EF-producent importerer den omhandlede vare, i sig selv automatisk foerer til at holde producenten uden for "erhvervsgrenen i Faellesskabet" med henblik paa vurderingen af den indtrufne skade . Som vedholdende haevdet af Raadet for Domstolen og som anfoert af Kommissionen i betragtning 64 til den midlertidige forordning
"(( er )) spoergsmaalet om, hvorvidt udtrykket 'erhvervsgren i Faellesskabet' i artikel 4, stk . 5, i forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 ogsaa omfatter faellesskabsproducenter, som importerer dumpingvarer, ... et spoergsmaal, som der maa tages stilling til i hvert enkelt tilfaelde og paa baggrund af alle relevante faktorer vedroerende arten af forbindelserne mellem de paagaeldende faellesskabsproducenter og eksportoerer ".
45 . Bortset fra at denne udtalelse goer henvisningen til den tidligere praksis, som skal vaere fulgt i andre sager, helt irrelevant, foelger det ligeledes heraf, at anbringendet om tilsidesaettelse af grundforordningens artikel 4, stk . 5, ikke kan tiltraedes, blot fordi der var "gode grunde", eller fordi det var muligt at holde visse producenter uden for "erhvervsgrenen i Faellesskabet ". Naar henses til institutionernes vide skoen paa omraadet, kraeves det derimod, at medregningen af de paagaeldende producenter skete paa grundlag af materielt urigtige faktiske omstaendigheder eller paa grundlag af aabenbare fejl i vurderingen af de faktiske omstaendigheder eller maa karakteriseres som magtfordrejning .
46 . Efter min opfattelse har sagsoegeren i sagen her ikke kunnet bevise, at Raadet tog fejl som naevnt eller begik magtfordrejning .
47 . Det afsnit i den omtvistede forordning, der vedroerer definitionen af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, hoerer til de laengste og bestemt de mest detaljerede i hele forordningen . Ifoelge indledningen til dette afsnit - afsnit iii ) i kapitel H, "Skade" - var det netop i betragtning af, at alle de beroerte faellesskabsproducenter havde selskabsmaessige eller forretningsmaessige forbindelser med de japanske eksportoerer, at Kommissionen foretog en "indgaaende undersoegelse af hver af de klagende selskabers status paa grundlag af de saerlige omstaendigheder, der goer sig gaeldende for hvert selskabs situation ". Det fremgaar da heller ikke af betragtningerne 50-77 til den endelige forordning, sammenholdt med sagsoegerens forskellige klagepunkter, at Raadet, der bekraeftede Kommissionens forskellige resultater, skulle have undladt at undersoege noget af de rejste spoergsmaal .
48 . I oevrigt er de to eneste kritikpunkter vedroerende faktiske forhold mere skin end virkelighed og skyldes for det foerste, at sagsoegeren behandler import af faerdigmonterede PPC-maskiner og enkeltdele under en hat, og for det andet, at sagsoegeren sondrer mellem PPC-maskiner i segment 1 og 2 ( med lille kapacitet ) og maskiner i de andre segmenter, som sagen vedroerer .
49 . Naar sagsoegeren saaledes anfoerer, at Rank Xerox' import fra Fuji Xerox udgjorde godt 8% af Rank Xerox' salg og udlejning af fotokopieringsmaskiner i segment 1 og 2 - hvilket modsiges af Raadet i betragtning 52 - medregner sagsoegeren ikke alene de direkte PPC-indfoersler, men ogsaa indfoersler af maskiner i adskilt stand og af enkelte dele ( jfr . afsnit 78 i staevningen ). Herved tager sagsoegeren imidlertid intet hensyn til den anden, mere generelle oplysning, som Raadet giver i den samme betragtning, nemlig at Rank Xerox' videresalg af maskiner importeret fra Fuji Xerox i perioden 1981 til juli 1985 tegnede sig for mindre end 1% af selskabets salg og udlejning af nye maskiner inden for alle de segmenter, som omhandles i sagen .
