Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Tjenestemaend - rettigheder og forpligtelser - fagforeningsrettigheder - raekkevidde
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 24 a )
2 . Tjenestemaend - rettigheder og forpligtelser - fagforeningsrettigheder - graenser - administrationens forpligtelse til at lade fagforeningsmeddelelser omdele til personalet - ingen forpligtelse hertil
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 24 a )
3 . Tjenestemaend - administrationens bistandspligt - raekkevidde - kollektive arbejdsforhold - ingen bistandspligt
4 . Tjenestemaend - ligebehandling - faciliteter stillet til raadighed af nogle institutioner med hensyn til omdeling af fagforeningsmeddelelser - ingen retlig forpligtelse - lighedsprincippet kan ikke paaberaabes i forhold til andre institutioner
5 . Tjenestemaend - rettigheder og forpligtelser - fagforeningsrettigheder - raekkevidde - fagforeningsrepraesentanters deltagelse i forberedende moeder i Samraadsudvalget - administrationens pligt til at indroemme tjenestefrihed
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 24 a )
Sammendrag
1 . Det paahviler faellesskabsinstitutionerne og de organer, der med henblik paa anvendelsen af tjenestemandsvedtaegten er ligestillet med disse, jfr . tjenestemandsvedtaegtens artikel 1, ikke at foretage handlinger, der kan hindre udoevelsen af den fagforeningsfrihed, der er anerkendt ved bestemmelserne i artikel 24 a .
Den foreningsfrihed, der hermed anerkendes, indebaerer i henhold til almindelige arbejdsretlige principper ikke alene ret for tjenestemaendene og de ansatte til frit at danne sammenslutninger efter eget valg, men ogsaa adgang for disse sammenslutninger til at foretage enhver lovlig handling til forsvar for deres medlemmers faglige interesser .
Heraf foelger for det foerste, at Faellesskabets institutioner og organer ikke maa forbyde tjenestemaend eller oevrige ansatte i institutionerne eller organerne at indmelde sig i en fagforening eller anden faglig sammenslutning eller at deltage i fagforeningsvirksomhed og heller ikke forfordele dem paa nogen maade som foelge af et saadant medlemsskab eller en saadan virksomhed .
For det andet foelger det heraf, at Faellesskabets institutioner og organer uden ugrundet forskelsbehandling af fagforeningerne eller andre faglige sammenslutninger skal acceptere, at de udoever deres virksomhed, navnlig ved at informere tjenestemaendene og de oevrige ansatte, ved at repraesentere disse over for institutionerne og organerne og ved at deltage i samraad med institutionerne og organerne om alle spoergsmaal, der beroerer de ansatte .
2 . Fagforeningsfriheden er et generelt arbejdsretligt princip, men den kan ikke antages at omfatte en forpligtelse for Faellesskabets institutioner og organer til at stille deres interne budtjeneste til raadighed for fagforeningerne med henblik paa omdeling af meddelelser fra fagforeningerne til personalet .
Tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 a, hvori fagforeningsfriheden anerkendes for de EF-ansattes vedkommende, indeholder ikke naermere regler om indroemmelse af saadanne faciliteter .
Der paahviler ikke en faellesskabsinstitution eller et faellesskabsorgan nogen forpligtelse hertil, naar der ikke paa dette punkt er udstedt generelle gennemfoerelsesbestemmelser til tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 a eller indgaaet en aftale med nogen fagforening eller anden faglig sammenslutning om supplerende bestemmelser til artikel 24 a .
3 . Bistandspligten angaar de individuelle forhold mellem ansaettelsesmyndigheden og de tjenestemaend og oevrige ansatte, der henhoerer under vedkommende ansaettelsesmyndighed; der kan ikke stoettes ret paa bistandspligten med henblik paa at loese spoergsmaal vedroerende de kollektive forhold mellem paa den ene side Faellesskabets institutioner og organer og paa den anden side fagforeningerne eller andre faglige sammenslutninger .
4 . Selv om nogle af faellesskabsinstitutionerne og -organerne paa i oevrigt forskellige vilkaar stiller visse faciliteter med hensyn til omdeling af fagforeningsmeddelelser til raadighed for fagforeningerne eller de faglige sammenslutninger, henholdsvis for repraesentanter for disse, er der her, da der ikke bestaar en retlig forpligtelse hertil i medfoer af vedtaegten, tale om en imoedekommende foranstaltning, der indroemmes i henhold til befoejelserne til at traeffe bestemmelse om tjenestens organisation eller i henhold til saerlige aftaler mellem vedkommende institution eller organ og repraesentanterne for institutionens eller organets personale .
