Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Sagsoegeren i hovedsagen, selskabet Weber ( herefter benaevnt "Weber "), koebte af sagsoegte i hovedsagen, selskabet Milchwerke ( herefter benaevnt "Milchwerke "), en vare, der i salgskontrakten var betegnet som "tysk skummetmaelkspulver ". Varen blev foerst eksporteret til Nederlandene og derefter - via en britisk forhandler - til Japan . I anledning af disse transaktioner modtog Weber monetaere udligningsbeloeb og eksportrestitutioner paa ialt 716 476,47 DM .
Senere - den 15 . juli 1982 - kraevede toldmyndigheden ( Hauptzollamt Hamburg ) imidlertid dette beloeb tilbagebetalt, idet det paagaeldende produkt efter Hauptzollamts opfattelse ikke skulle tariferes som "skummetmaelk" henhoerende under pos . 04.02 A II b ) 1 i Den Faelles Toldtarif, men som "tilberedt naeringsmiddel" omfattet af pos . 21.07 D II a ) 1, hvorfor naevnte ydelser ikke havde kunnet udbetales for produktet .
I henhold til den naevnte afgoerelse - der er paaklaget administrativt under en saerskilt sag - modregnede Hauptzollamt delvis, nemlig for 613 020,79 DM, det tilbagesoegte beloeb i fordringer, der i oevrigt tilkom Weber, hvorved kravet paa restbeloebet naturligvis staar ved magt .
Weber kraevede herefter af Milchwerke leveret en vare, for hvilken der kunne udbetales monetaere udligningsbeloeb og eksportrestitutioner . Kravet blev ikke opfyldt, hvorefter Weber anlagde sag mod Milchwerke med paastand om en erstatning, der svarede til de tilbagebetalte monetaere udligningsbeloeb og eksportrestitutioner .
Da den nationale domstol med henblik paa paadoemmelsen af tvisten fandt det noedvendigt at faa fastslaaet, om det omtvistede produkt skal tariferes som skummetmaelk eller som tilberedt naeringsmiddel, jfr . de to naevnte positioner i Den Faelles Toldtarif, udsatte den sagen og forelagde Domstolen foelgende spoergsmaal :
"1 ) Skal pos . 04.02 A II b ) 1 i Den Faelles Toldtarif i den i 1978, 1979 og 1980 gaeldende affattelse fortolkes saaledes, at den omfatter et produkt, der bestaar af 23,4% skummetmaelkspulver, og som i oevrigt bestaar af en toerstofblanding af vallepulver ( delvis tilsat proteiner ), lactose, calciumkaseinat, natriumkaseinat, kaseinat ( SVM ), calciumhydrogencarbonat, calciumchlorid, calciumcarbonat og potaske?
2 . Har det herved betydning, at kaseinaterne og vallepulveret i perioder var indfoert fra New Zealand, Canada og Australien, og at blandingen ifoelge sagsoegte indeholdt de samme enkelte bestanddele som skummetmaelkspulver, der stammer fra komaelk?
3 . Saafremt spoergsmaal 1 besvares benaegtende : Henhoerer en saadan vare under pos . 21.07 D II a ) 1 i Den Faelles Toldtarif i den i 1978, 1979 og 1980 gaeldende affattelse?"
Det foerste og det andet spoergsmaal
2 . Med det foerste og det andet spoergsmaal anmoder den nationale ret Domstolen om at fortolke pos . 04.02 A II b ) 1 i Den Faelles Toldtarif med henblik paa et produkt, der udviser bestemte karakteristika i henseende til sammensaetning, fremstillingsmetode og den geografiske oprindelse af visse bestanddele .
Med hensyn til sammensaetningen oplyser den nationale domstol, at det i sagen omhandlede produkt bestaar af 23,4% skummetmaelkspulver, 42,3% vallepulver med proteintilsaetning, 16,2% lactose, 10,6% natriumkaseinat, 7,1% calciumkaseinat og 0,4% andre bestanddele .
Med hensyn til fremstillingsmetoden er der i sagen tale om en blanding, der ikke er fremstillet efter den traditionelle fremgangsmaade ( nemlig ved indtoerring af skummetmaelken fra flydende form ), men ved rekombinering af forskellige bestanddele i toer tilstand .
Det er endelig oplyst, at vallepulveret i varen er importeret fra tredjelande ( Australien og Canada ).
3 . Jeg skal foerst behandle spoergsmaalet om varens fremstillingsmetode og dennes relevans med henblik paa fortolkningen af toldbestemmelsen .
