EUR-Lex -  61987CC0193 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Darmon fremsat den 12. april 1989. - HENRI MAURISSEN OG UNION SYNDICALE MOD REVISIONSRETTEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - TJENESTEMAEND - FAGFORENINGER - FAGFORENINGSRETTIGHEDER - ANTAGELSE TIL REALITETSBEHANDLING. - FORENEDE SAGER 193 OG 194/87.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

1 . Disse sager, der er anlagt af Henri Maurissen og Union Synciale mod Revisionsretten, vedroerer i det vaesentlige spoergsmaalene om, hvilke regler der gaelder for omdeling af fagforeningsmeddelelser, og hvilke regler der gaelder for indroemmelse af tjenestefrihed i forbindelse med udoevelse af fagforeningsvirksomhed . I dag skal vi dog ikke beskaeftige os med realiteten i disse spoergsmaal, idet Domstolen har besluttet at traeffe saerskilt afgoerelse af, om sagerne kan antages til realitetsbehandling, hvilket bestrides af Revisionsretten .

2 . Det er maaske paa sin plads at minde om, at der er tale om to saerskilte sager, der er anlagt af Henri Maurissen og Union Syndicale til proevelse af to skrivelser fra Revisionsretten,

- dels en skrivelse af 17 . marts 1987 til Henri Maurissen, hvorved omdeling af fagforeningsmeddelelser gennem Revisionsrettens interne budtjeneste blev indstillet indtil videre,

- dels en skrivelse af 31 . marts 1987 til Union Syndicale, hvorved der som svar paa fagforeningens anmodning af 11 . marts 1987 blev givet afslag paa at indroemme tjenestefrihed til repraesentanter for Union Syndicale til deltagelse i moeder mellem Kommissionen og fagforeningerne om loenningerne, kriseafgiften og tjenestemandsvedtaegten ( 1 ).

3 . Jeg skal ogsaa naevne, at formanden for Domstolens Tredje Afdeling ved kendelse af 10 . juli 1987 har afslaaet en begaering fra Henri Maurissen om udsaettelse af fuldbyrdelsen af de naevnte afgoerelser .

4 . Jeg skal i det foelgende behandle formalitetsspoergsmaalene i hver enkelt af de to sager .

I - Formaliteten i den af Henri Maurissen anlagte sag

5 . Indledningsvis skal jeg naevne, at Henri Maurissen uden grund forsoeger at stoette ret paa den kendelse om foreloebige forholdsregler, der er afsagt i sagen, idet han paaberaaber sig, at det ved kendelsen ikke statueredes, at sagen maa afvises . Men selv om "en begaering om foreloebige forholdsregler (( ikke )) kan ... antages til realitetsbehandling, saafremt det er aabenbart, at hovedsagen skal afvises" ( 2 ), maa det fastholdes, at "afgoerelsen med hensyn til en begaering om ... foreloebige forholdsregler, ... ikke (( maa )) foregribe afgoerelsen af hovedsagens formalitet ..." ( 3 ).

6 . Naar dette er sagt, maa der i det foelgende sondres mellem, om formalitetsanbringenderne vedroerer skrivelsen af 17 . marts 1987, henholdsvis skrivelsen af 31 . marts 1987 .

1 ) Formalitetsspoergsmaalene vedroerende skrivelsen af 17 . marts 1987

7 . Med hensyn til skrivelsen af 17 . marts har Revisionsretten anfoert, at der ikke er tale om "en akt, der indeholder et klagepunkt", idet skrivelsen overhovedet ikke vedroerer sagsoegerens retsstilling i henhold til vedtaegten . Som foelge heraf har sagsoegeren ingen retlig interesse i at kraeve, at fagforeningsmeddelelser omdeles af institutionens interne budtjeneste . Revisionsretten har endvidere anfoert, at fagforeningsmeddelelser fortsat omdeles i institutionen, men at dette sker ved, at de uddeles af fagforeningslederne . Sagsoegeren kan derfor ikke haevde, at det ikke er muligt for ham selv eller de ansatte i Revisionsretten at faa kendskab til fagforeningens virksomhed .

8 . Hertil skal det allerfoerst siges, at begrebet "akt, der indeholder et klagepunkt" er en betingelse for en sags antagelse til realitetsbehandling, men at begrebet ikke forudsaetter en legalitetsproevelse . Paa dette trin af sagens behandling drejer det sig saaledes ikke om at afgoere, om Revisionsretten har en retlig forpligtelse til at soerge for, at meddeleleser fra fagforeningerne omdeles gennem institutionens budtjeneste . Dette spoergsmaal hoerer nemlig under sagens realitet .

9 . I denne forbindelse kan jeg tilslutte mig generaladvokat Trabucchis udtalelser om, at :

"Tjenestemandsvedtaegtens artikel 91 indfoerer ... en mekanisme, som ikke blot tjener til beskyttelse af tjenestemandens subjektive rettigheder ..., men snarere har til formaal at muliggoere en objektiv efterproevelse af retmaessigheden i faellesskabsadministrationens handlemaade" ( 4 )

Jeg kan ogsaa tilslutte mig foelgende udtalelser fra generaladvokat Trabucchi ( 5 ):

"Selv om spoergsmaalet om afvisning af (( en sag til proevelse af )) en akt undertiden haenger noeje sammen med sagens realitet, ville det dog vaere en fejltagelse at sammenblande det processuelle begreb 'en akt, der indeholder et klagepunkt' , som blot forudsaetter en forudgaaende undersoegelse af tjenestemandens interesse i soegsmaalet, med begrebet 'en akt, der kraenker en (( materiel )) rettighed' , (( der )) foerst (( faar betydning )) ved sagens afgoerelse i realiteten ".

10 . Heraf fremgaar klart, hvilken funktion der maa tillaegges kravet om en "akt, der indeholder et klagepunkt ". Parterne i den foreliggende sag har udfoerligt - men med forskelligt resultat - henvist til Domstolens praksis, hvori begrebet defineres som en akt, der kan "skade Faellesskabets tjenestemaend og ansatte i deres vedtaegtsmaessige stilling" ( 6 ) eller "som en retsakt, der umiddelbart kan beroere en bestemt retsstilling" ( 7 ).

