Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1.Fiskeri - faelles strukturpolitik - bevarelse af havets ressourcer - kvoteordning for fiskeriet - en medlemsstats bestemmelser om udnyttelsen af dens kvoter - udstedelse af licenser - sammensaetningen af besaetningen paa fartoejer registreret i medlemsstaten - en vis mindstedel af statsborgere i Faellesskabet - betingelse om betaling af bidrag til den nationale sociale sikringsordning - tilladt - betingelse om bopael i land i den paagaeldende medlemsstat - ikke tilladt - borgernes mulighed for at paaberaabe sig de relevante bestemmelser i faellesskabsretten for en national domstol
(( Raadets forordninger nr . 1408/71, art . 13, stk . 2, litra c ), og art . 14b, nr . 101/76, art . 2, stk . 1, nr . 170/83, art . 4, og nr . 172/83 ))
2 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstager - begreb - spoergsmaalet om, hvorvidt der foreligger et arbejdsforhold - vurderingsgrundlag - personer der modtager vederlag i form af en "part" - omfattet af begrebet
( EOEF-Traktaten, art . 48; tiltraedelsesakten af 1985, art . 55 )
3 . Nye medlemsstaters tiltraedelse af Faellesskaberne - Spanien - fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - fravigelser - snaever fortolkning - forbud mod at indfoere nye begraensninger med hensyn til adgang til beskaeftigelse - begraensninger med hensyn til beskaeftigelse om bord paa fiskerfartoejer - tilladt - betingelser
( Tiltraedelsesakten af 1985, art . 55 og 56, stk . 1; Raadets forordning nr . 1612/68, art . 1-6 )
Sammendrag
1 . Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at udstede en licens til et af sine fartoejer, der giver det adgang til at fiske paa de nationale kvoter, kraever, at 75% af fartoejets besaetning skal vaere statsborgere i Faellesskabets medlemsstater, og at skipperen og hele fartoejets besaetning skal betale bidrag til medlemsstatens sociale sikringsordning, for saa vidt som forpligtelsen til at betale bidrag er i overensstemmelse med kollisionsnormerne i forordning nr . 1408/71 med hensyn til anvendelsen af de nationale lovgivninger . Faellesskabsretten, som borgerne i dette tilfaelde kan paaberaabe sig for en national domstol, er derimod til hinder for, at en medlemsstat med henblik herpaa kraever, at 75% af besaetningen skal have bopael i land paa dens omraade .
2 . Begrebet arbejdstager, saavel i Traktatens artikel 48 som i artikel 55 i tiltraedelsesakten af 1985, skal defineres paa grundlag af objektive kriterier, som karakteriserer rettigheder og pligter i arbejdsforholdet . Det vaesentligste kendetegn ved arbejdsforholdet er, at en person i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger . Ved afgoerelsen af, om et givet forhold falder uden for rammerne af et saadant arbejdsforhold, maa der tages hensyn til alle de faktorer og omstaendigheder, som er karakteristiske for forholdet mellem parterne, f.eks . at den paagaeldende baerer en del af den kommercielle risiko, frit vaelger sin arbejdstid og selv ansaetter sine medhjaelpere . Den omstaendighed, at en person modtager vederlag i form af en "part", og at vederlaget eventuelt beregnes paa kollektiv basis, kan ikke i sig selv bevirke, at den paagaeldende mister sin status som arbejdstager i de naevnte bestemmelsers forstand .
3 . Artiklerne 55 og 56, stk . 1, i akten vedroerende Spaniens tiltraedelse, skal fortolkes snaevert, da de udgoer en fravigelse af princippet om den frie bevaegelighed for arbejdstagere i Traktatens artikel 48 . Heraf foelger, at selv om de hidtidige medlemsstater over for spanske statsborgere kan opretholde allerede gaeldende begraensninger, kan de ikke under nogen omstaendigheder i overgangsperioden skaerpe betingelserne for disses adgang til beskaeftigelse . Foelgelig er disse artikler, som borgerne kan paaberaabe sig for en national domstol, ikke til hinder for nationale retsforskrifter eller en national praksis, hvorefter spanske arbejdstagere indtil den 1 . januar 1993 ikke kan indgaa i de 75% af besaetningen paa en anden medlemsstats fartoejer, idet en saadan begraensning, som er indfoert efter tiltraedelsesakten af 1985, dog i intet tilfaelde maa forvaerre de spanske arbejdstageres situation og ikke maa beroere spanske statsborgere, der allerede var beskaeftiget som arbejdstagere paa medlemsstatens omraade eller paa et af dens fartoejer ved tiltraedelsen, naar arbejdsforholdet er tilstraekkelig naert knyttet til dette omraade .
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 1 . december 1986, indgaaet til Domstolen den 12 . januar 1987, har High Court of Justice of England and Wales i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af faellesskabsrettens bestemmelser, navnlig bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevaegelighed og om fiskeri, samt artiklerne 55 og 56 i akten af 1985 vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber ( EFT L 302, s . 23, herefter benaevnt "tiltraedelsesakten af 1985 ").
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag anlagt af Agegate Ltd, et selskab stiftet i Det Forenede Kongerige og for en stor del kontrolleret af spanske interesser ( herefter benaevnt "sagsoegeren i hovedsagen "), mod Ministry of Agriculture, Fisheries and Food .
Det Forenede Kongeriges lovgivning og praksis paa fiskeriomraadet
3 I medfoer af Sea Fish ( Conservation ) Act 1967, som aendret ved Fishery Limits Act 1976 og Fisheries Act 1981, skal fiskerfartoejer, der er registreret i Det Forenede Kongerige, have en fiskerilicens . Supplerende bestemmelser til disse love er fastsat ved British Fishing Boats Act 1983, British Fishing Boats Order 1983 og Sea Fish Licensing Order 1983 .
4 De fiskerilicenser, der fra den 1 . januar 1986 blev udstedt af de britiske myndigheder i medfoer af denne lovgivning, indeholdt en angivelse af, hvilket omraade og hvilke fiskearter licenserne gjaldt for . Desuden indeholdt de en opregning af de betingelser, som til enhver tid skulle vaere opfyldt, idet licenserne ellers ville blive trukket tilbage . Disse betingelser, som skulle sikre, at fiskerfartoejerne har en "reel oekonomisk tilknytning" til Det Forenede Kongerige, vedroerte dels driften af det fartoej, for hvilket licensen var udstedt, dels fartoejets besaetning .
5 Betingelserne med hensyn til fiskerfartoejets besaetning var affattet saaledes :
"i ) Mindst 75% af besaetningen skal vaere britiske statsborgere eller statsborgere i EOEF ( indtil den 1 . januar 1988 dog med undtagelse af graeske statsborgere og indtil den 1 . januar 1993 med undtagelse af spanske eller portugisiske statsborgere, som ikke er aegtefaeller til eller boern under 21 aar af graeske, spanske eller portugisiske arbejdstagere, der allerede er bosat i Det Forenede Kongerige, jfr . overgangsordningerne vedroerende den frie bevaegelighed for arbejdstagere efter Graekenlands, Spaniens og Portugals tiltraedelse af Faellesskaberne i henhold til de paagaeldende tiltraedelsestraktater ), som har saedvanlig bopael i Det Forenede Kongerige, paa oeen Man eller Kanaloeerne; ved bopael forstaas bopael i land, og i denne henseende regnes tjeneste om bord paa et britisk skib ikke som bopael i Det Forenede Kongerige, paa oeen Man eller Kanaloeerne .
ii ) Skipperen og hele besaetningen skal betale bidrag til National Insurance ( den sociale sikringsordning ) i Det Forenede Kongerige eller til tilsvarende ordninger paa oeen Man eller Kanaloeerne : herunder falder bidrag til klasse 1, Special Mariners' ( soefolk ), klasse 2 eller klasse 4 for selvstaendige ."
Hovedsagen
6 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at sagsoegeren i hovedsagen er ejer af et fiskerfartoej med navnet "Ama Antxine", som er registreret i Det Forenede Kongerige og sejler under britisk flag . Fartoejets besaetning bestaar delvis af spanske fiskere, der afloennes som "partsfiskere", dvs . paa grundlag af udbyttet ved salget af fangsterne .
7 Den 23 . januar 1986 opnaaede sagsoegeren i hovedsagen en raekke licenser for "Ama Antxine ". Licenserne indeholdt de ovenfor naevnte betingelser .
8 Sagsoegeren fandt, at betingelserne vedroerende fartoejets besaetning bl.a . var i strid med faellesskabsretten, og indgav derfor begaering til High Court of Justice of England and Wales om domstolsproevelse af, hvorvidt licenser med disse betingelser var lovlige .
9 For at kunne afgoere denne tvist om betingelserne vedroerende besaetningen har High Court forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"A - Hvilke kriterier skal anvendes ved afgoerelsen af, om en partsfisker efter faellesskabsretten er tjenesteyder eller arbejdstager?
B - Kan en medlemsstat, naar den efter Spaniens og Portugals tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber udsteder licens til ejeren af et fiskerfartoej, der sejler under medlemsstatens flag og er registreret i medlemsstaten, eller til den, som har chartret et saadant fartoej, i henhold til artiklerne 55 og 56 i akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber ( som kun gaelder for arbejdstagere ), kraeve, at :
i ) 75% af besaetningen paa et fiskerfartoej, som er registreret i medlemsstaten og sejler under dens flag, skal vaere statsborgere i EOEF og have bopael i land i medlemsstaten, dog indtil den 1 . januar 1993 med undtagelse af spanske statsborgere, som ikke er aegtefaeller til eller boern under 21 aar af spanske arbejdstagere, der allerede er bosat i den medlemsstat, der udsteder licensen,
og at
ii ) skipperen og hele besaetningen skal betale bidrag til medlemsstatens sociale sikringsordning?
C - Er en medlemsstats udstedelse af licens til ejeren af et fiskerfartoej, som er registreret i medlemsstaten og sejler under dens flag, eller til den, der har chartret et saadant fartoej, efter Spaniens og Portugals tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber i alle tilfaelde forenelig med faellesskabsretten, herunder den faelles fiskeripolitik, naar der til licensen er knyttet foelgende betingelser :
i ) mindst 75% af besaetningen skal
1 . vaere statsborgere i den medlemsstat, der udsteder licensen, eller statsborgere i EOEF ( indtil den 1 . januar 1993 dog med undtagelse af spanske statsborgere, som ikke er aegtefaeller til eller boern under 21 aar af spanske arbejdstagere, der allerede er bosat i den medlemsstat, der udsteder licensen, jfr . overgangsordningerne vedroerende den frie bevaegelighed for arbejdstagere efter Spaniens tiltraedelse af Faellesskaberne i henhold til tiltraedelsestraktaten ), og
2 . have saedvanlig bopael i den medlemsstat, der udsteder licensen ( hvorved der ved bopael forstaas bopael i land og ikke tjeneste om bord paa et skib hjemmehoerende i medlemsstaten ),
ii ) skipperen og hele besaetningen skal betale bidrag til den sociale sikringsordning i den medlemsstat, der udsteder licensen?
D - Kan indehaveren af en saadan licens under en sag for en national ret paaberaabe sig, at en af eller begge de betingelser, der er omtalt i spoergsmaal C, er uforenelige med faellesskabsretten, med det formaal at godtgoere, at opstilling af saadanne betingelser eller af en af dem er retsstridig og boer annulleres?"
10 For en naermere redegoerelse for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb og de indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
11 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at hovedsagen i det vaesentlige vedroerer de betingelser, der kan kraeves opfyldt af britiske fartoejer, som fisker paa de kvoter, Faellesskabet tildeler Det Forenede Kongerige . Foer der opstilles en liste over de problemer, de forelagte spoergsmaal rejser, og foer disse problemer undersoeges naermere, vil det derfor vaere hensigtsmaessigt at gennemgaa hovedtraekkene i kvotereglerne i Faellesskabets fiskeribestemmelser, idet spoergsmaalet om, hvorvidt saadanne betingelser er i overensstemmelse med faellesskabsretten, naar der er tale om fiskeri uden for kvoterne, lades ude af betragtning .