Det skal i saa henseende bemaerkes, at det afgoerende kriterium for tariferingen af varer efter Domstolens faste praksis er varernes objektive egenskaber og kendetegn paa importtidspunktet . Ved dette kriterium tilgodeses som bekendt dels hensynet til retssikkerheden, dels hensynet til en forenkling af toldkontrollen ( og dermed tillige en hurtigere og mere oekonomisk forvaltning ). Jeg skal her blot henvise til dommene af 23 . marts 1972 ( Henck, sag 36/71, Sml . s . 67; org . ref . Rec . s . 187 ); 22 . november 1973 ( Past, sag 128/73, Sml . s . 1277 ); 29 . maj 1974 ( Koenig, sag 185/73, Sml . s . 607 ); 10 . december 1975 ( Vandertaelen, sag 53/76, Sml . s . 1647 ); 18 . februar 1976 ( Carstens, de forenede sager 98 og 99/75, Sml . s . 241 ); 16 . oktober 1976 ( Industriemetall Luma, sag 38/76, Sml . s . 2027 ); 8 . december 1977 ( Carlsen, sag 62/77, Sml . s . 2343 ); 23 . september 1982 ( Almadent, sag 237/81, Sml . s . 2981 ); 17 . marts 1983 ( Dinter, sag 175/82, Sml . s . 969 ); 26 . september 1985 ( Thomasduenger, sag 166/84, Sml . s . 3001 ).
Omvendt er den maade, hvorpaa varerne er fremstillet, normalt irrelevant for tariferingen, som i oevrigt ogsaa andre forhold, f . eks . anvendelsesformaalet, emballagen og handelsvaerdien .
Der foreligger herom en omfattende og fast praksis . Jeg henviser navnlig til praemis 10 i Henck-dommen, hvori Domstolen udtaler, at "tariferingen af en vare ... ikke paavirkes af, at varen er undergaaet en forarbejdningsproces, saafremt det forarbejdede produkt efter denne proces indeholder basisproduktets vaesentlige bestanddele i et forhold, der ikke vaesentligt afviger fra det indhold af de naevnte bestanddele, som det paagaeldende produkt udviser i naturlig tilstand ". Lad mig endvidere fra generaladvokat Roemers forslag til afgoerelse citere, "at man ved anvendelsen af Den Faelles Toldtarif i almindelighed i foerste raekke tager hensyn til en vares objektive egenskaber . Dette beror navnlig paa forvaltningstekniske hensyn, da det jo ofte er forbundet med betydelige vanskeligheder at bevise, at en bestemt fremstillingsteknik har fundet anvendelse, og at kontrollere, at denne ogsaa konkret har fundet anvendelse . En undtagelse fra dette udgangspunkt kan saaledes kun accepteres, saafremt de under en toldposition hoerende varer er beskrevet saaledes, at fremstillingsmaaden klart udgoer et kriterium ". I overensstemmelse hermed hedder det i Luma-dommens praemis 7, at "selv om det er korrekt, at Den Faelles Toldtarif i visse tilfaelde indeholder henvisninger til varernes fremstillingsmetoder eller anvendelse, angiver den af hensyn til retssikkerheden og kontrolmulighederne saavidt muligt almindeligvis kriterier for tariferingen, der er stoettet paa saadanne objektive kendetegn og egenskaber ved produkterne, som kan bedoemmes ved toldbehandlingen", jfr . de senere domme i henholdsvis Biegi-sagen, praemisserne 14 ff ., og Wuensche-sagen, praemisserne 7-13 .
Det fremgaar af det anfoerte, at fremstillingsmetoden kun har betydning, saafremt dette udtrykkeligt fremgaar af den enkelte toldposition ( jfr . eksempelvis pos . 39.07, som fastslaaet af Domstolen i dommen af 8 . december 1987, Artimport, sag 42/86, Sml . s . 4817 ).
4 . Vedroerende forholdet i den foreliggende sag bemaerkes, at pos . 04.02 A II ikke angiver fremstillingsmetoden som tariferingskriterium . Det er endvidere ubestridt, at den saerlige fremstillingsmetode for det produkt, sagen drejer sig om, ikke i sig selv forandrer produktets egenskaber, idet dets sammensaetning i enkelte bestanddele er uaendret . Som anfoert af Kommissionen under den mundtlige forhandling er det i sagen uden betydning, om skummetmaelkspulveret er fremstillet ved indtoerring af komaelk eller alternativt er fremstillet ved rekombinering af forskellige bestanddele i toer tilstand .
Det maa foelgelig efter min opfattelse kunne laegges til grund, at den her anvendte fremstillingsmetode er irrelevant for spoergsmaalet om afgraensningen af anvendelsesomraadet for den foernaevnte toldposition i Den Faelles Toldtarif .
5 . Jeg kommer til samme resultat ved bedoemmelsen af det andet spoergsmaal, som den nationale domstol har rejst, og som omhandles i spoergsmaal 2 : den geografiske oprindelse af visse af det omtvistede produkts bestanddele .
Det er klart, at naar man ved tariferingen af et bestemt produkt vaelger én position og ikke en anden i Den Faelles Toldtarif, er det herved ganske uden betydning, hvorfra produktet eller visse af dets bestanddele stammer . Tariferingen skal nemlig ske med hjemmel i positionsteksterne samt i de bestemmelser, der er knyttet til afsnittene og kapitlerne i Den Faelles Toldtarif, og - som allerede understreget - i det vaesentlige paa grundlag af de objektive egenskaber ved det produkt, der skal tariferes . Produktets oprindelse kan derimod faa betydning i en saerlig, senere fase, nemlig ved fastsaettelsen af den anvendelige toldsats ( jeg taenker her paa praeferenceordningen for indfoerslerne fra visse lande ), og endvidere - som Kommissionen har anfoert i sit indlaeg - ved anvendelsen af bestemmelserne paa landbrugsomraadet, naar der er spoergsmaal om, hvorvidt, og under hvilke betingelser, ydelserne, der hjemles i de naevnte bestemmelser ( f.eks . eksportrestitutioner ), kan udbetales for produktet .
6 . Jeg kommer herefter til det sidste spoergsmaal, der vedroerer sammensaetningen af det i sagen omhandlede produkt .
Da der i saa henseende synes at vaere nogen uklarhed, er det paa sin plads at naevne visse ubestridte forhold .
For det foerste er det omtvistede produkt ubestridt en blanding af de forskellige bestanddele, som jeg tidligere har naevnt . Blandt disse bestanddele er skummetmaelkspulveret, vallepulveret og lactosen, dvs . godt og vel 80% af den totale vaegt, som bekraeftet i retsmoedet af Kommissionens sagkyndige naturlige bestanddele, altsaa bestanddele, der normalt findes i skummetmaelkspulver, der er fremstillet paa traditionel vis . Derimod er natriumkaseinaten ( konkret 10,6 %) og calciumkaseinaten ( 7,1 %) ikke-naturlige bestanddele, tilsat af fabrikanten ( 1 ). Tilsaetningen af disse stoffer bevirker imidlertid ikke, at produktet, for saa vidt angaar dets udseende og vaesentlige egenskaber - og herunder som handelsvare - adskiller sig fra normalt skummetmaelkspulver .
7 . Saa meget om det faktiske . Med hensyn til det retlige skal dernaest bemaerkes, at det fremgaar af de almindelige tariferingsbestemmelser vedroerende nomenklaturen i Den Faelles Toldtarif, jfr . bestemmelse 3 b ), at produkter, der ikke er omfattet af en specifik position, "tariferes ..., som om de bestod af det materiale eller den bestanddel, der er karaktergivende, for saa vidt udoevelsen af et skoen herover forekommer muligt ".
I henhold til Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger varierer den karaktergivende faktor efter varernes art . Den kan f . eks . bestemmes af materialets eller bestanddelenes art, saavel som af deres omfang, maengde, vaegt eller vaerdi eller af den betydning, som et af materialerne har for varens anvendelse (( jfr . VIII, forklarende bemaerkning til den almindelige tariferingsbestemmelse 3 b ) )).
Den naevnte almindelige tariferingsbestemmelse 3 kan naturligvis i det hele kun bringes i anvendelse, saafremt andet ikke er bestemt i positionsteksterne eller i bestemmelserne til afsnit eller kapitler (( jfr . II, forklarende bemaerkning til bestemmelse 3 b ) )) samt dommene af 2 . maj 1979 ( Henningsen, sag 137/78, Sml . s . 1707, isaer praemis 8 ) og af 18 . januar 1984 ( Ekro, sag 327/82, Sml . s . 107 ).
8 . Man maa efter det anfoerte tage stilling til to spoergsmaal . Kan produktet i sagen som en blanding tariferes under pos . 04.02 paa grundlag af den karaktergivende bestanddel, det vil sige ved anvendelse af den almindelige tariferingsbestemmelse 3 b )? I bekraeftende fald : Er en saadan tarifering dog udelukket, naar henses til teksten i denne position eller i bestemmelserne til afsnittene eller kapitlerne?
Det foerste spoergsmaal skal besvares bekraeftende . Som det allerede er anfoert, bestaar den blanding, som naervaerende sag drejer sig om, for mere end 80%' s vedkommende af bestanddele, der normalt findes i skummetmaelkspulver henhoerende under pos . 04.02 . Det er aabenbart, at det netop er skummetmaelkspulveret, der er karaktergivende for produktet her . Saafremt bestemmelse 3 b ) var toldmyndighedernes eneste rettesnor for tariferingen, ville de utvivlsomt henfoere varen under pos . 04.02 trods de tilsatte maengder natrium - og calciumkaseinat .
Som allerede anfoert er anvendelsen af den naevnte bestemmelse imidlertid betinget af, at den relevante toldposition ikke efter sin ordlyd konkret er til hinder herfor . I den foernaevnte dom i Henningsen-sagen fastslog Domstolen saaledes, at en vare, som bestaar af 52% pulver af hele hoenseaeg, 25% sojamel, 22% glucosesirup og 1% salt og lecitin, ikke henhoerer under pos . 04.05 B I (" aeg uden skal samt aeggeblommer ... spiselige "), men under pos . 21.07 G I a ) 1 som "tilberedt naeringsmiddel ". Domstolen bemaerkede herved, at det fulgte af ordlyden af pos . 04.05 og af de forklarende bemaerkninger til Den Faelles Toldtarif, at den naevnte position alene omfatter aeg uden skal samt aeggeblommer, der enten er ukonserverede eller eventuelt konserverede ved tilsaetning af kemikalier i smaa maengder . Foelgelig - og selv om man utvivlsomt kunne have tariferet varen under pos . 04.05 med hjemmel i bestemmelse 3 b ) paa grund af det store indhold af pulver af hele hoenseaeg ( dog forholdsmaessigt mindre end den i naervaerende sag relevante bestanddel ) - kunne denne position alligevel ikke finde anvendelse, idet produktet indeholdt "vaesentlige maengder af andre bestanddele, navnlig soyamel og glucosesirup, der ikke har karakter af kemikalier udelukkende tilsat som konserveringsmiddel", og dermed klart ikke var omfattet af ordlyden af den naevnte toldposition .
9 . Kommissionen har anfoert, at pos . 04.02 i naervaerende sag ikke under nogen omstaendigheder kan omfatte produkter eller blandinger, hvori natriumkaseinat indgaar med en stoerre andel end 3% af totalvaegten ( 2 ). Dette gaelder uanset, at skummetmaelkspulveret fortsat er karaktergivende for blandingen .
Efter denne opfattelse skulle bestemmelse 3 b ) med andre ord ikke kunne finde anvendelse i et tilfaelde som det foreliggende, fordi skummetmaelkspulver, der er tilsat mere end 3% natriumkaseinat, definitivt ikke kan tariferes under pos . 04.02 .
Til stoette for denne opfattelse har Kommissionen fremfoert foelgende argumenter .
I smaa maengder, op til 1%, kan natriumkaseinat efter bestemmelserne tilsaettes som emulgeringsmiddel, saaledes at maelkepulveret kan opnaa saa vidt mulig samme vaeskeoploeselighed ( f . eks . i kaffe ) som flydende maelk . Noget stoerre maengder - op til 3% - kan ligeledes accepteres, for saa vidt tilberedningen herved smagsforbedres, idet den - igen - faar stoerre lighed med smagen af flydende maelk . Ved forekomst af mere end 3% natriumkaseinat foreligger der imidlertid - stadig efter Kommissionens opfattelse - et rent kunstprodukt, et maelkesurrogat, hvorved der ydermere, saafremt produktet behandles paa linje med normalt skummetmaelkspulver, bestaar risiko for ulovligheder i form af uberettiget udbetaling af eksportrestitutioner .
Graensen paa 3% blev tiltraadt af medlemmerne af ad hoc-gruppen for "kemi" under Nomenklaturudvalget, efter at gruppen i 1982 var blevet anmodet om en udtalelse i forbindelse med en undersoegelse, der var ivaerksat paa foranledning af den tyske delegation, efter hvis opfattelse et skummetmaelkspulver, der indeholdt mere end 19% natriumkaseinat, naeppe kunne tariferes under pos . 04.02 . Kommissionen oplyste i retsmoedet, at Nomenklaturudvalget efterfoelgende tog denne udtalelse fra de sagkyndige "til efterretning ". Der er imidlertid ikke blevet fremlagt noget skriftligt om dette punkt, og det staar fast, at de sagkyndiges bedoemmelse ikke er blevet nedfaeldet i noget aktstykke fra udvalget .
En tariferingsudtalelse fra 1971, hvorefter en vare, der er fremstillet af en blanding af smoer og skummetmaelk og tilsat en ringe maengde natriumkaseinat, henhoerer under pos . 04.02, skal endelig stoette Kommissionens opfattelse .
10 . Giver det anfoerte fornoedent grundlag for at anse pos . 04.02 for uanvendelig, for saa vidt angaar enhver blanding, hvori indgaar et skummetmaelkspulver, der indeholder mere end 3% natriumkaseinat?
Det boer foerst naevnes - som ogsaa anfoert af Kommissionen selv i det skriftlige indlaeg ( afsnit B, II, 3 ) - at pos . 04.02 A II b ) 1 ikke efter sin ordlyd er uanvendelig paa et produkt, der er sammensat som det i sagen omhandlede produkt .
Det hedder endvidere i de forklarende bemaerkninger til Den Faelles Toldtarif vedroerende pos . 04.02 :
"Denne position omfatter alle de under pos . 04.01 henhoerende varer, naar de er behandlet med henblik paa koncentrering og/eller foroegelse af holdbarheden ( se bestemmelse 2 til dette kapitel ) eller er soedet .
Varerne kan vaere tilsat andre stoffer, f . eks . stivelse ( dog hoejst 10 vaegtprocent ), antioxydanter, emulgeringsmidler, vitaminer eller smaa maengder syre ( herunder citronsaft )."
Det ses saaledes - for det foerste - at maelken kan tilsaettes visse stoffer, herunder emulgeringsmidler, og for det andet, at der ikke er fastsat maengdemaessige begraensninger for disse stoffer, undtagen for stivelse ( som ikke maa overstige 10 %) og for syre ( der tillades i "smaa maengder ").
Efter min mening indeholder Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger intet, der gaar i anden retning . Saa meget om de forskrifter, der - lad det vaere sagt endnu engang - er relevante for afgoerelsen .
Jeg skal endvidere bemaerke, at det efter Den Faelles Toldtarifs system udtrykkeligt er angivet, hvornaar tariferingen af en vare skal ske paa grundlag af det respektive indhold af visse bestanddele . Saaledes f.eks . ved tariferingen under de forskellige underpositioner i pos . 04.02 paa grundlag af indholdet af fedtstof, samt, som netop anfoert, under hensyn til maengden af stivelse i maelken, som ikke maa overstige et maksimum paa 10 %. Man kunne uden vanskelighed foeje flere eksempler til ved simpelthen at loebe ned over siderne i de forklarende bemaerkninger til Den Faelles Toldtarif, hvor man finder talrige og praecise henvisninger til indholdet af bl . a . sukker, protein, fedtstof, osv .
Jeg finder herefter ikke, at den relevante toldpositions bogstav eller de forklarende bemaerkninger til Den Faelles Toldtarif indeholder noget, der goer den almindelige bestemmelse 3 b ) uanvendelig i det her foreliggende tilfaelde .
11 . For saa vidt angaar det spoergsmaal, der som naevnt ovenfor blev behandlet i Nomenklaturudvalget for Den Faelles Toldtarif paa foranledning af den tyske delegation, skal jeg bemaerke foelgende .
For det foerste vedroerte undersoegelsen et produkt, der indeholdt en langt stoerre andel af natriumkaseinat ( 19,11 %) end det produkt, der nu er tale om . For det andet havde Kommissionen under droeftelserne i davaerende sag i foerste omgang ( referat af moedet den 13 . oktober 1981 ) udtalt sig til stoette for, at varen skulle tariferes under kapitel 4 i Den Faelles Toldtarif, idet Kommissionen paa davaerende tidspunkt betragtede natriumkaseinaten - selv om den udgjorde 19,11% - som en maelkebestanddel . For det tredje resulterede behandlingen af sagen ikke i udstedelsen af et dokument, som de erhvervsdrivende kunne have faaet kendskab til, eftersom man hverken vedtog at afgive en tariferingsudtalelse eller at aendre de forklarende bemaerkninger til Den Faelles Toldtarif og saa meget mindre at udstede en forordning . Droeftelsen blev saaledes holdt paa et rent internt og uformelt plan, og den kan derfor ikke binde Domstolen ved den fortolkning af positionen i Den Faelles Toldtarif, som Domstolen herefter skal foretage, og hvis vaesentlige elementer er ordlyden af den relevante position og bestemmelserne hertil i afsnittene og kapitlerne i Den Faelles Toldtarif . Efter bestemmelsens ordlyd, som tillige skal fortolkes i lyset af de forklarende bemaerkninger til Den Faelles Toldtarif, er intet til hinder for, at et blandingsprodukt som det i sagen omhandlede henfoeres under pos . 04.02 A II b ) 1, saafremt produktets karakter, uanset et natriumkaseinatindhold paa 10,7%, stadigvaek bestemmes af de bestanddele, der indgaar i skummetmaelkspulveret ( som jo udgoer mere end 80% af hele blandingen ).
12 . Der er imidlertid endnu et hensyn . Kommissionen bekraeftede i retsmoedet, at der stadig "ikke findes analysemetoder, hvorved man umiddelbart kan konstatere natriumkaseinattilsaetning" i et maelkepulver som det her foreliggende . Dette havde man i oevrigt allerede fastslaaet i ad hoc-gruppen for "kemi" under Nomenklaturudvalget for Den Faelles Toldtarif ( referat af moedet den 1 . april 1982 ) i forbindelse med den foernaevnte undersoegelse, der var blevet gennemfoert paa foranledning af den tyske delegation .
I forbindelse med toldbehandlingen er det saaledes ikke muligt umiddelbart og paa tilstraekkeligt enkel vis at kontrollere, om indholdet af natriumkaseinat ikke overstiger graensen paa 3 %.
Den eneste form for kontrol, der kan gennemfoeres, er den administrative, dvs . i produktionsleddet . Det er imidlertid klart, at en saadan procedure i det hoejeste kan gennemfoeres - og selv da med vanskelighed - for varer, der er fremstillet i Faellesskabet med henblik paa eksport, derimod ikke i den situation, hvor man tvaertimod oensker at gennemfoere den hurtigst mulige toldbehandling af en vare fra tredjelande .
Kommissionen anbefaler saaledes - efter min mening - et tariferingskriterium ( nemlig overholdelsen af en margen paa op til 3 %), der dels ikke finder stoette i bestemmelserne i Den Faelles Toldtarif, dels er klart uforeneligt med det grundlaeggende hensyn til, at toldkontrollen kan gennemfoeres sikkert og ukompliceret . Saafremt pos . 04.02 fortolkes paa grundlag af det naevnte kriterium, vil det besvaerliggoere anvendelsen og under alle omstaendigheder foere til afgoerelser, der er behaeftet med usikkerhed, for saa vidt som man ved anvendelsen bygger paa forhold, der vanskeligt, om overhovedet, kan verificeres objektivt .
Det skal desuden anfoeres, at Domstolen allerede har fastslaaet, at selv om vanskeligheder, der er forbundet med anvendelsen af en toldbestemmelse - i naervaerende sag er der dog reelt tale om umulighed - ikke kan anfaegte bestemmelsens gyldighed, kan de dog have betydning for fortolkningen af bestemmelsen ( dom af 30 . september 1982, Howe, sag 317/81, Sml . s . 3257 ).
13 . Jeg skal endelig tage stilling til endnu et problem .
Den nationale domstol har forelagt Domstolen nogle spoergsmaal, der udelukkende vedroerer tariferingen af det i sagen omhandlede produkt . Et herfra forskelligt spoergsmaal er, om denne tarifering kan have retsvirkninger for anvendelsen af faellesskabsbestemmelserne paa landbrugsomraadet og navnlig bestemmelserne om eksportrestitutioner .
For saa vidt angaar bestemmelserne om de faelles markedsordninger, defineres de produkter, der er omfattet heraf, og for hvilke der under naermere betingelser kan udbetales ydelser, jo nemlig normalt via en henvisning til de relevante positioner i Den Faelles Toldtarif . Saaledes er ordningen f . eks . inden for sektoren maelk og mejeriprodukter .
Det ses klart, hvorledes problemet konkret opstaar . En producent har nemlig et bredt spektrum af muligheder for at fremstille blandinger, der, omend de er forskellige i henseende til forholdet mellem de respektive bestanddele, dog i det vaesentlige er ens, for saa vidt angaar udseendet, beskaffenheden, egenskaberne og anvendelsesformaalet .
Denne variationsbredde kan naturligvis give vanskeligheder ved tariferingen, selv om toldsystemet er meget detaljeret og differentieret . Netop i disse tilfaelde anvender man - inden for de tidligere angivne graenser - bestemmelsen om "den karaktergivende bestanddel", idet man ved dette kriterium kan henfoere produkter, der for en objektiv betragtning er ens og dermed ogsaa indbyrdes konkurrerer paa markedet, under samme position .
Saafremt tariferingen imidlertid ikke sker udelukkende med henblik paa anvendelsen af toldbestemmelserne, men f . eks . for at fastslaa den relevante afgift eller restitution, kan de erhvervsdrivende i aabenbar egeninteresse fristes til at manipulere med blandingens sammensaetning . I indfoerselssituationen vil der saaledes vaere tendens til at "devaluere" produktet ( f . eks . ved at foroege indholdet af bestanddele, der kan foere til at klassificere produktet som "affaldsprodukt "), saaledes at man undgaar at betale afgiften, eller denne i det mindste bliver mindre; omvendt vil man i eksportsituationen ved den modsatte teknik forsoege at "revaluere" varen for at opnaa en saa stor restitution som muligt, selv om der fortsat er tale om produkter af lavere kvalitet, men alligevel af tilstraekkelig kvalitet til at begrunde krav paa restitution .
Bedoemmelsen af disse forhold ved anvendelsen af landbrugsbestemmelserne paahviler naturligvis de nationale myndigheder . Jeg bemaerker endvidere, at den nationale domstol ikke har forelagt noget spoergsmaal vedroerende fortolkningen af de naevnte bestemmelser . Der er saaledes tale om et forhold, der falder udenfor naervaerende sag .
Jeg finder det alligevel paa sin plads at fastslaa - ogsaa for herved at understrege, at de interesser, der knytter sig til markedsordningens funktion, ikke maa tages i betragtning ved fortolkningen af toldbestemmelserne - at tariferingen af det omtvistede produkt under pos . 04.02 med henblik paa toldbehandlingen ikke binder de nationale myndigheder ved deres anvendelse af tariferingsbestemmelsen i andre oejemed og i sammenhaeng med andre bestemmelser .
Som udgangspunkt skal de naevnte bestemmelser vel fortolkes ensartet og uden hensyn til den regelsammenhaeng, hvori de indgaar . Dette er principielt fastslaaet i Milchfutter-dommen ( 4 . juli 1978, 5/78, Sml . s . 1597 ), hvori Domstolen udtaler, at "det i mangel af udtrykkelig modstaaende bestemmelse vil vaere uhensigtsmaessigt, at Den Faelles Toldtarifs positioner anvendes forskelligt, alt efter om det samme produkt tariferes med henblik paa opkraevning af told, til brug for anvendelsen af de faelles markedsordninger eller til brug for ordningen med monetaere udligningsbeloeb" ( praemis 12 ); samme formulering er anvendt i Biegi-dommen ( 28 . marts 1979, sag 158/78, Sml . s . 1103 ), praemis 18 .
Det staar imidlertid ogsaa fast, at naevnte princip - ud over forbeholdet vedroerende en "udtrykkelig modstaaende bestemmelse" - i praksis er blevet modificeret i betydeligt omfang .
Allerede i den tidligere naevnte Henck-dom fastslog Domstolen, at "henvisningen i forordning ( EOEF ) nr . 19/62 (( vedroerende importafgifter for visse varer )) ikke omfatter foderstoffer, der, omend de henhoerer under den naevnte position, ikke indeholder produkter, der som saadan reguleres i bestemmelserne om den faelles markedsordning, som er indfoert ved den naevnte forordning ". Domstolen havde herved tiltraadt generaladvokat Roemers opfattelse, hvorefter "reglen om, at man med henblik paa en korrekt tarifering af en vare skal tage hensyn til den regelsammenhaeng, hvori toldpositionen indgaar - herunder hoerer givetvis ogsaa hensynet til markedsordningens tarv - indebaerer i realiteten ikke andet end en henvisning til en helt gaengs fortolkningsmetode"; i oevrigt medfoerer metoden ingen tilsidesaettelse af berettigede forventninger hos parterne, der jo kender den sammenhaeng, hvori toldpositionerne indgaar, samt de politiske maal, som i sidste instans skal tilgodeses .
Maaske er dette udtrykt endnu klarere i Interfood-dommen af 26 . april 1972 ( sag 92/71, Sml . s . 71; org . ref . Rec . s . 231 ), hvor Domstolen tog stilling til det af sagsoegeren fremfoerte anbringende om, at det var "uacceptabelt, at en tariferingsbestemmelse i en og samme toldtarif og i et og samme kapitel skulle kunne fortolkes forskelligt, alt efter om produktet defineres med henblik paa afgiftsbetaling, henholdsvis opkraevning af told"; hertil udtalte Domstolen : "der tages ved dette anbringende ikke hensyn til den selvstaendige karakter af de bestemmelser, der regulerer den faelles markedsordning for landbruget; medens bestemmelserne om anvendelsen af Den Faelles Toldtarif i henhold til artikel 9, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 865/68 ... gaelder for tariferingen af de varer, der omfattes af denne forordning, og denne tarifering er afgoerende for paalaeggelsen af told, kan den imidlertid kun have vejledende karakter med hensyn til eventuelle importafgifter ".
Dommen i Ekro-sagen af 18 . januar 1984 ( sag 327/82, Sml . s . 107 ) behandler det samme spoergsmaal og har saerlig interesse paa grund af sin lighed med naervaerende sag . I dommen lagde Domstolen til grund, at den almindelige tariferingsbestemmelse 3 b ) ( som opstiller kriteriet om den "karaktergivende bestanddel ") finder anvendelse ved tariferingen i henhold til forordningen, der fastsatte restitutioner for oksekoed, i det omfang, denne forordnings ordlyd eller formaalet med restitutionsordningen ikke kraever en anden loesning .
Princippet om, at toldpositionerne skal fortolkes ensartet, uanset hvilket omraade de finder anvendelse paa - et princip der tilgodeser aabenbare retssikkerhedshensyn - boer efter min mening konkret vige for de saerlige hensyn, der forfoelges med de enkelte ordninger, hvis bestemmelser henviser til disse positioner . I oevrigt paahviler det de nationale myndigheder at tage disse hensyn i betragtning ved anvendelsen af de relevante faellesskabsbestemmelser i det konkrete tilfaelde .
Lad mig imidlertid fastslaa, at medens en toldbestemmelse, der indgaar i en bestemmelse paa landbrugsomraadet, herved ofte kan faa et indhold, som paa ingen maade svarer til bestemmelsens indhold som toldnorm, er det modsatte ikke tilfaeldet, det vil sige, at de hensyn, der er bestemmende ved markedsordningerne, hverken maa eller kan have betydning - ogsaa af retssikkerhedshensyn - ved fortolkningen af toldbestemmelsen i en rent toldretlig sammenhaeng .
I naervaerende sag, hvor der alene er spoergsmaal om fortolkningen af toldbestemmelsen - som ogsaa med rette anfoert af Kommissionen - skal den nationale domstols spoergsmaal udelukkende besvares paa grundlag af ordlyden af positionerne i Den Faelles Toldtarif og af de forklarende bemaerkninger hertil samt paa grundlag af princippet om den karaktergivende bestanddel . Det foelger af disse bestemmelser mv ., som er de eneste, de erhvervsdrivende kender, at den under sagen omhandlede blanding skal tariferes under pos . 04.02, i hvert fald indtil de i saa henseende kompetente institutioner utvetydigt og klart har aendret bestemmelsen .
14 . Af de anfoerte grunde foreslaar jeg herefter, at Domstolen besvarer den forelaeggende rets spoergsmaal saaledes :
"En blanding, der er sammensat som den i sagen omhandlede, henhoerer under pos . 04.02 A II b ) 1 i Den Faelles Toldtarif, idet produktets fremstillingsmetode og oprindelsen af visse af dens bestanddele er uden betydning ".
(*) Oversat fra italiensk .
( 1 ) Faktisk havde Kommissionens befuldmaegtigede i det skriftlige indlaeg saavel som under retsmoedet anfoert, at natriumkaseinaten indgaar som en naturlig bestanddel - med ikke over 3% - af maelketoerstof . Dette udsagn blev senere berigtiget under hensyn til den sagkyndiges forklaringer .
( 2 ) Det er paafaldende, at calciumkaseinatindholdet paa 7,1% ikke har givet Kommissionen anfaegtelser .
Full & Egal Universal Law Academy