Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Tjenestemaend - soegsmaal - forudgaaende administrativ klage - frister - sagsanlaeg efter fristernes udloeb - fristfornyelse - betingelser - ny faktisk omstaendighed
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 90 og 91 )
Sammendrag
Selv om enhver tjenestemand i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 1, kan forelaegge en ansoegning for ansaettelsesmyndigheden om at traeffe en beslutning for sit vedkommende, indebaerer dette imidlertid ikke, at tjenestemanden ikke skal overholde de i artiklerne 90 og 91 fastsatte frister for administrativ klage og sagsanlaeg, saaledes at det indirekte skulle vaere muligt ved at forelaegge en ansoegning at anfaegte en tidligere afgoerelse, hvis lovlighed ikke er blevet bestridt inden for de fastsatte frister . Kun vaesentlige nye omstaendigheder kan begrunde, at der forelaegges en ansoegning, hvis formaal er at faa aendret en saadan afgoerelse .
I relation til en sagsoeger, som efter fristens udloeb vil anfaegte en afgoerelse, hvorved en udvaelgelseskomité har meddelt ham afslag paa deltagelse i en udvaelgelsesproeve, kan hverken en dom, hvorved Domstolen - af andre grunde - annullerer en lignende afgoerelse truffet over for andre ansoegere, eller en aendret sammensaetning af udvaelgelseskomitéen som foelge af, at udtraadte medlemmer erstattes af andre, betegnes som en ny faktisk omstaendighed .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 1 . juni 1987, har Gert Muysers og Walter Tuelp, tjenestemaend ved Revisionsretten for De Europaeiske Faellesskaber, anlagt sag med paastand om annullation af Revisionsrettens afslag af 29 . april 1987 paa at give dem adgang til at deltage i en udvaelgelsesproeve ( udvaelgelsesproeve CC/A/8/85 ).
2 Sagsoegerne og tolv andre tjenestemaend indgav ansoegning til den interne udvaelgelsesproeve, hvormed Revisionsretten oenskede at besaette en stilling som fuldmaegtig i loenklasse A 7-A 6 . Ved skrivelser af 2 . august 1985 fik ansoegerne meddelelse om, at udvaelgelseskomitéen havde fundet, at ingen af dem kunne faa adgang til de skriftlige proever . Muysers fik meddelelse om, at hans faglige erfaring ikke modsvarede arbejdsopgaverne under den ledige stilling, og at de krav, der var opstillet i punkt IV.2 i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, ikke var opfyldt . Tuelp fik meddelelse om, at hans eksamensbevis ikke kvalificerede ham til en stilling i kategori A, og at han derfor ikke opfyldte betingelsen i punkt IV.1, litra a ) i meddelelsen om proeven . Alle ansoegere kunne fremkomme med yderligere bemaerkninger, men ved skrivelser af 28 . oktober 1985 fik de meddelelse om, at udvaelgelseskomitéen fastholdt de den 2 . august 1985 meddelte afslag .
3 Ved skrivelse af 30 . oktober 1985 meddelte Revisionsretten alle ansoegerne, at proeven var blevet udsat, mens man afventede eventuelle sagsanlaeg . Fire ansoegere anlagde sag til proevelse af udvaelgelseskomitéens afslag af 2 . august og 28 . oktober 1985 paa deltagelse i proeverne . Ved domme af 23 . oktober 1985 ( Schwiering, sag 321/85, Sml . s . 3199 og Hoyer og Neumann, forenede sager 322 og 323/85, Sml . 1986, s . 3215 ) og af 4 . februar 1987 ( Maurissen, sag 417/85, Sml . s . 551 ) annullerede Domstolen de naevnte afslag .
4 I henhold til ansaettelsesmyndighedens afgoerelse af 30 . marts 1987 blev udvaelgelsesproeven genoptaget, men den omfattede kun de fire ansoegere, der havde faaet medhold ved Domstolen . Efter eget oenske fra to af udvaelgelseskomitéens medlemmer blev de erstattet af to andre .
5 Ved skrivelse af 31 . marts 1987 til Revisionsrettens formand kraevede sagsoegerne, at ogsaa deres ansoegninger blev taget i betragtning i forbindelse med den genoptagne udvaelgelsesproeve, men Revisionsrettens formand afviste kravet ved skrivelse af 29 . april 1987 . Tuelp og Muysers indgav herefter en klage den 15 . hhv . 19 . maj 1987 . Revisionsretten afviste klagerne den 26 . maj 1987 .
6 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
Formaliteten
7 Revisionsretten har paastaaet sagen afvist, idet den er anlagt for sent . Udvaelgelseskomitéens afgoerelser kan ikke proeves under en sag ved Domstolen, idet den frist for at anlaegge sag, der er fastsat i tjenestemandsvedtaegtens artikel 91, er udloebet . Den sagsoegte institution har i foerste raekke anfoert, at sagsoegernes ansoegning af 31 . marts 1987 til Revisionsrettens formand ikke kunne bringe nye soegsmaalsfrister til at loebe i relation til komitéens afgoerelser af 2 . august og 28 . oktober 1985 . Desuden kan ansoegningen ikke antages at vaere begrundet som foelge af, at der var fremkommet nye faktiske omstaendigheder .
8 Under den mundtlige forhandling har sagsoegerne fremfoert flere argumenter til stoette for, at sagen fremmes til realitetsbehandling . De har foerst gjort gaeldende, at soegsmaalsfristen ikke begyndte at loebe den 28 . oktober 1985, idet ansaettelsesmyndigheden den 30 . oktober 1985 suspenderede udvaelgelseskomitéens virke . Sagsoegerne har principalt anfaegtet ansaettelsesmyndighedens afgoerelse af 30 . marts 1987 om at genoptage proeven, dog kun for fire ansoegere, men ikke komitéens afgoerelser af 2 . august og 28 . oktober 1985 . Sagsoegerne har i den forbindelse fremhaevet, at de klager, de indgav over afgoerelsen af 29 . april 1987 om ikke at give dem adgang til proeven, udtrykkeligt er blevet afvist . Dernaest har sagsoegerne anfoert, at Domstolen i ovennaevnte domme af 23 . oktober 1986 fastslog, at alle led af udvaelgelsesproeven var ugyldige, hvilket foelgelig ogsaa maa omfatte udvaelgelseskomitéens afgoerelser . Endelig har sagsoegerne paaberaabt sig nye faktiske omstaendigheder, som vil kunne begrunde, at de indgav ansoegningen af 31 . marts 1987, bl.a . Domstolens ovennaevnte dom af 4 . februar 1987 i sag 417/85, samt den omstaendighed, at der var udpeget en ny udvaelgelseskomité .
9 Til sagsoegernes argument om, at soegsmaalsfristen begyndte at loebe den 30 . marts 1987 - hvor afgoerelsen om at genoptage udvaelgelsesproceduren blev truffet - og ikke fra den 2 . august hhv . den 28 . oktober 1985 - hvor udvaelgelseskomitéen traf sine afgoerelser - hvilket begrundes med den udsatte procedure ifoelge afgoerelsen af 30 . oktober 1985, bemaerkes, at afgoerelsen om at suspendere proeven ikke kunne bevirke, at de af udvaelgelseskomitéens afgoerelser, som kan anfaegtes ved Domstolen, blev ugyldige eller stillet i bero . Ligeledes bemaerkes, at afgoerelsen af 30 . marts 1987 om at genoptage proeven paa ingen maade beroerer sagsoegerne, ligesom den ikke er en ny afgoerelse, der paavirker deres retsstilling, idet den er en opfyldelse af Domstolens domme af 23 . oktober 1986 og 4 . februar 1987 i forhold til de fire ansoegere, som havde faaet medhold i deres sager vedroerende de afgoerelser, udvaelgelseskomitéen havde truffet den 2 . august og den 28 . oktober 1985, og som angik dem . Afgoerelsen af 30 . marts 1987 giver saaledes ikke sagsoegerne ret til paa ny at anlaegge sag, og den udtrykkelige afvisning af deres klager over afgoerelsen af 29 . april 1987 er derfor ikke relevant .
10 Med hensyn til det af sagsoegerne anfoerte om, at Domstolen i dommene af 23 . oktober 1986 fastslog, at hele gennemfoerelsen af proeven var ugyldig, og at de af udvaelgelseskomitéen trufne afgoerelser derfor var blevet uden retsvirkning, bemaerkes, at det ikke kan udledes af de naevnte domme, hvorved der udelukkende blev taget stilling til afgoerelserne vedroerende de naevnte fire ansoegere, at Domstolen underkendte hele udvaelgelsesproeven .
11 For saa vidt angaar sagsoegernes argument om, at der er fremkommet nye faktiske omstaendigheder, bemaerkes, at enhver tjenestemand i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 1, kan forelaegge en ansoegning for ansaettelsesmyndigheden om at traeffe en beslutning for sit vedkommende . Ifoelge Domstolens faste praksis indebaerer dette imidlertid ikke, at tjenestemanden ikke skal overholde de i artiklerne 90 og 91 fastsatte frister for administrativ klage og sagsanlaeg, saaledes at det indirekte skulle vaere muligt ved at forelaegge en ansoegning at anfaegte en tidligere afgoerelse, hvis lovlighed ikke er blevet bestridt inden for de fastsatte frister . Kun vaesentlige nye omstaendigheder kan begrunde, at der forelaegges en ansoegning, hvis formaal er at faa aendret en saadan afgoerelse .
12 Sagsoegernes argument om, at Domstolens ovennaevnte dom af 4 . februar 1987 er en saadan ny faktisk omstaendighed, kan ikke laegges til grund . I den sag annullerede Domstolen de afgoerelser, hvorved udvaelgelseskomitéen meddelte sagsoegeren afslag paa deltagelse i udvaelgelsesproeven, idet komitéen ikke havde taget hensyn til den supplerende dokumentation, sagsoegeren havde fremlagt efter indgivelsen af den oprindelige ansoegning . I den foreliggende sag er forholdet derimod det, at udvaelgelseskomitéen har meddelt Tuelp afslag med den begrundelse, at hans eksamensbevis ikke kvalificerede ham til stillinger i kategori A; Muysers fik afslag med henvisning til, at hans faglige erfaring ikke modsvarede arbejdsopgaverne under den ledige stilling . Naervaerende tvist vedroerer saaledes udelukkende spoergsmaalet om, hvorvidt vurderingen af de oplysninger, sagsoegerne har fremlagt, har vaeret behaeftet med mangler, men ikke spoergsmaalet om indgivelse af eventuel supplerende dokumentation . I oevrigt har sagsoegerne ikke i deres klage fremfoert argumenter vedroerende spoergsmaalet om fremlaeggelse af dokumentation .
13 Endelig bemaerkes, at aendringen af udvaelgelseskomitéens sammensaetning ikke er en ny faktisk omstaendighed, idet enkelte medlemmer af den oprindelige komité efter eget oenske blev erstattet med andre, og en saadan aendring indebaerer ikke, at der er udpeget en ny udvaelgelseskomité som led i en ny gennemfoerelse af en udvaelgelsesproeve .
14 Det maa herefter fastslaas, at den foreliggende sag er anlagt for sent, og at den vil vaere at afvise .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
15 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN ( Anden Afdeling )
1 ) Sagen afvises .
2 ) Hver part baerer sine omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler .
Full & Egal Universal Law Academy