12 I henhold til faellesskabsbestemmelserne gaelder der et princip om lige adgang til fiskeressourcerne for alle fiskerfartoejer, der foerer en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat ( artikel 2, stk . 1, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 101/76 af 19 . januar 1976 om etablering af en faelles strukturpolitik for fiskerisektoren, EFT L 20, s . 19 ), dog ikke i tolvsoemilezonen regnet fra medlemsstaternes basislinier, for hvilken medlemsstaterne indtil den 31 . december 1992 kan fravige reglen om lige adgang ( artikel 100 i tiltraedelsesakten af 1972 sammenholdt med artikel 6 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 170/83 af 25 . januar 1983 om en faellesskabsordning for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, EFT L 24, s . 1 ). De forelagte spoergsmaal vedroerer ikke den saerlige ordning, der gaelder for tolvsoemilezonen .
13 Ved Raadets forordning nr . 170/83 blev der i medfoer af artikel 102 i tiltraedelsesakten af 1972 indfoert faellesskabsbestemmelser om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, som indebaerer en begraensning af fiskeriet . Desuden var der allerede ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2057/82 af 29 . juni 1982 ( EFT L 220, s . 1 ) blevet fastsat kontrolbestemmelser, som skulle sikre, at begraensningerne af fiskerimulighederne blev overholdt . Sidstnaevnte forordning blev aendret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 4027/86 af 18 . december 1986 ( EFT L 376, s . 4 ).
14 Ifoelge artikel 3 i forordning nr . 170/83 skal det samlede antal fangster (" TAC ") af de enkelte bestande eller grupper af bestande, der staar til raadighed for Faellesskabet, fastsaettes aarligt, naar det for en fiskeart eller beslaegtede fiskearter viser sig paakraevet at begraense fangsternes stoerrelse . Artikel 4, stk . 1, i samme forordning bestemmer, at "de fangstmaengder, der staar til raadighed for Faellesskabet, som omhandlet i artikel 3, fordeles mellem medlemsstaterne paa en saadan maade, at hver enkelt medlemsstat sikres et relativt stabilt fiskeri med hensyn til hver af de paagaeldende bestande ". Der er ifoelge ordlyden af artikel 4, stk . 2, tale om en "fordeling af ressourcerne mellem medlemsstaterne ". Ifoelge artikel 5, stk . 1, i forordning nr . 170/83 kan medlemsstaterne helt eller delvis udveksle de kvoter, de har faaet tildelt .
15 Samme artikels stk . 2 bestemmer, at "medlemsstaterne ... i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser (( fastsaetter )) de naermere regler for udnyttelsen af de tildelte kvoter ". Gennemfoerelsesbestemmelserne til dette stykke fastsaettes i fornoedent omfang efter proceduren i artikel 14, den saakaldte "forvaltningskomitéprocedure ".
16 I kraft af bestemmelserne i forordning nr . 170/83 er der saaledes indfoert nationale fiskerikvoter . Som det fremgaar af bestemmelserne i forordning nr . 2057/82, navnlig artikel 10, stk . 1, og af bestemmelserne i forordning nr . 4027/86, har faellesskabslovgiver knyttet de nationale kvoter til fiskerfartoejer, som foerer en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, og disse fartoejer er de eneste, der kan fiske paa dens kvoter .
17 Det bemaerkes, at medlemsstaterne under udoevelsen af deres befoejelse til at fastsaette de naermere regler for udnyttelsen af kvoterne kan bestemme, hvilke fartoejer i deres fiskerflaade der skal have adgang til at fiske paa deres kvoter, paa betingelse af, at de kriterier, der anvendes, er forenelige med faellesskabsretten .
18 I den forbindelse kan medlemsstaterne bestemme, at der kun skal gives fiskerfartoejer adgang til at fiske paa deres nationale kvoter, naar visse betingelser er opfyldt, f.eks . med hensyn til fartoejets stoerrelse, alder eller stand, dets udstyr, antallet af fiskere om bord, indretningen af besaetningens opholdsrum, besaetningens forplejning, sanitaere forhold og sikkerhedsspoergsmaal osv ., for saa vidt som disse betingelser ikke udelukkende reguleres ved faellesskabsbestemmelser .
19 Det spoergsmaal, der skal undersoeges, er derfor, om og i hvilket omfang faellesskabsretten er til hinder for, at der stilles krav om opfyldelse af betingelser som dem, der er omhandlet i hovedsagen . I den forbindelse kan de af den nationale ret forelagte spoergsmaal sammenfattes saaledes :
"I - Er faellesskabsretten til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at give et af sine fartoejer adgang til at fiske paa sine kvoter kraever, at :
a ) 75% af fartoejets besaetning skal vaere statsborgere i Faellesskabets medlemsstater, og
b ) have bopael i land i denne medlemsstat,
og at
c ) skipperen og hele besaetningen skal betale bidrag til medlemsstatens sociale sikringsordning?
II - Kan det i medfoer af artiklerne 55 og 56 i tiltraedelsesakten af 1985 bestemmes, at spanske medlemmer af besaetningen, der afloennes som 'partsfiskere' , indtil den 1 . januar 1993 ikke kan indgaa i disse 75%?
III -- Kan de paagaeldende goere de bestemmelser i faellesskabsretten, der er til hinder for et krav om opfyldelse af de ovennaevnte betingelser, gaeldende for de nationale domstole?"
Spoergsmaal I a )
20 Som det fremgaar af Domstolens dom af 19 . januar 1988, Pesca Valentia ( 223/86, Sml . s . 83 ), indebaerer faellesskabsretten ikke, at en medlemsstat er afskaaret fra at vedtage en lovgivning, hvorefter en vis mindstedel af besaetningen paa fartoejer, der er registreret i denne medlemsstat, skal vaere statsborgere i Faellesskabet .
21 Dette spoergsmaal maa derfor besvares med, at faellesskabsretten ikke er til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at give et af sine fartoejer adgang til at fiske paa sine kvoter kraever, at 75% af fartoejets besaetning skal vaere statsborgere i Faellesskabets medlemsstater .
Spoergsmaal I b )
22 Som svar paa dette spoergsmaal er det tilstraekkeligt at konstatere, at formaalet med bestemmelserne om nationale kvoter ikke kan begrunde et bopaelskrav .
23 Formaalet med bestemmelserne fremgaar isaer af artikel 4 i forordning nr . 170/83, naar denne artikel fortolkes paa baggrund af betragtningerne til forordningen . I artikel 4 praeciseres det, at fordelingen af den samlede tilladte fangstmaengde skal ske paa en saadan maade, "at hver enkelt medlemsstat sikres et relativt stabilt fiskeri med hensyn til hver af de paagaeldende bestande ". Begreberne stabilitet og relativitet er defineret i betragtningerne til forordningen . I sjette betragtning anfoeres det, at "denne stabilitet ... (( boer )) beskytte de saerlige behov i omraader, hvor lokalbefolkningen er saerlig afhaengig af fiskeriet og dets tilknyttede industrier ...". I syvende betragtning anfoeres det, at "det er saaledes, relativiteten i den tilstraebte stabilitet skal opfattes ". Hertil kommer, at det ogsaa fremgaar af fjerde betragtning til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 172/83 af 25 . januar 1983 - om fastsaettelse for 1982 af de samlede tilladte fangstmaengder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Faellesskabets fiskerizone samt af Faellesskabets andel af disse fangster, af dennes fordeling blandt medlemsstaterne og af bestemmelserne for fiskeri efter den samlede tilladte fangstmaengde ( EFT L 24, s . 30 ) - at "hvis de disponible ressourcer skal fordeles rimeligt, maa der tages saerlige hensyn til traditionelt fiskeri, til behovene i omraader, hvor den lokale befolkning er saerlig afhaengig af fiskeriet og de dertil knyttede industrier, og til mistede fangstmuligheder i tredjelandes farvande ".
24 Heraf foelger, at formaalet med kvoterne er at sikre hver enkelt medlemsstat en del af Faellesskabets samlede tilladte fangstmaengde, som i det vaesentlige skal fastsaettes paa grundlag af de fangster, som det traditionelle fiskeri og de omraader, hvor den lokale befolkning er saerlig afhaengig af fiskeriet og de dertil knyttede industrier, har draget fordel af foer indfoerelsen af kvoterne .
25 Paa denne baggrund maa et bopaelskrav som det, der er tale om i denne sag, falde uden for kvoteordningens formaal, og formaalet kan derfor ikke begrunde et saadant krav .
26 Foelgelig maa dette spoergsmaal besvares med, at faellesskabsretten er til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at give et af sine fartoejer adgang til at fiske paa sine kvoter kraever, at 75% af fartoejets besaetning skal have bopael i land i medlemsstaten .
Spoergsmaal I c )
27 Med hensyn til betingelsen om, at skipperen og hele besaetningen skal betale bidrag til den paagaeldende medlemsstats sociale sikringsordning henvises til Domstolens dom af 10 . juli 1986, Luijten ( 60/85, Sml . s . 2365 ), om fortolkningen af bestemmelserne i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971, som aendret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1390/81 ( EFT 1981, L 143, s . 1 ); i dommen udtalte Domstolen, at forordningens afsnit II indeholder et saet udtoemmende kollisionsnormer, saaledes at lovgiveren i den enkelte medlemsstat herefter ikke er befoejet til at fastlaegge raekkevidden og anvendelsesbetingelserne for national lovgivning, for saa vidt angaar de omfattede personer samt det omraade, inden for hvilket de nationale forskrifter finder anvendelse .
28 Det bemaerkes imidlertid, at en betingelse som den omhandlede svarer til den forpligtelse, der er fastsat i artikel 13 i forordningens afsnit II, idet stk . 2, litra c ) i denne artikel bestemmer, at "med forbehold af artikel 14-17 ... er en person, der har sin erhvervsmaessige beskaeftigelse om bord paa et skib, som foerer en medlemsstats flag, omfattet af denne stats lovgivning ". Foelgelig kan en saadan betingelse ikke anses for at vaere forbudt i henhold til faellesskabsretten .
29 Det maa imidlertid praeciseres, at dette forudsaetter, at den betingelse, der stilles, ikke blot er i overensstemmelse med reglerne, men ogsaa med de undtagelser, der er fastsat, navnlig i artikel 14 b i forordning nr . 1408/71 . Denne bestemmelse, som specielt tager sigte paa soefolk, indfoerer en undtagelse fra reglen i artikel 13, stk . 2, litra c ), nemlig at det i visse tilfaelde er lovgivningen i en anden medlemsstat end den, hvis flag fartoejet foerer, der finder anvendelse .
30 Heraf foelger, at en betingelse om, at skipperen og besaetningen skal betale bidrag til den paagaeldende medlemsstats sociale sikringsordning, ikke er forbudt i henhold til faellesskabsretten, saafremt den er i overensstemmelse med reglerne i Raadets forordning nr . 1408/71 .
31 Dette spoergsmaal maa derfor besvares med, at faellesskabsretten ikke er til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at give et af sine fartoejer adgang til at fiske paa sine kvoter kraever, at skipperen og hele fartoejets besaetning skal betale bidrag til medlemsstatens sociale sikringsordning, medmindre der er tale om et af de tilfaelde, hvor andet bestemmes i Raadets forordning nr . 1408/71 .
Spoergsmaal II
32 Hvad dette spoergsmaal angaar bemaerkes, at formaalet med artiklerne 55 og 56 i tiltraedelsesakten af 1985 er at fastsaette den overgangsordning, der skal gaelde for spanske arbejdstagere . Ved de omhandlede bestemmelser er der navnlig indfoert en undtagelse fra princippet om arbejdskraftens frie bevaegelighed i EOEF-Traktatens artikel 48, idet det bestemmes, at artiklerne 1-6 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( EFT 1968 II, s . 467 ) ikke skal finde anvendelse paa spanske statsborgere i tiden indtil den 1 . januar 1993 .
33 Den nationale ret har forelagt spoergsmaalet om, hvorvidt fiskere, der arbejder om bord paa britiske fartoejer, skal betragtes som arbejdstagere i den betydning, der er forudsat i artikel 55 i tiltraedelsesakten af 1985, naar de afloennes som "partsfiskere", dvs . paa grundlag af udbyttet ved salget af fangsterne .
34 Ved besvarelsen af dette spoergsmaal skal det foerst og fremmest bemaerkes, at begrebet arbejdstager i artikel 55 i tiltraedelsesakten af 1985 er identisk med arbejdstagerbegrebet i EOEF-Traktatens artikel 48 . Det afgoerende er derfor at fastlaegge indholdet af det faellesskabsretlige begreb "arbejdstager ".
35 Som Domstolen har udtalt i dommen af 3 . juli 1986, Lawrie-Blum ( 66/85, Sml . s . 2121 ) skal det faellesskabsretlige begreb "arbejdstager" defineres paa grundlag af objektive kriterier, som karakteriserer rettigheder og pligter i arbejdsforholdet . Det vaesentligste kendetegn ved arbejdsforholdet er, at en person i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger .
36 Spoergsmaalet om, hvorvidt et givet forhold falder uden for rammerne af et saadant arbejdsforhold, maa i hvert enkelt tilfaelde besvares under hensyn til alle de faktorer og omstaendigheder, som er karakteristiske for forholdet mellem parterne, f.eks . at den paagaeldende baerer en del af den kommercielle risiko, frit vaelger sin arbejdstid og selv ansaetter sine medhjaelpere . I hvert fald kan den omstaendighed, at en person modtager vederlag i form af en "part", og at vederlaget eventuelt beregnes paa kollektiv basis, ikke i sig selv bevirke, at den paagaeldende mister sin status som arbejdstager .
37 Foelgelig kan den omstaendighed, at de spanske fiskere, der arbejder om bord paa britiske fartoejer, afloennes som "partsfiskere" ikke i sig selv bevirke, at artiklerne 55 ff . i tiltraedelsesakten af 1985 ikke finder anvendelse paa dem .
38 Det maa imidlertid tages i betragtning, at det i artikel 56, stk . 1, andet afsnit, i tiltraedelsesakten hedder, at "Kongeriget Spanien og de oevrige medlemsstater ... indtil den 31 . december 1992, henholdsvis over for statsborgerne fra de oevrige medlemsstater og over for spanske statsborgere, (( kan )) opretholde nationale bestemmelser eller bestemmelser i henhold til bilaterale aftaler, der kraever forudgaaende tilladelse for saa vidt angaar indvandring med henblik paa at udfoere loennet arbejde og/eller adgang til loennet beskaeftigelse ".
39 Der skal i denne forbindelse henvises til dommen af 23 . marts 1983, Peskeloglou ( 77/82, Sml . s . 1085 ), vedroerende fortolkningen af bestemmelsen i artikel 45, stk . 1, andet afsnit, i akten af 1979 vedroerende vilkaarene for Den Hellenske Republiks tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber ( EFT L 291, s . 17 ), som er identisk med bestemmelsen i artikel 56, stk . 1, andet afsnit, i tiltraedelsesakten af 1985 . Det fremgaar af dommen, at bestemmelsen, som udgoer en fravigelse af princippet om den frie bevaegelighed for arbejdstagere i EOEF-Traktatens artikel 48, maa fortolkes snaevert . Selv om de hidtidige medlemsstater og de stater, der har tiltraadt Faellesskabet, kan opretholde allerede gaeldende begraensninger, kan de som foelge heraf ikke under nogen omstaendigheder i overgangsperioden skaerpe betingelserne for adgangen til beskaeftigelse for deres respektive statsborgere ved at indfoere nye restriktive foranstaltninger . Artikel 56, stk . 1, andet afsnit, i tiltraedelsesakten af 1985 maa fortolkes paa samme maade .
40 Det bemaerkes ligeledes, at Domstolen i dommen af 27 . september 1989, Lopes da Veiga ( 9/88, Sml . s . 2989 ), med hensyn til artikel 216, stk . 1, i tiltraedelsesakten af 1985 - som har samme ordlyd som dennes artikel 56, stk . 1, men som gaelder for portugisiske arbejdstagere - har udtalt, at man ikke kan naegte portugisiske arbejdstagere, som allerede er beskaeftiget paa et af de gamle medlemsstaters territorium, at paaberaabe sig bestemmelserne i afsnit II i forordning nr . 1612/68 om udoevelse af beskaeftigelse og om ligestilling . Det fremgaar af denne dom, at selv om de hidtidige medlemsstater i medfoer af artikel 216, stk . 1, i tiltraedelsesakten af 1985 kan opretholde allerede gaeldende begraensninger, for saa vidt angaar portugisiske statsborgere, kan de ikke opretholde saadanne begraensninger, for saa vidt angaar de portugisiske statsborgere, som fra et tidspunkt forud for Portugals tiltraedelse har haft loennet beskaeftigelse paa et skib, der sejler under en anden medlemsstats flag, men som endnu ikke har opnaaet opholdsbevis med henblik paa at udoeve en saadan beskaeftigelse paa denne stats territorium, saafremt arbejdsforholdet har en tilstraekkelig snaever tilknytning til denne medlemsstats territorium . Artikel 56, som regulerer de spanske arabejdstageres forhold, maa fortolkes paa samme maade .
41 Sammenfattende maa spoergsmaalet besvares med, at bestemmelserne i artiklerne 55 og 56 i tiltraedelsesakten af 1985 skal fortolkes saaledes, at det ikke er udelukket at anvende dem paa spanske fiskere, der arbejder om bord paa britiske fartoejer, blot fordi fiskerne afloennes som "partsfiskere ". Bestemmelserne er heller ikke til hinder for nationale retsforskrifter eller en national praksis, hvorefter spanske arbejdstagere indtil den 1 . januar 1993 ikke kan indgaa i de 75% af besaetningen paa disse fartoejer, idet en saadan begraensning, som er indfoert efter tiltraedelsesakten af 1985, dog i intet tilfaelde maa forvaerre de spanske arbejdstageres situation og ikke maa beroere spanske statsborgere, der allerede var beskaeftiget som arbejdstagere paa britisk omraade eller paa et britisk fartoej ved tiltraedelsen, naar arbejdsforholdet er tilstraekkelig naert knyttet til dette omraade .
Spoergsmaal III
42 Dette spoergsmaal maa besvares med, at der ikke er nogen af de faellesskabsretlige bestemmelser, som Domstolen har fundet anledning til at anvende, der ikke har direkte virkning . Foelgelig kan borgerne paaberaabe sig disse bestemmelser for en national domstol .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
43 De udgifter, som er afholdt af den irske regering, Det Forenede Kongeriges regering, den italienske regering, den spanske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice of England and Wales ved kendelse af 1 . december 1986, for ret :
1 ) Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at give et af sine fartoejer adgang til at fiske paa sine kvoter kraever, at 75% af fartoejets besaetning skal vaere statsborgere i Faellesskabets medlemsstater .
2 ) Faellesskabsretten er til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at give et af sine fartoejer adgang til at fiske paa sine kvoter kraever, at 75% af fartoejets besaetning skal have bopael i land i medlemsstaten .
3 ) Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at give et af sine fartoejer adgang til at fiske paa sine kvoter kraever, at skipperen og hele fartoejets besaetning skal betale bidrag til medlemsstatens sociale sikringsordning, medmindre der er tale om et af de tilfaelde, hvor andet bestemmes i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 .
4 ) Bestemmelserne i artiklerne 55 og 56 i tiltraedelsesakten af 1985 skal fortolkes saaledes, at det ikke er udelukket at anvende dem paa spanske fiskere, der arbejder om bord paa britiske fartoejer, blot fordi fiskerne afloennes som "partsfiskere ". Bestemmelserne er heller ikke til hinder for nationale retsforskrifter eller en national praksis, hvorefter spanske arbejdstagere indtil den 1 . januar 1993 ikke kan indgaa i de 75% af besaetningen paa disse fartoejer, idet en saadan begraensning, som er indfoert efter tiltraedelsesakten af 1985, dog i intet tilfaelde maa forvaerre de spanske arbejdstageres situation og ikke maa beroere spanske statsborgere, der allerede var beskaeftiget som arbejdstagere paa britisk omraade eller paa et britisk fartoej ved tiltraedelsen, naar arbejdsforholdet er tilstraekkelig naert knyttet til dette omraade .
5 ) Da der ikke er nogen af de relevante bestemmelser i faellesskabsretten, der ikke har direkte virkning, kan borgerne paaberaabe sig dem for en national domstol .
Full & Egal Universal Law Academy