Saadanne foranstaltninger, der beror paa institutionernes eller organernes eget initiativ, kan ikke paaberaabes til stoette for et anbringende om, at ligebehandlingsprincippet er tilsidesat, naar det goeres gaeldende over for institutioner eller organer, der naegter at indroemme fagforeningsrepraesentanter samme fordele .
5 . Faellesskabets institutioner og organer har pligt til at respektere den virksomhed fra fagforeningernes side, der viser sig at vaere noedvendig med hensyn til en effektiv deltagelse i samraadsproceduren, herunder den procedure, som blev indfoert ved Raadets afgoerelse af 23 . juni 1981, og som tager sigte paa, at Raadet kan traeffe afgoerelse i personaleanliggender paa det bedst mulige grundlag . Fagforeningsfriheden maa nemlig netop antages at indebaere, at fagforeningerne skal have mulighed for at deltage i et saadant samraad og dermed blive inddraget i beslutningsprocessen .
Heraf foelger, at naar Kommissionen beslutter at indkalde repraesentanterne for fagforeningerne eller de faglige sammenslutninger til moede med henblik paa at forberede forslag, som skal forelaegges for Raadet om vedtaegtsaendringer eller udviklingen i loenninger og pensioner, maa disse repraesentanter indroemmes de faciliteter, der er noedvendige for, at de kan deltage i moederne .
Fagforeningsrepraesentanterne skal saaledes med dette formaal for oeje indroemmes tjenestefrihed efter naermere regler, som ensidigt eller efter faelles overenskomst fastsaettes af vedkommende myndigheder i hver enkelt faellesskabsinstitution eller hvert enkelt faellesskabsorgan .
Dommens præmisser
1 Ved staevning indgaaet til Domstolen den 22 . juni 1987, registreret under nr . 193/87, har tjenestemand ved Revisionsretten Henri Maurissen anlagt sag i medfoer af tjenestemandsvedtaegtens artikel 91 med paastand om annullation af to afgoerelser, som Revisionsrettens formand traf henholdsvis den 17 . marts 1987 og den 31 . marts 1987 vedroerende udoevelse af fagforeningsvirksomhed i Revisionsretten .
2 Ved staevning indgaaet til Domstolen den 22 . juni 1987, registreret under nr . 194/87, har Union Syndicale ( en fagforening for EF-ansatte ), Luxembourg, anlagt sag i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, med paastand om annullation af de samme afgoerelser .
3 Det fremgaar af sagens akter, at forretningsudvalget for Union Syndicale' s afdeling i Luxembourg i en omdelt meddelelse af 26 . februar 1987 vedroerende Revisionsrettens hensigter i forbindelse med dens budgetoverslag for regnskabsaaret 1988 kritiserede, at antallet af midlertidigt ansatte skulle foroeges . Det hed i meddelelsen, at en saadan foroegelse af antallet af midlertidigt ansatte ikke alene kunne forringe de EF-ansattes stilling, men ogsaa var en trussel mod Revisionsrettens uafhaengighed og kunne vaere en hindring for, at Revisionsretten udfoerte sine opgaver som kontrolinstans for EF' s finanser .
4 Under meddelelsen fra Union Syndicale var anfoert navnene paa medlemmerne af fagforeningens forretningsudvalg, derunder Henri Maurissen som den eneste tjenestemand ved Revisionsretten . Den 17 . marts 1987 sendte Revisionsrettens formand Henri Maurissen et brev, hvori han kritiserede meddelelsens form og indhold, og hvori han meddelte, at han havde besluttet indtil videre at forbyde den interne budtjeneste at omdele meddelelser fra fagforeningerne . I brevet anmodede han Henri Maurissen om for fremtiden at aflevere meddelelserne til personaleudvalget, som kunne faa bistand fra den interne budtjeneste til omdelingen, og han praeciserede, at enhver anden form for omdeling skulle ske paa Henri Maurissens eget initiativ .
5 Den 11 . marts 1987 havde generalsekretaeren for Union Syndicale i Luxembourg givet Revisionsrettens formand meddelelse om, at der var blevet oprettet en fagforeningsdelegation ved Revisionsretten; generalsekretaeren anmodede samtidig om, at der blev indroemmet tjenestefrihed til de medlemmer af fagforeningsdelegationen, som maatte blive udpeget til at deltage i moeder vedroerende personaleanliggender med Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber .
6 I en skrivelse af 31 . marts 1987 til Union Syndicale' s generalsekretaer tog Revisionsrettens formand oprettelsen af fagforeningsdelegationen til efterretning, men meddelte samtidig, at anmodningen om tjenestefrihed ikke kunne imoedekommes .
7 Naervaerende sager er anlagt til proevelse af afgoerelserne af 17 . marts og 31 . marts 1987 .
8 Revisionsretten har i hver enkelt sag bestridt, at sagen kan antages til realitetsbehandling, og Domstolen har besluttet at traeffe saerskilt, forudgaaende afgoerelse om disse formalitetsindsigelser .
9 Ved dom af 11 . maj 1989 har Domstolen antaget den af Henri Maurissen anlagte sag til realitetsbehandling . Den har desuden antaget den af Union Syndicale anlagte sag til realitetsbehandling, for saa vidt den angaar afgoerelsen af 31 . marts 1987, men afvist den, for saa vidt den angaar afgoerelsen af 17 . marts 1987 .
10 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de af parterne fremfoerte anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
11 Indledningsvis bemaerkes med henblik paa behandlingen af sagernes realitet, at tjenestemaend i henhold til tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 a "... har foreningsfrihed; de kan isaer vaere medlemmer af fagforeninger eller andre faglige sammenslutninger af europaeiske tjenestemaend ".
12 Det paahviler faellesskabsinstitutionerne og de organer, der med henblik paa anvendelsen af tjenestemandsvedtaegten er ligestillet med disse, jfr . tjenestemandsvedtaegtens artikel 1, ikke at foretage handlinger, der kan hindre udoevelsen af den fagforeningsfrihed, der er anerkendt ved de citerede bestemmelser i artikel 24 a .
13 Som det fremgaar af Domstolens praksis ( domme af 8 . oktober 1974, Union Syndicale, 175/73, Sml . s . 917, og Syndicat général du personnel, 18/74, Sml . s . 933 ) indebaerer den foreningsfrihed, der anerkendes ved tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 a, i henhold til almindelige arbejdsretlige principper ikke alene ret for tjenestemaendene og de ansatte til frit at danne sammenslutninger efter eget valg, men ogsaa adgang for disse sammenslutninger til at foretage enhver lovlig handling til forsvar for deres medlemmers faglige interesser .
14 Heraf foelger for det foerste, at Faellesskabets institutioner og organer ikke maa forbyde tjenestemaend eller oevrige ansatte i institutionerne eller organerne at indmelde sig i en fagforening eller anden faglig sammenslutning eller at deltage i fagforeningsvirksomhed og heller ikke forfordele dem paa nogen maade som foelge af et saadant medlemskab eller en saadan virksomhed .
15 For det andet foelger det heraf, at Faellesskabets institutioner og organer uden ugrundet forskelsbehandling af fagforeningerne eller andre faglige sammenslutninger skal acceptere, at de udoever deres virksomhed, navnlig ved at informere tjenestemaendene og de oevrige ansatte, ved at repraesentere disse over for institutionerne og organerne og ved at deltage i samraad med institutionerne og organerne om alle spoergsmaal, der beroerer de ansatte .
16 Paa denne baggrund skal der herefter tages stilling til lovligheden af de afgoerelser, der er indbragt til proevelse .
Henri Maurissens paastande vedroerende afgoerelsen af 17 . marts 1987
17 Til stoette for disse paastande har Henri Maurissen gjort gaeldende, dels at afgoerelsen er i strid med tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 a, dels at princippet om ligebehandling af tjenestemaend er tilsidesat .
Foerste anbringende
18 Det bemaerkes, at afgoerelsen af 17 . marts 1987 indebar, at muligheden for at benytte den interne budtjeneste til omdeling af fagforeningsmeddelelser blev fjernet . Der blev derimod ikke udstedt forbud mod at omdele fagforeningsmeddelelser i Revisionsretten, og som det fremgaar af afgoerelsens ordlyd, blev der ikke lagt hindringer i vejen for, at fagforeningslederne paa "eget initiativ" benyttede "enhver anden form for omdeling ".
