Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Den nationale ret har anmodet Domstolen om at fortolke reglen om klassificering af brudris med henblik paa opkraevning af importafgifter .
Problemet opstaar konkret, naar der er tale om indfoersel af partier, som for en stor dels vedkommende bestaar af knuste riskorn og for en begraenset dels vedkommende af hele korn .
Jeg skal i oevrigt henvise til retsmoederapporten og blot naevne, at i henhold til artikel 2 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2729/75 ( 1 ) anvendes for disse blandinger af ris og brudris den importafgift, der gaelder for den overvejende bestanddel efter vaegt, "saafremt denne udgoer 90% og derover af blandingens vaegt"; naar ingen af de to bestanddele udgoer mindst 90% af den samlede vaegt, skal der anvendes den hoejeste importafgift, nemlig den, der gaelder for ris . Denne regel har til formaal drastisk at begraense de erhvervsdrivendes mulighed for under betegnelsen "brudris" - og altsaa til en lavere importafgift - at importere partier, i hvilke procentdelen af brudris kun er lidt stoerre end procentdelen af hele korn, som dog udgoer en vaesentlig bestanddel . Der er altsaa - som det er blevet praeciseret under retsforhandlingerne - tale om en regel, der har til formaal at undgaa risiko for svig i den forstand, at den skal begraense risikoen for "omgaaelse" af importafgiften paa ris i tilfaelde af import af en betydelig maengde af dette produkt i partier, som ogsaa indeholder brudris i lidt stoerre maengder .
2 . I den naevnte forordning angives det imidlertid ikke, hvad der skal forstaas ved ris og brudris . Der maa herved henvises til definitionerne i bilag A til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1418/76 om den faelles markedsordning for ris ( 2 ). I dette bilag fastsaettes i punkterne 2 og 3 foelgende definitioner :
"2 . a ) Rundkornet ris : ris, hvis korn har en laengde af 5,2 mm og derunder, medens forholdet mellem kornets laengde og bredde er under 2;
b ) langkornet ris : ris, hvis korn har en laengde paa over 5,2 mm;
c ) maaling af kornene : kornenes laengde bestemmes ved sleben ris efter foelgende metode :
i ) der udtages en gennemsnitsproeve af rismaengden,
ii ) proeven sorteres ved sigtning for kun at faa hele korn,
iii ) der gennemfoeres to maalinger, hver med hundrede korn, og gennemsnittet udregnes,
iv ) resultaterne udtrykkes i mm og afrundes til en decimal efter kommaet .
3 . Brudris : knuste korn, hvis laengde er tre fjerdedele og derunder af hele korns gennemsnitslaengde ."
I henhold til disse bestemmelser skal risen altsaa klassificeres efter kornenes stoerrelse, som skal maales med udgangspunkt i en gennemsnitsproeve af de korn, som det importerede parti bestaar af . Med hensyn til brudris skal den klassificeres ved at sammenholde to parametre, nemlig laengden af de knuste riskorn, der indgaar i partiets sammensaetning, og "hele korns gennemsnitslaengde ".
Det er efter min mening aabenbart, at knuste korns laengde skal fastslaas efter en direkte maaling af en gennemsnitsproeve af partiet . Tilbage staar saaledes kun at fastslaa, paa hvilken maade man skal fastslaa det andet referenceelement, nemlig hele korns gennemsnitslaengde .
I denne forbindelse maa det praeciseres, at naar brudris udskilles ved hjaelp af en sigtningsproces, der er baseret paa kornenes laengde, kan der ofte i partier af brudris ligeledes vaere indeholdt hele korn, som - fordi de ikke er fuldt udvoksede - er mindre end fuldt udvoksede korn af samme kvalitet som brudris . Heraf foelger, at naar hele korns gennemsnitslaengde bestemmes ved at maale gennemsnitslaengden af hele korn, der er indeholdt i et parti brudris, og naar man ved denne maaling desuden tager hensyn til hele, ikke fuldt udvoksede korn - som altsaa er mindre - kan man meget vel til sidst naa til en lavere gennemsnitsvaerdi . Heraf foelger altsaa, at en vaesentlig del af de knuste korn i et saadant tilfaelde vil vise sig at vaere stoerre end tre fjerdedele af hele korns gennemsnitslaengde . I henhold til de naevnte bestemmelser i forordning nr . 2729/75 vil dette betyde, at det paagaeldende parti klassificeres som ris og ikke som brudris, og foelgelig til, at der paalaegges en hoejere importafgift .
3 . Dette er netop genstanden for de af den nationale ret stillede spoergsmaal . Denne oensker i det vaesentlige, at Domstolen skal tage stilling til, om hele korns gennemsnitslaengde skal bestemmes ved at maale de hele korn, der er indeholdt i partiet, og ved ligeledes at tage hensyn til hele, ikke fuldt udvoksede korn, eller om denne gennemsnitslaengde tvaertimod skal fastslaas paa grundlag af andre parametre, herunder navnlig standardmaalene for de forskellige riskvaliteter efter de definitioner, der anvendes i international samhandel .
Efter Kommissionens opfattelse maa det vaere udelukket direkte eller indirekte at anvende eksterne referencenormer . Kommissionen har navnlig fremhaevet to aspekter; den mener for det foerste, at det er utvivlsomt, at bestemmelsen af hele korns gennemsnitslaengde skal foretages alene ved direkte at maale laengden af hele korn, som er indeholdt i varepartiet; navnlig den omstaendighed, at punkt 3 i bilag A til forordning nr . 1418/76 ikke indeholder bestemmelser om anvendelse af eksterne referencenormer - som f.eks . standardmaalene for de forskellige riskvaliteter ifoelge international handelspraksis - er ensbetydende med, at en saadan mulighed fuldstaendig maa udelukkes; med andre ord, det direkte maalesystem, der er fastsat for ris i det naevnte bilags punkt 2, skal implicit anvendes paa samme maade ved klassificering af brudris . For det andet mener Kommissionen, at de nationale myndigheder, naar de foretager denne direkte maaling, er forpligtet til ogsaa at tage hensyn til hele, ikke fuldt udvoksede korn, selv om disse korn noedvendigvis er mindre end fuldt udvoksede korn .
4 . Foer jeg behandler den af Kommissionen fremfoerte opfattelse, finder jeg det hensigtsmaessigt at minde om, at bestemmelserne i faellesskabsnomenklaturen skal fortolkes saaledes, at der garanteres en sikker og ensartet anvendelse . Der er her tale om genelle krav med forrang, som finder udtryk i det princip - som Domstolen ofte har gentaget ( 3 ) - hvorefter tarifering af varer skal ske ved navnlig at tage hensyn til varens objektive karakteristika .
Disse krav gaelder ogsaa i det tilfaelde, at der er tale om fortolkning af en norm, som ikke vedroerer toldnomenklaturen, men landbrugsnomenklaturen ( 4 ), saa meget desto mere som disse krav i denne sektor har endnu et formaal, nemlig at praecisere, hvilke produkter - og dermed det materielle anvendelsesomraade - landbrugsreglerne gaelder for, saaledes at deres rette funktion sikres under hensyn til de fastsatte formaal . Dette gaelder isaer importafgifter . Dette instrument har som bekendt det formaal at daekke forskellen mellem faellesskabsprisen og verdensmarkedsprisen paa visse produkter . Naar disse priser kan variere efter forskellige produkter og kvaliteter, er det noedvendigt at fastsaette regler for varers klassificering paa en saadan maade, at den rigtige afgiftssats bliver anvendt i hvert enkelt tilfaelde . Det er desuden klart, at naar reglerne ikke anvendes korrekt, foerer det til, at importafgiftsmekanismen fungerer mangelfuldt . Saafremt der f.eks . opkraeves den - hoejere - importafgift, der er fastsat for ris, for et parti varer, der tvaertimod har brudris' objektive karakteristika, bliver dette parti paalagt en byrde, der er uberettiget, fordi den er stoerre end forskellen mellem prisen inden for og prisen uden for Faellesskabet for dette produkt, hvilket medfoerer risiko for en sandsynlig konkurrencefordrejning .
5 . Naar dette er sagt, maa det efter min opfattelse foerst understreges, at forordning nr . 1418/76 ikke paalaegger de nationale myndigheder at bestemme hele korns gennemsnitslaengde alene ved hjaelp af en direkte maaling af korn, der befinder sig i varepartiet . Punkt 3 i forordningens bilag A foreskriver eller udelukker nemlig intet herom . Under disse omstaendigheder mener jeg ikke, at der er grund til paa forhaand at udelukke muligheden for ogsaa at henholde sig eksterne parametre . Det tilkommer de nationale myndigheder, inden for rammerne af det skoen, som forordningen giver dem, at indfoere det system, der er egnet til at sikre de bedste resultater med hensyn til klassificeringens objektivitet .
Desuden viser det sig, i hvert fald i nogle tilfaelde, at anvendelse af standardmaal er helt uundvaerlig . Man maa noedvendigvis henholde sig til eksterne referencenormer, f.eks . i tilfaelde, hvor der ikke findes hele korn i det paagaeldende parti . Ligeledes kan det, som det med rette er blevet anfoert, vise sig noedvendigt indirekte at benytte standardmaal for at undersoege, om det er hensigtsmaessigt at udelukke de korn fra maalingen, som har anormale karakteristika i forhold til den paagaeldende kvalitet; det kan vaere noedvendigt for at undgaa risiko for svig i de tilfaelde, hvor der forsaetligt er tilsat saerligt lange korn af en anden kvalitet end den, som brudrisen bestaar af, alene med det formaal at opnaa en stoerre gennemsnitslaengde i forhold til den paagaeldende kvalitet, hvilket vil bevirke, at det lettere opnaas, at den lavere afgift bliver paalagt .
6 . Selv hvis det antages, at man alligevel - naturligvis saafremt det er muligt - skal foretraekke den direkte maalemetode ved bestemmelsen af hele korns gennemsnitslaengde, mener jeg for saa vidt ikke, at man - som Kommissionen har haevdet - i alle tilfaelde i denne maaling ogsaa skal inddrage de hele, ikke fuldt udvoksede korn . Disse korn, som klart har en anormal karakter, og som kun tilfaeldigt befinder sig i det paagaeldende parti, kan - netop af denne grund - ikke anvendes som korrekt udgangspunkt ved anvendelsen af klassificeringsnormen og dermed den norm, der er afgoerende for importafgiftssatsen .
Jeg mener med andre ord, at den paagaeldende maaling skal foretages paa en proeve, der er udvalgt saaledes, at den bliver repraesentativ for den kvalitet, som brudrisen er fremstillet af . Enhver anden loesning kan kun foere til et resultat, som ikke respekterer de paagaeldende varers objektive karakteristika . Dette ville ligeledes foere til en forvanskning af importafgiftssystemet, fordi det ifoelge Kommissionens opfattelse ville have det meget sandsynlige resultat, at der ville blive paalagt en hoejere afgift uden nogen som helst berettigelse . Naar klassificeringen desuden i virkeligheden er resultatet af en helt tilfaeldig faktor ( tilstedevaerelsen af et stoerre eller mindre antal anormale korn ), bliver resultatet ligeledes helt uforudseeligt, og dermed har de erhvervsdrivende ikke nogen som helst vished . Endelig kan man af samme grunde med rette antage, at det af Kommissionen foreslaaede kriterium - i kraft af helt tilfaeldige omstaendigheder - vil foere til, at varer, som har samme objektive karakteristika, vil blive klassificeret forskelligt .
Naar alt kommer til alt, boer man efter min opfattelse ikke tage de hele, ikke fuldt udvoksede korn i betragtning ved maalingen af hele korns gennemsnitslaengde som omhandlet i punkt 3 i bilag A til forordning nr . 1418/76, hvis man vil undgaa at forstyrre importafgiftsmekanismens funktion, og hvis man vil sikre en klassificering af varerne, som er i overensstemmelse med de almindelige krav om objektivitet, sikkerhed og ensartethed .
Endvidere bekraefter den omstaendighed, at det udtrykkeligt bestemmes i det naevnte bilags punkt 2 med hensyn til hel ris, at maaling af kornene skal foretages paa en "gennemsnitsproeve af rismaengden", at det er fuldt ud i overensstemmelse med forordningens logik, at det er noedvendigt alene at foretage maalingen paa grundlag af en gennemsnitsproeve af den importerede kvalitet .
7 . Det boer ligeledes bemaerkes, at Kommissionen ikke egentlig har bestridt, at anvendelsen af det kriterium, som den foreslaar, kan give anledning til de ulemper, som jeg lige har beskrevet . Den har dog praeciseret, at den paagaeldende brudris, for saa vidt den anvendes paa det nederlandske marked til konsum, i et vist omfang kan konkurrere med egentlig ris . Selv hvis paalaeggelse af en hoejere importafgift ikke viser sig berettiget i betragtning af varens objektive karakteristika - idet man stadig maa anse denne for at vaere brudris - maa man altsaa til syvende og sidst fortsat anse den for hensigtsmaessig i det omfang, det herved undgaas, at ris - specielt med oprindelse i Faellesskabet - paa bestemte markeder konkurrerer med indfoert brudris .
Lad mig for det foerste naevne, at forhandling af brudris til konsum er fuldt lovlig, saavel efter faellesskabslovgivningen som efter lovgivningen i flere medlemsstater . Lad mig desuden naevne, at Kommissionen ikke har anset det for muligt - eller hensigtsmaessigt - at gribe ind i importafgiftssatsernes struktur ved at forhoeje den sats, der gaelder for brudris af hoejere kvalitet, som mere end anden brudris vil kunne konkurrere med ris bestaaende af hele korn .
Under disse omstaendigheder vil anvendelse af den importafgift, der er fastsat for ris, paa en vare, der tvaertimod har brudris' objektive karakteristika, give sig udslag i en hindring for handelen med sidstnaevnte vare, hverken mere eller mindre . Jeg kan imidlertid ikke se nogen berettigelse for en saadan hindring, naar forhandling af brudris sker paa de betingelser, der er foreskrevet i faellesskabsbestemmelserne, og opfylder en efterspoergsel paa visse dele af markedet . Men selv bortset fra denne betragtning mener jeg, at et saadant resultat ikke boer tilstraebes indirekte ved hjaelp af en fordrejet anvendelse af den relevante klassificeringsnorm .
8 . Paa baggrund af de foregaaende betragtninger mener jeg, at de to spoergsmaal, som den nationale ret har stillet, kan besvares saaledes :
"1 ) I henhold til punkt 3 i bilag A til forordning nr . 1418/76 er de nationale myndigheder ikke forpligtet til at bestemme 'hele korns gennemsnitslaengde' ved direkte maaling af stoerrelsen af de hele korn, der befinder sig i det importerede parti brudris . De kan ogsaa henholde sig til eksterne parametre, navnlig de standardmaal, der er anerkendt i international handelspraksis, naar de finder, at det er noedvendigt for at sikre en klassificering af varerne, der er i overensstemmelse med disses objektive karakteristika .
2 ) Naar 'hele korns gennemsnitslaengde' imidlertid bestemmes ved at maale stoerrelsen af de hele korn, der befinder sig i det importerede parti brudris, er de nationale myndigheder forpligtet til at foretage denne maaling paa grundlag af en proeve, der er udtaget saaledes, at den bliver repraesentativ for den riskvalitet, af hvilken brudrisen er fremstillet . Herved skal der fra denne maaling udelukkes hele korn, hvis dimensioner er anormale i forhold til den paagaeldende kvalitet, navnlig ikke fuldt udvoksede korn . Ved udtagelsen af den repraesentative proeve med henblik paa maalingen kan de nationale myndigheder som referencekriterium anvende de standardmaal for de forskellige riskvaliteter, der er anerkendt i international handelspraksis ."
9 . I betragtning af det saaledes givne svar er det overfloedigt at besvare den nationale rets tredje spoergsmaal .
(*) Originalsprog : italiensk .
( 1 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2729/75 af 29 . oktober 1975 ( EFT L 281, s . 18 ).
( 2 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1418/76 af 21 . juni 1976 ( EFT L 166, s . 1 ).
( 3 ) Se bl.a . dommen af 25 . maj 1989, Weber ( 40/88, Sml . s . 1395 ).
( 4 ) Om noedvendigheden af, i hvert fald principielt, at fortolke normerne om toldnomenklaturen og landbrugsnomenklaturen paa ensartet maade, se dommene af 5 . juli 1978, Milchfutter ( 5/78, Sml . s . 1597 ) og 28 . marts 1979, Biegi ( 158/78, Sml . s . 1103 ).
Full & Egal Universal Law Academy