Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Tjenestemaend - soegsmaal - soegsmaal vedroerende klageafvisning - antagelse til realitetsbehandling
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 90 og 91 )
2 . Tjenestemaend - soegsmaal - forudgaaende administrativ klage - samme genstand og grundlag - soegsmaalsgrunde og argumenter, der ikke er anfoert i klagen, men staar i noeje forbindelse hermed - antagelse til realitetsbehandling - erstatningskrav foerst rejst for Domstolen - udvidelse af sagsgenstanden - ikke tilfaeldet
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 90 og 91 )
Sammendrag
1 . Efter vedtaegtens opbygning kan en tjenestemand kun indbringe en afgoerelse, ansaettelsesmyndigheden har truffet over for ham, for Domstolen efter i forvejen at have indbragt en klage for ansaettelsesmyndigheden, og efter at klagen har vaeret genstand for en udtrykkelig eller stiltiende afvisning . Saaledes kan en sag antages til realitetsbehandling, uanset om den alene vedroerer den foerst anfaegtede afgoerelse, afgoerelsen om afvisning af klagen eller begge afgoerelser i forening, dog under forudsaetning af saavel at klagen er indgivet, som at sagen er anlagt inden for de i vedtaegtens artikler 90 og 91 fastsatte frister .
2 . De paastande, som en tjenestemand nedlaegger for Domstolen, skal have samme genstand som de i den forudgaaende klage anfoerte og maa kun indeholde klagepunkter, der hviler paa samme grundlag som de i klagen anfoerte . Disse klagepunkter kan for Domstolen uddybes ved fremfoerelse af anbringender og argumenter, som ikke noedvendigvis figurerer i klagen, men som staar i noeje forbindelse hermed . Det foelger heraf, at bestemmelserne i tjenestemandsvedtaegtens artikler 90 og 91 har til formaal ved hjaelp af en forudgaaende administrativ klage at muliggoere en mindelig bilaeggelse af tvister mellem tjenestemaendene og administrationen, men derimod ikke har til formaal strengt og endeligt at fastlaegge den retslige fase, naar soegsmaalet hverken aendrer klagens aarsag eller genstand .
Specielt kan en erstatningspaastand, der foerst er nedlagt for Domstolen, antages til realitetsbehandling, selv om den administrative klage kun vedroerte annullation af den afgoerelse, der haevdes at have paafoert skaden, da et saadant krav om annullation kan indebaere et krav om erstatning for det tab, der maatte vaere forvoldt ved afgoerelsen .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 10 . april 1987, har Sergio Del Plato, som er tjenestemand i loenklasse B 3 ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber og goer tjeneste i afdelingen for "Konstruktion og Infrastruktur", ved Det Faelles Forskningscenter i Ispra, anlagt sag med paastand om annullation af det stiltiende afslag paa hans ansoegning om at deltage i en intern udvaelgelsesproeve med henblik paa besaettelse af en stilling i henhold til opslag KOM/536/86 . Han har endvidere nedlagt paastand om annullation af afgoerelsen om at udnaevne Friedemann Timm i stillingen, samt om erstatning for det tab, han er blevet paafoert ved de to afgoerelser .
2 Den 4 . april 1986 blev der opslaaet en stilling i kategori A som chef for tjenestegrenen "Nye Arbejder" i afdelingen for "Konstruktion og Infrastruktur", ved Det Faelles Forskningscenter i Ispra, hvor Del Plato arbejder . Han indgav sin ansoegning den 29 . april 1986, og da den straks blev mundtligt afslaaet, indgav han den dagen efter skriftligt . Den 5 . august 1986 blev der udgivet en ny organisationsplan for tjenestegrenen, hvoraf det fremgik, at F . Timm var blevet udnaevnt til den paagaeldende stilling . Ved klage registreret den 11 . september 1986 rejste Del Plato krav om, at saavel afslaget paa hans ansoegning som udnaevnelsen af F . Timm annulleredes . Del Plato har for Domstolen indbragt den stiltiende afvisning af hans klage, som udtrykkeligt er bekraeftet den 2 . april 1987, og afgoerelsen om udnaevnelse af F . Timm . Desuden har han stillet krav om erstatning for det lidte tab .
3 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og parternes argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
De af Kommissionen rejste formalitetsindsigelser
4 Kommissionen har indledningsvis gjort gaeldende, at staevningen maa afvises, for saa vidt den vedroerer afslaget paa Del Platos ansoegning .
5 Kommissionen har for det foerste anfoert, at Del Platos paastand fejlagtigt omhandler et saakaldt afslag paa at lade ham deltage i en intern udvaelgelsesproeve til den paagaeldende stilling, uanset at en saadan udvaelgelsesproeve aldrig er blevet gennemfoert . I virkeligheden vedroerer staevningen et afslag paa at lade ham deltage i en udvaelgelsesprocedure med henblik paa besaettelse af stillingen .
6 Kommissionen har endvidere anfoert, at staevningen er indgivet for sent . Da Del Plato modtog et udtrykkeligt afslag den 29 . april 1986, skulle han have indgivet en klage over dette inden for en frist paa tre maaneder i henhold til artikel 90, stk . 2, sammenholdt med artikel 91, stk . 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber .
7 Det bemaerkes, at sagsoegeren foerst den 30 . april 1986 officielt indgav sin ansoegning til administrationen ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis . Denne ansoegning undlod Kommissionen at besvare, og derved blev der givet et stiltiende afslag, som sagsoegeren forskriftsmaessigt har indbragt en klage over inden for den frist, som vedtaegten foreskriver, og efterfoelgende har indbragt for Domstolen .
8 Kommissionen har endelig anfoert, at staevningen maa afvises, for saa vidt den vedroerer afvisningen af den administrative klage, idet afvisningen af klagen alene bekraefter den afgoerelse, som klagen vedroerte .
9 Det foelger af bestemmelserne i artiklerne 90 og 91 i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber, at en tjenestemand kun kan indbringe en afgoerelse, ansaettelsesmyndigheden har truffet over for ham, for Domstolen efter i forvejen at have indbragt en klage for ansaettelsesmyndigheden, og efter at klagen har vaeret genstand for en udtrykkelig eller stiltiende afvisning . Det foelger saaledes af vedtaegtens opbygning, at tjenestemanden skal indgive en forudgaaende klage over den anfaegtede afgoerelse og indbringe afslaget paa klagen for Domstolen . Saaledes kan en sag antages til realitetsbehandling, uanset om den alene vedroerer den foerst anfaegtede afgoerelse, afgoerelsen om afvisningen af klagen eller begge afgoerelser i forening ( jfr . dom af 19 . januar 1984, Andersen mod Raadet, sag 260/80, Sml . s . 177, praemis 3 og 4 ). Dette forudsaetter dog, at klagen er indgivet, og sagen er anlagt inden for de frister, som er fastsat i vedtaegtens artikler 90 og 91, hvilket er tilfaeldet i naervaerende sag ( dom af 26 . januar 1989, Koutchoumoff mod Kommissionen, sag 224/87, Sml . s . 99 ). Del Platos soegsmaal kan derfor ogsaa antages til realitetsbehandling, i det omfang det vedroerer det stiltiende afslag paa hans klage .
10 Kommissionen paastaar endvidere sagen afvist, for saa vidt den vedroerer F . Timms udnaevnelse, idet sagsoegeren efter Kommissionens opfattelse ikke har nogen interesse i at anfaegte en udnaevnelse, som han ikke selv kunne komme i betragtning til . Da afgoerelsen vedroerende denne indsigelse afhaenger af, om Del Plato kunne komme i betragtning til at blive udnaevnt i den paagaeldende stilling, hvilket Kommissionen bestrider, vil spoergsmaalet blive undersoegt nedenfor i forbindelse med sagens realitet .
11 Kommissionen har endelig gjort gaeldende, at erstatningspaastanden foerst er blevet gjort gaeldende for Domstolen, men i strid med vedtaegtens artikel 91 ikke i den forudgaaende klage .
12 Denne indsigelse kan ikke tages til foelge . Det fremgaar af Domstolens faste praksis, at en tjenestemand for Domstolen dels kun kan nedlaegge paastande, som har samme genstand som de i den forudgaaende klage anfoerte, dels kun kan fremsaette klagepunkter, der hviler paa samme grundlag som de i klagen anfoerte . Disse klagepunkter kan for Domstolen uddybes ved fremfoerelse af anbringender og argumenter, som ikke noedvendigvis figurerer i klagen, men som staar i noeje forbindelse hermed ( dom af 20 . maj 1987, Geist mod Kommissionen, sag 242/85, Sml . s . 2181 ). Det foelger heraf, at bestemmelserne i tjenestemandsvedtaegtens artikler 90 og 91 har til formaal at muliggoere en mindelig bilaeggelse af tvister mellem tjenestemaendene og administrationen, men derimod ikke har til formaal strengt og endeligt at fastlaegge den retslige fase, naar soegsmaalet hverken aendrer klagens aarsag eller genstand ( dom af 7 . maj 1986, Rihoux m.fl . mod Kommissionen, sag 52/85, Sml . s . 1555 ). Dette gaelder navnlig, naar sagsoegeren, som det er tilfaeldet i denne sag, i sin klage har rejst krav om annullation af en over for ham truffet afgoerelse . Et saadant krav om annullation kan nemlig efter omstaendighederne indebaere et krav om erstatning for det tab, som beslutningen maatte have forvoldt ham, ( ovennaevnte dom af 26 . januar 1989, Koutchoumoff ). Heller ikke paa dette punkt kan Kommissionens formalitetsindsigelse tages til foelge .
Realiteten
Paastandene vedroerende afslaget paa at tage Del Platos ansoegning i betragtning
13 Del Plato har haevdet, at Kommissionen uretmaessigt har afskaaret ham fra at deltage i en udvaelgelsesproeve, der i oevrigt ikke er blevet forskriftsmaessigt gennemfoert . Hertil bemaerkes, som allerede naevnt, at Kommissionen ikke har ivaerksat en udvaelgelsesproeve med henblik paa at besaette den paagaeldende stilling, men alene har ivaerksat en ansaettelsesprocedure med henblik paa at ansaette en midlertidigt ansat . Sagsoegerens anbringender med hensyn til gennemfoerelsen af denne saakaldte udvaelgelsesproeve, der gaar ud paa, at der er sket en tilsidesaettelse af tjenestemandsvedtaegtens artikel 29, kan derfor ikke tages til foelge .
14 Sagsoegeren har ogsaa gjort gaeldende, at hans ansoegning om den ledige stilling i kategori A burde have vaeret taget i betragtning, selv om han er tjenestemand i kategori B, dels fordi overgang fra en kategori til en anden for videnskabelige og tekniske tjenestemaend kan finde sted uden udvaelgelsesproeve ( jfr . vedtaegtens artikler 45, stk . 2, og 98, stk . 2 ), dels fordi han har de fornoedne kvalifikationer til at blive udnaevnt i stillingen . Ganske vist er han ikke opfoert paa den egnethedsliste til stillinger i kategori A, der er udarbejdet i henhold til "de naermere procedureregler forud for beslutninger om aendring af kategori fra B til A for tjenestemaend og midlertidigt ansatte i de videnskabelige eller tekniske tjenestegrupper", men det forhold, at han udfoerte et arbejde, der paa ethvert punkt svarede til stillingsbeskrivelsen, forpligtede Kommissionen til at fravige listen .
15 Selv om vedtaegtens artikel 45, stk . 2, sammenholdt med artikel 98, stk . 2, giver mulighed for, at videnskabelige og tekniske tjenestemaend kan overgaa til en hoejere kategori, uden at det sker paa grundlag af en udvaelgelsesproeve, har Kommissionen udstedt "de naermere procedureregler" for objektivt at kunne foretage en udvaelgelse af ansoegere, der er egnede til at aendre kategori . Disse reglers lovlighed er, isaer i forhold til vedtaegten, blevet anerkendt af Domstolen ( 9 . oktober 1984, Adam m.fl . mod Kommissionen, forenede sager 80-83/81, Sml . s . 3411 ), jfr . ogsaa dom af 10 . december 1977 i de forenede sager 181-184/86 ( Del Plato m.fl ., Sml . s . 4991 ), hvorved sagsoegerens paastand om annullation af udvaelgelseskomitéens afslag paa at opfoere ham paa listen over ansatte, der var egnede til at udoeve hverv i kategori A, ikke blev taget til foelge .
16 Selv om sagsoegeren haevder, at han tidligere har udoevet et tilsvarende hverv som det, han goer krav paa, eller endog tidligere har udoevet dette hverv, og at dette burde have medfoert, at Kommissionen udnaevnte ham, har Kommissionen, som ikke fandt, at disse forhold kunne begrunde en afvigelse fra listen, der var udarbejdet i henhold til "de naermere procedureregler" fra 1983, ikke under de foreliggende omstaendigheder udoevet sit skoen fejlagtigt .
17 Det foelger heraf, at Del Plato ikke kan gives medhold i, at afslaget paa at tage hans ansoegning i betragtning har vaeret ulovligt .
Paastandene vedroerende udnaevnelsen af F . Timm
18 Det foelger af Domstolens faste praksis, som det er gjort gaeldende af Kommissionen, at en tjenestemand kun kan anlaegge sag til proevelse af en udnaevnelse, naar han har en personlig interesse i den anfaegtede akts annullation ( dom af 30 . maj 1984, Santo Picciolo mod Europa-Parlamentet, sag 111/83, Sml . s . 2323 ).
19 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at Del Platos paastand om annullation af afslaget paa at tage hans ansoegning i betragtning ikke kan tages til foelge .
20 Under disse omstaendigheder har Del Plato, der ikke kan komme i betragtning til at blive udnaevnt til den omtvistede stilling, ikke interesse i at anfaegte udnaevnelsen af en anden ansoeger . Hans paastand herom findes derfor at maatte afvises .
21 Det foelger i det hele af det allerede anfoerte, at sagsoegte boer frifindes saavel for Del Platos paastand om annullation af afslaget paa at tage hans ansoegning i henhold til stillingsopslag KOM/536/86 i betragtning som for hans erstatningspaastand, idet administrationen ikke har begaaet nogen fejl . I oevrigt findes soegsmaalet at maatte afvises .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
22 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, afholder den part, der taber sagen, sagsomkostningerne . I henhold til reglementets artikel 70, baerer institutionerne dog selv de af dem afholdte udgifter i sager, der anlaegges af ansatte ved Faellesskaberne .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN ( Tredje Afdeling )
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Hver part baerer sine omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy