Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . I denne sag, der vedroerer krav om tilbagebetaling af stoette, der er ydet til privat oplagring af oksekoed, har Bundesverwaltungsgericht forelagt Domstolen tre spoergsmaal vedroerende fortolkningen af de bestemmelser, der finder anvendelse . Spoergsmaalenes fulde ordlyd er gengivet i retsmoederapporten .
Spoergsmaal 1
2 . Spoergsmaal 1 gaar i det vaesentlige ud paa, om "den oplagrede maengde", jfr . artikel 9, stk . 3, i forordning nr . 2711/75 af 24 . oktober 1975 om ydelse af forudfastsat fikseret stoette til privat oplagring inden for oksekoedsektoren ( 1 ), udelukkende skal bestaa af koed, der opfylder betingelserne for ydelse af oplagringsstoette, dvs . koed fra dyr, der er slagtet kort tid forinden .
3 . For at kunne besvare dette spoergsmaal maa man efter min opfattelse gaa tilbage til den mest generelle retsakt paa omraadet, nemlig Kommissionens forordning nr . 1071/68 af 25 . juli 1968 om gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende ydelse af stoette til den private oplagring inden for oksekoedsektoren ( 2 ).
4 . I denne forordning opstilles der foelgende tre regler :
- der kan kun ydes stoette til privat oplagring af produkter, der stammer fra slagtninger, som er foretaget inden for de sidste seks dage ( artikel 2, stk . 2 ),
- oplagringen skal ske i henhold til en kontrakt, som skal omfatte en koedmaengde, som er lig med eller stoerre end en mindstemaengde, der fastsaettes i en gennemfoerelsesforordning ( artikel 2, stk . 3 ),
- forpligtelsen til at oplagre den aftalte maengde anses for at vaere opfyldt, saafremt mindst 90% og hoejst 110% af den aftalte maengde er anbragt paa lager og oplagret ( artikel 3, stk . 4 ).
5 . Disse bestemmelser findes i én og samme forordning, og heraf foelger, at de betingelser, der dermed opstilles, skal vaere opfyldt samtidigt og kumulativt . Udtrykkene den "aftalte maengde" og den "maengde, der er anbragt paa lager", kan kun antages at angaa produkter, der er i overensstemmelse med reglen om slagtningstidspunktet . Heraf foelger, at vedkommende myndigheder paa det tidspunkt, hvor de efterproever, om mindst 90% af den aftalte maengde er oplagret, kun kan medregne koed af dyr, der er slagtet inden for den opstillede frist . ( Ved artikel 5 i forordning nr . 2711/75 blev der for det tidsrum, hvori forordningen var gaeldende, gjort undtagelse fra artikel 2, stk . 2, i forordning nr . 1071/68, idet det blev tilladt at yde oplagringsstoette for produkter fra dyr, der var slagtet inden for de sidste ti dage, i stedet for de sidste seks dage ).
6 . Denne fortolkning stoettes af bestemmelserne i artikel 4, stk . 2, foerste og tredje afsnit, i forordning nr . 2711/75 . Heri bestemmes det, at en del af den maengde koed, kontrakten omfatter, kan udtages fra lageret efter tre maaneders forloeb, og at udtagningen automatisk medfoerer en reduktion af stoetten . Det er dermed klart, at den af kontrakten omfattede maengde i forordningens forstand kun omfatter koed, der kan ydes oplagringsstoette for, idet enhver formindskelse af denne maengde medfoerer en nedsaettelse af stoetten .
7 . Endelig taler ordlyden af artikel 9, stk . 3, i forordning nr . 2711/75 ikke imod, men tvaertimod for dette raesonnement . I bestemmelsen praeciseres det, i hvilket omfang det har indvirkning paa oplagringsstoetten, at "den oplagrede maengde" er mindre end den maengde, kontrakten er indgaaet for . Det bestemmes for det foerste, at stoetten nedsaettes forholdsmaessigt, hvis den oplagrede maengde udgoer mellem 100 og 90% af den aftalte maengde . For det andet bekraeftes det - hvad der allerede foelger af artikel 3, stk . 4, i forordning nr . 1071/68 - at der overhovedet ikke udbetales stoette, hvis den oplagrede maengde udgoer under 90% af den i kontrakten aftalte maengde .
8 . Sanktionen - i form af nedsaettelse eller bortfald af stoetten, naar den oplagrede maengde er for lille - ville imidlertid blive uden praktisk virkning, hvis den erhvervsdrivende for at bringe den oplagrede maengde op paa det kraevede niveau blot kunne foroege den ved at oplagre produkter, der ikke opfylder stoettebetingelserne .
9 . I oevrigt kan jeg fuldt ud tilslutte mig den argumentation, Kommissionen har fremfoert under henvisning til bestemmelsernes formaal og aand, og jeg skal derfor foreslaa, at spoergsmaal 1 besvares som anfoert af Kommissionen .
Spoergsmaal 2
10 . Spoergsmaal 2 gaar i det vaesentlige ud paa, om bestemmelsen i artikel 2, stk . 2, i forordning nr . 1071/68 - dvs . bestemmelsen om, at der hoejst maa vaere forloebet seks dage mellem slagtningen og oplagringen - er blevet ophaevet, eller om den fandt anvendelse paa stoette, der blev ydet i medfoer af Kommissionens forordning nr . 1500/76 af 25 . juni 1976 ( 3 ).
11 . Paa dette punkt kan jeg fuldt ud tilslutte mig Kommissionens standpunkt, som er, at fristen paa seks dage fra slagtningen var den gaeldende frist . Da jeg intet har at tilfoeje til Kommissionens argumentation til stoette herfor, tillader jeg mig at henvise dertil og ogsaa at tilslutte mig Kommissionens forslag til besvarelsen af spoergsmaal 2 .
Spoergsmaal 3
12 . Under hensyn til den bevarelse, der foreslaas for spoergsmaal 2, er det ufornoedent at besvare spoergsmaal 3 .
Sammenfatning
13 . Sammenfattende foreslaar jeg, at Bundesverwaltungsgericht' s spoergsmaal besvares som foelger :
"1 ) Udtrykket "den oplagrede maengde" i artikel 9, stk . 3, foerste afsnit, i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 2711/75 skal fortolkes saaledes, at det kun omfatter den maengde, der opfylder betingelserne for ydelse af oplagringsstoette i henhold til artikel 2, stk . 2, i Kommissionens forordning nr . 1071/68, sammenholdt med artikel 5 i Kommissionens forordning nr . 2711/75 .
2 ) Bestemmelsen i artikel 2, stk . 2, i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1071/68 er hverken blevet ophaevet ved Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 2778/74 eller ved Kommissionens forordninger ( EOEF ) nr . 1860/75, nr . 2711/75 eller nr . 1500/76 . Ved disse forordninger er der - med undtagelse af forordning ( EOEF ) nr . 1500/76 - kun sket en fravigelse af bestemmelsen i artikel 2, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 1071/68 for de ved forordningerne indfoerte interventionsforanstaltninger og i de tidsrum, forordningerne har vaeret gaeldende . I forbindelse med den interventionsforanstaltning, der blev truffet ved forordning ( EOEF ) nr . 1500/76, var bestemmelsen i artikel 2, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 1071/68 fortsat gaeldende .
3 ) Under hensyn til besvarelsen af spoergsmaal 2 er det ufornoedent at besvare spoergsmaal 3 ."
(*) Originalsprog : fransk .
( 1 ) EFT 1975, L 274, s . 27 .
( 2 ) EFT 1968 II, s . 349 .
( 3 ) EFT 1976, L 167, s . 31 .
Full & Egal Universal Law Academy