11 . For naermere at undersoege, hvad disse formuleringer indebaerer, vil det uden tvivl vaere hensigtsmaessigt at gennemgaa de konkrete tilfaelde, hvori Domstolen har antaget, at der har foreligget, henholdsvis ikke foreligget en "akt, der indeholder et klagepunkt ".

12 . I ét tilfaelde var der anlagt sag til proevelse af en skrivelse, som var blevet sendt til en tjenestemand af dennes overordnede, efter at tjenestemanden havde foretaget en tjenesterejse uden at have modtaget en ordre om tjenesterejse . Denne sag blev afvist med den begrundelse, at den

"alene (( angik )) interne forhold i tjenesten og navnlig spoergsmaal vedroerende den administrative organisation og arbejdsdisciplinen i Kommissionens tjenestegrene" ( 8 ).

13 . At administrationen haevder, at den foranstaltning, sagen drejer sig om, er et rent internt organisatorisk anliggende, er dog ikke uden videre tilstraekkeligt til, at sagen maa afvises . I Labeyrie-sagen udtalte Domstolen saaledes, at

"den hierarkiske myndighed er eneansvarlig for tjenestens tilrettelaeggelse, som den maa kunne fastlaegge og aendre efter tjenestens krav uden (( dog )) at kraenke de rettigheder, som de ansatte nyder i medfoer af vedtaegten, og som de kan paaberaabe sig for Domstolen" ( 9 ).

I dette tilfaelde blev sagen fremmet til realitetsbehandling, idet Domstolen fandt, at en afgoerelse om at fratage en tjenestemand en del af de omraader, der hidtil havde vaeret underlagt hans myndighed, kunne vaere et indgreb i tjenestemandens rettigheder i medfoer af tjenestemandsvedtaegtens artikler 5-7 .

14 . Desuden har Domstolen udtalt, at :

"... man ikke a priori (( kan )) fastslaa, at (( en forflyttelse )) ikke er ... en akt, der indeholder et klagepunkt",

idet en saadan afgoerelse

"selv om (( den )) ... ikke beroerer en tjenestemands materielle interesser eller indplacering, ... dog ... (( kan )) goere indgreb i den paagaeldende ansattes (( ideelle )) interesser og fremtidsudsigter" ( 10 ).

15 . Endelig boer det naevnes, at generaladvokat Mayras i de Dapper-sagen ( 11 ) - hvor en raekke tjenestemaend anfaegtede lovligheden af et valg til Europa-Parlamentets personaleudvalg - udtalte foelgende i sit forslag til afgoerelse :

"... selv om den maade, hvorpaa valget til (( personaleudvalget )) forloeber, ikke i streng forstand angaar en institutions tjenestemaends og oevrige ansattes 'vedtaegtsmaessige' rettigheder, har de dog ... - som ogsaa institutionen - en interesse i, at de administrative organer udpeges og sammensaettes paa korrekt vis . Den beslutning, hvorved valgbestyrelsen afviste sagsoegernes klage, indebar et klagepunkt mod dem" ( 12 ).

Domstolen udtalte, at

"der ... ikke (( kan )) vaere tvivl om, at sagsoegerne, der baade var kandidater og vaelgere til det anfaegtede valg, er soegsmaalskompetente og har den fornoedne retlige interesse" ( 13 ).

16 . Det fremgaar saaledes af Domstolens praksis, at der udvises en vis fleksibilitet ved bedoemmelsen af, om sagsoegeren har retlig interesse i soegsmaalet, og om der foreligger en akt, der indeholder et klagepunkt imod sagsoegeren .

17 . Paa denne baggrund kan vi nu gaa over til at se paa Henri Maurissens situation i forhold til den omtvistede afgoerelse . Vi kan goere det ved at behandle foelgende to spoergsmaal i den angivne raekkefoelge : Kan omdeling af fagforeningsmeddelelser - for det foerste - overhovedet beroere sagsoegerens retsstilling i henhold til vedtaegten? Hvis dette er tilfaeldet, kan den omtvistede afgoerelse da objektivt siges at beroere sagsoegerens retsstilling i denne henseende, og har han dermed retlig interesse i at anfaegte den?

18 . I tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 bestemmes det, at "Tjenestemaendene har foreningsfrihed; de kan navnlig vaere medlemmer af fagforeninger eller andre faglige sammenslutninger af europaeiske tjenestemaend ". Herved er det fastslaaet, at der bestaar en individuel ret til at vaere medlem af en fagforening, og der kan naturligvis ikke kun vaere tale om et rent formelt eller passivt medlemskab . Tjenestemaendene har ikke kun ret til at betale kontingent, de har ogsaa ret til som fagforeningsmedlemmer at deltage i fagforeningens kollektive virke, hvilket er et grundlaeggende aspekt af enhver fagforeningsvirksomhed .

19 . Enhver form for fagforeningsvirksomhed forudsaetter, at fagforeningens medlemmer og hele personalet informeres om foreningens virksomhed . Hvis det ikke anerkendes, at omdeling af fagforeningsmeddelelser falder ind under tjenestemandens individuelle ret som tjenestemand og fagforeningsmedlem, vil artikel 24 a paa dette omraade blive begraenset til en rent teoretisk udtalelse om en rettighed, der gaelder saa snaevre fortrolighedsbetingelser for, at den mister enhver praktisk betydning . Adgangen til at udbrede kendskabet til fagforeningernes virke maa saaledes betragtes som et noedvendigt modstykke til den individuelle ret, tjenestemaendene har til at vaere medlemmer af fagforeninger .

20 . Herefter skal vi se paa, om den anfaegtede afgoerelse kan beroere sagsoegerens stilling i denne forbindelse .

21 . Det synes ikke at kunne bestrides, at det var en betydelig lettelse for fagforeningslederne, og dermed ogsaa for sagsoegeren, at fagforeningsmeddelelser kunne omdeles gennem institutionens budtjeneste . Det var en indlysende forenkling, at fagforeningsmeddelelser blev omdelt til alle tjenestemaend i alle kontorer, efter at de var blevet afleveret under ét hos institutionens budtjeneste . Paa denne maade skete omdelingen til alle institutionens ansatte ogsaa mere effektivt, hvad enten de ansatte var medlemmer af fagforeningen eller ej . Rent objektivt er den traditionelle omdeling af fagforeningsmeddelelser, som fortages af foreningens medlemmer, langt mindre fordelagtig, idet medlemmerne noedvendigvis skal foretage omdelingen i deres fritid, hvad enten det nu er i frokostpausen eller efter arbejdstids ophoer .

22 . Revisionsretten har anfoert, at fagforeningsmeddelelser fortsat kan omdeles, men nu paa anden maade . Hvis dette godtgoeres, vil det kunne stoette sagsoegtes anbringender om, at afgoerelsen er retsstridig; men det kan - under behandlingen af sagens formalitet - ikke vaere tilstraekkeligt til at udelukke, at ophaevelsen af adgangen til at omdele fagforeningsmeddelelser gennem den interne budtjeneste indeholder et klagepunkt .

23 . Som allerede naevnt fremgaar det af Domstolens praksis, at en retsakt, der bl.a . kan goere indgreb i den ansattes ideelle interesser, kan proeves af Domstolen . I det foreliggende tilfaelde er forholdet det, at foranstaltningen allerede nu har betydning for de konkrete vilkaar for sagsoegerens udoevelse af sine fagforeningsrettigheder, idet han skal benytte sin fritid til omdelingen af fagforeningsmeddelelserne . Det forekommer mig endvidere, at hans egne ideelle interesser som fagforeningsmedlem beroeres af en foranstaltning, der goer det mindre let at faa meddelelserne omdelt .

24 . Jeg mener derfor, at den omtvistede afgoerelse maerkbart kan beroere sagsoegerens stilling i forbindelse med udoevelsen af hans fagforeningsrettigheder, og jeg laegger saerlig vaegt paa dette forhold for at understrege, at afgoerelsen har ikke ubetydelige konsekvenser . I denne sammenhaeng kan jeg henvise til generaladvokat Roemers udtalelser med hensyn til princippet om, at interne tjenstlige forhold ikke kan efterproeves :

"Grundtanken bag dette princip er, at det boer undgaas, at judicielle myndigheder, dvs . udenforstaaende instanser, i al for hoej grad indblandes i deltaljerne i forvaltningens virksomhed, idet en saadan indblanding kan begraense forvaltningens effektivitet og samtidig vanskeligt vil kunne forenes med den vaerdighed, retsafgoerelser maa vaere omgivet med" ( 14 ).

25 . I oevrigt er det om den praksis, der foelges i fransk ret med hensyn til interne tjenstlige forhold blevet sagt, at "denne praksis stoettes frem for alt paa praktiske hensyn, nemlig at undgaa at bebyrde forvaltningsdomstolene med sager vedroerende mindre betydningsfulde afgoerelser" ( 15 ).

26 . Jeg vil ikke gaa saa langt som til at haevde, at der naar alt kommer til alt kun er tale om at anvende maksimen "praetor de minimis non curat", men jeg vil dog foreslaa Domstolen at laegge en forstaaelse af begrebet en "akt, der indeholder et klagepunkt" til grund, som klart adskiller sig fra - og som i hvert fald er mere omfattende end - begrebet en akt, der kraenker tjenestemandens subjektive ret ( 16 ). Ud fra denne forstaaelse af begrebet vil jeg foreslaa, at denne del af Henri Maurissens soegsmaal antages til realitetsbehandling .

2 ) Formalitetsspoergsmaalene vedroerende skrivelsen af 31 . marts 1987

27 . Revisionsretten har anfoert, at sagsoegerens paastande vedroerende skrivelsen af 31 . marts 1987 ikke kan tages under paakendelse, idet den afgoerelse, der derved blev truffet, ikke indeholder et klagepunkt imod ham, som giver ham en personlig interesse i at kraeve afgoerelsen annulleret . Endvidere var der tale om en bekraeftende afgoerelse .

28 . Med hensyn til det sidstnaevnte anbringende har sagsoegte anfoert, at afgoerelsen blot bekraeftede et afslag, der blevet givet sagsoegeren den 25 . marts 1987 . Afslaget vedroerte en anmodning om tjenestefrihed den 27 . marts, som var blevet fremsat den 23 . marts . Henri Maurissen paaklagede ikke afslaget .

29 . Skrivelserne af 25 . og 31 . marts indeholdt noejagtig samme begrundelse, men i den skrivelse, der blev sendt til fagforeningen, blev der dog givet et rent principielt afslag paa enhver tjenestefrihed, mens skrivelsen af 25 . marts kun angik tjenestefrihed for én enkelt dag . De grunde, der anfoertes herfor, maatte dog rent logisk foere til, at enhver tjenestefrihed blev afslaaet .

30 . Jeg finder det dog ikke noedvendigt at undersoege dette naermere, idet det foelger af Domstolens praksis, at sagen kan fremmes til realitetsbehandling, ogsaa selv om skrivelsen af 31 . marts for Henri Maurissens vedkommende skulle vaere en ren bekraeftelse af afgoerelsen af 25 . marts . I dommen i Morbelli-sagen har Domstolen nemlig loest en lignende vanskelighed paa den maade, at sagen blev fremmet til realitetsbehandling .

31 . I Morbelli-sagen havde Kommissionen fremsat indsigelse om afvisning af en sag, som var anlagt til proevelse af en udtrykkelig afgoerelse, hvorved et stiltiende afslag blev bekraeftet . Sagen var imidlertid anlagt inden udloebet af soegsmaalsfristen for proevelse af den stiltiende afgoerelse . Domstolen udtalte :

"Da afgoerelsen af 30 . maj 1980 ikke afviger fra den tidligere stiltiende afvisning, er det uden betydning, om soegsmaalet formelt retter sig mod den stiltiende afvisning eller mod afgoerelsen, eftersom den bekraeftende retsakt blev meddelt og klagen indbragt for Domstolen inden for den frist, der loeber fra tidspunktet for den stiltiende afvisning" ( 17 ).