19 Ved afgoerelsen blev der saaledes kun givet afslag paa at indroemme en fordel, som ganske vist ville kunne lette Henri Maurissens virke som fagforeningsleder, men som, hvis den afslaas, ikke indebaerer, at der laegges hindringer i vejen for hans fagforeningsvirksomhed .
20 En saadan afgoerelse vil kun kunne tilsidesaettes af Domstolen, hvis retten til at opnaa den fordel, der gives afslag paa, som haevdet af Henri Maurissen, kan stoettes paa et almindeligt arbejdsretligt princip i Faellesskabets retsorden, paa tjenestemandsvedtaegtens bestemmelser eller bestemmelser til gennemfoerelse af disse, som er udstedt ensidigt eller efter faelles overenskomst, eller endelig paa, at der foreligger en bistandspligt .
21 I denne forbindelse skal det for det foerste bemaerkes, at fagforeningsfriheden er et generelt arbejdsretligt princip, men at den ikke kan antages at omfatte en forpligtelse for Faellesskabets institutioner og organer til at stille deres interne budtjeneste til raadighed for fagforeningerne med henblik paa omdeling af meddelelser fra fagforeningerne til personalet .
22 Tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 a, hvori fagforeningsfriheden anerkendes for de EF-ansattes vedkommende, indeholder ikke naermere regler om indroemmelse af saadanne faciliteter . I oevrigt er der i tilknytning til denne bestemmelse ikke paa dette punkt udstedt generelle gennemfoerelsesbestemmelser for Revisionsrettens vedkommende eller indgaaet en aftale mellem Revisionsretten og nogen fagforening eller anden faglig sammenslutning .
23 Endelig bemaerkes med hensyn til bistandspligten, at denne angaar de individuelle forhold mellem ansaettelsesmyndigheden og de tjenestemaend og oevrige ansatte, der henhoerer under vedkommende ansaettelsesmyndighed; der kan ikke stoettes ret paa bistandspligten med henblik paa at loese spoergsmaal vedroerende de kollektive forhold mellem paa den ene side Faellesskabets institutioner og organer og paa den anden side fagforeningerne eller andre faglige sammenslutninger .
24 Det foerste anbringende kan saaledes ikke tages til foelge .
Andet anbringende
25 Dette anbringende gaar ud paa, at Revisionsrettens formand har tilsidesat princippet om ligebehandling af tjenestemaendene ved ikke at indroemme fagforeningsledere de samme faciliteter, som indroemmes i de andre faellesskabsinstitutioner og -organer med hensyn til omdeling af fagforeningsmeddelelser .
26 Hertil bemaerkes, at selv om nogle af de andre faellesskabsinstitutioner og -organer paa i oevrigt forskellige vilkaar stiller visse faciliteter paa dette omraade til raadighed for fagforeningerne eller de faglige sammenslutninger, henholdsvis for repraesentanter for disse, er der her, da der ikke bestaar en retlig forpligtelse hertil i medfoer af vedtaegten, tale om en imoedekommende foranstaltning, der indroemmes i henhold til befoejelserne til at traeffe bestemmelse om tjenestens organisation eller i henhold til saerlige aftaler mellem vedkommende institution eller organ og repraesentanterne for institutionens eller organets personale .
27 Saadanne foranstaltninger, der beror paa institutionernes eller organernes eget initiativ, kan ikke paaberaabes til stoette for et anbringende om, at ligebehandlingsprincippet er tilsidesat .
28 Heraf foelger, at det andet anbringende ikke kan tages til foelge .
29 Revisionsretten maa herefter frifindes for de af Henri Maurissen nedlagte paastande, for saa vidt de vedroerer afgoerelsen af 17 . marts 1987 .
Paastandene vedroerende afgoerelsen af 31 . marts 1987
30 Foerst skal der tages stilling til det anbringende, sagsoegerne stoetter paa fagforeningsfriheden, saaledes som denne er garanteret ved tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 a .
31 Revisionsretten har gjort gaeldende, at den anerkender princippet om fagforeningsfrihed . Den har under henvisning til Raadets afgoerelse af 23 . juni 1981 om indfoerelse af en samraadsprocedure anfoert, at den i henhold til denne afgoerelse har pligt til at indroemme tjenestefrihed til de repraesentanter for sit personale, der af fagforeningerne eller andre faglige sammenslutninger udpeges til at deltage i moeder i det ved afgoerelsen oprettede "Samraadsudvalg", men at denne forpligtelse ikke ogsaa kan omfatte de forberedende moeder, der afholdes af Kommissionen .
32 Hertil bemaerkes indledningsvis, at den samraadsprocedure, der er blevet indfoert ved Raadets afgoerelse af 23 . juni 1981, vedroerer "Kommissionens forslag til Raadet om aendring af vedtaegten for tjenestemaend i Faellesskaberne eller af ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte i Faellesskaberne eller om gennemfoerelsen af de bestemmelser i vedtaegten og ansaettelsesvilkaarene, som vedroerer loennninger og pensioner ".
33 Til gennemfoerelse af afgoerelsen er der oprettet et saakaldt "Samraadsudvalg", der ud over repraesentanter for medlemsstaterne og faellesskabsinstitutionernes eller -organernes administrative myndigheder ogsaa bestaar af personalerepraesentanter, der udpeges af fagforeningerne og andre faglige sammenslutninger .
34 Endvidere bemaerkes, at det med hensyn til vedtaegtsaendringer og udviklingen i loenningerne og pensionerne tilkommer Raadet at traeffe de noedvendige afgoerelser, men at Raadet kun kan handle paa forslag af Kommissionen og i naert samarbejde med denne . Arbejdet i det "Samraadsudvalg", der er oprettet ved afgoerelsen af 23 . juni 1981, indgaar saaledes som et led i en procedure, hvis indledende etaper foregaar i Kommissionens regi, og under moeder mellem Kommissionen og fagforeningsrepraesentanterne .
35 Heraf foelger, at Faellesskabets institutioner og organer har pligt til at respektere den virksomhed fra fagforeningernes side, der viser sig at vaere noedvendig af hensyn til en effektiv deltagelse i denne samraadsprocedure . Fagforeningsfriheden maa nemlig netop antages at indebaere, at fagforeningerne skal have mulighed for at deltage i et saadant samraad og dermed blive inddraget i beslutningsprocessen .
36 Naar Kommissionen beslutter at indkalde repraesentanterne for fagforeningerne eller de faglige sammenslutninger til moede med henblik paa at forberede forslag, som skal forelaegges for Raadet, maa disse repraesentanter saaledes indroemmes de faciliteter, der er noedvendige for, at de kan deltage i moederne .
37 Fagforeningsrepraesentanterne skal saaledes med dette formaal for oeje indroemmes tjenestefrihed efter naermere regler, som ensidigt eller efter faelles overenskomst fastsaettes af vedkommende myndigheder i hver enkelt faellesskabsinstitution eller hvert enkelt faellesskabsorgan .
38 Afgoerelsen af 31 . marts 1987 maa saaledes annulleres, for saa vidt som der ved afgoerelsen helt generelt og principielt gives afslag paa enhver tjenestefrihed for repraesentanterne for fagforeningerne eller de faglige sammenslutninger med henblik paa deltagelse i moeder, der afholdes af Kommissionen . Herefter findes det ikke paakraevet at tage stilling til sagsoegernes andet anbringende .
39 Af det anfoerte foelger, at sagsoegerne maa gives medhold i de paastande, der vedroerer den af Revisionsrettens formand trufne afgoerelse af 31 . marts 1987, men at sagsoegte i oevrigt boer frifindes for de af Henri Maurissen nedlagte paastande .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
40 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom . I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne deres egne omkostninger i sager, der er anlagt af ansatte ved Faellesskaberne .
41 I sag 193/87 maa Revisionsretten baere sine egne omkostninger . Revisionsretten findes desuden at maatte baere halvdelen af de omkostninger, som er afholdt af Henri Maurissen, der har faaet medhold i sin annullationspaastand vedroerende én af de to afgoerelser, soegsmaalet angaar .
42 I sag 194/87, hvor Union Syndicale har faaet medhold i en af sine paastande, men ikke i den anden, findes hver part, herunder Internationale des services publics, der er indtraadt i sagen til stoette for Union Syndicale' s paastande, at burde baere sine egne omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Den af Revisionsrettens formand trufne afgoerelse af 31 . marts 1987 annulleres .
2 ) I oevrigt frifindes sagsoegte for de af Henri Maurissen nedlagte paastande .
3 ) I sag 193/87 baerer Revisionsretten sine egne omkostninger og halvdelen af Henri Maurissen' s omkostninger, herunder omkostningerne ved sagen om foreloebige forholdsregler .
4 ) I sag 194/87 baerer hver part sine omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy