EUR-Lex -  61988CC0035 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo fremsat den 23. maj 1990. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD DEN HELLENSKE REPUBLIK. - TRAKTATBRUD - LANDBRUG - MARKEDET FOR KORN BESTEMT TIL DYREFODER. - SAG 35/88.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

1 . I den sag, som Kommissionen har anlagt mod Den Hellenske Republik, og som dette forslag til afgoerelse vedroerer, er der nedlagt paastand om, at det statueres, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser ifoelge Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2727/75 af 29 . oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn ( 1 ), gennemfoerelsesforordningerne hertil samt EOEF-Traktatens artikler 5 og 93, idet den har interveneret paa markedet for korn til foderbrug og navnlig tilskyndet Centralkontoret for Forvaltning af Hjemmemarkedet ( herefter benaevnt "KYDEP ") til - ved koeb og salg af korn til foderbrug - at anvende de af den graeske regering fastsatte priser og betingelser, idet regeringen daekker det herved opstaaede underskud med offentlige midler og letter den saerligt gunstige finansiering i den graeske Landbrugsbank af KYDEP' s aktiviteter paa markedet for korn til foder .

Formaliteten

2 . Den Hellenske Republik har paaberaabt sig, at sagen maa afvises, fordi dens vaesentlige genstand er, at det statueres, at de graeske myndigheder har ydet opdraettere i dette land en statsstoette, som er uforenelig med faellesmarkedet . Ifoelge sagsoegte skulle Kommissionen derfor have fulgt hele proceduren efter artikel 93, stk . 2, i stedet for at anlaegge sag i henhold til Traktatens artikel 169 . Den Hellenske Republik har navnlig paaberaabt sig dommen af 30 . januar 1985, Kommissionen mod Frankrig ( 290/83, Sml . s . 439 ), hvor Domstolen statuerede, at :

"Samtlige beroerte parter (( opnaar )) i kraft af den i artikel 93, stk . 2, fastlagte procedure ... garantier, der paa saerlig maade er tilpasset de problemer, som statsstoetten medfoerer for konkurrencen i faellesmarkedet, og som er langt mere omfattende end de garantier, der opnaas i kraft af den i Traktatens artikel 169 fastlagte procedure, som kun Kommissionen og vedkommende medlemsstat deltager i ."

3 . Kommissionen har heroverfor anfoert, at den graeske regering ikke har gjort denne formalitetsindsigelse gaeldende under den administrative procedure . Denne konstatering, som er korrekt, kan dog efter min opfattelse ikke medfoere afvisning, da spoergsmaalet, om en sag eventuelt skal afvises, skal bedoemmes i sammenhaeng med selve soegsmaalet . Dette eksistere imidlertid foerst fra staevningens indgivelse .

4 . Naar dette er sagt, vil jeg dog ikke foreslaa Domstolen at afvise Kommissionens soegsmaal . I modsaetning til, hvad Den Hellenske Republik har haevdet, er sagens hovedformaal nemlig, at det statueres, at denne har tilsidesat forordning nr . 2727/75 om den faelles markedsordning for korn, ved paa dette marked gennem KYDEP at foretage indgreb, som ikke har hjemmel i denne forordning . Dette traktatbrud kan, saafremt det foreligger, kun konstateres under en sag indledt i henhold til artikel 169 . Spoergsmaalet, om der foreligger et traktatbrud, er uafhaengigt af, om den graeske stat har paataget sig at daekke de underskud, der kan opstaa som foelge af de paagaeldende indgreb .

5 . Omvendt, hvis hovedklagepunktet er berettiget, dvs . hvis de graeske myndigheder ikke havde ret til at foreskrive, at KYDEP skulle koebe og saelge korn til foderbrug til priser og paa betingelser fastsat af KYDEP, var de - saa meget desto mere - ikke berettiget til at lade statens budget daekke underskuddet som foelge af disse transaktioner . Det andet klagepunkt er altsaa underordnet i forhold til det foerste . Det er i saa fald ikke noedvendigt at anvende artikel 92 til konstatering af, at dette klagepunkt er begrundet .

6 . Det maa desuden bemaerkes, at Domstolen i sin naevnte dom af 30 . januar 1985 har tilfoejet foelgende :

"Selv om den naevnte saerlige procedure saaledes ikke paa nogen maade er til hinder for, at en stoetteordnings forenelighed med andre faellesskabsbestemmelser end bestemmelserne i artikel 92 efterproeves under anvendelse af den i artikel 169 fastlagte procedure, er det imidlertid proceduren i henhold til artikel 93, stk . 2, som skal foelges af Kommissionen, saafremt den oensker at fastslaa, at der herved foreligger en ordning, der er uforenelig med Faellesskabet ."

7 . Det fremgaar af denne passus, at i alle de tilfaelde, hvor Kommissionen baserer sit soegsmaal paa en anden bestemmelse end artikel 92, kan den anvende artikel 169 . Dette er netop tilfaeldet i den foreliggende sag, da Kommissionens soegsmaal, bortset fra det saerskilte klagepunkt vedroerende den manglende underretning om de oekonomiske foranstaltninger i henhold til Traktatens artikel 93, stk . 3, og den haevdede tilsidesaettelse af dens artikel 5, har til formaal, at det statueres, at Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2727/75 er tilsidesat . Traktatens artikel 92 naevnes ikke i paastanden i Kommissionens staevning .

8 . Vi staar altsaa over for et tilfaelde, der ligger meget naer op af det, som omhandles i dommen af 24 . april 1980, Kommissionen mod Italien ( 72/79, Sml . s . 1411 ), hvor Domstolen statuerede, at :

"Raadet (( kan )) inden for rammerne af forordningerne om de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter frit ... fastsaette regler, der helt eller delvis forbyder visse former for national stoette til produktion og handel med de beroerte produkter, og ... overtraedelsen af et saadant forbud kan fastslaas inden for en saadan ordnings egne rammer . Den saerlige i Traktatens artikel 93 fastsattte procedure for bedoemmelse af nationale stoetteordningers forenelighed med faellesmarkedet kan nemlig ikke aendre de krav til medlemsstaterne, der foelger af pligten til at overholde de for de faelles markedsordninger gaeldende bestemmelser ."

9 . Artikel 22 i forordning nr . 2727/75 bestemmer ganske vist, at medmindre andet bestemmes i forordningen, finder Traktatens artikel 92-94 anvendelse paa fremstilling af og handel med de produkter, der er omfattet af den faelles markedsordning for korn, men det er ikke denne henvisning, som Kommissionen har paaberaabt sig i dette tilfaelde . Naar den paaberaaber sig artikel 93, er det i oevrigt kun, for saa vidt denne bestemmelses stk . 3 forpligter medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om enhver paataenkt indfoerelse eller aendring af stoetteforanstaltningerne ( se staevningen s . 3 ). De garantier, som er fastsat ved den saerlige procedure, som er indfoert ved artikel 93, stk . 2, finder imidlertid kun anvendelse, naar det drejer sig om stoettens indhold og ikke den rent proceduremaessige forpligtelse til underretning . Alle beroerte skal, uanset hvem de er, kunne udtale sig om det foerste, men det andet kan under ingen omstaendigheder paavirkes af deres eventuelle bemaerkninger .

10 . Endelig kan jeg heller ikke acceptere sagsoegtes argument om, at sagens vaesentlige genstand trods alt er konstatering af en tilsidesaettelse af Traktatens artikel 92 og 93, fordi ingen af de af Kommissionen haevdede tilsidesaettelser af forordning nr . 2727/75 er bevist . Der er i virkeligheden ogsaa her tale om et argument vedroerende sagens realitet, som ikke kan have nogen indflydelse paa sagens formalitet .

11 . Jeg konkluderer derfor, at Kommissionen med rette har fulgt proceduren efter artikel 169, og at sagen kan admitteres .

Realiteten

12 . Jeg vil i raekkefoelge undersoege Kommissionens fem klagepunkter, nemlig at de graeske myndigheder :

- har interveneret paa markedet for korn til foderbrug, navnlig ved at give KYDEP instrukser om at koebe og saelge korn til foderbrug til de priser og paa de betingelser, som fastsaettes af den graeske regering;

- har daekket underskuddet ved disse transaktioner med statens midler;

- har fremmet Graekenlands Landbrugsbanks gunstige finansiering af KYDEP' s virksomhed paa markedet for korn til foderbrug;

- ikke har medvirket ved Kommissionens undersoegelser;

- har undladt at underrette den om de oekonomiske faciliteter, som den tildelte KYDEP .

I - 13 . Med hensyn til det foerste af disse klagepunkter er det ikke uden interesse at erindre, at Domstolen i dommen af 29 . november 1989, Kommissionen mod Graekenland ( C-281/87, Sml . s . 4015 ) allerede har haft lejlighed til at udtale sig om et cirkulaere, som det graeske Landbrugsministerium den 7 . juli 1982 havde rettet til KYDEP, og hvorved det anmodede denne organisation om at koebe alle de partier haard hvede, som ikke opfyldte kvalitetskravene, og som befandt sig hos producenterne og taerskevaerkerne, til priser fastsat af den nationale administrative myndighed .

14 . Domstolen udtalte i dommens praemis 17,

"at det omstridte cirkulaere strider imod bestemmelserne i den faelles markedsordning for korn, idet det udgoer en national interventionsforanstaltning paa et omraade, hvor faellesskabsreglerne er udtoemmende ."

15 . Med hensyn til de graeske myndigheders indgreb paa markedet for korn til foderbrug, som naervaernde sag drejer sig om, har Kommissionen fremlagt talrige beviser, hvoraf jeg kun vil naevne de mest overbevisende .

16 . Kommissionen har foerst fremlagt referatet af et moede, som blev holdt den 7 . november 1980, og hvor blandt andet ministeren for koordination af EOEF-spoergsmaal, landbrugsministeren og handelsministeren var til stede . Det blev under dette moede besluttet at opretholde KYDEP' s virksomhed inden for omsaetning af foder efter den 1 . januar 1981, da Graekenlands tiltraedelse blev endelig . KYDEP' s virksomhed paa dette omraade udoeves efter foelgende fremgangsmaade :

"- KYDEP' s tilbagekoeb af overskydende korn til foderbrug til interventionspriser, som er fastsat ved hjaelp af laan garanteret af den graeske stat . Underhaandslaan til KYDEP af offentlige midler til daekning af udgifter til omsaetning .

- KYDEP' s import af yderligere maengder foder og senere salg af disse maengder til interventionsprisen . Underhaandsdaekning af offentlige midler af forskellen mellem indkoebsprisen og interventionsprisen samt af omkostninger til omsaetning . Denne omsaetningsmaade for foder garanterer en enhedssalgspris for foder og en regelmaessig forsyning af alle landets opdraettere ..."

17 . Jeg mener, at de koeb, som omtales i dette dukument, ikke kan vaere de interventionskoeb, som er fastsat i faellesskabsbestemmelserne, fordi Faellesskabet paatager sig udgifterne ved denne ordning, og fordi det foelgelig ikke kan vaere noedvendigt at finansiere dem ved hjaelp af laan garanteret af den graeske stat . Sagsoegte har desuden erkendt under retsmoedet, at man ansaa det for noedvendigt efter tiltraedelsen at stoette de indenlandske kvaegavlere .

18 . Jeg har dernaest fundet detaljerede oplysninger i en raekke beslutninger fra forskellige graeske regeringsinstanser, som sagsoegte endelig har fremlagt efter Domstolens vedholdende henstillinger . Heraf fremgaar, at der inden for den graeske forvaltning har virket et oekonomisk udvalg, som har fastsat de priser, til hvilke KYDEP var bemyndiget til at saelge de partier korn til foderbrug, som organet havde koebt .

19 . Dette udvalg har truffet beslutning nr . 1533 af 15 . april 1981, ifoelge hvilken

"Det oekonomiske udvalg ... beslutter enstemmigt ... ( at ) fra 1 . januar 1981 fastsaettes salgsprisen for majs til 10 DR pr . kg, idet denne pris ogsaa omfatter KYDEP' s afgifter paa 1,8 DR pr . kg; Handelsministeriet paalaegges at gennemfoere denne beslutning ."

20 . Ved sin beslutning nr . 1733 "om fastsaettelse af salgsprisen for korn til foderbrug ( majs, byg osv .)" har samme udvalg fastsat

"en enhedspris paa 10 DR pr . kg for salg af korn til foderbrug ( majs, byg osv .) til kvaeg - og fjerkraeavlere og til fabrikanter af foder gennem KYDEP, idet disse produkter alene saelges med henblik paa at daekke behovet for foder paa nationalt niveau . Den naevnte pris gaelder saavel for lagrene fra 1980 ... som for det korn til foderbrug, som er blevet koebt og vil blive koebt fra 1 . maj 1981 af KYDEP enten paa det indenlandske marked i henhold til bestemmelserne om stoette af priserne paa korn fra hoesten 1981 i henhold til det monetaere udvalgs beslutning nr . 1573/81 eller paa det udenlandske marked ".

21 . Samme udvalgs beslutning nr . 1761, hvis indhold i det vaesentlige er identisk med indholdet af beslutning nr . 1733, har afloest denne den 24 . september 1981 .

22 . Det maa fremhaeves, at disse to beslutninger udtrykkeligt bestemmer, "at den fastsatte pris gaelder for saavel lagrene fra 1980 ... som for det korn til foderbrug, som er blevet koebt og som vil blive koebt fra 1 . januar 1981 af KYDEP ... i henhold til bestemmelserne om stoette af priserne for korn fra hoesten 1981 ". Dette beviser, i modsaetning til hvad den graeske regering har haevdet, at dens organer ikke har begraenset sig til at regulere afsaetningen af resten af hoesten fra 1980, men har fortsat deres intervention efter at have udfoert denne opgave . Dokumentet lader ligeledes formode, at KYDEP uden tvivl heller ikke frit kunne fastsaette sine koebspriser efter sit skoen .

23 . Sagsoegte har endvidere fremlagt andre beslutninger truffet af graeske regeringsorganer, hvorved disse fastsaetter KYDEP' s salgspriser . Det drejer sig om finansministerens, landbrugsministerens og handelsministerens faelles beslutninger nr . 205333 og 205334 og om landbrugsministerens beslutning nr . 206586 .

24 . Beslutning nr . 245333 af 16 . juli 1982 bestemmer, at der fastsaettes :

"en enhedspris paa 13 DR pr . kg for salg af korn til foderbrug ( hvede, byg osv .), som saelges gennem KYDEP til landets kvaeg - og fjerkraeavlere i almindelighed, og til foderstofindustrien, som saelger sine produkter alene med henblik paa at daekke det indenlandske behov for foder ".

25 . Beslutning nr . 205334 af 22 . juli 1982 fastsaetter :

"salgsprisen for korn til foderbrug ( majs, byg osv .), til virksomheder, der fremstiller foderblandinger, i tilfaelde af eksport af foderblandinger, til et beloeb lig med den taerskelpris, som anvendes i hvert konkret tilfaelde, forhoejet med KYDEP' s udgifter til administration, transport osv .".

26 . Endelig bestemmer landbrugsministerens beslutning nr . 206586 af 30 . september 1982 foelgende :

"Et parti paa indtil 300.000 tons majs fra den indenlandske hoest 1982 vil blive solgt gennem KYDEP til landets kvaeg - og fjerkraeavlere ( uanset om de er medlemmer af andelsforeninger ( 2 ) til en nedsat pris paa 12,30 DR pr . kg ."

27 . I skrivelse nr . 205336, som Landbrugsministeriet tilsendte KYDEP den 29 . juli 1982, fastsaettes desuden de maengder korn til foderbrug, der skal saelges pr . dag og pr . dyr for de forskellige arter og kategorier dyr, samt hvor stor en del heraf de forskellige korntyper skal udgoere ( majs, byg, hvede ).

28 . Det er altsaa fastslaaet, at de graeske myndigheder i 1981 og 1982 har interveneret paa markedet for korn til foderbrug gennem KYDEP paa den af Kommissionen angivne maade .

II - 29 . Det fremgaar ligeledes af dokumenter i sagen, at den graeske stat har daekket det underskud, som KYDEP fik ved at saelge korn til priser, som ikke altid gjorde det muligt for dette organ at daekke sin koebspris og sine omkostninger .

30 . Saaledes giver de naevnte beslutninger nr . 1733 og nr . 1761 i identiske vendinger bemyndigelse til :

"at daekke forskellen mellem den kostpris, der resulterer af KYDEP' s koeb, lagring og transport, og salgsprisen paa 10 DR pr . kg ved laan fra Graekenlands Nationalbank og Graekenlands Landbrugsbank, som daekkes af statens budget over kontoen for forbrugsgoder for 1982 ".

Beslutning nr . 205333 giver bemyndigelse til :

"daekning af forskellen mellem kostprisen, som omfatter omkostninger til koeb og omkostninger til KYDEP' s koeb og omkostninger til KYDEP' s administration, oplagring, transport osv ., og salgsprisen paa 13 DR pr . kg over kontoen for forbrugsgoder paa statens budget ".

Endelig bestemmer beslutning nr . 206586, at :

"udgifterne som foelge af de ovennaevnte supplerende salg afholdes over kontoen for forbrugsgoder paa statens budget ."

31 . Ligeledes har Kommissionen som bilag 4 til replikken fremlagt beretning nr . 189 fra det udvalg, som blev nedsat ved handelsministerens og landbrugsministerens faelles beslutning nr . 2028 af 17 . marts 1981, som er dateret den 14 . februar 1984, og som fastsaetter "det beloeb, som endeligt daekkes af staten for 1982 for KYDEP' s administration af korn til foderbrug ( byg, majs, hvede )". Sagsoegte har ganske vist haevdet, at dette udvalg kun er blevet nedsat for at afsaette de lagre, som bestod foer Graekenlands tiltraedelse af Faellesskaberne, men de maengder og de beloeb, der omtales i denne beretning, udelukker, at der alene kan vaere tale om disse lagre .

32 . Jeg anser det for berettiget at konkludere paa baggrund af disse dokumenter, at den graeske regering har daekket forskellene mellem kostprisen og salgsprisen for de transaktioner, som KYDEP har foretaget i 1981 og 1982 for majs og byg .

III - 33 . Med hensyn til spoergsmaalet, om der er grundlag for Kommissionens tredje klagepunkt, nemlig at de graeske myndigheder har fremmet den begunstigede finansiering gennem Graekenlands Landbrugsbank af KYDEP' s virksomhed paa markedet for korn til foderbrug, fremgaar det lige saa klart af dokumenterne i sagen .

34 . En skrivelse af 2 . april 1982 fra det oekonomiske udvalg til Graekenlands Nationalbank indeholder et uddrag af referatet af dette udvalgs 357 . moede, under hvilket denne :

"giver bemyndigelse til, at Graekenlands Landbrugsbank finansieres af Graekenlands Nationalbank for et beloeb paa 10 milliarder DR med henblik paa at bevilge et laan til KYDEP til koeb af foder paa det udenlandske marked og saelge det til kvaeg - og fjerkraeavlere og til foderstofindustrien med henblik paa at daekke landets behov i 1982 ".

I denne beslutning fastsaettes rentesatsen for det laan, som Landbrugsbanken bevilger KYDEP, samt rentesatsen for det laan, som Graekenlands Nationalbank bevilger Landbrugsbanken .

35 . Udvalget "bestemmer ( 3 ), at KYDEP kun saelger foder, som er omfattet af den naevnte finansiering, mod kontant betaling", og giver finansministeren samtykke til at den graeske stat giver sin garanti til Graekenlands Landbrugsbank for tilbagebetaling af hovedstol, renter og andre omkostninger for det naevnte laan til KYDEP paa i alt 10 milliarder DR .

36 . Desuden bestemmes det i landbrugsministerens beslutning nr . 206586 af 30 . september 1982 dels, at Graekenlands Landbrugsbank bevilger saerlige laan til koebere af korn til foderbrug, og dels at staten giver Graekenlands Landbrugsbank de noedvendige kreditter til at yde disse laan, som garanteres af staten, og som giver KYDEP mulighed for at foretage det paagaeldende salg . Den omstaendighed, at KYDEP saaledes har kunnet opnaa kreditter, hvis tilbagebetaling var garanteret af staten, og hvis rentesats var fastsat af et organ, som var afhaengigt af denne, beviser ubestrideligt, at den graeske stat, som det udtrykkes i Kommissionens staevning, har lettet den saerlige gunstige finansiering af denne sammenslutning af andelsforeningers virksomhed .

37 . Derimod mener jeg, at Kommissionen ikke paa tilstraekkeligt overbevisende maade har kunnet bevise, at KYDEP har opnaaet en lavere rentesats end den paa markedet gaeldende, eller at KYDEP har vaeret fritaget for at tilbagebetale en del af laanene .

38 . Jeg har hidtil kun citeret dokumenter hidroerende fra den graeske administration . De har efter min mening bevist, at de foerste tre klagepunkter med hensyn til aarene 1981 og 1982 er berettigede . Men under retsmoedet har Kommissionen oplyst, at soegsmaalet vedroerer hele perioden forud for den dato, da aabningsskrivelsen blev afsendt . Der har imidlertid vaeret to aabningsskrivelser . Den, der omfatter det haevdede traktatbrud for alt korn til foderbrug, er dateret den 23 . december 1985 . Vi skal altaa undersoege, om det er lykkedes Kommissionen at bevise, at traktatbruddet er fortsat i aarene 1983 til og med 1985 .

39 . Det maa hertil bemaerkes, at Kommissionen har vedlagt staevningen nogle dokumenter, som henviser til de officielle beslutninger, som jeg lige har citeret, og hvis indhold nu er bekraeftet ved fremlaeggelse af teksten til disse . De paagaeldende dokumenter er dels rapporten fra KYDEP' s Juridiske Tjeneste af 1 . januar 1985 og dels en rapport fra samme organs generaldirektorat, som blev fremlagt under den seksogtredivte generalforsamling den 12 . december 1986 . Jeg foretraekker ikke at laegge den Juridiske Tjenestes rapport til grund, idet dens bevisvaerdi kan bestrides, fordi der er tale om et rent internt dokument . Generaldirektoratets rapport kan derimod efter min mening anvendes som grundlag, fordi der er tale om et dokument, som efter sin art var bestemt til at offentliggoeres, i hvert fald for de talrige andelsforeninger, der der samlet i KYDEP . Et medlem har i oevrigt citeret uddrag under det graeske parlaments moede den 6 . marts 1987 ( se replikkens bilag II ). I denne rapport, der som naevnt er dateret den 12 . december 1986, beskrives foelgende faktiske omstaendigheder, som om der var tale om en praksis, der stadig blev fulgt :

"De maengder byg, der indsamles hvert aar, overtages af 'Foderforvaltningen' , som er en saerlig administrativ enhed under Landbrugsministeriets tilsyn, og som ligeledes daekker forskellen mellem KYDEP' s kostpris og salgsprisen ..." ( rapportens s . 9 nederst ).

"... ligesom byg er majs omfattet af en saerlig forvaltning, idet koebspriserne ved indsamlingen og prisen ved salg til opdraetterne fastsaettes af ministeriet ..." ( rapportens s . 10 ).

"... det er almindeligt kendt, at dette foder forvaltes paa en maade, som ganske vist ser ud som en forvaltning for producenternes regning, men som i virkeligheden er en forvaltning for statens regning" ( rapportens s . 13 nederst ).

40 . I rapporten praeciseres det endvidere, at :

"Som led i bestraebelserne paa at sikre det indenlandske opdraets udvikling intervenerer regeringen i priserne for foder ved at give stoette til en del af omkostningerne til disse produkter ... Endvidere fastslaas underskuddet ved denne forvaltning af et udvalg bestaaende af tjenestemaend fra Landbrugsministeriets og KYDEP' s finanstjenester, og underskuddet daekkes af Landbrugsministeriet over posten herfor paa dets budget" ( s . 4, nr . 2 ).

41 . Jeg mener derfor, at det er berettiget at konkludere, at denne praksis er fortsat i aarene 1983, 1984 og 1985 .

42 . Tilbage staar nu at undersoege, om Den Hellenske Republik gennem denne praksis har tilsidesat de forpligtelser, som paahviler den i henhold til forordning nr . 2727/75 om den faelles markedsordning for korn .

43 . Det fremgaar af denne forordnings artikel 3 som aendret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1870/80 af 15 . juli 1980 ( EFT L 184, s . 1 ), at der for Faellesskabet aarligt fastsaettes en faelles enhedsinterventionspris for bloed hvede, rug, byg og majs samt en faelles indikativpris for rug, byg og majs . Artikel 5 som aendret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1254/78 af 12 . juni 1978 ( EFT L 156, s . 1 ), bestemmer, at der fastsaettes en taerskelpris for Faellesskabet for bloed hvede, haard hvede, byg, majs og rug .

44 . Artikel 7 (( som affattet ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1143/76 af 17 . maj 1976 EFT L 130, s . 1 )), bestemmer foelgende :

"Interventionsorganerne, der er udpeget af medlemsstaterne, er i hele hoestaaret forpligtet til at opkoebe det i artikel 3 naevnte og inden for Faellesskabet hoestede korn, der bliver dem tilbudt, saafremt tilbuddene opfylder visse kvalitative og kvantitative betingelser, som skal bestemmes i henhold til stk . 5 ."

45 . Samme artikels stk . 3 fastsaetter de betingelser, paa hvilke de koebte maengder kan udbydes til salg til udfoersel til tredjelande eller til forsyning af det interne marked .

46 . Endelig bestemmer artikel 8 ( som affattet ved foernaevnte forordning nr . 1143/76 af 17 . maj 1976 ) foelgende :

"For at undgaa, at der i visse omraader inden for Faellesskabet under anvendelse af artikel 7, stk . 1, foretages betydelige opkoeb, kan det vedtages, at interventionsorganerne skal traeffe saerlige interventionsforanstaltninger ."

47 . Den konklusion, som maa udledes af alle disse bestemmelser, som ikke er blevet vaesentligt aendret i den periode, som sagen vedroerer, er, at bortset fra de interventionskoeb og paafoelgende salg, som foretages af de interventionsorganer, som medlemsstaterne officielt har udpeget, paa de betingelser, der er fastsat i faellesskabsbestemmelserne, skal transaktioner paa markedet for korn overlades til det frie spil mellem udbud og efterspoergsel . Selv i tilfaelde af regionale vanskeligheder er det kun interventionsorganerne, der kan traeffe saerlige foranstaltninger efter at vaere blevet paalagt dette af Kommissionen efter proceduren med forvaltningsudvalget ( artikel 8, stk . 4 ).

48 . Myndighederne i en medlemsstat kan altsaa ikke give noget offentligt eller privat organ instruks om at koebe og saelge korn til priser fastsat af myndighederne, og de kan saa meget desto mindre daekke de underskud, som kan opstaa ved saadanne transaktioner, eller ved andre midler lette disses finansiering . Andre artikler i forordningens afsnit I, som har overskriften "Prisregler", opregner i oevrigt udtoemmende de former for stoette, som medlemsstaterne kan give i form af "overgangsgodtgoerelse" eller "produktionsrestitution ". Den Hellenske Republik har saaledes tilsidesat de forpligtelser, som paahviler den i henhold til afsnit I i forordning nr . 2727/75 .

49 . Det fremgaar i oevrigt af Domstolens faste praksis, at foranstaltninger af en art som de her omhandlede ikke er forenelige med de faelles markedsordningers principper og bestemmelser, hvoraf markedsordningen for korn saa at sige udgoer arketypen .

50 . Det er tilstraekkeligt at henvise til praemis 16 i den allerede naevnte dom af 29 . november 1989, Kommissionen mod Graekenland ( C-281/87 ), om KYDEP' s koeb af haard hvede fra hoesten 1982, som ikke opfylder kvalitetskravene, hvor man kan laese foelgende :

"... det fremgaar af Domstolens praksis ( jfr . blandt andet dommene af 28 . november 1978, Pigs Marketing Board mod Redmond, 83/78, Sml . s . 2347, og af 17 . januar 1980, Kefer og Delmelle, 95/79 og 96/79, Sml . s . 103 ), at de faelles markedsordninger hviler paa princippet om et aabent marked, som enhver producent frit har adgang til, og hvis funktion udelukkende reguleres ved foranstaltninger i henhold til ordningen selv . Navnlig kan medlemsstaterne ikke laengere paa omraader, der er daekket af en faelles markedsordning - og saa meget mindre, naar denne ordning bygger paa faelles prisregler - gribe ind i en saadan prisdannelsesmekanisme, som foelger af den faelles ordning, ved ensidigt fastsatte nationale bestemmelser ."

51 . Princippet i dette citats sidste led er, hvis jeg ikke tager fejl, blevet fastslaaet for foerste gang i dommen af 23 . januar 1975, Galli ( 31/74, Sml . s . 47 ) ( 4 ), hvor Domstolen dog praeciserede,

"at den ved forordningerne nr . 120/67 ( om den faelles markedsordning for korn ) og 136/66 ( om den faelles markedsordning for fedtstoffer ) indfoerte prisordning udelukkende finder anvendelse i produktions - og engrosleddet, saaledes at bestemmelserne - med forbehold af hvad der maatte foelge af andre traktatbestemmelser - ikke griber ind i medlemsstaternes befoejelse til at traeffe egnede foranstaltninger vedroerende prisdannelsen i detailhandels - og forbugerleddet, forudsat at dette ikke bringer den paagaeldende markedsordnings maalsaetning eller funktion i fare" ( praemis 34 ).

Priserne for koeb af producenterne og salg til opdraettere og foderstoffabrikanter, som er paalagt KYDEP af de graeske myndigheder, angaar imidlertid klart kun engroshandelen .

52 . I dommen af 21 . marts 1972, Den Italienske Republiks anklagemyndighed mod SAIL ( 82/71, Sml . s . 43 ), havde Domstolen allerede statueret, at :

"Fra ( en faelles markedsordnings ikrafttraeden ) tilkom det alene faellesskabsmyndigheden at traeffe bestemmelse om ... opretholdelse af enhver national ordning til regulering, intervention eller kontrol ...".

53 . Endelig kan man laese i Domstolens dom af 27 . marts 1984, Kommissionen mod Italien ( 169/82, Sml . s . 1603, jfr . s . 1617 ), at :

"Det fremgaar af forordning nr . 2727/75, navnlig af artikel 2, at der indfoeres en prisordning samt andre foranstaltninger, som har til formaal at oprette en enhedsprisordning for korn for hele Faellesskabet . Artikel 10 bestemmer, at der paa visse betingelser ydes en stoette til produktionen af haard hvede, hvis stoerrelse er ens for hele Faellesskabet . Det foelger af ordningen, at enhver stoetteforanstaltning skal besluttes paa faellesskabsplan for at undgaa, at dens funktion bringes i fare ved indfoerelse af supplerende stoette" ( praemis 18 ).

54 . Det er altsaa klart, at de instrukser, som de graeske myndigheder har givet KYDEP om at koebe eller saelge korn til foderbrug til priser fastsat af dem, er i strid med bestemmelserne i den faelles markedsordning for korn, fordi de er nationale interventionsforanstaltninger paa et omraade, hvor faellesskabsbestemmelserne er udtoemmende . Dette gaelder - saa meget desto mere - foranstaltninger, som disse myndigheder traeffer for at daekke de oekonomiske byrder, som disse interventioner paafoerer KYDEP .

IV - 55 . Med hensyn til klagepunktet om tilsidesaettelse af Traktatens artikel 5 finder jeg det tvivlsomt, om det kan laegges til grund . I den begrundede udtalelse ( s . 2, andet afsnit, og s . 6 nederst ) havde Kommissionen udtalt, at Den Hellenske Republik har tilsidesat :

"de forpligtelser, der foelger af artikel 5 ...

a ) ved transaktioner, som bringer andre landbrugsmarkedssektorers funktion i fare, som afhaenger af den rette funktion af markedet for korn med hensyn til produktionsomkostninger, navnlig sektorerne for svinekoed, fjerkraekoed og aeg, oksekoed og mejeriprodukter, og

b ) ved ikke at give de oenskede forklaringer vedroerende de graeske myndigheders indblanding i forvaltningen af markedet for korn til foderbrug ".

56 . I staevningen er det ikke praeciseret, om disse to klagepunkter eller kun et af dem opretholdes under soegsmaalet . Man finder blot en omtale af artikel 5 i paastanden uden yderligere praeciseringer . Denne omtale er foelgelig saa meget desto mere tvetydig, som den meget vel kan ses som ikke et selvstaendigt klagepunkt, men blot et underordnet klagepunkt vedroerende tilsidesaettelsen af bestemmelser om den faelles markedsordning . Kommissionen anfoerer ganske vist paa ny foelgende i replikken ( s . 7, fjerde afsnit ) foelgende :

"Den graeske regering har stadig ikke villet fremlaegge blot en enkelt af disse beslutninger, hvilket bekraefter, at den har tilsidesat den forpligtelse til administrativ samarbejde med Kommissionens tjenestegrene, som EOEF-Traktatens artikel 5 paalaegger den ."

57 . Det fremgaar desuden af dokumenter, som er fremlagt i sagen af Kommissionen som svar paa spoergsmaal stillet af Domstolen, navnlig af det telex, som dennes generaldirektoer for landbrug har sendt til de graeske myndigheder den 3 . juni 1987, dvs . efter afsendelsen af den begrundede udtalelse ( 5 . februar 1987 ), men foer staevningens indlevering ( 2 . februar 1988 ), at disse er blevet underrettet om, at der var indledt en undersoegelse i henhold til artikel 9 i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 om finansiering af den faelles landbrugspolitik ( EFT 1970 I, s . 196 ), og at Kommissionen havde anmodet disse myndigheder om en hel raekke oplysninger vedroerende forholdet mellem disse og KYDEP . Det staar fast, at fem rykkere rettet til de graeske myndigheder samt til KYDEP mellem den 3 . juni 1987 og den 23 . oktober 1987 har vaeret materielt virkningsloese ( 5 ). Ingen af disse oplysninger findes imidlertid i staevningen .

58 . Da Kommissionen altsaa ikke i staevningen har praeciseret, af hvilke grunde den mente, at Graekenland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, vil jeg foreslaa Domstolen ikke at laegge til grund, at denne artikel er tilsidesat .

59 . Naar dette er sagt, vil jeg fremsaette foelgende betragtninger for det tilfaelde, at Domstolen alligevel maatte finde, at klagepunktet er tilstraekkeligt praecist formuleret til at kunne laegges til grund .

60 . For det foerste kan der naeppe vaere tvivl om, at Den Hellenske Republik i hele denne sag faktisk har undladt at opfylde den loyalitetsforpligtelse, som artikel 5 paalaegger den, for naar Kommissionen ved en aabningsskrivelse anfaegter en bestemmelse i national ret eller en national praksis, er medlemsstaterne efter min mening forpligtet til af egen drift at tilstille denne disse bestemmelsers ordlyd samt de oevrige officielle dokumenter, der vedroerer denne tvist .

61 . Skoent det nemlig er normalt, at Kommissionen og medlemsstaterne til tider kan anlaegge en forskellig vurdering af, om visse bestemmelser i national ret eller visse former for national praksis er forenelige med faellesskabsretten, er det imidlertid noedvendigt, at Kommissionen informeres fuldt ud og loyalt om, at disse bestemmelser eller denne praksis findes, om deres art og raekkevidde, for at den juridiske diskussion kan foregaa paa grundlag af korrekte oplysninger om omstaendighederne i sagen .

62 . Med hensyn til den faelles markedsordning for korn er denne pligt til af egen drift at meddele alle noedvendige oplysninger i hvert fald udtrykkeligt fastsat i artikel 24 i forordning nr . 2727/75, som bestemmer foelgende :

"Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er noedvendige ved anvendelsen af denne forordning ."

Dette omfatter efter min mening ikke blot de saedvanlige oplysninger om stoerrelsen af produktionen, indfoerslerne, udfoerslerne og interventionsopkoebene, men ogsaa i givet fald alle andre oplysninger om funktionen af markedet for korn .

63 . Da Kommissionen i staevningen generelt har henvist til tilsidesaettelsen af denne forordnings bestemmelser, og da den dernaest har praeciseret, at dette omfattede artikel 24, mener jeg, at Domstolen har grundlag for at konstatere, at artikel 24 er tilsidesat .

V - 64 . Klagepunktet om den manglende underretning om stoetten i henhold til Traktatens artikel 93, stk . 3, er afgjort begrundet, fordi KYDEP, fordi dets underskud blev daekket af statens budget, har haft fordel af en oekonomisk medvirken fra staten, som kan udgoere en stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk . 1 . Det bestrides dog ikke, at Kommissionen ikke paa noget tidspunkt har faaet underretning om denne oekonomiske medvirken .

Konklusion

65 . Af de grunde, der er redegjort for ovenfor, foreslaar jeg Domstolen at antage sagen til realitetsbehandling og at statuere, at Den Hellenske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til afsnit I med overskriften "Prisregler" og artikel 24 i forordning nr . 2727/75 om den faelles markedsordning for korn samt Traktatens artikel 93, stk . 3 . Den sagsoegte medlemsstat boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger .

(*) Originalsprog : fransk .

( 1 ) EFT L 281 af 1.11.1975, s . 1 . Denne forordning er senere blevet aendret gentagne gange .

( 2 ) De steder, der er understreget i afsnit 24, 25 og 26, var ikke understreget i originalen .

( 3 ) Understreget i originalen .

( 4 ) Se ogsaa dommen af 10 . november 1979, Toffoli ( 10/79, Sml . s . 3301 ).

( 5 ) Se tillaeg til den sammenfattende rapport vedroerende resultaterne af kontrolforanstaltningerne i forbindelse med afslutningen af regnskaberne for EUGFL, Garantisektionen, for regnskabsaaret 1986, bilag VI, i Kommissionens svar paa Domstolens spoergsmaal .

Full & Egal Universal Law Academy