50 . Ligeledes henviser sagsoegeren for at gendrive Raadets bemaerkninger i betragtning 58 om vaerditilvaeksten i Faellesskabet for de PPC-maskiner i segment 1-4, der fremstilles af Rank Xerox, i det vaesentlige til betragtninger, der kun vedroerer segment 1 og 2 ( jfr . isaer replikken, afsnit 81 og 82 ). Bortset fra, at de tal, som Gestetner har naevnt i denne forbindelse, ligger inden for skalaen paa 20-35%, som Raadet har lagt til grund i betragtning 55, finder jeg det ganske rimeligt, at Raadet, da det fastlagde sin endelige opfattelse med hensyn til, om Rank Xerox skulle henregnes til den paagaeldende "erhvervsgren i Faellesskabet", tog hensyn til den gennemsnitlige vejede vaerditilvaekst for alle PPC-maskiner fremstillet af Rank Xerox i kategorien segment 1-4 . Saaledes har Raadet i betragtning 58 selv understreget, at
"eftersom samme vare i forbindelse med proceduren er blevet defineret som vaerende samtlige fotokopieringsmaskiner fra og med personlige kopieringsmaskiner til og med maskiner klassificeret i Dataquest-undersoegelsens segment 5, vil det under alle omstaendigheder vaere urimeligt at undersoege, om en faellesskabsproducent boer anses for en del af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet blot paa grundlag af produktionen af en enkelt eller et begraenset antal modeller ".
51 . Eftersom de omstaendigheder, som Raadet baserede sig paa, saaledes ikke reelt anfaegtes eller i sig selv kan anfaegtes, vedroerer tvisten isaer Raadets vurderinger paa grundlag af disse omstaendigheder og isaer de retlige konsekvenser, som det har draget heraf .
52 . Det skal i denne forbindelse foerst fastslaas, at den vurdering, som institutionerne skal foretage med henblik paa fastlaeggelsen af "erhvervsgrenen i Faellesskabet", noedvendigvis maa vaere generel . I henhold til grundforordningens artikel 4, stk . 2, skal undersoegelsen af, om der foreligger skade, omfatte en raekke faktorer, "idet dog hverken en enkelt eller flere af disse noedvendigvis er udslaggivende for afgoerelsen ". Disse faktorer er omfanget af og priserne paa dumpingimporten samt dennes foelgevirkninger for den paagaeldende erhvervsgren . Naar institutionerne tager stilling til spoergsmaalet, om der foreligger skade, kan de med hjemmel i den naevnte bestemmelse tillaegge en af disse faktorer saerlig vaegt i forhold til de andre . Hertil kommer, jfr . dom af 5 . oktober 1988, Canon mod Raadet ( 277/85 og 300/85, Sml . s . 5731 ), at listen i artikel 4, stk . 2, litra c ), over de oekonomiske faktorer, der skal tages i betragtning med henblik paa at beregne foelgevirkningerne af de indfoerte maengder og importpriserne for den beroerte erhvervsgren, blot er retningsgivende, hvorfor institutionerne lovligt kan laegge blot nogle af disse faktorer til grund som et tilstraekkeligt bedoemmelsesgrundlag ( jfr . praemis 56 in fine ).
53 . Ved afgoerelsen af, om en producent boer holdes uden for definitionen af faellesskabsproduktionen, for saa vidt angaar tabsspoergsmaalet, fordi producenten har selskabsretlig eller forretningsmaessig tilknytning til eksportoererne eller importoererne af varen, skal spoergsmaalet, om producenten eventuelt har paafoert sig selv skade eller har medvirket med hensyn til den skade, der er paafoert faellesskabsproducenterne, ligeledes bedoemmes ved hjaelp af de naevnte faktorer, saaledes omfanget af producentens indfoersler, de fordele, producenten har opnaaet paa prisomraadet, og isaer de priser, hvortil han har videresolgt de indfoerte varer samt prisernes foelgevirkninger for hans egen produktion i oevrigt og for de andre producenters produktion . Bedoemmelsen af disse faktorer skal ogsaa ske generelt, og der skal herved ske en afvejning for og imod for hver enkelt af disse faktorer, og saaledes at de resultater, der er fremkommet for én af disse, eventuelt tillaegges stoerre vaegt end resultaterne for de andre . Det afgoerende er det endelige resultat vedroerende spoergsmaalet, om faellesskabsproducenterne medvirkede til at forvolde den skade - bedoemt i lyset af alle de naevnte faktorer - som de selv eller de oevrige faellesskabsvirksomheder er paafoert .
54 . Institutionerne har i denne sag faktisk foretaget en saadan undersoegelse . Det fremgaar klart af en raekke betragtninger til den omtvistede forordning, at de var helt paa det rene med de faktorer, der isoleret betragtet eventuelt kunne have talt for at holde visse producenter uden for den paagaeldende "erhvervsgren i Faellesskabet ". Saaledes anfoerer Raadet f.eks . i betragtning 58, at
"det kunne betvivles, om Rank Xerox' produktionsprocesser i Det forenede Kongerige var tilstraekkelige til at give dette selskab status som faellesskabsproducent i henhold til artikel 4, stk . 5, i forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 for saa vidt angaar kopieringsmaskiner i segment 1 og 2",
og i betragtning 64 anfoerer Raadet, at Rank Xerox ikke fremlagde overbevisende dokumentation for, at det var for at beskytte sig mod de japanske producenters lavpriskonkurrence, at selskabet fra 1978 koebte fotokopieringsmaskiner med lille kapacitet fra dets datterselskab i Japan, Fuji Xerox . Det var saaledes udelukkende paa grundlag af andre forhold i sagen, at Rank Xerox for en endelig samlet bedoemmelse alligevel maatte henregnes til denne "erhvervsgren i Faellesskabet ".
55 . For saa vidt angaar Océs og Olivettis status, har Raadet i betragtning 71 anfoert en lang raekke argumenter, der foerer til det slutresultat, at selv om disse to selskaber indfoerte PPC-maskiner til dumpingpriser og derefter forhandlede dem paa OEM-basis, paafoerte de ikke sig selv skade . Raadet har navnlig understreget, at dette "var ... et udtryk for behovet for at tilbyde kunderne et fuldstaendigt udvalg af modeller" ( jfr . betragtning 71, andet underafsnit ). Modsat sagsoegerens opfattelse ( staevningen, afsnit 71 og 72 ) er dette forhold, navnlig naar det sammenholdes med oplysningen om, at det samlede omfang af disse indfoersler var beskedent, og at de priser, disse varer blev solgt til, var hoejere end leverandoerernes priser, fuldt tilstraekkeligt til at begrunde den konstatering, at selskaberne hverken paafoerte sig selv eller de andre faellesskabsproducenter skade, og begrunder foelgelig, at de blev henregnet til denne "erhvervsgren i Faellesskabet" med henblik paa undersoegelsen af skaden . I dom af 5 . oktober 1988, Tokyo Electric Company mod Raadet ( 260/85 og 106/86, Sml . s . 5855 ), har Domstolen under alle omstaendigheder tiltraadt denne bedoemmelse af forholdet ( jfr . praemis 47 ).
56 . Med hensyn til Tetras maa det erkendes, at for saa vidt som Raadet forsvarer sin opfattelse med, at den anfaegtede forordnings betragtning 68 alene vedroerer spoergsmaalet, om denne virksomhed skulle holdes uden for "erhvervsgrenen i Faellesskabet", for saa vidt angaar Tetras' status som medklager, kan dette vanskeligt forenes med det udtrykkelige indhold af den naevnte betragtning, hvorefter den omstaendighed, at Canon overtog 19% af aktierne i Tetras med option til koeb af yderligere 30% af selskabets aktiebeholdning
"... ikke (( har )) paavirket Tetras' status som faellesskabsproducent eller som klager, og Tetras er derfor fortsat en del af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet med henblik paa denne procedure ".
Eftersom den omtalte betragtning findes i kapitel H, "Skade", maa det noedvendigvis laegges til grund, at det saaledes anfoerte vedroerer grundforordningens artikel 4, der ogsaa vedroerer "Skade", og ikke - som haevdet af Raadet i afsnit 102 i svarskriftet - forordningens artikel 5, der vedroerer "Klage ".
57 . Det efter min mening afgoerende forhold er imidlertid, som det med rette fremhaeves af Raadet, at Tetras' forhold hverken indgik i bedoemmelsen af skadens omfang eller i forbindelse med fastsaettelsen af antidumpingtoldens stoerrelse . Det fremgaar nemlig af betragtning 107 til den anfaegtede forordning, at den told, der var noedvendig for at afhjaelpe de skadelige virkninger for Faellesskabets producenter af PPC-maskiner, blev beregnet, uden at tal fra Tetras indgik heri . Endvidere tog man med henblik paa at fastslaa omfanget af det tab, som foranstaltningen skulle afhjaelpe, alene hensyn til faldet i fortjeneste for Rank Xerox, Océ og Olivetti ( jfr . betragtning 81 ). Vedroerende betragtning 86, som sagsoegeren har henvist til, bemaerkes, at den alene behandler spoergsmaalet, hvorvidt skaden for Tetras - der ikke er opgjort - maatte kunne skyldes andre faktorer end dumpingen .
58 . Det foelger af det anfoerte, at selv om Tetras efter betragtning 68 maa antages at vaere blevet henregnet til denne "erhvervsgren i Faellesskabet", og selv om Tetras i virkeligheden skulle have vaeret holdt uden for paa grund af selskabets forbindelser med Canon, er dette ikke et tilstraekkeligt grundlag for at annullere indfoerelsen af antidumpingtolden, eftersom denne konkret ikke var baseret paa Tetras' forhold .
59 . Det tredje anbringende er saaledes heller ikke begrundet .
4 . Faellesskabets interesse
60 . Efter grundforordningens artikel 12, stk . 1, er det blandt andet en betingelse for at indfoere antidumpingtold, at det "fremgaar ... af den endelige konstatering af de faktiske omstaendigheder, at ... det af hensyn til Faellesskabets interesser (( findes )) paakraevet, at Faellesskabet griber ind ...". Sagsoegeren goer gaeldende, at Raadet ikke i denne sag tog behoerigt hensyn til Faellesskabets interesser . Sagsoegeren kritiserer navnlig, at Raadet ikke tog hensyn til markedets struktur, og navnlig til koncentrationen paa markedet, og heller ikke til de virkninger, som indfoerelsen af antidumpingtold paa grund af markedsstrukturen uundgaaeligt vil have for konkurrencen og priserne og dermed for forbrugerne .
61 . Jeg skal om dette spoergsmaal foerst bemaerke, at Raadet ved vurderingen af "Faellesskabets interesser" skal foretage en bedoemmelse af en kompliceret oekonomisk situation . Efter Domstolens faste praksis
"maa Domstolen imidlertid paa dette omraade begraense sin proevelse vedroerende en saadan bedoemmelse til en kontrol af, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder ... er materielt rigtige, samt til, om der foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de naevnte faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning" ( 7 ).
62 . For det andet maa den bedoemmelse, som Raadet skal foretage, noedvendigvis have generel karakter og indebaere en afvejning af alle slags hensyn - ofte modstridende - og vaere saavel langsigtet som kortsigtet . Selv om Raadets konkrete bedoemmelse af et enkelt af de bedoemte forhold isoleret set maatte kunne anfaegtes, foerer dette derfor ikke noedvendigvis til, at Raadets bedoemmelse som helhed skal anses for fejlagtig .
63 . Det fremgaar allerede af betragtningerne 88-99 til den endelige forordning, at der for det foerste blev taget reelt hensyn til "de synspunkter, der er gjort gaeldende af alle faellesskabsproducenterne, de japanske eksportoerer og importoererne i Faellesskabet, navnlig OEM-selskaberne" ( betragtning 88 ), og for det andet at Raadet baade tog hensyn til konkurrencesituationen paa markedet ( betragtning 94 ) og til muligheden for en prisforhoejelse som foelge af indfoerelsen af antidumpingtolden ( betragtning 98 ). Raadet konkluderede herefter, at "det i den sidste ende er i Faellesskabets interesse paa laengere sigt at afhjaelpe de skadelige virkninger af dumpingimporten fra Japan for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, og at fordelene ved en saadan beskyttelse ganske klart opvejer eventuelle virkninger, navnlig for prisen, som kan siges ikke at vaere i forbrugerens interesse" ( betragtning 99 ).
64 . Jeg mener dernaest heller ikke, at Raadet kan kritiseres for nogen aabenbar fejl i sin vurdering af de forskellige bedoemte forhold .
65 . For saa vidt angaar markedets struktur, er det for det foerste ikke aabenbart, at Rank Xerox, der er den stoerste faellesskabsproducent, har en dominerende position paa EF' s marked, hvilket sagsoegeren er saa forvisset om, at selskabet i september 1986 indgav en klage mod moderselskabet Xerox Corporation for at have kraenket EOEF-Traktatens artikel 86 . For det foerste har sagsoegeren - uanset at man efter sagsoegerens opfattelse skulle have bedoemt markedet som helhed - til stoette for sit anbringende alene henvist til statistikken vedroerende antallet af solgte fotokopier, hvorved sagsoeger imidlertid maa erkende, at der tegner sig et andet billede, hvis markedet beskrives paa grundlag af antallet af solgte fotokopieringsmaskiner ( jfr . replikken, afsnit 98-100 ). For det andet - og bortset fra, at det under en antidumpingprocedure ikke tilkommer Raadet at foregribe en beslutning, som Kommissionen skal traeffe under en procedure i henhold til Raadets forordning nr . 17 af 6 . februar 1962 ( 8 ) - viser den omstaendighed, at ca . 19 producenter havde en del af EF-markedet for PPC-maskiner, og at faellesskabsproducenternes samlede andel kun udgjorde 19% ( jfr . svarskriftet, punkt 109 ), klart, at denne sag er forskellig fra sagen om glycin med oprindelse i Japan, som sagsoegeren har henvist til ( 9 ), hvor konkurrencesituationen og markedsstrukturen i Faellesskabet var karakteriseret ved tilstedevaerelsen af én faellesskabsproducent og to ikke-faellesskabsvirksomheder . Selv om der saaledes utvivlsomt forelaa en stoerre monopolrisiko, fandt Raadet, at det var i Faellesskabets interesse at traeffe beskyttelsesforanstaltninger, og selv om den endeligt indfoerte told ikke kunne afhjaelpe skaden fuldstaendigt, blev den fastsat som svarende til den skade, som den ene af de to japanske eksportoerer havde forvoldt ( 10 ).
66 . Endvidere kunne den omstaendighed, at en af de klagende virksomheder under proceduren blev opkoebt af en japansk eksportoer, med foeje give Raadet anledning til at frygte for overlevelsesmulighederne for en uafhaengig erhvervsgren i Faellesskabet . Hertil kommer, at det lige saa meget ville bidrage til at udvikle et oligopol paa markedet, saafremt faellesskabsproducenterne skulle ophoere, som hvis de japanske eksportoerer gik ud af markedet . Det var klart i Faellesskabets interesse, at Raadet under disse omstaendigheder i foerste raekke tog hensyn til faellesskabsproduktionen .
67 . I oevrigt ses den udvikling, som sagsoegeren forventede, ikke at vaere blevet til virkelighed . Ingen af konkurrenterne har forladt markedet efter indfoerelsen af den midlertidige told, og syv japanske selskaber er begyndt at samle eller fremstille maskiner i Faellesskabet ( jfr . punkt 80 i duplikken ).
68 . Jeg anser det endelig ikke for noedvendigt at tage stilling til de virkninger, som Raadets forordning nr . 1761/87 af 22 . juni 1987 ( 11 ), den saakaldte "skruetraekkerforordning" - hvorefter der kan indfoeres antidumpingtold for varer, der fremstilles ved samling i Faellesskabet - vil kunne have for udviklingen i konkurrencesituationen inden for Faellesskabet . Eftersom den naevnte forordning traadte i kraft efter udstedelsen af den anfaegtede forordning, var Raadet ikke forpligtet til at tage hensyn hertil, da det indfoerte den endelige antidumpingtold . Saafremt forordningen skulle bevirke, at det ikke laengere er i Faelllesskabets interesse at opretholde denne told, vil det paahvile Kommissionen at ivaerksaette den procedure vedroerende fornyet undersoegelse, der hjemles i grundforordningens artikel 14, enten paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat eller en "beroert part ".
69 . Det fjerde anbringende kan saaledes heller ikke laegges til grund .
5 . Afslaget paa det tilbudte tilsagn
70 . De argumenter, som Gestetner fremfoerer i denne forbindelse, er for en stor dels vedkommende de samme, som Nashua har fremfoert . Jeg kan derfor i det vaesentlige henvise til mit forslag til afgoerelse af d.d . i sag C-150/87, hvori jeg navnlig har givet udtryk for, at institutionerne ikke tog aabenbart fejl, da de fulgte den saedvanlige praksis med ikke at godtage tilsagn fra importoerer ( betragtning 100 til Raadets forordning ). Kommissionen har i oevrigt paa side 7 og 8 i svarskriftet i naervaerende sag paa en helt igennem overbevisende maade redegjort for begrundelsen for denne saedvanlige praksis .
71 . Da der var tale om et tilsagn, der indebar prisstigninger ( Gestetner havde tilbudt et saadant tilsagn, mens Nashua havde tilbudt at begraense de indfoerte maengder ), paapeger Kommissionen med rette i svarskriftets side 9, at importoererne ogsaa i saa fald fortsat ville have interesse i at koebe varen til dumpingpriser hos fabrikanter i tredjelande i stedet for at koebe varer fremstillet i Faellesskabet . Tilsagnet ville give dem en stor fortjenstmargen .
72 . Under disse omstaendigheder ville EF-producenterne blive paafoert lige saa stor skade, som hvis der ikke var noget tilsagn . Den eneste virkning af et tilsagn fra en importoer er at begraense skaden for forhandlerne af varer, der er fremstillet i Faellesskabet, hvilket ikke er det samme som at ophaeve den skade, der er paafoert faellesskabsproducenterne .
73 . Hertil kommer, at hvis man accepterede et tilsagn fra en importoer, maatte man acceptere tilsagn fra alle importoerer i samme situation . Antallet af eksportoerer er ( normalt ) begraenset; hvis det er meget stort, bliver tilsagnene ikke accepteret . Derimod er der altid et stort antal potentielle importoerer . Disse argumenter staar ved magt, selv om Gestetner kunne betragtes som eksportoer, eftersom antallet af potentielle eksportoerer, der ikke er producenter, ogsaa kan vaere meget stort . Endelig er der ganske mange typer fotokopieringsmaskiner . Under de naevnte omstaendigheder ville det vaere overordentligt vanskeligt at overvaage tilsagnene effektivt .
74 . Jeg foreslaar, at Domstolen ogsaa tiltraeder institutionernes naevnte argumenter, der ikke hviler paa en aabenbar fejlvurdering og foelgelig er omfattet af det meget vide skoen, som Domstolen anerkender, at institutionerne har . Anbringendet om afslaget paa det tilbudte tilsagn maa derfor ogsaa forkastes .
Forslag til afgoerelse
75 . Under henvisning til det anfoerte forslaar jeg, at Domstolen
- afviser den af Gestetner anlagte sag, for saa vidt som den er anlagt mod Kommissionen, samt i det omfang, hvori der er nedlagt paastand om annullation af Raadets forordning nr . 535/87 i dens helhed;
- i oevrigt admitterer sagen, men frifinder sagsoegte .
Selv om sagsoegerens subsidiaere paastand boer admitteres, har sagsoegeren dog i det vaesentlige tabt sagen . Jeg foreslaar foelgelig Domstolen at doemme sagsoegeren til at betale sagens omkostninger, herunder intervenienten Cecom' s omkostninger . Intervenienten Mita, som er indtraadt i sagen til stoette for Gestetners paastande, boer betale sine omkostninger .
(*) Originalsprog : fransk .
( 1 ) EFT L 54 af 24.2.1987, s . 12 .
( 2 ) Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 2640/86 af 21 . august 1986 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan ( EFT L 239 af 26.8.1986, s . 5 ), herefter benaevnt "den midlertidige forordning ".
( 3 ) Jfr . i overensstemmelse hermed Domstolens dom af 29 . maj 1979, Import Standard Office mod Raadet ( 118/77, Sml . s . 1277 ), hvori Domstolen, for saa vidt angik spoergsmaalet om sagens antagelse til realitetsbehandling, alene tog hensyn til bestemmelsen om endelig opkraevning af den midlertidige told i det omfang, soegsmaalet var rettet mod denne bestemmelse ( praemisserne 24 og 27 ).
( 4 ) EFT L 201 af 30.7.1984, s . 1 .
( 5 ) I den naevnte sag Raadets forordning ( EOEF ) nr . 3017/79 af 20 . december 1979 ( EFT L 339 af 31.12.1979 ), der blev ophaevet ved forordning nr . 2176/84 . Denne indeholder imidlertid de i den naevnte sag omhandlede bestemmelser og i det vaesentlige uaendret .
( 6 ) Jfr . her praemis 35 i foernaevnte dom af 7 . maj 1987, Nachi Fujikoshi mod Raadet ( 255/84, Sml . s . 1861 ).
( 7 ) Jfr . saaledes navnlig den tidligere naevnte dom af 7 . maj 1987, Nachi Fujikoshi mod Raadet, praemis 21 ( 255/84, Sml . s . 1861 ).
( 8 ) Foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikler 85 og 86 ( EFT 1959-1962, s . 81 ).
( 9 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2322/85 af 12 . august 1985 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af glycin med oprindelse i Japan ( EFT L 218 af 15.8.1985, s . 1 ).
( 10 ) Jfr . herved betragtning 18 til forordning ( EOEF ) nr . 2322/85, der skal ses i lyset af betragtning 31 til Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 997/85 af 18 . april 1985 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold ( EFT L 107 af 19.4.1985, s . 8 ).
( 11 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1761/87 af 22 . juni 1987 om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( EFT L 167 af 26.6.1987, s . 9 ).
Full & Egal Universal Law Academy