I det foreliggende tilfaelde er det ubestrideligt, at skrivelsen af 31 . marts 1987 blev fremsendt og Henri Maurissens klage blev indbragt for Domstolen inden for den frist, der maatte regnes fra afgoerelsen af 25 . marts 1987 .

32 . Revisionsretten har endelig gjort gaeldende, at skrivelsen af 31 . marts 1987 blot var en bekraeftelse af et standpunkt, som Revisionsretten har indtaget, og som gaar ud paa, at den ikke kan indroemme tjenestefrihed uden hjemmel . Til stoette herfor har Revisionsretten - ud over den allerede omtalte afgoerelse af 25 . marts - dog ikke henvist til praecise retsakter . Det maa imidlertid forholde sig saaledes, at "en bekraeftende akt" som et processuelt begreb forudsaetter en forudgaaende retsakt, der blot gentages ved den bekraeftende akt . Dette anbringende kan saaledes ikke tages til foelge .

33 . Herefter boer det undersoeges, om skrivelsen af 31 . marts 1987 "indeholder et klagepunkt imod" Henri Maurissen, og om han dermed har interesse i at kraeve den annulleret . Dette spoergsmaal kan jeg behandle forholdsvis kortfattet paa baggrund af, hvad jeg allerede har anfoert om afgoerelsen af 17 . marts 1987 .

34 . Som naevnt maa en tjenestemands adgang til at vaere medlem af en fagforening indebaere, at han ogsaa kan deltage aktivt i fagforeningens virksomhed . I denne sammenhaeng forekommer det mig at vaere aabenbart, at de moeder, der var tale om, nemlig "politiske samraad" om tjenestemandsvedtaegten og loenningerne, er saerlig karakteristiske for fagforeningers virksomhed . Afslaget paa at indroemme tjenestefrihed synes helt klart ogsaa at kunne beroere Henri Maurissens personlige retsstilling, idet han dermed ikke kan udoeve sin fagforeningsvirksomhed, medmindre han bruger sine feriedage dertil .

35 . Sagt med andre ord indebaerer den omtvistede afgoerelse et klagepunkt imod sagsoegeren, og det kan saaledes ikke bestrides, at han har en personlig og bestemt interesse i at kraeve den annulleret .

II - Formaliteten i den af Union Syndicale anlagte sag

36 . Paa dette punkt skal jeg for det foerste tage stilling til anbringendet om, at sagen boer afvises, fordi formkravene i procesreglementets artikel 38, stk . 5 og 7, ikke er overholdt . Derefter skal jeg kort omtale sagsoegerens mulighed for at benytte soegsmaalsadgangen i henhold til tjenestemandsvedtaegtens artikel 91, og til slut skal jeg tage stilling til, om sagen kan antages til realitetsbehandling, for saa vidt som den er anlagt i medfoer af Traktatens artikel 173 .

1 ) Formkravene

37 . Revisionsretten har anfoert, at sagen maa afvises ( 18 ), fordi der ikke er foert bevis for, at advokatens fuldmagt til at anlaegge sagen paa behoerig maade er udstedt af en person, der er befoejet hertil .

38 . Jeg skal minde om, at Union Syndicale har fremlagt en fuldmagt, som den 18 . juni 1987 er givet til advokat Louis af generalsekretaer Adam Buick "i medfoer af forretningsudvalgets beslutning af 23 . marts 1987 ". Domstolen har anmodet Union Syndicale om at fremlaegge dokumentation ( f . eks . i form af beslutninger truffet af forretningsudvalget, et moedereferat eller en udskrift af moedeprotokollen ) for, at Adam Buick havde bemyndigelse til at give en saadan fuldmagt .

39 . Union Syndicale har ikke fremlagt den oenskede dokumentation, men har meddelt, at foreningens forretningsudvalg paa et moede den 19 . december 1988 vedtog at give foelgende svar paa Domstolens anmodning : "Det bekraeftes, at generalsekretaeren havde en generel bemyndigelse til paa fagforeningens vegne at anlaegge enhver sag ved Domstolen . Den fuldmagt, der blev givet den 18 . juni 1987, blev - for saa vidt det maatte vaere noedvendigt - godkendt paa forretningsudvalgets moede torsdag den 25 . juni 1987 . Forretningsudvalget bekraefter herved, at Adam Buick gyldigt kunne give advokat Jean-Noël Louis fuldmagt til at anlaegge sag til proevelse af de to afgoerelser ".

40 . Det maa under alle omstaendigheder konstateres, at der ikke er foert bevis for, at Adam Buick var "bemyndiget" til at give advokaten fuldmagt paa det tidspunkt, hvor sagen blev anlagt . Spoergsmaalet er, hvilke konsekvenser denne situation har for sagens antagelse til realitetsbehandling .

41 . I procesreglementets artikel 38, stk . 7, bestemmes det, at Domstolen beslutter, om en undladelse af at overholde formforskrifterne i samme artikels stk . 2-6 - dvs . de formkrav, der er tale om her - skal medfoere, at sagen afvises . Domstolen kan altsaa anlaegge et skoen, og det skal ogsaa naevnes, at der i henhold til stk . 7 er mulighed for at berigtige forholdene efter indgivelsen af staevningen .

42 . Det vil efter min opfattelse vaere for formalistisk kun at lade denne bestemmelse gaelde i tilfaelde, hvor der efter indgivelsen af staevningen fremlaegges et dokument, som er udstedt foer dette tidspunkt . I den foreliggende sag fremgaar der af besvarelsen i det mindste en klar vilje fra forretningsudvalgets side til at berigtige forholdet, idet man "bekraefter", at generalsekretaeren havde bemyndigelse til at lade sagen anlaegge . Jeg foreslaar derfor, at Domstolen opfatter vedtagelsen af 19 . december 1988 som en efterfoelgende berigtigelse, der er omfattet af bestemmelserne i procesreglementets artikel 38, stk . 7 .

2 ) Tjenestemandsvedtaegtens artikel 91

43 . Paa baggrund af Domstolens praksis maa man paa dette punkt kategorisk afvise Union Syndicales argumentation, der desuden foerst er fremfoert under den mundtlige forhandling . Domstolen har nemlig udtalt, at

"en lovligt dannet faglig sammenslutning er ... berettiget til i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, at indgive annullationssoegsmaal mod beslutninger, der i denne bestemmelses forstand retter sig til den;

derimod kan et direkte soegsmaal ikke antages til realitetsbehandling inden for rammerne af de retsmidler, der omhandles i tjenestemandsvedtaegtens artikler 90 og 91" ( 19 ).

44 . Domstolen har ganske vist ogsaa udtalt, at

"artikel 179 kan yde hjemmel ikke alene for en individuel, men ogsaa for en kollektiv soegsmaalsadgang" ( 20 ),

men umiddelbart efter tilfoejede den, at

"den procedure med administrative klager og soegsmaal, der er indfoert ved vedtaegtens artikler 90 og 91, udelukkende er udformet med henblik paa individuelle tvister" ( 20 ).

45 . Domstolen har endvidere antaget, at en fagforening - selv under paaberaabelse af sine egne interesser - maa vaere udelukket fra at benytte tjenestemandsvedtaegtens artikel 91, idet

"den i artikel 91 fastsatte soegsmaalsadgang ... alene (( gaelder )) for tjenestemaend og oevrige ansatte" ( 21 ).

Dette antog Domstolen, selv om generaladvokaten ikke ville udelukke denne mulighed .

46 . Jeg maa herefter konkludere, at en fagforening ikke kan stoette ret paa tjenestemandsvedtaegtens artikel 91 .

3 ) Traktatens artikel 173

47 . Med hensyn til soegsmaalsadgangen ifoelge Traktatens artikel 173, giver antagelsen af Union Syndicales sagsanlaeg mig anledning til en mere udfoerlig omtale .

48 . Det foerste spoergsmaal, der skal tages stilling til, er, om der kan indgives annullationssoegsmaal til proevelse af retsakter truffet af Revisionsretten, naar dette ikke fremgaar af ordlyden af artikel 173, stk . 1 . Dernaest skal jeg behandle spoergsmaalene om, hvorvidt paastandene vedroerende henholdsvis skrivelsen af 17 . marts 1987 og skrivelsen af 31 . marts 1987 kan tages under paakendelse .

a ) Spoergsmaalet om paastande, der vedroerer retsakter udstedt af Revisionsretten, kan tages under paakendelse

49 . Paa dette punkt har parterne ikke vaeret saerlig behjaelpelige i deres indlaeg, idet Revisionsretten kun har anfoert, at spoergsmaalet overlades til Domstolens skoen, og Union Syndicale under retsmoedet blot har naevnt, at man eventuelt kan benytte den loesning , der for Europa-Parlamentets vedkommende blev fundet i sagen Miljoepartiet "Les Verts" mod Europa-Parlamentet ( 22 ). Da parterne ikke har ment at skulle omtale spoergsmaalet naermere, skal jeg for mit vedkommende fremsaette foelgende bemaerkninger .

50 . I henhold til Traktatens artikel 173, stk . 1, er der kun adgang til at anlaegge annullationssoegsmaal til proevelse af Kommissionens og Raadets retsakter . Revisionsretten omtales saaledes ikke i artiklen . Desuden indeholder Traktaten ikke for Revisionsrettens vedkommende en bestemmelse svarende til artikel 180, hvorefter Domstolen har kompetence til paa de i artikel 173 fastsatte betingelser at afgoere tvister vedroerende naermere bestemte afgoerelser, der traeffes af Den Europaeiske Investeringsbank .

51 . Ordlyden af Traktatens artikel 173 kan dog ikke vaere en uoverstigelig hindring, naar det er antaget i Domstolens praksis, at Europa-Parlamentets akter - selv om de ikke naevnes i bestemmelsen - kan goeres til genstand for annullationssoegsmaal, hvis de har retsvirkninger over for tredjemand .

52 . Som begrundelse for denne loesning har Domstolen under henvisning til behovet for retsbeskyttelse udtalt foelgende :

"Herom bemaerkes, at Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab er et retsfaellesskab, idet baade dets medlemsstater og dets institutioner er undergivet kontrol med, at deres retsakter er forenelige med Faellesskabets forfatning, som er Traktaten .

...

En fortolkning af Traktatens artikel 173, hvorefter Europa-Parlamentets retsakter ikke hoerer til de retsakter, der kan anfaegtes, ville foere til et resultat, der er i strid med saavel Traktatens aand, saaledes som den er udtrykt i artikel 164, som med dens system" ( 23 ).

53 . Saaledes som disse udtalelser er formuleret - uden det mindste forbehold - kan de uden indskraenkning overfoeres paa efterproevelsen af Revisionsrettens retsakter .

54 . De baerende praemisser i dommen goer det efter min opfattelse overfloedigt overhovedet at diskutere, om Revisionsretten er en "egentlig" institution ( 24 ). Behovet for en legalitetskontrol kan ikke vaere mindre paatraengende, fordi der er tale om en retsakt udstedt af en "kvasi-institution" ( 25 ) eller "et hjaelpeorgan med saerlige, administrative befoejelser" ( 26 ).

55 . Det skal endvidere naevnes, at Domstolen i dommen i "Les Verts"-sagen antog, at aarsagen til, at Europa-Parlamentet ikke direkte er naevnt i artikel 173, stk . 1, som en instans, hvis retsakter kan anfaegtes, er de meget begraensede befoejelser, Parlamentet oprindelig fik tildelt .

