Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
A - Faktiske omstaendigheder
1 . Denne nye sag mellem virksomheden Hoogovens Groep BV, sagsoeger, og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, sagsoegt, vedroerer spoergsmaalet, om sidstnaevnte inden for rammerne af kvotesystemet for jern - og staalproduktionen var berettiget til, med tilbagevirkende gyldighed, at tilbagekalde sin beslutning om at begraense muligheden for at overfoere bestemte produktionsreferencer .
2 . Ved den generelle beslutning nr . 3485/85 af 27 . november 1985 om forlaengelse af overvaagningsordningen og systemet for produktionskvoter for visse produkter for virksomhederne i jern - og staalindustrien ( 1 ), forlaengede Kommissionen kvotesystemet for perioden 1 . januar 1986 til 31 . december 1987, idet beslutningen nu omfattede et mindre antal produkter end den tidligere ordning .
3 . Ifoelge beslutningens artikel 15, stk . 1, kan Kommissionen, paa visse betingelser, give en virksomhed tilladelse til overfoersel af referencer inden for foelgende to overgrupper af produktgrupper :
- Ia, Ib, Ic, II og II ( overgruppe 1 ),
- III, IV og VI ( overgruppe 2 ).
4 . Ifoelge artikel 15, stk . 2, kan Kommissionen tillade hel eller delvis udveksling, salg eller overdragelse af referenceproduktioner og -maengder, hvis de anlaeg, der har produceret de referencer, der skal overfoeres, er endeligt lukkede eller solgt og faktisk overfoert til et tredjeland efter den 1 . januar 1980 . Det samme gaelder inden for rammerne af de af Kommissionen godkendte omstruktureringsplaner .
5 . Ifoelge artikel 15, stk . 3, kan Kommissionen, hvis den endelige lukning af et anlaeg eller salget og overfoerslen af et anlaeg til et tredjeland er sket efter den 1 . januar 1980, tillade virksomheden, paa visse betingelser, at overfoere referencerne for dette anlaeg inden for i de i stk . 1 anfoerte to overgrupper af produktgrupper .
6 . Ved beslutning nr . 3524/86 af 19 . november 1986 om aendring af beslutning nr . 3485/85 ( 2 ), der er vedtaget med hjemmel i sidstnaevnte beslutnings artikel 18, havde Kommissionen ud fra den betragtning, at produktgruppe Ic fra 1 . januar 1987 ikke laengere ville vaere underlagt kvotesystemet, og at det var oenskeligt at undgaa forstyrrelser paa staalmarkedet som foelge af en kunstig foroegelse af referencerne for de produkter, der forblev omfattet af kvotesystemet, ved overfoersel af referencer fra de produkter, der snart skulle liberaliseres, med oejeblikkelig virkning besluttet at begraense anvendelsen af artikel 15, stk . 2 og 3, i beslutning nr . 3485/85/EKSF til produkter fra produktgrupperne Ia, Ib, II, III, IV og VI . Med oejeblikkelig virkning var det saaledes ikke laengere muligt at overfoere referencer fra produktgruppe Ic i henhold til artikel 15, stk . 2 og 3 .
7 . I henhold til denne beslutning imoedekom Kommissionen en anmodning om overfoersel, der var modtaget den 19 . november 1986, mens den afviste to senere anmodninger . De paagaeldende virksomheder har indbragt afslaget paa de sidste to anmodninger for Domstolen ( 3 ).
8 . Paa grundlag af paastandene i sagerne 13/87 og 25/87 gennemgik Kommissionen igen den her foreliggende problematik . Den naaede til det resultat, at det paa grundlag af en ny undersoegelse af disponible oplysninger kunne fastslaas, at virkningerne af de mulige referenceoverfoersler ikke var af saa tungtvejende art, at de kunne begrunde beslutningen om ikke at lade produktgruppe Ic vaere omfattet af artikel 15, stk . 2 og 3, i bslutning nr . 3485/85 . Foelgelig ophaevede Kommissionen igen, med virkning fra 19 . november 1986, beslutning nr . 3524/86 ved beslutning nr . 1434/87 af 20 . maj 1987 ( 4 ).
