EUR-Lex -  61988CC0020 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Darmon fremsat den 10. marts 1989. - S. A. ROQUETTE FRERES MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - ANSVAR UDEN FOR KONTRAKT - MONETAERE UDLIGNINGSBELOEB URIGTIGT ERLAGT. - SAG 20/88.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

1 . Virksomheden Roquette har anlagt soegsmaal med paastand om erstatning af tab, som den mener at have lidt som en foelge af, at den har vaeret forpligtet til at betale for hoeje monetaere udligningsbeloeb ( herefter benaevnt "MUB ") i forbindelse med udfoersel af visse produkter . Disse hoeje MUB, som var fastsat for produkter forarbejdet af majsstivelses - og kornstivelsesindustrien samt for kartoffelstivelse, var beregnet ved hjaelp af metoderne i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 652/76 af 24 . marts 1976 ( 1 ), som Domstolen kendte ugyldig ved dom af 15 . oktober 1980 efter en praejudiciel forelaeggelse fra tribunal d' instance de Lille ( 2 ). Jeg skal erindre om, at forordningen drejede sig om fastsaettelse af MUB, der skulle ydes ved indfoersel til Frankrig og opkraeves ved udfoersel fra Frankrig . Den nationale ret havde stillet Domstolen forskellige spoergsmaal om metoden til beregning af MUB for de naevnte produkter i forbindelse med en retssag mellem virksomheden Roquette og de franske toldmyndigheder .

2 . Soegsmaalet, som er til behandling her i dag, er anlagt under henvisning til EOEF-Traktatens artikel 215, stk . 2 . Sagen drejer sig saaledes om at paalaegge Faellesskabet ansvar uden for kontraktsforhold .

3 . Domstolen er fuldt bekendt med grunden til, at Roquette soeger at opnaa erstatning for de tab, som skulle vaere opstaaet ved opkraevning af for hoeje MUB hos Roquette, selv om et soegsmaal for de nationale retsinstanser om tilbagebetaling eller tilbagesoegning i princippet er det korrekte retsmiddel til at opnaa tilbagebetaling af faellesskabsafgifter, som er opkraevet med urette af nationale myndigheder . Domstolen har nemlig, samtidig med at kende bestemmelserne i kommissionsforordningen om indfoerelsen af den ukorrekte beregningsmetode for MUB ugyldige, ligeledes i dommen af 15 . oktober 1980 udtalt, at det maatte

"fastslaas, at den konstaterede ugyldighed af de paagaeldende bestemmelser i forordningerne ikke medfoerer, at nationale myndigheders opkraevning eller udbetaling af monetaere udligningsbeloeb i henhold til disse bestemmelser i perioden forud for naervaerende doms afsigelse kan anfaegtes" ( 3 ).

4 . I det omfang virksomheden ikke har kunnet anfaegte de forud for den 15 . oktober 1980 foretagne opkraevninger af for hoeje udligningsbeloeb, har den ved Domstolen kraevet erstatning for de tab, som den skulle have lidt derved .

5 . Det er ogsaa Domstolen bekendt, at virksomhedens vej til anlaeggelsen af det foreliggende erstatningssoegsmaal har vaeret lang . Den har nemlig i foerste omgang soegt at unddrage sig bemaerkningerne i dommen om begraensningen af ugyldighedsvirkningen ved for tribunal d' instance de Lille at goere gaeldende, at dommen ikke skulle laegges til grund, fordi bemaerkningerne manglede retsgrundlag, idet Domstolen havde taget stilling til et punkt, der ikke var omfattet af den forelaeggende rets spoergsmaal . Denne opfattelse er blevet lagt til grund af tribunal d' instance de Lille ( 4 ), derefter af cour d' appel de Douai ( 5 ), foer cour de cassation omstoedte sidstnaevnte rets dom under hensyn til, at retten "ikke havde draget de konsekvenser af Domstolens praemisser i dom af 15 . oktober 1980, som de burde medfoere" ( 6 ) og hjemviste sagen til cour d' appel d' Amiens . Ved denne rets dom af 1 . juni 1987 ( 7 ) blev Roquettes krav om tilbagebetaling afvist, i alt vaesentligt paa grundlag af Domstolens doms retskraft, for saa vidt angaar begraensningen af virkningerne af forordningsbestemmelsers ugyldighed . Efter dette endelige udfald af sagen besluttede virksomheden at anlaegge soegsmaal med hjemmel i Traktatens artikel 215 .

6 . Det er ikke tale om, at jeg i dag vil genoptage droeftelsen, der foerte til den naevnte dom af 15 . oktober 1980, for saa vidt angaar dens stillingtagen til begraensningen af de tidsmaessige virkninger af en fastslaaet ugyldighed i forbindelse med en praejudiciel procedure . Afgoerelsen staar fast, og der er alene tale om at drage konsekvenserne heraf .

7 . Roquette har kraevet erstatning af et tab, som virksomheden har opgjort til 10 mio ECU . Det bestaar ifoelge sagsoegeren saavel af for hoeje erlagte MUB i Frankrig og Forbundsrepublikken Tyskland som af tabt fortjeneste paa grund af anvendelsen af for hoeje MUB .

8 . Kommissionen har ikke udtrykkeligt gjort indsigelse mod eller fremsat noget forbehold over for realitetsbehandlingen af Roquettes soegsmaal eller en eventuel foraeldelse i henhold til artikel 43 i statutten for EOEF-Domstolen . Dette betyder dog ikke, at visse bemaerkninger herom ikke ville have vaeret relevante .

9 . Det ville saaledes ikke have vaeret uden interesse at vide, om staevningen, der er indgivet til Domstolens Justitskontor den 19 . januar 1987, og som angaar opkraevninger af MUB forud for afsigelsen af den dom, hvorved deres beregningsmaade blev kendt ugyldig, dvs . den 15 . oktober 1980, opfylder reglen i den naevnte artikel 43' s foerste punktum, hvorefter "krav mod Faellesskabet, der stoettes paa ansvar uden for kontraktsforhold, foraeldes fem aar efter, at den omstaendighed, der ligger til grund for kravet, er indtraadt ".

10 . I henhold til Domstolens praksis

"kan foraeldelsesfristen for erstatningssoegsmaalet med Faellesskabet ikke begynde at loebe, foer alle de betingelser, som er en forudsaetning for erstatningspligten, er opfyldt, og navnlig ikke foer det tab, der skal erstattes, er kendt" ( 8 ).

Saafremt man for saa vidt angaar virksomheden Roquette anser tabet, der skal erstattes, som kendt paa det tidspunkt, hvor muligheden for at anlaegge et tilbagebetalingssoegsmaal som middel til at genvinde de for meget betalte beloeb afskaeres, dvs . den 15 . oktober 1980, hvor dommen, der begraensede virkningerne af en samtidig fastslaaet ugyldighed, blev afsagt, kan man antage, at der ved indgivelsen af staevningen er forloebet mere end fem aar efter indtraedelsen af det paastaaede tab . Lad mig i oevrigt tilfoeje, at det er datoen for Domstolens dom, som alene kan vaere bestemmende for, hvornaar tabet er kendt, og ikke datoen for den franske cour de cassations dom, der omstoedte en afgoerelse fra en underinstans, som ikke havde lagt Domstolens dom fuldstaendig til grund, eller datoen for cour d' appels dom, som afviste kravet om tilbagebetaling efter hjemvisningen af sagen . Jeg er fortsat af den opfattelse, at den retskraft, der knytter sig til Domstolens domme, er vaesentlig, og at den har virkning fra selve domsafsigelsen, uden at der er noget behov for en eller anden form for godkendelse af en national retsinstans .

11 . I mangel af en indsigelse eller et forbehold fra Kommissionens side vedroerende overholdelsen af artikel 43, mener jeg dog ikke, at Domstolen ex officio kan rejse spoergsmaalet om foraeldelse af Roquettes soegsmaal . Ganske vist fastslaas i Domstolens praksis, at

"klagefristerne er ufravigelige og kan ikke vaere genstand for et skoen fra parternes eller rettens side" ( 9 ).