56 . Samme raesonnement kan saa meget mere anfoeres som begrundelse for, at Revisionsretten ikke er naevnt, idet den foerst blev oprettet ved Traktaten af 22 . juli 1975, der traadte i kraft den 1 . juni 1977 ( 27 ). Ved oprettelsen af Faellesskaberne fandtes Revisionsretten ikke .

57 . Det skal dog fremhaeves, at udfoerelsen af Revisionsrettens opgaver giver sig udtryk i, at den vedtager aarsberetninger, fremsaetter bemaerkninger og afgiver udtalelser ( 28 ), og at disse akter ikke kan goeres til genstand for soegsmaal . Den revisionsfunktion, der ved Traktaten er henlagt til Revisionsretten giver sig ikke udtryk i afgoerelser . At der ikke er fastsat bestemmelser om tvister vedroerende disse akter, er saaledes en konsekvens af selve akternes karakter; men i de tilfaelde, hvor Revisionsretten udsteder akter, der har endelige retsvirkninger, ville Faellesskabets domstolskontrol vaere ufuldstaendig, hvis Domstolen ikke paatog sig at efterproeve dem .

b ) Paastandene vedroerende skrivelsen af 17 . marts 1987

58 . Her kan jeg straks sige, at Union Syndicales paastande vedroerende skrivelsen af 17 . marts 1987 efter min opfattelse ikke kan tages under realitetspaakendelse, idet de er fremsat for sent .

59 . Sagen blev anlagt den 22 . juni 1987 . I et brev af 26 . marts 1987 fra Union Syndicales formand hedder det : "Vi anser dette afslag (( paa at lade den interne budtjeneste omdele fagforeningsmeddelelsen )) for at vaere et indgreb i adgangen til at udoeve fagforeningsrettigheder i Revisionsretten . Union Syndicale vil traeffe de forholdsregler, der er noedvendige i denne sag ".

60 . Union Syndicale har gjort gaeldende, at foreningen ikke kunne anlaegge sag, foer dens forretningsudvalg gyldigt havde behandlet spoergsmaalet den 4 . maj 1987 . Saadanne betragtninger maa vaere uden betydning ved beregningen af soegsmaalsfrister, hvor udgangspunktet for beregningen ikke kan afhaenge af sagsoegerens rent interne forhold .

61 . Det maa derfor laegges til grund, at Union Syndicale havde sikkert kendskab til den anfaegtede retsakt den 26 . marts 1987 . Soegsmaalsfristen udloeb saaledes to maaneder senere, og sagsoegeren havde under alle omstaendigheder oversiddet fristen ved foerst at anlaegge sagen den 22 . juni 1987 . Da sagen klart er anlagt for sent, er der ingen grund til at tage stilling til, om retsakten vedroerte sagsoegeren umiddelbart og individuelt .

c ) Formalitetsspoergsmaalene vedroerende skrivelsen af 31 . marts 1987

62 . Herefter staar tilbage at tage stilling til, om paastandene vedroerende skrivelsen af 31 . marts 1987 kan tages under paakendelse .

63 . Revisionsretten har for det foerste gjort gaeldende, at Union Syndicale har anlagt sagen for sent .

64 . Revisionsretten haevder, at den har afsendt brevet den 31 . marts, og har til stoette herfor fremlagt en genpart af sin postfortegnelse . Herefter maa man efter Revisionsrettens opfattelse laegge til grund, at sagsoegeren som foelge af, at det luxembourgske postvaesen fungerer upaaklageligt, noedvendigvis har modtaget brevet dagen efter . Sagen, der blev anlagt den 22 . juni, er dermed anlagt for sent .

65 . Denne argumentation giver mig anledning til at fremsaette to bemaerkninger, hvoraf den foerste er ganske kort, men ikke mindre kategorisk . Jeg maa paa det kraftigste tage forbehold over for bevismateriale, der er frembragt af parten selv . Et dokument, som fremlaegges til stoette for, hvad en af parterne fremfoerer, og som hidroerer fra parten selv, hoerer ikke hjemme under behandlingen af en retssag . Hertil kommer, at det dokument, Revisionsretten har fremlagt, under ingen omstaendigheder beviser, hvornaar brevet er modtaget .

66 . Min anden bemaerkning vedroerer bevisbyrden for, paa hvilket tidspunkt en retsakt er modtaget . Her kan jeg henvise til retspraksis, idet Domstolen i Belfiore-dommen har udtalt foelgende :

"Det skal imidlertid bemaerkes, at Kommissionen har afsendt skrivelsen af 12 . februar 1979 uden at drage omsorg for at sende den rekommanderet eller forsyne den med et modtagelsesbevis, mens den traf denne dobbelte forsigtighedsforanstaltning ved meddelelser, som tidligere blev sendt til sagsoegeren . Naar henses til, at bevisbyrden for meddelelsen og dennes dato paahviler Kommissionen, maa det under disse omstaendigheder konstateres, at denne har gjort det umuligt for sig selv at foere fuldstaendigt bevis i denne henseende, og da det drejer sig om meddelelse af en saa vigtig afgoerelse som afskedigelse uden ansoegning, maa den ringe tvivl, som bestaar om, hvornaar klagefristen begynder at loebe, komme sagsoegeren til gode" ( 29 ).

67 . I Michel-sagen, hvor Europa-Parlamentet gjorde gaeldende, at sag til proevelse af en afgoerelse, der var indeholdt i et almindeligt brev, var anlagt for sent, udtalte Domstolen :

"Det paahviler ikke modtageren af et ikke-rekommanderet brev at paavise grundene til en eventuel forsinkelse i forsendelsen af dette" ( 30 ).

68 . I de to sager, jeg har henvist til, haevdede sagsoegerne imidlertid ganske bestemt, at de havde modtaget brevene paa et saadant tidspunkt, at sag var anlagt inden soegsmaalsfristens udloeb, hvis tidspunktet blev taget som udgangspunkt for beregningen af fristen . I den foreliggende sag har Union Syndicale dog aldrig haevdet at have modtaget brevet af 31 . marts paa et tidspunkt efter den 22 . april 1987 . I Union Syndicales skriftlige besvarelse udtaler foreningen hovedsagelig, at det ikke var muligt for forretningsudvalget at faa gyldigt kendskab til skrivelsen paa moederne den 13 . og 27 . april 1987, fordi forretningsudvalget ikke var beslutningsdygtigt . Under den mundtlige forhandling har foreningen heller ikke haevdet at have modtaget brevet med ekstraordinaer forsinkelse .

69 . Desuden synes udtalelserne om, at forretningsudvalget ikke gyldigt kunne faa kendskab til skrivelsen af 31 . marts paa moedet den 13 . april at indeholde en stiltiende indroemmelse af, at brevet var naaet frem paa dette tidspunkt . Hvis dette ikke var tilfaeldet, hvorfor skulle fagforeningen da paaberaabe sig sin interne forretningsgang, naar det var tilstraekkeligt at haevde, at brevet endnu ikke var modtaget?

70 . Union Syndicale har imidlertid ogsaa anfoert, at det fremgaar af referaterne af forretningsudvalgets moeder den 13 . og 27 . april 1987, at medlemmerne ikke havde faaet kendskab til skrivelsen af 31 . marts 1987 . Det maa konstateres, at der hersker en vis uklarhed om, hvorvidt det dermed bestrides, at selve modtagelsen af skrivelsen var sket paa disse tidspunkter .

71 . Der er saaledes ikke foert bevis for, at skrivelsen er modtaget paa et bestemt tidspunkt; i det mindste hersker der fortsat en "ringe tvivl ". Hvor ringe den end maatte vaere, vil jeg dog foreslaa, at anbringendet om, at sagen er anlagt for sent, ikke tages til foelge . Dermed vil Domstolen fastholde princippet om, at det er afsenderen, der skal godtgoere, at retsakten er meddelt, og paa hvilket tidspunkt den er meddelt . Til fordel for dette standpunkt taler, at dette er en enkel loesning, der tilgodeser hensynet til retssikkerheden .

72 . Desuden skal jeg tage stilling til, om den anfaegtede afgoerelse - som sagsoegte har haevdet under den mundtlige forhandling - er en bekraeftelse af det afslag, der blev meddelt den 25 . marts til Henri Maurissen .

73 . Dette anbringende kan ikke tillaegges betydning . Skrivelsen af 25 . marts var et individuelt svar paa en individuel anmodning, som Henri Maurissen havde fremsat den 23 . marts . Det kan hoejst vaere over for Henri Maurissen, og kun over for ham, at afgoerelsen kan betragtes som en bekraeftelse af et tidligere afslag ( 31 ). Skrivelsen af 31 . marts 1987, der derimod var rettet til Union Syndicale og var et svar paa Union Syndicales anmodning af 11 . marts, vedroerte indroemmelse af tjenestefrihed for alle medlemmer af fagforeningsdelegationen ved Revisionsretten . I det mindste vedroerte den et langt videre omraade end afslaget paa Henri Maurissens anmodning . Med andre ord kan skrivelsen af 31 . marts, der var rettet til Union Syndicale som svar paa en anmodning fra Union Syndicale, og hvorved der blev givet afslag paa at indroemme tjenestefrihed for alle de tjenestemaend, der var udpeget af fagforeningen, ikke for fagforeningens vedkommende betragtes som en bekraeftelse af et afslag, der tidligere var givet paa en saerskilt, individuel anmodning fra en af tjenestemaendene .

74 . Desuden skal jeg kort omtale anbringendet om, at skrivelsen af 31 . marts 1987 ikke var bebyrdende for Union Syndicale, fordi den blot var en bekraeftelse af det standpunkt, der indtoges af ansaettelsesmyndigheden, som aldrig havde indroemmet tjenestefrihed til deltagelse i fagforeningsmoeder uden lovlig hjemmel . Dette anbringende har jeg allerede behandlet i sammenhaeng med Henri Maurissens sagsanlaeg, og jeg har allerede sagt, at det ikke kan tages til foelge, fordi der ikke foreligger en retsakt, som bekraeftes .

75 . Union Syndicale har ikke samme retlige interesse som Henri Maurissen, der som naevnt kraever en foranstaltning, som kan beroere hans personlige ret til at udoeve fagforeningsvirksomhed, annulleret . Union Syndicale, der anfaegter det principielle afslag paa indroemmelse af tjenestefrihed, varetager derimod sine egne interesser . En annullation af afgoerelsen vil indebaere en anerkendelse af fagforeningens ret til at vaere repraesenteret paa samraadsmoederne, en ret, som fagforeningen naegtes ifoelge det standpunkt, Revisionsretten har indtaget . Union Syndicale soeger dermed at beskytte "sin egen retsstilling, der eksisterer uafhaengigt af de retsbeskyttede krav og interesser hos de enkelte (( parter )) i ansaettelsesforholdet" ( 32 ).

76 . Endelig vil jeg uden den mindste toeven foreslaa, at argumentet om, at den omtvistede afgoerelse ikke beroerer sagsoegeren umiddelbart og individuelt, lades ude af betragtning . Sagsoegeren er nemlig afgoerelsens adressat og befinder sig dermed i den foerste af de to situationer, der naevnes i artikel 173, stk . 2 . Det er derfor fuldstaendig forfejlet at ville paaberaabe sig de krav, der i bestemmelsen opstilles for den situation, at afgoerelsen er rettet til en anden .

77 . Sammenfattende skal jeg foreslaa Domstolen :

- at den af Henri Maurissen anlagte sag antages til realitetsbehandling, og at den af Union Syndicale anlagte sag antages til realitetsbehandling, for saa vidt den angaar Revisionsrettens skrivelse af 31 . marts 1987,

- at den af Union Syndicale anlagte sag i oevrigt afvises,

- at afgoerelsen om sagsomkostningerne udsaettes, saaledes at der traeffes afgoerelse herom samtidig med afgoerelsen om omkostningerne ved behandlingen af sagens realitet .

(*) Oversat fra fransk .

( 1 ) Naermere bestemt saakaldte "politiske samraadsmoeder" inden for rammerne af den samraadsprocedure, der er indfoert ved Raadets afgoerelse af 22 . og 23 . juni 1981 .

( 2 ) Sag 146/85 R, kendelse af 11 . juni 1985 afsagt af formanden for Tredje Afdeling, Sml . s . 1805 .

( 3 ) Sammesteds, jfr . ogsaa procesreglementets artikel 86, stk . 4 : "Kendelsen er kun foreloebig og foregriber paa ingen maade Domstolens afgoerelse af hovedsagen ".

( 4 ) Forslag til afgoerelse i sag 35/72, Kley, dom af 27 . juni 1973, Sml . s . 679, saerlig s . 697 .

( 5 ) Jfr . ogsaa at generaladvokat Reischl fuldt ud har tilsluttet sig dennes standpunkt i sit forslag til afgoerelse i Kindermann-sagen ( dom af 21 . maj 1981, 60/80, Sml . s . 1329 ).

( 6 ) Sag 129/75, Hirschberg, dom af 14 . juli 1976, Sml . s . 1259 .

( 7 ) Sag 26/63, Pistoj mod Kommissionen, dom af 1 . juli 1964, Sml . 1954-1964, s . 499, sag 78/63, Huber mod Kommissionen, dom af 1 . juli 1964, Sml . 1954-1964, s . 503, sag 32/68, Graselli mod Kommissionen, dom af 10 . december 1969, Sml . 1969, s . 141, sagerne 177/73 og 5/74, Reinarz mod Kommissionen, dom af 11 . juli 1974, Sml . s . 819, saerlig s . 828, sagerne 269 og 292/84, Fabbro mod Kommissionen, dom af 21 . oktober 1986, Sml . s . 2983 .

( 8 ) Sag 129/75, jfr . ovenfor, praemis 18 .

( 9 ) Sag 16/67, dom af 11 . juli 1968, Sml . 1965-1968, s . 519, punkt 2 og 3 i sammendraget, mine fremhaevelser .

( 10 ) Sag 35/72, jfr . ovenfor, praemisserne 4 og 5, mine fremhaevelser, jfr . ogsaa den allerede naevnte sag 60/80 .

( 11 ) Sag 54/75, dom af 29 . september 1976, Sml . s . 1381 .

( 12 ) S . 1393, mine fremhaevelser .

( 13 ) Praemis 27 .

( 14 ) Sag 16/67, jfr . ovenfor, forslag til afgoerelse i Recueil, s . 449, afsnit I.1 ., mine fremhaevelser . ( O.a .: dommen er offentliggjort i sammendrag i Sml . 1965-1968, s . 519 ff .).

( 15 ) Vedel og Delvolvé : "Droit administratif", s . 246, PUF, 1982, mine fremhaevelser .

( 16 ) Jfr . generaladvokat Trabucchis forslag til afgoerelse i sag 35/72, jfr . ovenfor, saerlig s . 697 .

( 17 ) Sag 156/80, dom af 21 . maj 1981, Sml . s . 1357, praemis 14, min fremhaevelse .

( 18 ) Med hensyn til anbringenderne i sagsoegtes duplik boer det naevnes, at en fuldstaendig genpart af sagsoegerens vedtaegter er fremsendt til Domstolens Justitskontor; dette formkrav er dermed opfyldt efterfoelgende .

( 19 ) Sag 175/73, Union Syndicale, Massa m.fl ., dom af 8 . oktober 1974, Sml . s . 917, praemisserne 17 og 18; sag 18/74, Den Almindelige Fagforening for Personalet, dom af 8 . oktober 1974, Sml . s . 933, praemisserne 13 og 14 .

( 20 ) Sag 175/73, praemis 19, og sag 18/74, praemis 15, min fremhaevelse .

( 20 ) Sag 175/73, praemis 19, og sag 18/74, praemis 15, min fremhaevelse .

( 21 ) Sag 175/73, praemis 20, og sag 18/74, praemis 16, min fremhaevelse .

( 22 ) Sag 294/93, Miljoepartiet "Les Verts" mod Europa-Parlamentet, dom af 23 . april 1986, Sml . s . 1339 .

( 23 ) Sammesteds, praemisserne 23 og 25 .

( 24 ) I tjenestemandsvedtaegtens artikel 1, stk . 2, hedder det, at "medmindre andet er bestemt, ligestilles ved anvendelsen af denne vedtaegt Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Revisionsretten med Faellesskabernes institutioner ." Desuden bestemmes det i Raadets afgoerelse af 22 . og 23 . juni 1981 om indfoerelse af en samraadsprocedure, at "i forbindelse med disse bestemmelser anses Revisionsretten og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg som institutioner ".

( 25 ) G . Isaac, Les finances communautaires, RTDE nr . 2, 1980, s . 347 .

( 26 ) Jfr . A . Sacchettini - i Megret, Waelbroeck, Louis, Vigues, Dewost, Le droit de la Communauté économique européenne, volume 11, Dispositions Financières, s . 84 - der ogsaa naevner, at Revisionsretten ikke omtales i Traktatens artikel 4, stk . 1 .

( 27 ) EFT L 359 af 31.12.1977 .

( 28 ) EKSF-Traktatens artikel 78 f, EOEF-Traktatens artikel 206 a og Euratom-Traktatens artikel 180 a .

( 29 ) Sag 108/79, dom af 5 . juni 1980, Sml . s . 1769, praemis 7, min fremhaevelse .

( 30 ) Sag 195/80, dom af 26 . november 1981, Sml . s . 2861, praemis 11 .

( 31 ) Jfr . punkterne 28 ff . i naervaerende forslag til afgoerelse .

( 32 ) Forslag til afgoerelse fra generaladvokat Trabucchi i den ovenfor naevnte sag 18/74, saerlig s . 955 .

Full & Egal Universal Law Academy