9 . Den sagsoegende virksomhed har anfaegtet sidstnaevnte beslutning, da den mener, at Kommissionen ved dens vedtagelse har begaaet magtfordrejning over for virksomheden . Kommissionen burde nemlig ifoelge sagsoegeren i beslutningen have indfoejet bestemmelser, som bragte sagsoegerens forholdsmaessige markedsposition op paa et rimeligt niveau . Sagsoegeren har haevdet, at Kommissionen under alle omstaendigheder undlod at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at hindre en yderligere forvaerring af sagsoegerens forholdsmaessige position . Alene den omstaendighed, at sagsoegerens forholdsmaessige position forringedes alvorligt, og at den som foelge af den anfaegtede beslutning fortsat forvaerres, indebaerer ifoelge sagsoegeren, at Kommissionen har anvendt sine befoejelser til at forfoelge andre maal end dem, hvortil dens befoejelser var givet .
10 . Sagsoegeren har derfor paastaaet beslutningen erklaeret ugyldig i sin helhed eller i det mindste delvis .
11 . Kommissionen har paastaaet afvisning, subsidiaert frifindelse .
12 . Kommissionen har gjort gaeldende, at sagen er rettet mod ophaevelsen af en undtagelse fra den ved beslutning nr . 3485/85 indfoerte generelle ordning . Sagsoegeren har imidlertid aldrig anfaegtet denne generelle beslutning . Kommissionen har anfoert, at sagsoegeren i sagerne 226/86 og 285/86 ( 5 ) havde rejst ugyldighedsindsigelse mod ovennaevnte generelle beslutning nr . 3485/85 under paaberaabelse af, at beslutningen ikke muliggjorde en tilpasning af kvoterne for levering paa det faelles marked, men derimod ikke, at beslutningen skadede virksomhedens forholdsmaessige markedsposition .
13 . Kommissionen foeler sig paa dette omraade forpligtet til at skabe ligevaegt mellem virksomhederne, men ikke til at beskytte deres forholdsmaessige markedsposition i fuld udstraekning . Yderligere foerte liberaliseringen af produktgruppe Ic og og muligheden for overfoersel ikke til vaesentlige referenceforskydninger .
14 . Parternes oevrige argumenter skal jeg, for saa vidt det skoennes noedvendigt, behandle i forbindelse med min stillingtagen til sagen . Herudover skal jeg henvise til retsmoederapporten .
B - Retlig gennemgang
I - Formaliteten
15 . Ifoelge staevningens ordlyd vedroerer sagen beslutning nr . 1434/87 . For saa vidt som denne beslutning indeholder en selvstaendig bestemmelse - ophaevelsen af beslutning nr . 3524/86 - kan sagen admitteres . Det er uden betydning, at den anfaegtede beslutning blot genindfoerer en retstilstand, der allerede - for saa vidt det har betydning for sagen - bestod ifoelge beslutning nr . 3485/85 . Endelig var formaalet med udstedelsen af beslutning nr . 3524/86 at goere det muligt at tage hensyn til, at galvaniserede plader ( gruppe Ic ) ved beslutning nr . 3746/86 ( 6 ) var blevet undtaget fra kvotesystemet .
16 . Selv om beslutning nr . 1434/87 - ifoelge selve ordlyden - faktisk genoprettede den tidligere ordning i henhold til beslutning nr . 3485/85, maa det imidlertid understreges, at Kommissionen tillagde stk . 2 og 3 i artikel 15 en anden betydning end tidligere, idet det herefter blev muligt at foretage referenceoverfoersler fra en liberaliseret produktgruppe . Foelgelig maa beslutning nr . 1434/87/EKSF betragtes som en beslutning med delvis nyt indhold .
17 . Alligevel boer Kommissionens anbringender vedroerende formaliteten tages i betragtning, idet den principielle mulighed for overfoersler i henhold til artikel 15, stk . 2 og 3, i beslutning nr . 3485/85 ikke laengere kan anfaegtes . I sagerne 226/86 og 285/86 havde sagsoegeren nedlagt paastand om, at "den generelle beslutning nr . 3485/85 annulleres helt eller delvis"; ifoelge dommen af 14 . juli 1988 afsagt i de forenede sager 33, 44, 110, 226 og 286/86 havde Domstolen opfattet denne paastand saaledes, at sagsoegeren i det vaesentlige gjorde gaeldende, at den generelle beslutning nr . 3485/85, navnlig artikel 5, var ulovlig . Domstolen gav sagsoegeren medhold, idet den statuerede, at artikel 5 var ugyldig, for saa vidt som den ikke gav Kommissionen mulighed for at fastsaette leveringskvoterne paa et efter Kommissionens opfattelse rimeligt grundlag for de virksomheder, for hvilke forholdet mellem produktionskvoten og leveringskvoten var betydeligt lavere end Faellesskabets gennemsnit . Sagsoegeren rejste ikke indsigelse mod Domstolens udlaegning; under alle omstaendigheder fremsatte sagsoegeren ikke begaering om, at Domstolen skulle tage spoergsmaalet op til behandling, jfr . procesreglementets artikel 67, saaledes at det nu staar fast, at Domstolen har taget endelig stilling til paastanden vedroerende beslutning nr . 3485/85 .
18 . Da sagsoegeren saaledes kun har anfaegtet beslutning nr . 3485/85, for saa vidt angaar artikel 5, men derimod ikke artikel 15, stk . 2 og 3, og da Kommissionen i artikel 19 angav, at den havde til hensigt, inden udgangen af 1986, efter hoering af Det Raadgivende Udvalg, at anmode Raadet om en samstemmende udtalelse vedroerende undtagelse af nye produktgrupper fra kvotesystemet fra den 1 . januar 1987, kan sagsoegerens paastand kun admitteres, for saa vidt som den vedroerer den paastaaede forvaerring af virksomhedens forholdsmaessige markedsposition som foelge af beslutning nr . 1434/87 . I det omfang forvaerringen skyldes de grundlaeggende regler i beslutning nr . 3485/85, kan den ikke behandles under den foreliggende sag .
19 . Det skal saaledes alene afgoeres, om Kommissionen ved vedtagelsen af beslutning nr . 1434/87 har begaaet magtfordrejning over for sagsoegeren .
II - Realiteten
20 . Jeg skal foerst anfoere, at saavel beslutning nr . 3524/86 som beslutning nr . 1434/87, som igen ophaevede den, begge blev udstedt med hjemmel i artikel 18 i beslutning nr . 3485/85, som bemyndiger Kommissionen til at foretage de noedvendige tilpasninger, saafremt der sker dybtgaaende aendringer paa jern - og staalmarkedet, eller saafremt anvendelsen af beslutning nr . 3485/85 stoeder paa uforudsete vanskeligheder .
21 . Det fremgaar allerede af ordlyden af artikel 18 i beslutning nr . 3485/85, at Kommissionen havde vide beslutnings - og skoensbefoejelser paa dette omraade .
22 . Selv om artikel 18 som en del af beslutning nr . 3485/85 blandt andet skal vurderes ud fra EKSF-Traktatens artikel 58, stk . 2, hvorefter Kommissionen skal fastsaette rimelige kvoter inden for rammerne af et kvotesystem, skal artikel 18 dog ikke opfattes som det egentlige instrument til fastsaettelse af rimelige kvoter . De rimelige kvoter skal fastsaettes i henhold til beslutningens artikel 5, selv om de paa grundlag af de foelgende bestemmelser kan goeres til genstand for visse tilpasninger .
23 . Artikel 18 har derimod til formaal at imoedegaa dybtgaaende aendringer paa jern - og staalmarkedet eller overvinde uforudsete vanskeligheder . Der er her tale om en bestemmelse, der skal anvendes for at loese de problemer, som man endnu ikke havde konstateret ved vedtagelsen af beslutning nr . 3485/85 . Bestemmelsen kan imidlertid under ingen omstaendigheder anvendes til at udligne eventuelle skaevheder i det samlede kvotesystem .
24 . Paa baggrund heraf kan jeg tilslutte mig Kommissionens argumenter, naar den goer gaeldende, at artikel 18 skal anvendes til at loese konjunkturbestemte problemer og ikke til at afhjaelpe strukturelle problemer paa jern - og staalmarkedet .
25 . I november 1986 paa et tidspunkt, da man vidste, at produkterne under gruppe Ic efter 1 . januar 1987 ikke laengere ville vaere omfattet af kvotesystemet, frygtede Kommissionen, at der kunne opstaa forstyrrelser paa jern - og staalmarkedet paa grund af en kunstig foroegelse af referencer for de produkter, der fortsat var bundet af kvotesystemet, ved overfoersel af leverancer for produkter, der snart ville blive liberaliseret . Den fandt det derfor hensigtsmaessigt at udelukke muligheden for overfoersel fra produktgruppe Ic . Hvis det antages, at Kommissionens frygt hvilede paa faktiske omstaendigheder eller serioese prognoser, kunne artikel 18 i beslutning nr . 3485/85 danne grundlag for fastsaettelsen af en saadan foranstaltning .
26 . Da det, paa grund af et andet konjunkturforloeb, viste sig, at frygten var ubegrundet, havde Kommissionen efter min opfattelse ikke blot ret, men var ogsaa pligt til at ophaeve beslutning nr . 3524/86, hvilket skete ved vedtagelsen af beslutning nr . 1434/87 . Da den var overbevist om, at virkningerne af mulige referenceoverfoersler ikke var af en saa alvorlig natur, at de kunne danne grundlag for at undtage produkter i gruppe Ic fra ordningen efter artikel 15, stk . 2 og 3, i beslutning nr . 3485/85, var Kommissionen forpligtet til at traeffe en saadan foranstaltning, da de faktiske forudsaetninger for anvendelsen af artikel 18 ikke laengere var opfyldt . I mellemtiden var de faktiske forudsaetninger samt retsgrundlaget for beslutning nr . 3524/86 nemlig ikke laengere til stede, da den oekonomiske situation havde udviklet sig anderledes end oprindeligt forudset af Kommissionen .
27 . Kommissionen har ligeledes til stoette for sin adfaerd paaberaabt sig ligebehandlings - og retssikkerhedsprincippet .
28 . Det forholder sig faktisk saadan, at i slutningen af 1985, da Kommissionen ved beslutning nr . 3485/85 af 27 . november 1985 besluttede at undtage produktgruppe V ( armeringsstaal ) og produktgruppe Id ( beklaedte plader ) fra kvotesystemet med virkning fra 1 . januar 1986, havde den hverken begraenset eller ophaevet de tilsvarende overfoerselsmuligheder, jfr . artikel 15, stk . 2 og 3, i beslutning nr . 234/84 ( 7 ), som gjaldt indtil 31 . december 1985 . De erhvervsdrivende kunne saaledes i forbindelse med en yderligere liberalisering af kvotesystemet forudse en tilsvarende handling fra Kommissionens side, hvilket blev bekraeftet af paastandene i de ovennaevnte sager 13/87 og 25/87 .
29 . I oevrigt kan der heller ikke rejses indvendig mod at opretholde overfoerselsmulighederne efter artikel 15, stk . 2 og 3, i beslutning nr . 3485/85, da de er knyttet til den endelige lukning af et anlaeg eller overfoerslen heraf til et tredjeland eller til en af Kommissionen godkendt omstruktureringsplan . De virksomheder, som udnytter den naevnte bestemmelses overfoerselsmuligheder, har nemlig netop bidraget til saneringen af jern - og staalmarkedet, hvorved de kan beloennes i henhold til artikel 15, stk . 2 og 3, paa de i disse bestemmelser fastsatte betingelser .
30 . Jeg kan saaledes foreloebig fastslaa, at Kommissionen anvendte de skoensbefoejelser, den havde faaet tildelt ved artikel 18 i beslutning nr . 3485/85, til at bekaempe de konjunkturbestemte vanskeligheder i denne bestemmelses forstand . Kommissionen har derfor anvendt disse befoejelser efter hensigten ved at ophaeve beslutning nr . 3524/86 ved beslutning nr . 1434/87, da den ophaevede beslutning netop var en beslutning, der ikke opfyldte forudsaetningerne i artikel 18 .
31 . For saa vidt som der slet ikke er begaaet magtfordrejning, kan jeg straks fastslaa, at der saa meget mindre foreligger magtfordrejning over for sagsoegeren .
32 . De foranstaltninger, der traeffes i medfoer af artikel 58, skal goere det muligt for den samlede jern - og staalindustri i Faellesskabet paa kollektivt grundlag og ved faelles anstrengelser at imoedegaa krisesituationer fremkaldt af en efterspoergselsnedgang . Det fremgaar af Domstolens praksis, at denne bestemmelse dog ikke paa nogen maade forpligter Kommissionen til at garantere en bestemt virksomhed en mindsteproduktion til skade for Faellesskabets oevrige virksomheder ( 8 ) eller til at sikre opretholdelsen af en bestemt forholdsmaessig markedsposition ( 9 ). Naar der hverken bestaar en saadan forpligtelse i henhold til EKSF-Traktatens artikel 58 eller til den grundlaeggende bestemmelse i beslutning nr . 3485/85 ( artikel 5 ), kan den saa meget mindre stoettes paa den konjunkturbestemte saerbestemmelse i artikel 18 i beslutning nr . 3485/85 .
33 . Jeg finder derfor ingen anledning til at gennemgaa de forskellige talopstillinger, som parterne har fremlagt vedroerende sagsoegerens paastaaede tab af forholdsmaessig markedsposition . Der er dels tale om tal, der er usammenlignelige, for saa vidt som nogle hviler paa skoen og andre gengiver de faktiske forhold . Yderligere ligger de tal, der vedroerer forvaerringen af den forholdsmaessige markedsposition ( med undtagelse af tallene for produktgruppe Ib ), inden for en margen af mellem 0,5% og 1,5%, hvilket paa ingen maade kan anses for at vaere uacceptalt, selv om man maatte haevde, at Kommissionen havde pligt til at sikre sagsoegerens forholdsmaessige markedsposition .
C - Konklusion
34 . Jeg skal herefter sammenfattende foreslaa, at Domstolen traeffer foelgende afgoerelse :
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger .
(*) Oversat fra tysk .
( 1 ) EFT 1985 L 340, s . 5 .
( 2 ) EFT 1986 L 325, s . 35 .
( 3 ) Sag 13/87, Thyssen Stahl AG mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber; sag 25/87, Hoesch AG mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber; ved kendelser af 30 . september 1987 har Domstolen bestemt, at disse to sager skal slettes af registeret .
( 4 ) Kommissionens beslutning nr . 1434/87/EKSF af 20 . maj 1987 om ophaevelse af beslutning nr . 3524/86/EKSF om aendring af beslutning nr . 3485/85/EKSF om forlaengelse af overvaagningsordningen og systemet for produktionskvoter for visse produkter for virksomhederne i jern - og staalindustrien, EFT 1987 L 136, s . 39 .
( 5 ) Domstolens dom af 14 . juli 1988 i de forenede sager 33, 44, 110, 226 og 285/86, Stahlwerke Peine-Salzgitter AG og Hoogovens Groep BV mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, Sml . s . 4309 .
( 6 ) Kommissionens beslutning nr . 3746/86/EKSF af 5 . december 1986 om aendring af beslutning nr . 3485/85/EKSF om forlaengelse af overvaagningsordningen og systemet for produktionskvoter for visse produkter for virksomhederne i jern - og staalindustrien, EFT 1986 L 348, s . 1 .
( 7 ) Kommissionens beslutning nr . 234/84/EKSF af 31 . januar 1984 om forlaengelse af overvaagningsordningen og systemet for produktionskvoter for visse produkter for virksomhederne i jern - og staalindustrien, EFT 1984 L 29, s . 1 .
( 8 ) Domstolens domme af 7 . juli 1982, sag 119/81, Kloeckner-Werke AG mod Kommissionen, Sml . s . 2627, navnlig s . 2650, og af 11 . maj 1983, sag 244/81, Kloeckner-Werke AG mod Kommissionen, Sml . s . 1451, navnlig s . 1482 .
( 9 ) De af Domstolens praesident afsagte kendelser af henholdsvis 10 . august 1987, sag 209/87 R, EISA mod Kommissionen, Sml . s . 3453, og 2 . maj 1988, sag 92/88 R, Assider mod Kommissionen, Sml . s . 2425 .
Full & Egal Universal Law Academy