Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Kommissionen har anlagt sag mod Den Hellenske Republik med paastand om, at det statueres, at denne har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk . 1 og stk . 3, artikel 15, stk . 2, og artikel 21, stk . 3, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 3796/81 af 29 . december 1981 om den faelles markedsordning for fiskerivarer ( EFT L 379, s . 1, herefter benaevnt "grundforordningen ") og i henhold til forskellige bestemmelser i Kommissionens gennemfoerelsesforordninger ( EOEF ) nr . 3191/82 og ( EOEF ) nr . 3598/83 . Disse forskellige regler findes naermere beskrevet i retsmoederapporten, hvortil jeg tillader mig at henvise .
2 . Den Hellenske Republik har fremhaevet, at der gradvist er sket en forbedring med videregivelsen af oplysninger til Kommissionen, men anerkender, at den i tiden foer sagens anlaeg ikke har tilstillet Kommissionen oplysninger, der indholdsmaessigt, formelt og fristmaessigt opfyldte kravene ifoelge faellesskabsbestemmelserne .
3 . Den Hellenske Republik har imidlertid i svarskriftet opfordret Kommissionen "til at overveje, om der nu virkelig ogsaa er god mening i at belaste Domstolen yderligere med sager, der som den foreliggende er uden enhver retlig betydning og som det kun efter de foreliggende faktiske omstaendigheder er umagen vaerd at beskaeftige sig med ".
4 . I den forbindelse maa det nu imidlertid fastslaas, at de omhandlede oplysninger er noedvendige for en rigtig fastsaettelse af orienteringspriserne, referencepriserne og priserne franko graense, som er vigtige stoerrelser ved afgoerelsen af, hvilke foranstaltninger til understoettelse af markedet, der vil kunne komme paa tale for at beskytte Faellesskabets fiskeres interesser .
5 . Det fremgaar desuden af Domstolens faste praksis, at det alene tilkommer Kommissionen at vurdere, om der boer anlaegges en traktatbrudssag ved Domstolen ( 1 ).
6 . Den Hellenske Republik har forklaret, at den har haft vanskeligheder af strukturel art i forbindelse med organiseringen af administrationen, der har forhindret den i at opfylde alle sine forpligtelser korrekt .
7 . Det er naturligvis forstaaeligt, at en ny medlemsstat kan have svaert ved at opfylde kravene ifoelge en faellesskabsordning, der bebyrder forvaltningerne haardt og vel endda for haardt, hvad der fremgaar af vedtagelsen af Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1106/90 af 18 . april 1990 ( 2 ), der med virkning fra den 1 . januar 1991 i forhold til kravene ifoelge forordning nr . 3598/83 har betydet en lettelse af medlemsstaternes forpligtelser .
8 . Det er imidlertid en kendsgerning, at den udgave af forordningen om den faelles markedsordning for fiskerisektoren, der er omhandlet i naervaerende sag, og gennemfoerelsesforordningerne hertil foerst blev vedtaget efter Graekenlands tiltraedelse af Faellesskaberne, der skete med virkning fra den 1 . januar 1981 . Desuden indledte Kommissionen foerst den 7 . oktober 1986 ved fremsendelsen af aabningsskrivelsen den traktatbrudsprocedure, der har foert til naervaerende sag . Denne blev foerst anlagt den 21 . juni 1988 . Den Hellenske Republik har saaledes haft virkelig god tid til at etablere de noedvendige forvaltningsgrene, og Kommissionen vil ikke kunne lastes for at have forholdt sig "paa en maade, der strider med princippet om samarbejde, der boer vaere ledende i forbindelserne mellem medlemsstaterne og Faellesskabets institutioner" ( svarskriftets s . 3 i.f .).
9 . Da gyldigheden og anvendeligheden af de af Kommissionen paaberaabte bestemmelser ikke er anfaegtet i naervaerende sag, maa Domstolen vaere forpligtet til at konstatere, hvilke forpligtelser der foelger af dem, og at fastslaa, at disse forpligtelser ikke er blevet opfyldt .
10 . Domstolen maa altsaa foelge sin faste praksis, hvori det hedder :
"... en medlemsstat (( kan )) ikke paaberaabe sig bestemmelser, fremgangsmaader eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister i henhold til faellesskabsretlige regler ikke overholdes" ( 3 ).
11 . Domstolen er for ganske nylig naaet til det samme resultat i anledning af en tilsvarende argumentation i dom af 14 . juni 1990, Kommissionen mod Den Italienske Republik ( sag C-48/89, Sml . s . I-2425 ), i hvilken sag sagsoegte som i det foreliggende tilfaelde havde paaberaabt sig vanskeligheder med gennemfoerelsen af en retsakt, der paalagde en pligt til at meddele Kommissionen visse oplysninger . Denne praksis stadfaester Domstolens tidligere praksis, der gaar ud paa, at
"... praktiske vanskeligheder, der viser sig paa stadiet for gennemfoerelsen af en af Faellesskabets retsakter, (( kan )) ikke retfaerdiggoere, at en medlemsstat ensidigt undlader at overholde sine forpligtelser" ( 4 ).
12 . Jeg skal herefter foreslaa Domstolen at statuere, at Den Hellenske Republik - ved ikke at fremsende visse oplysninger om markedet for fiskerivarer fristmaessigt - har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk . 1 og stk . 3, artikel 15, stk . 2, og artikel 21, stk . 3, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 3796/81, artikel 2 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3191/82 og artiklerne 1-3 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3598/83, og at det paalaegges sagsoegte at betale sagens omkostninger .
(*) Originalsprog : fransk .
( 1 ) Jf . navnlig dom af 21.6.1988, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, praemis 9 ( sag 416/85, Sml . s . 3127 ).
( 2 ) Forordning om de meddelelser, der skal gives inden for rammerne af den faelles markedsordning for fisk ( EFT L 111, s . 50 ).
( 3 ) Jf . navnlig dom af 3.10.1984, Kommissionen mod Den Italienske Republik ( sag 254/83, Sml . s . 3395 ).
( 4 ) Jf . bl.a . dom af 7.2.1979, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige ( sag 128/78, Sml . s . 419 ) og dom af 7.2.1973, Kommissionen mod Den Italienske Republik ( sag 39/72, Sml . s . 101 ).
Full & Egal Universal Law Academy