Der er imidlertid intet, der tyder paa, at Domstolen ud fra dette synspunkt har sidestillet foraeldelsesfristen for erstatningssoegsmaal uden for kontraktsforhold med klagefristerne . Indtil nu har Domstolen, ser det ud til, aldrig taget udtrykkelig stilling til spoergsmaalet om, hvorvidt foraeldelse af adgangen til erstatningssoegsmaal uden for kontraktsforhold kan rejses ex officio, og jeg er naermest fristet til at sige, at den har undgaaet at tage stilling dertil . I forbindelse med et erstatningssoegsmaal mod EKSF, hvor der ligeledes er fastsat en foraeldelsesfrist paa fem aar "efter, at den omstaendighed, der ligger til grund for kravet, er indtraadt", jfr . artikel 40 i statutten for EKSF-Domstolen - en frist som ud fra visse synspunkter kunne synes lang - har generaladvokat Lagrange, selv om der ikke var gjort indsigelse paa dette punkt under skriftvekslingen, udtalt, at foraeldelsesfristen for et erstatningssoegsmaal uden for kontraktsforhold ikke var ufravigelig . Han stoettede sig i alt vaesentlig paa fransk ret og henviste til artikel 2223 i code civil, hvorefter "retten ( ikke ) ... ex officio ( kan ) afhjaelpe et anbringende om foraeldelse", samt administrativ praksis vedroerende "fireaarig rettighedsfortabelse ". Domstolen tog imidlertid ikke stilling til det af generaladvokaten rejste spoergsmaal, idet den efter realitetsbehandling af kravene fastslog, at

"da sagsoegte vil vaere at frifinde ... er det ufornoedent at tage stilling til, om sagsoegerens krav er delvist foraeldet" ( 10 ).

12 . Omstaendighederne er ganske vist lidt specielle i dette tilfaelde, idet sagsoegeren selv i staevningen har redegjort for dens indgivelse i forhold til foraeldelsesfristen i artikel 43 ( 11 ). Jeg mener dog ikke, at Domstolen ud fra denne forholdsregel kan anse foraeldelsesanbringendet for at vaere fremsat . Det forhold, at en sagsoeger goer gaeldende, at hans krav ikke er foraeldet for - paa forhaand - at imoedegaa en indsigelse fra modparten, som saa ikke fremsaettes, kan efter min opfattelse ikke anvendes som grundlag for at haevde, at foraeldelsesanbringendet er blevet fremsat . Jeg skal i oevrigt ikke undlade at goere opmaerksom paa, at Kommissionen ikke, trods staevningens afsnit om foraeldelsesfristen, som den havde kendskab til, fremkom med bemaerkninger overhovedet hertil i sit svarskrift eller sin duplik . Jeg skal ogsaa henvise til, at Kommissionens befuldmaegtigede ikke paa noget tidspunkt i forbindelse med de meget praecise spoergsmaal, der blev stillet under den mundtlige forhandling, udtalte, at sagsoegte ansaa kravet for foraeldet, men at han naevnte sine egne overvejelser vedroerende tidspunktet, hvor fristen begynder at loebe, idet han henviste til muligheden for at tage udgangspunkt i det tidspunkt, hvor et tilbagebetalingssoegsmaal ikke laengere kan anlaegges ved de franske retsinstanser . Den befuldmaegtigede har under henvisning til Domstolens praksis vedroerende soegsmaalsfristers ufravigelighed anfoert, at Domstolen ex officio kunne rejse spoergsmaalet om foraeldelse .

13 . Hvorom alting er, viser en sammenlignende gennemgang af gaeldende ret i medlemsstaterne, at det kun i to medlemsstater er muligt for retten at rejse spoergsmaalet om foraeldelse af adgangen til at rejse erstatningssoegsmaal uden for kontraktsforhold mod staten . Mere praecist er det alene i graesk ret, at retten ex officio kan fremsaette foraeldelsesanbringendet . I Forbundsrepublikken Tyskland synes rettens mulighed for eller forpligtelse til at henlede skyldners opmaerksomhed paa muligheden for at goere foraeldelsen gaeldende, som i oevrigt giver anledning til diskussion om rettens neutralitet, at vaere en del af rettens bistandspligt, hvis raekkevidde varierer efter parternes situation . I alle andre medlemsstater kan retten aabenbart ikke ex officio rejse spoergsmaalet om foraeldelse af adgangen til erstatningssoegsmaal uden for kontraktsforhold mod staten . Under henvisning til EOEF-Traktatens artikel 215, stk . 2, hvorefter "for saa vidt angaar ansvar uden for kontraktsforhold skal Faellesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsaetninger, der er faelles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader", mener jeg heller ikke, at Domstolen i mangel af et faelles princip herom ex officio kan rejse foraeldelsesspoergsmaalet .

14 . Ordlyden af Roquettes staevning foerer mig alligevel til at stille spoergsmaalstegn ved, om sagen kan realitetsbehandles, da det paastaaede tab i hvert fald delvist synes at falde sammen med de med urette opkraevede MUB, og da tilbagesoegning af med urette erlagte beloeb normalt sker ved et tilbagebetalingssoegsmaal ved en national retsinstans, en mulighed, som Domstolens dom af 15 . oktober 1980 netop afskaerer de beroerte erhvervsdrivende, herunder ogsaa Roquette, fra . Sagt paa en anden maade, skjuler virksomheden ikke under et erstatningssoegsmaal uden for kontraktsforhold et tilbagebetalingssoegsmaal, som Domstolens dom har forhindret den i at anlaegge ved begraensningen af ugyldighedsvirkningerne?

15 . Jeg skal praecisere mit spoergsmaal . Jeg har ikke til hensigt at foreslaa, at der eventuelt kunne rejses en indsigelse om parallelle soegsmaal over for Roquettes paastand under henvisning til, at tilbagebetaling af beloeb, som nationale myndigheder har opkraevet med urette i form af MUB, udelukkende henhoerer under nationale retsinstanser . Alle er nemlig klar over, at en saadan afvisning, som klart er udtrykt i dom af 27 . januar 1976, IBC ( 12 ), kun kan foretages, saafremt der faktisk er indbragt et soegsmaal ved en national ret, som kan foere til fyldestgoerelse . Naar de nationale retsmidler ikke giver den paagaeldende erhvervsdrivende en effektiv beskyttelse af hans rettigheder, er indsigelsen om parallelle soegsmaal ikke mulig, fordi der netop ikke foreligger egentlige parallelle soegsmaal . Dette vigtige forbehold, som er fremhaevet i teorien ( 13 ), er udtrykt saerlig tydeligt i Domstolens domme Unifrex af 12 . april 1984 ( 14 ) og Krohn af 26 . februar 1986 ( 15 ). Jeg kan derfor vanskeligt se, at der kan vaere tale om en afvisning af Roquettes krav ved hjaelp af en indsigelse om parallelle soegsmaal, fordi Domstolens dom af 15 . oktober 1980 netop har taget stilling til, at den fastslaaede ugyldighed ikke medfoerte nogen mulighed for at anfaegte de tidligere opkraevninger af MUB . Jeg mener heller ikke, at man kan goere et argument gaeldende over for Roquette om, at virksomhedens krav om tilbagebetaling "forklaedt" som erstatningssoegsmaal ikke har vaeret indbragt for den naturlige ret, nemlig den nationale retsinstans . Jeg kan nemlig ikke se, hvilket soegsmaal Roquette - for at sikre en effektiv beskyttelse af sine rettigheder - kunne eller har kunnet indbringe ved en national ret efter Domstolens afgoerelse om at begraense ugyldighedsvirkningerne .

16 . Der kan overhovedet ikke herske tvivl om, at Roquette ved erstatningssoegsmaalet soeger at opnaa betaling af beloeb, der svarer til de for hoeje MUB, medens dommen af 15 . oktober 1980 har fastslaaet, at opkraevninger af MUB for perioden forud for dens afsigelse ikke kan anfaegtes . Dette betyder, at der for dette soegsmaals vedkommende kan rejses et delikat problem omkring soegsmaalets realitetsbehandling, nemlig spoergsmaalet om retskraften af Domstolens domme .

17 . Det er ikke let at afgoere, i hvilket omfang denne retskraft er en hindring for Roquettes adgang til at indbringe et erstatningssoegsmaal uden for kontraktsforhold . I Domstolens kendelse af 5 . marts 1986 i sagen Wuensche ( 16 ) er retskraftsprincippet nemlig anvendt i en saerlig sammenhaeng paa forholdet mellem Domstolen og den nationale ret, som har forelagt de praejudicielle spoergsmaal og hvortil svarene er stilet . Som Domstolen ved, havde Verwaltungsgericht Frankfurt, som en praejudiciel dom af 12 . april 1984 ( 17 ) var rettet til, i forbindelse med samme hovedsag forelagt nye spoergsmaal, som satte spoergsmaalstegn ved den foerste doms retskraft . Domstolen bemaerkede hertil foerst, at

"der ved en dom, hvormed Domstolen praejudicielt tager stilling til fortolkningen eller gyldigheden af en retsakt fra en af Faellesskabets institutioner, traeffes en retskraftig afgoerelse vedroerende et eller flere faellesskabsretlige spoergsmaal, som binder den nationale domstol ved afgoerelsen af hovedsagen" ( 18 ).

Domstolen anfoerte videre, at

"den retskraft, der knytter sig til en dom afsagt i en praejudiciel sag, er ... ikke til hinder for, at den nationale domstol, som dommen retter sig til, kan finde det noedvendigt paa ny at indbringe en sag for Domstolen, inden der traeffes afgoerelse i hovedsagen ".

Domstolen har saaledes praeciseret betingelserne for en fornyet forelaeggelse til praejudiciel afgoerelse, og har under henvisning til Domstolens faste praksis anfoert, at der

"er ... adgang til at indbringe en saadan sag, saafremt den nationale domstol har vanskeligheder med hensyn til forstaaelsen eller anvendelsen af dommen, saafremt den nationale ret forelaegger Domstolen et nyt retsspoergsmaal, eller saafremt retten fremfoerer nye synspunkter, paa grundlag af hvilke Domstolen kan taenkes at ville aendre sin besvarelse af et tidligere spoergsmaal ".

Endelig har Domstolen dog fastslaaet :

"Denne befoejelse til paa ny at forelaegge en sag for Domstolen indebaerer imidlertid ikke, at gyldigheden af den allerede afsagte dom kan anfaegtes, eftersom dette ville vaere i strid med den kompetencefordeling mellem de nationale retter og Domstolen, der foelger af Traktatens artikel 177" ( 19 ).

18 . Kendelsen angiver saaledes klart, i hvilket omfang en praejudiciel afgoerelses retskraft binder den retsinstans, den er rettet til : Den nationale ret er ved afgoerelsen af hovedsagen bundet af svaret paa det forelagte spoergsmaal . Omstaendighederne i denne sag tillader dog ikke en umiddelbar anvendelse af det saaledes definerede retskraftsbegreb . Her drejer det sig nemlig om en part i en hovedsag, som har givet anledning til Domstolens praejudicielle afgoerelse af 15 . oktober 1980, men som nu har anlagt sag mod en anden sagsoegt, paa et helt forskelligt retsgrundlag, og ved Domstolen som den kompetente retsinstans i dette tilfaelde . Skal man eller kan man under saadanne omstaendigheder gaa ud fra, at dommen af 15 . oktober 1980, som Domstolen har afsagt i hovedsagen, som Roquette ved tribunal d' instance de Lille havde anlagt mod de franske toldmyndigheder vedroerende urigtig erlagte beloeb, er en hindring for, at firmaet ved Domstolen kan indbringe et erstatningssoegsmaal uden for kontraktsforhold mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber? Efter min opfattelse vil et bekraeftende svar fra Domstolens side forudsaette en saerlig vid opfattelse af begrebet retskraft af den praejudicielle afgoerelse . Dette mener jeg ikke er forsvarligt .

19 . Jeg vil forsoege at underbygge denne opfattelse med en henvisning til den retlige karakter af et erstatningssoegsmaal uden for kontrakt ved Domstolen . Et saadant soegsmaal, hvis autonome karakter Domstolen gentagne gange har understreget, maa ikke forveksles med et betalings - eller tilbagesoegningssoegsmaal . Inden for omraadet for Faellesskabets oekonomiske lovgivningsvirksomhed afhaenger et tilbagesoegningsoegsmaals positive resultat alene af paavisningen af, at retsgrundlaget for opkraevningen er ugyldigt . Naar ugyldigheden er paavist - og virkningerne heraf ikke undtagelsesvist er begraenset - er selve kravet om tilbagebetaling af det fulde urigtigt erlagte beloeb godtgjort . Ved et erstatningssoegsmaal uden for kontrakt ved Domstolen er situationen en anden, idet afgoerelsen afhaenger af langt strengere krav, ogsaa selv om det paastaaede tab foelger af samme retsforskrifts ugyldighed . Den erhvervsdrivende, som under daekke af et erstatningssoegsmaal kraever tilbagebetaling af urigtigt erlagte beloeb, maa skulle opfylde de krav, der stilles i erstatningsretten, og ikke de mindre restriktive krav til et tilbagebetalings - eller tilbagesoegningssoegsmaal . Isaer skal grundlaget bestaa af langt mere end en paavisning af, at retsgrundlaget for opkraevningen er ugyldigt . Ifoelge Domstolens praksis kan Faellesskabet kun ifalde ansvar i forbindelse med en generel retsakt, som indebaerer beslutninger vedroerende oekonomisk politik,

"saafremt der foreligger en tilstraekkeligt kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private" ( 20 ),

og i en retlig sammenhaeng, der er kendetegnet af en vid skoensbefoejelse i forbindelse med ivaerksaettelsen af den faelles landbrugspolitik, saafremt den paagaeldende institution

"aabenbart og groft har overskredet graenserne for udoevelsen af sine befoejelser" ( 21 ).

Selv om en aabenbar normativ ugyldighed saaledes er fastslaaet, er en erhvervsdrivendes skadesloesholdelse med det fulde urigtigt erlagt beloeb ikke dermed givet, da Domstolen til kravet om grovhed har praeciseret :

"... paa de omraader, der henhoerer under Faellesskabets oekonomiske politik, boer private, inden for rimelige graenser og uden at kunne opnaa skadesloesholdelse af offentlige midler, affinde sig med, at en generel retsakt medfoerer visse skadelige virkninger for deres oekonomiske interesser, selv om akten er erklaeret for ugyldig" ( 20 ),

ligesom det paastaaede tab for at kunne erstattes skal gaa ud over

"graenserne for de oekonomiske risici, som er forbundet med virksomhed i den paagaeldende sektor" ( 22 ).

20 . Derfor er jeg af den opfattelse, at de, der i et erstatningssoegsmaal, som delvist omfatter krav om erstatning af beloeb svarende til de urigtigt erlagte MUB, ser et skjult tilbagebetalingssoegsmaal, ikke tager hensyn til den sagsoegende erhvervsdrivendes faktiske situation . Man kan sige, at han - uanset hans egne overvejelser - indbringer et andet soegsmaal . Hans situation anskueliggoer fuldstaendigt erstatningssoegsmaalets autonomi, som den fremgaar af Domstolens praksis . Den erhvervsdrivende anfaegter ikke ved sit soegsmaal retskraften af den dom, hvorved Domstolen har unddraget ham muligheden for at indbringe et tilbagebetalingssoegsmaal .

21 . Disse bemaerkninger foerer mig derfor til den opfattelse, at retskraften af dommen af 15 . oktober 1980 ikke anfaegtes ved Roquettes soegsmaal, og at der saaledes ikke synes at foreligge nogen afvisningsgrund .

22 . Foreligger der imidlertid en afvisningsgrund i form af en indsigelse om parallelle soegsmaal eller retskraftvirkningen, maa Domstolen ex officio afvise kravet, da Kommissionen ikke har gjort indsigelser gaeldende, endsige fremsat et egentlig forbehold vedroerende disse spoergsmaal . Det fremgaar klart af den tidligere naevnte Krohn-dom, at indsigelsen om parallelle soegsmaal er en ufravigelig afvisningsgrund . For saa vidt angaar indsigelsen om dommes retskraft, har Domstolen oejensynlig samme opfattelse, selv om henvisningerne i Domstolens kendelser til retskraftspoergmaalet kun er underforstaaet ( 23 ) eller indirekte ( 24 ). Kan Domstolen imidlertid tiltraede min analyse, skal sagen ikke afvises .

23 . Jeg er nu kommet til min gennemgang af sagens realitet, der er begraenset til grundlaget for at ifalde erstatningsansvar . I forbindelse med min gennemgang af retskraftspoergsmaalet ovenfor har jeg allerede omtalt de indholdsmaessige forudsaetninger, som er opstillet i Domstolens praksis, for at Faellesskabet kan ifalde ansvar uden for kontraktsforhold for sin lovgivningsvirksomhed paa det oekonomiske omraade, isaer vedroerende den faelles landbrugspolitik .

24 . Lad mig erindre om, at Domstolen foerst kraever, at det paastaaede tab er en foelge af

"en tilstraekkeligt kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private" ( 20 ).

25 . Det er fastslaaet, at der foreligger en kraenkelse af en retsforskrift, idet Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 652/76 ved ovennaevnte dom af 15 . oktober 1980 blev kendt ugyldig, for saa vidt der deri fastsaettes MUB for visse produkter . For at kunne tage stilling til, om der foreligger en aabenbar kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private, er det noedvendigt at give en noeje beskrivelse af kraenkelsens indhold . Dette foerer mig til en noejere gennemgang af Domstolens argumentation .

26 . Domstolen skulle tage stilling til en kommissionensforordnings gyldighed, som ved hjaelp af praejudicielle spoergsmaal var blevet anfaegtet paa grund af en ved forordningen indfoert metode til beregning af MUB . For at kunne traeffe afgoerelse herom har Domstolen skullet fastslaa raekkevidden af tekniske regler, som er bindende for Kommissionen . Med henblik herpaa har Domstolen placeret disse regler i forhold til MUB-systemet og de bagved liggende principper inden for rammerne af den faelles landbrugspolitik .

27 . Domstolen har saaledes fastslaaet, at det foelger af bestemmelserne i den grundlaeggende raadsforordning ( EOEF ) nr . 974/71 af 12 . maj 1971 ( 25 )

"baade for saa vidt angaar basisprodukterne og biprodukterne, at indfoerelsen af monetaere udligningsbeloeb har til formaal at korrigere virkningerne af udsving i de ustabile vekselkurser, som inden for de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter, der er baseret paa faelles priser, kan fremkalde forstyrrelser i samhandelen med varerne, og isaer bringe den for disse varer indfoerte interventionsordning i fare ".

Domstolen har tilfoejet, at indfoerelsen af MUB derfor isaer tilsigter at

"opretholde systemet med enhedspriser inden for de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter, idet dette system med enhedspriser - naar henses til disse ordningers saerlige formaal, nemlig opretholdelsen af landbrugsproducenternes levestandard og stabiliseringen af markederne - udgoer grundlaget for den frie bevaegelighed for landbrugsprodukter inden for Faellesskabet ".

Endelig fastslaaes det, at indfoerelsen

"( ikke ) omfatter ... og ( ikke ) kan ... omfatte en supplerende beskyttelse af markeder, for saa vidt angaar landbrugspriser i den eller den medlemsstat i forhold til andre medlemsstater, idet dette formaal er uforeneligt med den tilsigtede enhed" ( 26 ).

28 . Jeg finder det vigtigt isaer at paapege, at Domstolen understreger den snaevre sammenhaeng mellem MUB og den frie bevaegelighed for landbrugsprodukter, da beskyttelsen heraf ved hjaelp af systemet med enhedspriser var den vaesentligste grund til indfoerelsen af MUB .

29 . Derefter gaar Domstolen over til at undersoege raekkevidden af den bestemmelse i forordning ( EOEF ) nr . 974/71, som specielt angaar fastsaettelsen af MUB for biprodukter af et basisprodukt, nemlig artikel 2, stk . 2, idet den fastslaar, at Kommissionen alene kan tage hensyn til

"virkningerne af de monetaere udligningsbeloeb, der gaelder for basisproduktet, paa prisen for biproduktet" ( 27 ).

Domstolen erkender dog, at beregningen af, hvilken incidens det MUB, der er indfoert for et basisprodukt, har paa priserne for biprodukterne, kan paa grund af deres meget store forskelligartethed give anledning til "vanskelige tekniske og oekonomiske problemer" ( 28 ), og at Kommissionen maa raade over "en vid skoensmargin" ( 28 ). Under disse omstaendigheder er det ikke tilstraekkeligt til at drage en beregning i tvivl, at fastsaettelsen af MUB for et forarbejdet produkt ikke er fuldt ud daekkende for den eller den virksomhed eller gruppe af producenter . Domstolen har dog bemaerket :

"Saafremt beregningsmetoden medfoerer, at forarbejdede produkter systematisk underkastes udligningsbeloeb, og den dermed forbundne byrde - eller i paakommende tilfaelde fordel - konstant overskrider, hvad der er noedvendigt for at tage hensyn til incidensen af det monetaere udligningsbeloeb, der gaelder for basisproduktet, kan bestemmelserne om indfoerelse af disse beloeb ikke laengere antages at have til formaal at neutralisere virkningerne af valutaudsving mellem medlemsstaterne" ( 29 ).

I et saadant tilfaelde handler Kommissionen efter Domstolens opfattelse

"ikke laengere inden for rammerne af sin befoejelse efter forordning ( EOEF ) nr . 974/71" ( 29 ).

30 . Paa baggrund af disse overvejelser har Domstolen i Roquette-dommen kendt den naevnte kommissionsforordning ( EOEF ) nr . 652/76 ugyldig, for saa vidt angaar beregningsmetoden for MUB for produkter forarbejdet af et og samme basisprodukt som f . eks . majs eller korn, idet den i praemisserne henviser til dommene Providence agricole de la Champagne ( 30 ) og Maïseries de Beauce ( 31 ), afsagt samme dag . Henholder man sig til disse domme, kan det fastslaas, at der dermed er sat en klar graense for Kommissionens skoen vedroerende incidensen af MUB for basisproduktet paa priserne for foelgeprodukterne . Graensen er lagt ved

"det loft, som forhindrer, at summen af de monetaere udligningsbeloeb for foelgeprodukter, der er fremstillet af en bestemt maengde af et basisprodukt, overstiger det monetaere udligningsbeloeb for den maengde af basisproduktet, som de er fremstillet af" ( 32 ).

Henvisningen til dette "loft" foranlediger saaledes Domstolen til i Roquette-dommen af fastslaa, at

"Kommissionen har overtraadt forordning ( EOEF ) nr . 974/71 samt Traktatens artikel 43, stk . 3, ved at indfoere et system for beregning af de monetaere udligningsbeloeb ... som foerer til, at der for de forskellige produkter, der ved en bestemt fremstillingsproces er forarbejdet paa basis af en given maengde majs eller korn, fastsaettes udligningsbeloeb, som er vaesentligt hoejere end det udligningsbeloeb, der er fastsat for den givne maengde majs eller korn" ( 33 ).

31 . Domstolen finder muligvis, at min gennemgang af dens argumentation er alt for detaljeret, men jeg finder det vigtigt tydeligt at fremhaeve, at de tekniske bestemmelser om fastsaettelse af MUB ifoelge dommen er snaevert forbundet med de grundlaeggende principper i den faelles landbrugspolitik . Da Domstolen nemlig gaar ud fra, at en saadan teknisk regel om beregning af MUB kun kan fortolkes ved en noejagtig henvisning til de principper, som jeg netop har omtalt, er det forudseeligt, at en tilsidesaettelse af bestemmelsen ikke kan betragtes som ubetydelig i lyset af disse principper .

32 . Den af Domstolen fastslaaede ugyldighed under de af mig netop beskrevne omstaendigheder giver anledning til en foerste bemaerkning . Den paaviste overtraedelse er efter min opfattelse temmelig tydelig . Reglen om "loftet" viser sig at vaere en klar graense for skoennet ved vurderingen af "incidensen", som den er defineret i artikel 2, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 974/71, og en tilsidesaettelse heraf synes at have samme entydige karakter . At Kommissionen ved beregningen af MUB for foelgeprodukter har udoevet et fejlskoen, kan ogsaa en ikke-fagmand se . Fejlen er aabenbar . Jeg tilslutter mig her generaladvokat Mayras' opfattelse, som han fremfoerte for Domstolen i sit forslag til afgoerelse i sagerne Providence agricole, Maïseries de Beauce og Roquette, idet han udtalte :

"Det foelger af en enkel beregning, at fra det oejeblik, hvor summen af beloebene for samtlige de produkter, der fremkommer ved forarbejdningen af et bestemt basisprodukt, overstiger summen af beloebene for dette produkt, foreligger der en aabenlys mangel, for ikke at sige en vilkaarlig beregning, i strid med visse minimumskrav" ( 34 ).

33 . Jeg kan ikke lade vaere med at sammenholde de af generaladvokaten valgte ord med de ord, hvorved Domstolen

"i en faellesskabsretlig sammenhaeng, som er kendetegnet ved udoevelsen af en vid skoensbefoejelse, der er uomgaengelig noedvendig for ivaerksaettelsen af den faelles landbrugspolitik" ( 35 ),

naermere beskriver betingelserne for, at Faellesskabet kan ifalde ansvar . I Dumortier-dommen fastslaar Domstolen nemlig, at Faellesskabet kun kan ifalde ansvar

"i det saerlige tilfaelde, at den paagaeldende institution aabenbart og groft har overskredet graenserne for udoevelsen af sine befoejelser" ( 35 ).

Og i sagen Amylum kommer Domstolen vedroerende fejl, der har foert til en raadsforordnings ugyldighed, til det resultat, at

"der ... ikke var tale om fejl af en saa alvorlig karakter, at de sagsoegte institutioners adfaerd i denne henseende kan betegnes som graensende til vilkaarlighed, og derfor af en saadan art, at den paadrager Faellesskabet ansvar uden for kontraktsforhold" ( 36 ).

Disse to domme praeciserer paa en vis maade, hvad der for saa vidt angaar Faellesskabets adfaerd skal forstaas ved en "kvalificeret kraenkelse ".

34 . Ogsaa selv om man som Domstolen tager Kommissionens skoensfrihed i betragtning, fremtraeder den begaaede overtraedelse ikke mindre klart . Efter min opfattelse foelger denne beskrivelse af Domstolens argumentation samt af generaladvokatens bemaerkninger, som belyser den . Derfor mener jeg, at den konstaterede overtraedelse har bestaaet i en kvalificeret kraenkelse - i en aabenbar fejlagtig udoevelse af Kommissionens skoen .

35 . Kan man gaa ud fra, at denne overtraedelse endog graenser til det vilkaarlige, som Amylum-dommen synes at kraeve? Svaret herpaa er efter min opfattelse et ja, naar man goer sig klart, hvilke faellesskabsretlige forskrifter, der i dette tilfaelde faktisk blev tilsidesat .

36 . Roquette-dommen henviser udtrykkeligt til en overtraedelse af forordning ( EOEF ) nr . 974/71 og Traktatens artikel 43, stk . 3 .

37 . Bestemmelserne i forordning ( EOEF ) nr . 974/71 er i alt vaesentligt af teknisk karakter . Artiklerne 1 og 2, som Domstolen omtaler i dommene af 15 . oktober 1980, indeholder regler om opkraevning eller ydelse af MUB, om hvilke produkter, der er omfattet, og om beregning af beloebene vedroerende basisprodukter og foelgeprodukter . Der er saaledes mere praecist ikke tale om "hoejere retsregler" som omhandlet i Domstolens praksis . Hertil synes at hoere beskyttelse af velerhvervede rettigheder ( 37 ), princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ( 38 ), proportionalitetsprincippet ( 39 ) og princippet om forbud mod forskelsbehandling ( 40 ). En overtraedelse af en af de omtalte bestemmelser i forordning ( EOEF ) nr . 974/71 kan ikke udefra betragtet sammenlignes med en overtraedelse af et af de naevnte principper .

38 . I betragtning af Domstolens anlyse i Roquette-dommen er det netop ikke muligt at bedoemme overtraadte bestemmelsers ugyldighed alene paa grundlag af deres formelle fremtraeden . Paa grund af den sammenhaeng, som indfoerelsen af MUB og reglerne om fastsaettelsen indgaar i, giver beregningsmaadens ugyldighed sig udslag i en direkte overtraedelse af systemets grundlag . Det vil sige, at formaalet - opretholdelse af enhedspriser - bliver umiddelbart paavirket af de tekniske bestemmelsers ugyldighed, og det samme gaelder for det princip, som enhedspriserne er en del af grundlaget for, nemlig den frie bevaegelighed for landbrugsprodukter i Faellesskabet . I denne sammenhaeng finder jeg det formaalstjenligt at citere et afsnit fra "Generelle betragtninger" i dommene Providence agricole og Maïseries de Beauce . Domstolen udtaler :

"monetaere udligningsbeloeb, der er fastsat paa et niveau, som klart mere end udligner forskellen mellem de i national valuta udtrykte priser og de i regningsenheder udtrykte priser ved anvendelsen af de repraesentative vekselkurser ( de nationale valutaers groenne kurser ), er ikke i overensstemmelse med de monetaere udligningsbeloebs karakter af et midlertidigt hjaelpemiddel eller med kravet om noedvendigheden af deres indfoerelse, som betinger deres lovlighed . I stedet for at udgoere et middel til i videst muligt omfang at opretholde systemet med enhedspriser, og derigennem landbrugsprodukternes frie bevaegelighed, kommer de til at udgoere saadanne hindringer for den frie bevaegelighed, der kan ligestilles med afgifter med tilsvarende virkning som told, hvilket er uforeneligt med det formaal, Traktatens artikel 43, stk . 3, litra b ), tillaegger de faelles markedsordninger, nemlig at sikre samhandelen inden for Faellesskabet samme betingelser som dem, der eksisterer paa et nationalt marked" ( 41 ).

Selv om afsnittet ikke er gentaget i Roquette-dommen, kan man gaa ud fra, at det er bestemt som en generel analyse, som er fuldt ud gyldig ogsaa i forbindelse med denne dom, isaer i forbindelse med beskrivelsen i andet punktum af de fordrejende virkninger af urigtigt fastsatte MUB . Traktatens artikel 43, stk . 3, er i oevrigt udtrykkelig naevnt i Roquette-dommen som vaerende overtraadt i dette tilfaelde ( 42 ).

39 . Dermed bestaar den konstaterede ugyldighed i dommen af en kvalificeret kraenkelse ikke alene af tekniske bestemmelser om fastsaettelse af MUB for foelgeprodukter, men derigennem ogsaa af princippet om fri bevaegelighed for landbrugsprodukter i Faellesskabet .

40 . Det er klart, at dette princip er grundlaeggende i faellesskabsretten . Kan man af denne grund indordne det blandt "hoejere retsregler", hvis overtraedelse er det eneste grundlag for, at Faellesskabet kan ifalde ansvar? Jeg finder en vis toeven tilladelig i lyset af, at de paagaeldende hoejere retsregler i medfoer af Domstolens praksis skal beskytte private . Beskyttelsen af private som en saerlig funktion af princippet om fri bevaegelighed for landbrugsprodukter kan dog vanskeligt anses som sammenlignelig med andre princippers samme saerlige funktion, f . eks . principper som hensynet til velerhvervede rettigheder, beskyttelse af den berettigede forventning eller proportionalitetsprincippet .

41 . Efter min opfattelse har denne toeven dog ikke konsekvenser i det omfang, hvor den paagaeldende ugyldighed direkte og aabenbart har paavirket et princip, som i henhold til domspraksis allerede er udtrykkeligt placeret blandt "hoejere retsregler til beskyttelse af private", nemlig forbuddet mod forskelsbehandling .

42 . Da - som det fremgaar mere eller mindre tydeligt af Domstolens domme af 15 . oktober 1980 - der ved en ukorrekt fastsaettelse af MUB, som medfoerer for hoeje beloeb, i virkeligheden stilles spoergsmaalstegn ved systemet med enhedspriser og indfoeres egentlige afgifter med samme virkning som told, hvilket udgoer et indgreb i den frie bevaegelighed for landbrugsprodukter, er forvridningen af samhandelen mellem medlemsstaterne og forskelle i behandlingen af erhvervsdrivende ikke tilfaeldig, men uundgaaelig, alene paa grund af de mest elementaere erhvervsoekonomiske love .

43 . Den sagsoegende virksomhed har paapeget, at Domstolen i Roquette-dommens praemis 52 udtrykkeligt har henvist til den vaesentlige konkurrencefordrejning mellem Faellesskabets forskellige erhvervsdrivende, som skyldes "Kommissionens fejltagelser ".

44 . I den paagaeldende praemis, som netop indeholder de grunde, som har foranlediget Domstolen til at begraense den tidsmaessige virkning af den fastslaaede ugyldighed, er der ikke tale om mere end en hentydning til de konkurrencefordrejninger, som efter Roquettes opfattelse udgoer en overtraedelse af forbuddet mod forskelsbehandling . Domstolen fastslaar foelgende :

"Dels vil den foreliggende ugyldighed kunne give anledning til tilbagesoegning af beloeb, der med urette er betalt af virksomheder i lande med nedskreven valuta og af nationale forvaltninger i lande med staerk valuta, hvilket paa grund af den manglende ensartethed i de gaeldende nationale lovgivninger vil kunne medfoere betydelig forskelsbehandling, og derfor foraarsage nye konkurrencefordrejninger ."

45 . Roquette mener aabenbart, at dommen i og med, at det deri fastslaas, at erstatningskrav som foelge af ugyldighedserklaeringen kan foere til nye konkurrencefordrejninger, forudsaetter, at de for hoejt fastsatte MUB allerede i sig selv har foraarsaget saadanne fordrejninger .

46 . Bortset fra denne hentydning indeholder Roquette-dommen faktisk ikke nogen virkelig entydig forklaring paa konkurrencefordrejningerne mellem producenter i "lande med nedskreven valuta" og producenter i "lande med staerk valuta" paa grund af de ulovlige for hoejt fastsatte udligningsbeloeb . Det er ogsaa rigtigt, at saadanne fordrejninger, som jeg har paapeget, noedvendigvis ligger bag de af Domstolens fastslaaede "tekniske" overtraedelser . Jeg skal i oevrigt ogsaa bemaerke, at generaladvokat Mayras paa dette punkt udtalte sig tydeligere end Domstolen efterfoelgende i dommen . Han anfoerte foelgende :

"Valget af den koefficient, der anvendes ved beregningen af udligningsbeloebene for forarbejdede produkter, er ikke neutral ud fra et samhandelssynspunkt . Den valgte metode i de anfaegtede forordninger har noedvendigvis foert til fordrejning i samhandelen mellem medlemsstaterne og altsaa til en forskelsbehandling mellem producenterne i strid med artikel 40, stk . 3, i Traktaten . Et system, som 'overudligner' virkningerne af valutanedskrivningen, begunstiger de erhvervsdrivende fra lande med staerk valuta til skade for erhvervsdrivende fra lande med en svag valuta" ( 43 ).

Generaladvokaten brugte flere sider i sit forslag til afgoerelse til at paavise forskelsbehandlingen mellem producenter i lande med en nedskreven valuta og producenter i lande med en staerk valuta ( 44 ) og er derefter kommet til den slutning, at den af Kommissionen anvendte metode til beregning af MUB

"har haft til virkning paa kunstig vis at foroege eksporten af grove og fine gryn af majs fra lande med staerk valuta, ..., mens ordningen netop burde tjene til at forhindre kunstige omlaegninger i samhandelen, der foelger af de valutariske udsving, og ikke at fremkalde dem eller forvaerre dem" ( 45 ).

47 . Selv om Domstolen ikke i dommen har taget udtrykkelig stilling til spoergsmaalet om tilsidesaettelsen af forbuddet mod forskelsbehandling, som de fastslaaede overtraedelser indebar, kan dette efter min opfattelse vanskeligt betvivles, og Kommissionen har i oevrigt ikke bestridt dette under behandlingen af denne sag .

48 . Paa grund af det forhold, at der med indfoerelsen af MUB var blevet forfulgt et ret saa praecist formaal, nemlig opretholdelse af ordningen med enhedspriser og den frie bevaegelighed for landbrugsprodukter i Faellesskabet, kunne Kommissionen ikke vaere uvidende om, at en fastsaettelse af beloebene paa et for hoejt niveau ville medfoere uundgaaelige diskriminerende virkninger . Derefter kan man gaa ud fra, at Kommissionen ved at anvende en aabenbar urigtig metode til beregning af MUB for foelgeprodukter af et og samme basisprodukt har foraarsaget forstyrrelser i samhandelen mellem medlemsstaterne og dermed forskelsbehandling af de erhvervsdrivende .

49 . Kommissionen har naturligvis ikke tilstraebt dette resultat . Generaladvokat Mayras har i sit forslag til afgoerelse anfoert foelgende :

"Presset gennem spoergsmaal fra de refererende dommere, anerkendte Kommissionen, at den har udoevet (( sin )) kompetence, ... med henblik paa at foroege beskyttelsen, som importafgiften yder producenterne i lande med staerk valuta over for tredjelande, med det resultat, at denne foroegelse var ledsaget af forstyrrelser i samhandelen inden for Faellesskabet til skade for landene med nedskrevet valuta" ( 46 ).

Det ser efter min opfattelse ud til, at Domstolen i Roquette-dommen indirekte har hentydet til denne "fordrejning" af MUB-systemt ved at bemaerke, at

"indfoerelsen (( ikke )) omfatter ... og (( ikke )) kan ... omfatte en supplerende beskyttelse af markeder, for saa vidt angaar landbrugspriser i den eller den medlemsstat i forhold til andre medlemsstater, idet dette formaal er uforeneligt med den tilsigtede enhed" ( 47 ).

50 . Det tilsigtede formaal var derefter, selv om det ikke udsprang af en indskydelse, MUB-systemet uvedkommende . Under disse omstaendigheder er det min opfattelse, at Kommissionen har lagt en adfaerd for dagen, som graenser til det vilkaarlige, jfr . Domstolens Amylum-dom ( 48 ), idet den forsaetligt har overtraadt forskrifterne for fastlaeggelse og beregning af MUB og derved - velvidende at det var uundgaaeligt - foraarsaget forstyrrelser i samhandelen i Faellesskabet og forskelsbehandling af de erhvervsdrivende .

51 . Da sagsoegeren til stoette for sit erstatningskrav kun har paaberaabt sig den ugyldighedsgrund, at summen af MUB for foelgeprodukter af et basisprodukt har overskredet MUB for dette produkt ( 49 ), er det unoedvendigt at gennemgaa de oevrige ugyldighedsgrunde, som specielt angaar majs -, korn - og kartoffelstivelse .

52 . Besvarelsen af spoergsmaalet om, hvorvidt betingelserne er opfyldt for, at Faellesskabet kan ifalde ansvar udenfor kontraktsforhold, forudsaetter en gennemgang af omstaendighederne m.h.t . foelgerne af den begaaede overtraedelse . Jeg skal erindre om, at Faellesskabets ansvar paa det erhvervsmaessige omraade ifoelge Domstolens praksis forudsaetter, at den paagaeldende institution har overskredet graenserne for udoevelsen af sine befoejelser ikke blot aabenbart, men ogsaa groft . Grovheden forudsaetter, at tilsidesaettelsen af "en hoejere retsregel" angaar en "begraenset og klart identificeret gruppe af virksomheder" ( 23 ) og ikke "meget store grupper af erhvervsdrivende" ( 50 ) - fordi virkningerne af den paagaeldende foranstaltning afsvaekkes "betydeligt paa de enkelte virksomheders niveau" - og at det paastaaede tab gaar "ud over graenserne for de oekonomiske risici, som er forbundet med virksomhed i den paagaeldende sektor" ( 23 ).

53 . Hvad angaar antallet af erhvervsdrivende, som er blevet ramt af de for hoejt fastsatte MUB paa grund af den beregningsmetode, som Domstolen har kendt ugyldig, har Kommissionen ikke bestridt sagsoegerens udtalelser om, at antallet er meget lille . Da det - endnu engang - handler om en forkert beregning af beloeb, der opkraeves ved eksport fra Frankrig, er parterne enige om at mene, at fem eller seks virksomheder, der eksporterer kornprodukter fra Frankrig, er blevet ramt, hvoraf to, Providence agricole de Champagne og Maïseries de Beauce, har faaet de for meget opkraevede beloeb tilbagebetalt . Domstolen er nemlig klar over, under hvilke omstaendigheder franske administrative retsinstanser har antaget ikke at vaere forpligtet til at tage hensyn til begraensningen af ugyldighedsvirkningen . Til sammenligning kan jeg henvise til, at Domstolen i sagerne om den diskriminerende ophaevelse af produktionsrestitutioner for majsgritz og kvaeldemel antog, at syv franske og syv tyske virksomheder, som udgjorde samtlige majsgritzproducenter i Faellesskabet, udgjorde "en begraenset og klart identificeret gruppe af virksomheder" ( 51 ), der som saadan var i stand til at goere Faellesskabets ansvar uden for kontraktsforhold gaeldende i forhold til sig selv .

54 . Paa grundlag af disse indledende elementer kan det ikke udelukkes, at virksomheden Roquette hoerer til en begraenset og klart identificeret gruppe af eksportoerer af stivelse, som er blevet ramt af konkurrencefordrejninger som en foelge af for hoejt fastsatte MUB ved eksport fra Frankrig .

55 . Der udestaar en vurdering af, om Roquette kan paaberaabe sig et tab, som gaar ud over graenserne for de oekonomiske risici, som er forbundet med virksomhed i den paagaeldende sektor . Udgangspunktet for denne vurdering er ikke detaljerne i det paastaaede tab, men om jeg saa maa sige dets struktur . Domstolen har udskudt spoergsmaalet om den noejagtige udmaaling af tabet til en senere fase i forhandlingerne . Domstolen maa altsaa for naervaerende lade det blive ved en global vurdering af de vigtigste tabsposter uden en naermere gennemgang af de enkelte poster .

56 . For mig er det klart, at Domstolen maa traeffe sin afgoerelse paa grundlag af det paastaaede tab, i hvert fald i det omfang man kan forestille sig det, ogsaa selv om det i denne fase ikke skal vaere underbygget . Enhver anden holdning ville indebaere, at man i erstatningssager paa forhaand tiltraadte sagsoegerens anbringender, og kun dennes .

57 . Ud fra dette synspunkt synes Roquettes generelle beskrivelse af tabet at vaere en smule problematisk . Jeg hentyder her ikke til de med urette opkraevede MUB i snaever forstand, men til hvad Roquette i sin staevning kalder det "egentlige tab ". Udtrykket kan kun forbavse, da det giver indtryk af, at de med urette opkraevede MUB ikke udgoer et egentligt tab for virksomheden . Men forbavselsen afloeses af raadloeshed, naar man goer sig umage for at begribe dette "egentlige" tabs karakter med den oenskvaerdige praecision . Domstolen har - som jeg selv - bemaerket, hvor ekstremt vanskeligt det har vaeret for Roquette at beskrive den, at goere den forstaaelig . Der har isaer vaeret tale om tabt fortjeneste paa grund af, at Roquette er blevet straffet dobbelt i forhold til sine konkurrenter, fordi de for hoejt fastsatte MUB har virket to gange, foerst ved opkraevningen heraf - til skade for de franske eksportoerer, dernaest ved udbetalingen - til fordel for de erhvervsdrivende i medlemsstater med en staerk valuta . Ogsaa selv om man ikke bestrider, at der forekommer en saadan dobbeltvirkning, er der ikke aabenbart, i hvor hoej grad den har kunnet foere til tabt fortjeneste .

58 . Paa grundlag af nogle, ganske vist ret saa kunstfaerdige, udsagn, givet som svar paa spoergsmaal under den mundtlige forhandling samt et ret kort afsnit i staevningen er det dog lettere at begribe, hvori det egentlige tab skulle ligge . Tabet bestaar i, at Roquette, hvis likviditet paa grund af MUB er blevet forringet ud over, hvad der maatte paaregnes ifoelge faellesskabsretten, har maattet tilpasse sine priser til konkurrenter fra medlemsstater med en staerk valuta, hvis likviditet er blevet forbedret paa grund af MUB, som var fastsat for hoejt i forhold til det faellesskabsretligt gaeldende niveau, hvilket har tilladt dem at fastsaette unormalt lave priser . Unormal betyder i denne sammenhaeng, at disse erhvervsdrivende skulle have fastsat egne priser under indflydelse af den oekonomiske handlefrihed, som fulgte af de for hoejt fastsatte MUB . Roquette mener nu, at virksomhedens tilpasning til de saaledes fastsatte priser har betydet et indtaegtstab for den .

59 . Bortset fra det forhold, at Roquette overhovedet ikke - til stoette for sine faatallige praecise erklaeringer til dette punkt - har fremlagt erklaeringer, som kunne godtgoere - eventuelt kun samlet - den tabte fortjeneste, medens staevningen er bilagt lange lister som bevis for en del af de med urette opkraevede beloeb, kan man ikke undlade at ytre en vis tvivl om det rimelige i at tale om en tabt fortjeneste som netop beskrevet . Dette er nemlig kun taenkeligt, saafremt man antager, at et hoejere prisniveau, uden at konkurrenterne disponerer over en unormal hoej likviditet, naermest med sikkerhed foerer til en hoejere fortjeneste . Tager man hensyn til oekonomiske love, er der imidlertid intet, der kan bekraefte, at hoejere priser paa et konkurrencemaessigt aabent marked foerer til hoejere fortjenester . En saadan virkning opnaas kun, saafremt den paagaeldende erhvervsdrivende bibeholder det afsaetningsvolumen, han har skaffet sig til lavere priser . Falder afsaetningen, er der ingen sikker fortjeneste . Der er heller ikke grundlag for at haevde, at virksomhedernes afsaetning forbliver uaendret i tilfaelde af, at de forhoejer deres priser . Tvaertimod indebaerer en prisforhoejelse sandsynligvis, at afsaetningen falder .

60 . Ydermere skal jeg henvise til, at Roquettes advokat under den mundtlige forhandling ikke har bestridt, at virksomheden i den periode, hvor virkningen af de for hoejt fastsatte MUB kunne maerkes, eksporterede meget, og har forklaret dette med "prismaessige ofre i den paagaeldende periode", som blev bragt ved en tilpasning til konkurrenternes priser . Paa denne maade har advokaten selv meget godt anskueliggjort forholdet mellem pris og afsaetning, idet han har indroemmet, at et forholdsvis lavere prisleje har foert til hoejere salgstal . Paa samme maade ville en prisforhoejelse sandsynligvis have haft indflydelse paa afsaetningen, og der gives dermed ingen sikkerhed for, at forhoejelsen ville have medfoert en fortjeneste .

61 . Efter min opfattelse er det saaledes principielt usikkert, om Roquette har mistet en fortjeneste som beskrevet . Jeg mener, at denne store usikkerhed maa indgaa i grundlaget for besvarelsen af spoergsmaalet, om Roquettes paastaaede tab gaar ud over de oekonomiske "risici", der er "forbundet" med den paagaeldende virksomhed .

62 . Derudover skal jeg goere opmaerksom paa, at Roquette absolut ikke har imoedegaaet Kommissionens argumenter om, at virksomheden i forbindelse med visse forretninger har profiteret af de for hoejt fastsatte MUB . Kommissionen har nemlig oplyst, at der ved eksport af stivelse fra Frankrig til Det Forenede Kongerige og Irland er blevet betalt for hoejt fastsatte MUB til eksportoererne . Kommissionen har henvist til, at de i disse medlemsstater konstaterede "vaesentlige valutaforskelle" ( 52 ) "har medfoert udbetaling af monetaere udligningsbeloeb ved eksport til disse lande" ( 52 ); Kommissionen har som eksempel anfoert kurserne for aaret 1976 . Udover forordning ( EOEF ) nr . 652/76, som Domstolen har kendt ugyldig den 15 . oktober 1980, var der nemlig paa det paagaeldende tidspunkt i den samlede MUB-lovgivning indeholdt beregningsmetoder, der foerte til for hoejt fastsatte beloeb . Dette har saaledes vaeret til fordel for Roquette, der var den stoerste franske eksportoer af stivelse, ved virksomhedens eksport til Irland og Det Forenede Kongerige, fordi der da blev noteret store kursforskelle i forhold til disse medlemsstater .

63 . Det er i denne sammenhaeng ikke uvaesentligt, at der i 1976 i henhold til Kommissionens opgoerelser blev eksporteret 25 359 t majsstivelse fra Frankrig til Forbundsrepublikken Tyskland, samt 20 796 t til Det Forenede Kongerige og 12 081 t til Irland . Selv om en del af eksporten til Forbundsrepublikken Tyskland med ikrafttraedelsen af forordning ( EOEF ) nr . 652/76 har foert til opkraevning af for hoeje MUB, er det klart, at der i hvert fald i forbindelse med en del af eksporten til Det Forenede Kongerige og Irland er blevet ydet for hoeje MUB i henhold til den dagaeldende faellesskabsret . For mig medfoerer Kommissionens argumenter, som Roquette ikke har bestridt, og som er objektivt underbygget, derfor, at jeg er staerkt i tvivl om, hvor stort sagsoegerens paastaaede tab egentlig er .

64 . Naar Domstolen skal vurdere stoerrelsen heraf, maa den i vurderingen ogsaa inddrage den egentlige oekonomiske betydning af de for hoejt fastsatte MUB . Kommissionens repraesentant har under den mundtlige forhandling henvist til, at belastningen som foelge af den fejlagtige beregning, dvs . forskellen mellem det forkerte og det rigtige beloeb, svarer til ca . 10% af det udligningsbeloeb, der skulle betales, og at den stoerste belastning, man har kunnet konstatere paa det paagaeldende tidspunkt, udgjorde 2,5% af prisen for basisproduktet, nemlig majs, da kursforskellen var paa sit hoejeste . Han tilfoejede, at da forskellen var mindre - som i stoerstedelen af 1976 - udgjorde den ulovlige belastning, som Roquette var udsat for, 1,3% af prisen for basisproduktet . Roquette har ikke bestridt disse beregninger .

65 . En sammenligning af tal med relation til forskellige situationer vil kunne give et delvist vilkaarligt resultat . Med dette forbehold finder jeg det formaalstjenligt at henvise til, at Domstolen i sagerne om ansvar for obligatorisk opkoeb af skummetmaelkspulver, som interventionsorganerne laa inde med, og som skulle anvendes til dyrefoder - og efter at den i praejudicielle afgoerelser havde kendt forordningen om indfoerelsen af opkoebsforpligtelsen ugyldig - har fastslaaet, at

"forordningens indvirkning paa den del af de naevnte koeberes produktionsomkostninger, som udgjordes af foderpriserne, (( var )) svag, idet stigningen i disse priser naeppe var over 2%",

dvs . en prisstigning, som var

"saerlig beskeden sammenlignet med de stigninger, som i loebet af forordningens gyldighedsperiode fremkaldtes af svingningerne i verdensmarkedspriserne paa proteinholdigt foder, og som naaede op paa det tre-firedobbelte af den stigning, der skyldtes den ved forordningen indfoerte forpligtelse til koeb af skummetmaelkspulver" ( 50 ).

Domstolen fastslog derefter foelgende :

"Forordningens indvirkning paa virksomhedernes rentabilitet har alt i alt ikke vaeret videregaaende end omfanget af de oekonomiske risici, som er forbundet med virksomhed i de paagaeldende landbrugssektorer" ( 50 ).

66 . I Ireks-Arkady-sagen ( 53 ) derimod har Domstolen fundet, at det paastaaede tab overskred graenserne for disse risici i et tilfaelde, hvor ophaevelse af restitutionerne for kvaeldemel havde foert til en begunstigelse af stivelse paa mellem 6,3% og 8,6 %.

67 . Det ser saaledes ud til, at en lovovertraedelse, der oekonomisk kommer til udtryk som en procentsats paa mellem 1,3% og 2,5% af prisen for det paagaeldende landbrugsprodukt, i princippet snarere naermer sig til de tilfaelde, hvor Domstolen har fundet, at tabet ikke er gaaet ud over graenserne for de oekonomiske risici, som er forbundet med virksomhed i den paagaeldende sektor, end til de tilfaelde, hvor den har konstateret et saadant tab .

68 . Ganske vist kraever en stillingtagen til spoergsmaalet om, hvilken oekonomisk betydning den her begaaede lovovertraedelse har, at procentsatsen saettes i forhold til antallet af beroerte erhvervsdrivende . Alene paa baggrund af det ringe antal kan det ikke haevdes, at tabet ikke har ligget udenfor graenserne for de oekonomiske risici, som maa paaregnes . Men efter min opfattelse maa Domstolen ved vurderingen tage den store usikkerhed i betragtning, som knytter sig til rimeligheden af Roquettes paaberaabte tabte fortjeneste, og sandsynligheden for, at virksomheden paa anden vis har draget fordele af de for hoejt fastsatte MUB . Naar disse omstaendigheder tages i betragtning, falder det mig svaert at indtage det standpunkt, at Roquette har lidt et tab, der overskrider graenserne for de oekonomiske risici, som den paagaeldende virksomhed foerer med sig, ogsaa selv om den gruppe, der har vaeret ramt af de for hoejt fastsatte MUB, nemlig de franske eksportoerer af stivelse, har vaeret begraenset til faa virksomheder . Paa baggrund af de oplysninger, som indtil nu er blevet fremlagt for Domstolen, er det ikke muligt for mig - uden at antage noget, der ikke er belaeg for - at mene, at det paastaaede tab overskrider disse graenser, og som en foelge deraf konkludere, at Faellesskabet er ifaldet ansvar uden for kontraktsforhold .

69 . Jeg skal derfor sammenfatte min opfattelse saaledes : Kommissionens tilsidesaettelse af forbuddet mod forskelsbehandling har ganske vist vaeret saa aabenbart og bevidst, at institutionen har udvist en adfaerd, der graenser til det vilkaarlige, men adfaerden har over for de beroerte erhvervsdrivende ikke vaeret tilstraekkelig grov til at paafoere Faellesskabet ansvar uden for kontraktsforhold .

70 . Man maa vaere fuldstaendig klar over, at denne konklusion ikke fjerner de oekonomisk uheldige foelger for visse virksomheder, herunder Roquette, af Domstolens dom af 15 . oktober 1980 . Det staar alligevel fast, at principperne for Faellesskabets ansvar uden for kontraktsforhold inden for den faelles landbrugspolitik, som klart fremgaar af Domstolens praksis, og som er almindelig kendt, ikke indebaerer, at ethvert tab kan erstattes . Et tab skal, for at kunne erstattes, vaere ret saa alvorligt, hvad der ikke er tale om her, og - jeg skal ikke undlade at goere en bemaerkning herom - heller ikke, saafremt der havde vaeret tale om ansvar uden culpa . Domstolen har netop fremhaevet dette aspekt i sin dom af 6 . december 1984, i Biovilac-sagen ( 54 ). For de beroerte virksomheder kan min bedoemmelse derfor i sidste ende fremstaa som streng, men den er efter min opfattelse alene resultatet af principper, som Domstolen klart har fastslaaet .

71 . Alligevel mener jeg, at forordning ( EOEF ) nr . 652/76' s aabenbare ugyldighed, som udtrykkeligt er fastslaaet i Domstolens dom af 15 . oktober 1980, har givet Roquette en fornuftig grund til at indbringe et soegsmaal mod Faellesskabet vedroerende dets ansvar uden for kontraktsforhold, ogsaa selv om det i det foreliggende tilfaelde ikke kan antages, at ansvaret kan goeres gaeldende . Derfor kan Domstolen her anvende samme loesning som i Asteris-dommen af 19 . september 1985 ( 55 ) og i henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 3, foerste afsnit, ophaeve sagens omkostninger .

72 . Jeg skal derfor foreslaa, at

- sagsoegte frifindes, og

- sagens omkostninger ophaeves .

(*) Oversat fra fransk .

( 1 ) Om aendring af de monetaere udligningsbeloeb som foelge af udviklingen i valutakurserne for den franske franc, EFT L 79, s . 4 .

( 2 ) Sag 145/79, Roquette, Sml . s.2917 .

( 3 ) Ovennaevnte sag 145/79, praemis 53 .

( 4 ) Dom af 15 . juli 1981, bilag 4 til staevningen .

( 5 ) Dom af 19 . januar 1983, bilag 5 til staevningen .

( 6 ) Dom af 10 . december 1985, bilag 6 til staevningen .

( 7 ) Bilag 7 til staevningen .

( 8 ) Sag 51/81, De Franceschi, dom af 27 . januar 1982, Sml . s . 117, praemis 10 .

( 9 ) Sag 4/67, Collignon, dom af 12 . december 1967, Sml . 1965-1968, s . 415 .

( 10 ) De forenede sager 14, 16, 17, 20, 24, 26 og 27/60 og 1/61, Meroni m.fl ., dom af 13 . juli 1961, Sml . 1954-1964, s . 257, og generaladvokat Lagranges forslag til afgoerelse, Rec . s . 343, paa s . 345-347 .

( 11 ) S . 26 i staevningen .

( 12 ) Sag 46/75, Sml . s . 65 .

( 13 ) R . Joliet : Le droit institutionnel des Communautés européennes, "Le contentieux", ( udg . Faculté de droit, d' économie et de science sociale de Liège ), s . 250 og G . Isaac : Droit communautaire général, ( udg . Masson ), s . 268 .

( 14 ) Sag 281/82, Sml . s . 1969, praemisserne 11 og 12 .

( 15 ) Sag 175/84, Sml . s . 753, praemis 27 .

( 16 ) Sag 69/85, Sml . s . 947 .

( 17 ) Sag 345/82, Wuensche Handelsgesellschaft, Sml . s . 1995 .

( 18 ) Sag 69/85, jfr . ovenfor, praemis 13 .

( 19 ) Ibidem, praemis 15 .

( 20 ) Sag 5/71, Zuckerfabrik Schoeppenstedt, dom af 2 . december 1971, Sml . 1971, s . 275, praemis 11 .

( 21 ) De forenede sager 83 og 94/76, 4, 15 og 40/77, HNL, dom af 25 . maj 1978, Sml . s . 1209, praemis 6 .

( 20 )

( 22 ) De forenede sager 64 og 113/76, 167 og 239/78, 27, 28 og 45/79, Dumortier m.fl ., dom af 4 . oktober 1979, Sml . s . 3091, praemis 11 .

( 23 ) De forenede sager 159 og 267/84, 12 og 264/85, Ainsworth m.fl ., kendelse af 1 . april 1987, Sml . s . 1579, praemis 3 og 4 .

( 24 ) Ovenfor naevnte sag 69/85, se fodnote 16 .

( 20 )

( 25 ) Om visse konjunkturpolitiske foranstaltninger, der skal traeffes inden for landbrugssektoren som foelge af den midlertidige udvidelse af graenserne for kursudsving i visse medlemsstaters valutaer, EFT 1971 I, s . 231 .

( 26 ) Ovenfor naevnte sag 145/79, praemis 11 .

( 27 ) Ibidem, praemis 12 .

( 28 ) Ibidem praemis 13 .

( 28 )

( 29 ) Ibidem praemis 14 .

( 29 )

( 30 ) Sag 4/79, dom af 15 . oktober 1980, Sml . s . 2823 .

( 31 ) Sag 109/79, dom af 15 . oktober 1980, Sml . s . 2883 .

( 32 ) Ovenfor naevnte sager 4/79, praemis 32, og 109/79, praemis 32 .

( 33 ) Ovenfor naevnte sag 145/79, praemis 32 .

( 34 ) Ovenfor naevnte sager 4, 109 og 145/79, forslag til afgoerelse s . 2862-2863 .

( 35 ) Ovenfor naevnte sag 64/76, Dumortier, praemis 9 .

( 35 )

( 36 ) De forenede sager 116 og 124/77, dom af 5 . december 1979, Sml . s . 3497, praemis 19 .

( 37 ) De forenede sager 95-98/74, 15 og 100/75, Union nationale des coopératives agricoles de céréales m.fl ., dom af 10 . december 1975, Sml . s . 1615 .

( 38 ) Sag 97/76, Merkur, dom af 8 . juni 1977, Sml . s . 1063 .

( 39 ) De forenede sager 63-69/72, Werhahn Hansamuehle, dom af 13 . november 1973, Sml . s . 1229 .

( 40 ) De forenede sager 83 og 94/76, 4, 15 og 40/77, HNL, jfr . ovenfor .

( 41 ) Ovenfor naevnte sager 4 og 109/79, praemis 25 .

( 42 ) Se praemis 32 i dommen .

( 43 ) Ovenfor naevnte sag 4/79, afsnit II - 5, s . 2863 .

( 44 ) S . 2863 til 2867 .

( 45 ) S . 2867 .

( 46 ) Ibidem s . 2880 .

( 47 ) Ovennaevnte sag 145/79, praemis 11 .

( 48 ) Omtalt ovenfor .

( 49 ) Staevningen s . 14

( 23 )

( 50 ) Ovennaevnte forenede sager 83 og 94/76, 4, 15 og 40/77, HNL, praemis 7 .

( 23 )

( 51 ) Ovennaevnte sag 64/76

( 52 ) S . 6 i Kommissionens duplik .

( 52 )

( 50 )

( 50 )

( 53 ) Sag 238/78, dom af 4 . oktober 1979, Sml . s . 2955 .

( 54 ) Sag 59/83, Sml . s . 4057, praemis 28 og 29 .

( 55 ) De forenede sager 194-206/83, Sml . s . 2815 .

Full & Egal Universal Law Academy