Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Afgiftsbestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsaetningsafgift - faelles mervaerdiafgiftssystem - undtagelser i henhold til sjette direktiv - udtoemmende karakter - medlemsstaternes ensidige indfoerelse af andre undtagelser - forbud - berettigelse - ingen betydning for Faellesskabets egne indtaegter - ulovlighed
( Raadets direktiv 77/388, art . 13 ff .)
Sammendrag
Bestemmelserne i afsnit X i sjette direktiv 77/388 om momsfritagelse er udtoemmende . Bestemmelserne har ikke blot til formaal at muliggoere en sammenlignelig opkraevning af Faellesskabets egne indtaegter i samtlige medlemsstater, men skal ligeledes bidrage til gennemfoerelsen af direktivets generelle formaal, der bestaar i at sikre et ensartet beregningsgrundlag for mervaerdiafgiften med henblik paa at skabe et faelles marked i en sund konkurrence og med typiske traek svarende til dem, der karakteriserer et virkeligt hjemmemarked . Foelgelig kan medlemsstaterne ikke ensidigt beslutte undtagelser, der ikke er fastsat i afsnit X, selv om de er udformet saaledes, at de ikke har nogen betydning for de egne indtaegter .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 3 . juli 1987, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Den Italienske Republik har tilsidesat artikel 2 i Raadets sjette direktiv 77/388 af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem : ensartet beregningsgrundlag ( EFT L 145, s . 1 ), herefter benaevnt "sjette direktiv", idet den i aarene efter den 31 . december 1983 har ydet momsfritagelse i form af tilbagebetaling af de i det foregaaende led erlagte afgifter paa visse transaktioner til fordel for den jordskaelvsramte befolkning i Campania - og Basilicata-provinserne .
2 Det sjette direktivs artikel 2 bestemmer, hvilke transaktioner der skal paalaegges mervaerdiafgift, nemlig "levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab" samt "indfoersel af goder ". Direktivets afsnit X indeholder bestemmelser om afgiftsfritagelse for visse kategorier af transaktioner .
3 Den 3 . november 1981 vedtog Raadet paa den italienske regerings anmodning beslutning 81/890 om bemyndigelse til Den Italienske Republik til midlertidigt at undtage bistanden til den jordskaelvsramte befolkning i Syditalien fra bestemmelserne om mervaerdiafgift ( EFT L 322, s . 40 ).
4 Beslutningen bemyndigede den italienske regering til, indtil 31 . december 1981, at anvende momsfritagelse med godtgoerelse af indbetalt afgift for visse foranstaltninger, der opregnes i beslutningens bilag, og som svarer til dem, der er omfattet af italienske love og lovdekreter udstedt som foelge af jordskaelvet . Bilaget til beslutningen indeholdt ligeledes betingelserne for at fritage saadanne foranstaltninger . Ifoelge beslutningen skulle Den Italienske Republik traeffe de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at sikre, at de afgiftspligtige indsender de oplysninger, der er noedvendige for fastlaeggelsen af Faellesskabets egne indtaegter vedroerende de naevnte transaktioner .
5 Ved beslutning 82/424 af 21 . juni 1982 ( EFT L 184, s . 26 ) og beslutning 84/87 af 6 . februar 1984 ( EFT L 40, s . 30 ) forlaengede Raadet bemyndigelsen indtil den 31 . december 1983 . Ved aarlige lovdekreter opretholdt Den Italienske Republik imidlertid fritagelsen indtil den 31 . december 1988 med godtgoerelse af de i det foregaaende led erlagte afgifter og anmeldte samtidig de egne indtaegter for Faellesskabet vedroerende de afgiftsfritagne transaktioner .
6 Da Kommissionen fandt, at opretholdelsen af fritagelsen uden Raadets bemyndigelse var i strid med sjette direktiv, indledte den en procedure i henhold til Traktatens artikel 169 .
7 Vedroerende sagens baggrund, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
8 Den Italienske Republik har gjort gaeldende, at afgiftsfritagelsen for visse foranstaltninger som foelge af en naturkatastrofe ikke er omfattet af sjette direktiv, og at bestemmelserne i direktivets afsnit X om fritagelser derfor ikke er udtoemmende i denne henseende . Den italienske regering har tilfoejet, at i henhold til ellevte betragtning til direktivet boer der udarbejdes en faelles liste over fritagelser med henblik paa en sammenlignelig opkraevning af egne indtaegter i samtlige medlemsstater; imidlertid blev den omtvistede fritagelse ifoelge Raadets beslutninger gennemfoert paa en saadan maade, at den ikke havde nogen betydning for de egne indtaegter . Regeringen har endelig anfoert, at Raadet ved at give bemyndigelse til fritagelse anerkendte, at en saadan fritagelse ikke var i strid med sjette direktiv . Den italienske regering finder, at den i hele perioden fuldt ud har overholdt betingelserne ifoelge beslutningernes bilag, hvorfor den ikke har tilsidesat direktivets bestemmelser .
9 Dette argument kan ikke laegges til grund . Bestemmelserne i sjette direktivs afsnit X om fritagelser har ikke blot til formaal at muliggoere en sammenlignelig opkraevning af Faellesskabets egne indtaegter i samtlige medlemsstater, men skal ligeledes bidrage til gennemfoerelsen af direktivets generelle formaal, der bestaar i at sikre et ensartet beregningsgrundlag for mervaerdiafgiften med henblik paa at skabe et faelles marked i en sund konkurrence og med typiske traek svarende til dem, der karakteriserer et virkeligt hjemmemarked, saaledes som det blandt andet hedder i fjerde betragtning til direktivet . Heraf foelger, at bestemmelserne i afsnit X er udtoemmende .
10 Naar en fritagelse som den omtvistede ikke er fastsat i afsnit X, er den en undtagelse fra den almindelige regel i direktivets artikel 2 . En medlemsstat kan ikke ensidigt beslutte en saadan undtagelse . Ved sine beslutninger har Raadet kun tilladt den omtvistede undtagelse i en overgangsperiode, og det har omhyggeligt angivet en konkret dato for ordningens ophoer . Ved at forlaenge fritagelsen ud over den naevnte dato uden at indhente Raadets tilladelse har Den Italienske Republik derfor tilsidesat direktivets artikel 2 .
11 Det kan herefter fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat artikel 2 i Raadets sjette direktiv 77/388 af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem : ensartet beregningsgrundlag, idet den i perioden 1 . januar 1984 - 31 . december 1988 har ydet momsfritagelse i form af tilbagebetaling af de i det foregaaende led erlagte afgifter hidroerende fra visse transaktioner til fordel for den jordskaelvsramte befolkning i Campania - og Basilicata-provinserne .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
12 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . Da Den Italienske Republik har tabt sagen, doemmes den til at betale omkostningerne .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Den Italienske Republik har tilsidesat artikel 2 i Raadets sjette direktiv 77/388 af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem : ensartet beregningsgrundlag, idet den i perioden 1 . januar 1984 - 31 . december 1988 har ydet momsfritagelse i form af tilbagebetaling af de i det foregaaende led erlagte afgifter hidroerende fra visse transaktioner til fordel for den jordskaelvsramte befolkning i Campania - og Basilicata-provinserne .
2 ) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy