Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
EOEF-Traktaten - kompetencefordeling og kompetenceudoevelse - Kommissionen - Raadets tildeling af gennemfoerelsesbefoejelser der skal udoeves efter naermere bestemmelser fastsat af Raadet - gennemfoerelse - begreb - konkrete foranstaltninger - omfattet - foreneligt med Kommissionens selvstaendige befoejelser til at gennemfoere budgettet
( EOEF-Traktaten, art . 145, 155, 205, 206a, stk . 2, og 206b; finansforordning, art . 80 )
Sammendrag
Begrebet gennemfoerelse i betydningen i EOEF-Traktatens artikel 145, tredje led, som aendret ved Den Europaeiske Faelles Akt, omfatter baade udfaerdigelsen af gennemfoerelsesbestemmelser og anvendelsen af bestemmelserne i enkelttilfaelde ved foranstaltninger af konkret indhold . Traktaten anvender ordet "gennemfoerelse" uden nogen tilfoejelse, der begraenser begrebet, hvorfor dette ikke kan fortolkes saaledes, at det ikke omfatter konkrete foranstaltninger .
Naar Raadet anvender sin befoejelse efter artikel 145 til at fastsaette, at den saakaldte "forvaltningskomitéprocedure" - som er et af de vilkaar, der kan fastsaettes i henhold til den naevnte artikel - skal finde anvendelse ved gennemfoerelsen af konkrete foranstaltninger med finansielle konsekvenser, som Raadet bemyndiger Kommissionen til at traeffe, goer Raadet ikke indgreb i Kommissionens befoejelse til at gennemfoere budgettet paa eget ansvar i henhold til Traktatens artikel 205 . For det foerste indebaerer Kommissionens befoejelse til at gennemfoere budgettet ingen aendring i den kompetencefordeling, der dels fremgaar af de forskellige traktatbestemmelser, som bemyndiger Raadet og Kommissionen til at traeffe generelle eller konkrete foranstaltninger paa naermere angivne omraader, og dels af bestemmelserne om institutionerne i artikel 145, tredje led, og artikel 155; selv om - for det andet - en konkret foranstaltning som en naesten noedvendig konsekvens kan medfoere en forpligtelse til at afholde udgifter, maa udgiftsforpligtelsen behandles saerskilt, idet befoejelsen til at traeffe den administrative afgoerelse og befoejelsen til at afholde udgiften i den enkelte institutions interne struktur kan vaere henlagt til forskellige organer .
Det anfoerte - der indebaerer, at foranstaltninger vedroerende afholdelse af udgifter ikke i sig selv og uanset, om der foreligger hjemmel, kan forpligte Faellesskabet juridisk i forhold til tredjemand - er i oevrigt i overensstemmelse med ordningen for kontrol med budgetgennemfoerelsen, hvorefter Europa-Parlamentet i medfoer af Traktatens artikel 206b besidder godkendelsesbefoejelsen vedroerende Kommissionens budgetforvaltning, og Revisionsretten skal yde Europa-Parlamentet en bistand inden for visse graenser, der fremgaar af Traktatens artikel 206a, stk . 2, og af finansforordningens artikel 80 .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 15 . januar 1988, har Kommissionen i henhold til EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 1, anlagt sag med paastand om annullation af artikel 6, stk . 4, i Raadets forordning nr . 3252/87 af 19 . oktober 1987 om koordinering og fremme af fiskeriforskningen ( EFT L 314, s . 17 ).
2 Den naevnte forordning blev udstedt af Raadet paa grundlag af Traktatens artikel 43 for at koordinere medlemsstaternes fiskeristrukturpolitik ved gennemfoerelse af EF-forskningsprogrammer paa de omraader, der er af saerlig betydning for den faelles fiskeripolitik, samt EF-programmer for koordinering af forskningen . Forordningens artikel 5 tillaegger Raadet befoejelsen til - paa grundlag af forslag fra Kommissionen - at vedtage saadanne programmer, hvilket Raadet har gjort for perioden 1988-1992 ved afgoerelse 87/534 af 19 . oktober 1987 ( EFT L 314, s . 20 ). Raadet har, jfr . den naevnte forordnings artikel 6, tillagt Kommissionen befoejelsen til dels at soerge for gennemfoerelsen af EF-forskningsprogrammerne og i dette oejemed indgaa forskningskontrakter paa basis af omkostningsdeling med forskningscentre og -institutter, dels at soerge for gennemfoerelsen af EF-programmerne for koordinering af forskningen og i dette oejemed tilrettelaegge seminarer, konferencer, studierejser, udveksling af forskere og arbejdsmoeder med videnskabelige eksperter, samt indsamle, analysere og om noedvendigt offentliggoere resultaterne .
3 I henhold til artikel 6, stk . 4, i forordning nr . 3252/87 traeffes afgoerelserne om gennemfoerelsen af de naevnte programmer af Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 47 i Raadets forordning nr . 4028/86 af 18 . december 1986 ( EFT L 376, s . 7 ). Artikel 47 har foelgende indhold :
"1 . Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, indbringer formanden sagen for Den staaende Fiskeristrukturkomité, enten paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repraesentant .
2 . Kommissionens repraesentant forelaegger et udkast til foranstaltninger, der skal traeffes . Komitéen afgiver udtalelse inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget de forelagte spoergsmaal haster . Udtalelsen vedtages med et flertal paa fireoghalvtreds stemmer, idet medlemsstaternes stemmer tildeles den vaegt, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk . 2 . Formanden deltager ikke i afstemningen .
3 . Kommissionen vedtager foranstaltningerne, som straks finder anvendelse . Saafremt disse foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, meddeles de omgaaende Raadet af Kommissionen; Kommissionen kan da i hoejst en maaned efter denne meddelelse udsaette anvendelsen af foranstaltningerne . Raadet kan med kvalificeret flertal inden for en frist paa en maaned traeffe andre foranstaltninger ."
4 Efter denne fremgangsmaade, den saakaldte forvaltningskomitéprocedure, kan Raadet traeffe afgoerelse i stedet for Kommissionen, saafremt Den Staaende Fiskeristrukturkomité afgiver en negativ udtalelse vedroerende de foranstaltninger, som Kommissionen oensker at traeffe .
5 Kommissionen har anfaegtet anvendelsen af den naevnte fremgangsmaade og har til stoette herfor anfoert to anbringender : Traktatens artikler 205 og 155, tredje led, tilsidesaettes, og der foreligger vildfarelse eller fejl ved anvendelsen af Traktatens artikel 145, tredje led, som affattet ved Den Europaeiske Faelles Akt . Skoent de to anbringender er forskelligt formuleret, hviler de paa det samme synspunkt . De individuelle afgoerelser, som Kommissionen har faaet bemyndigelse til at traeffe paa omraadet, indebaerer saa godt som alle - haevdes det - at der anvendes bevillinger paa budgettet . De er foelgelig ikke omfattet af begrebet gennemfoerelse af forskrifter i betydningen i Traktatens artikel 145, tredje led, men henhoerer under de befoejelser, som Kommissionen er tillagt ved Traktatens artikel 205 . Raadet har derfor ved at fastsaette, at udoevelsen af disse befoejelser skal ske efter en forvaltningskomitéprocedure, gjort indgreb i den selvstaendige befoejelse til at traeffe afgoerelse, som artikel 205 tillaegger Kommissionen . Naar denne procedure anvendes paa de individuelle foranstaltninger, der omhandles i artikel 6 i forordning nr . 3252/87, bliver Raadet nemlig i stand til at udoeve befoejelser, der alene er Kommissionens .
6 Raadet har anfoert, at der maa sondres skarpt mellem de i Traktatens artikler 145 og 155 omhandlede befoejelser til at vedtage generelle eller individuelle retsakter og befoejelserne paa budgetomraadet, der omhandles i Traktatens artikler 203 og 205 . Raadet har naermere anfoert, at gennemfoerelsen af budgettet forudsaetter, at der foerst skal foreligge en beslutning som hjemmel for udgiften . De beslutninger, som Kommissionen paa det i sagen omhandlede omraade skal traeffe i henhold til artikel 6 i forordning nr . 3252/87, og isaer indgaaelsen af kontrakter, udgoer en saadan hjemmel, og gennemfoerelsen af budgettet sker ved anvendelsen af de hertil givne bevillinger . Artikel 6 repraesenterer en bemyndigelse efter Traktatens artikel 155, og saadanne bemyndigelser kan vedroere individuelle foranstaltninger . Raadet har yderligere anfoert, at den af Kommissionen forsvarede fortolkning vil give artikel 206b en utilsigtet raekkevidde . Naar Europa-Parlamentet udoever befoejelsen til at godkende Kommissionens forvaltning af budgettet, skal det laegge de retsforskrifter, som den paagaeldende budgetudgift vedroerer, til grund, og skal ikke tage stilling til de beslutninger, som Kommissionen har truffet i henhold til en bemyndigelse - saasom den under sagen omtvistede - i medfoer af Traktatens artikel 155 .
7 Vedroerende de relevante retsforskrifter og parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
8 Det bemaerkes indledningsvis, at baade artiklerne 145 og 155 og artiklerne 205, 206 a og 206 b indeholdes i Traktatens femte del, der vedroerer Faellesskabets institutioner . Traktatens artikler 145 og 155 er imidlertid placeret i afsnit I, der har betegnelsen "Bestemmelser vedroerende institutionerne", mens Traktatens artikler 205, 206 a og 206 b er placeret i afsnit II, der omhandler "Finansielle bestemmelser ". Det maa herefter undersoeges, hvilken funktion hver af disse grupper bestemmelser har inden for Faellesskabets institutionelle system; herved skal Traktatens bestemmelser vedroerende institutionerne behandles foerst, og det skal derefter undersoeges, om de resultater, som fremkommer paa dette grundlag, maa modificeres i lyset af de finansielle bestemmelser i Traktatens artikel 205 .
9 De bestemmelser i Traktaten, der fastslaar institutionernes befoejelser til at vedtage generelle eller individuelle retsakter paa de omraader, som Traktaten omfatter, kan - som f.eks . ved Traktatens artikel 90, stk . 3, artikel 91, artikel 93, stk . 2, og artikel 115 - umiddelbart tillaegge Kommissionen en selvstaendig befoejelse til at traeffe beslutninger, jfr . Traktatens artikel 155 .
10 Hvor Traktaten derimod henlaegger beslutningsbefoejelsen til Raadet, kunne Kommissionen foer Den Europaeiske Faelles Akt tillaegges befoejelse til at udstede gennemfoerelsesbestemmelser i medfoer af Traktatens artikel 155, fjerde led . I visse tilfaelde, jfr . saaledes den udtrykkelige bestemmelser i Traktatens artikel 79, stk . 4, og - forudsaetningsvis - Traktatens artikel 87, stk . 2, litra d ), var det endvidere foreskrevet, at ansvaret for anvendelsen af bestemmelserne paa de enkelte tilfaelde var Kommissionens . Efter at artikel 145 er blevet aendret ved Den Europaeiske Faelles Akt, kan Raadet kun i saerlige tilfaelde forbeholde sig retten til selv direkte at udoeve gennemfoerelsesbefoejelser, og Raadet skal indgaaende begrunde en eventuel afgoerelse herom . Inden for landbrugsomraadet, der omfattes af Traktatens artikel 43 og er omhandlet i naervaerende sag, er ordningen vedroerende tildeling af gennemfoerelsesbefoejelser fastlagt i Traktatens artikel 145, tredje led, som affattet ved Den Europaeiske Faelles Akt .
11 Begrebet gennemfoerelse i denne artikels forstand omfatter saavel udarbejdelsen af gennemfoerelsesbestemmelser som regelanvendelsen i enkelttilfaelde ved foranstaltninger af konkret indhold . Eftersom Traktaten anvender udtrykket "gennemfoerer" uden at begraense det ved en yderligere angivelse, kan udtrykket ikke fortolkes saaledes, at det ikke skulle omfatte konkrete retsakter .
12 Ved dom af 17 . december 1970, Koester ( 25/70, Sml . 1970, s . 259, jfr . praemisserne 9 og 10 ), der vedroerte ordningen i henhold til Traktaten som affattet foer Den Europaeiske Faelles Akt, fastslog Domstolen, at eftersom Raadet i medfoer af Traktatens artikel 155 kunne tillaegge Kommissionen en gennemfoerelsesbefoejelse, kunne Raadet ogsaa fastsaette, at udoevelsen af denne befoejelse skulle ske med deltagelse af en forvaltningskomité, saaledes at Raadet kunne udoeve sin ret til selv at traeffe afgoerelse; lovligheden af forvaltningskomitéproceduren kunne heller ikke anfaegtes under henvisning til Faellesskabets institutionelle struktur .
13 Raadets ret til at opstille visse naermere vilkaar for udoevelsen af de befoejelser, som det tildeler Kommissionen, er udtrykkeligt fastslaaet i Traktatens artikel 145 som aendret ved Den Europaeiske Faelles Akt . Disse vilkaar skal vaere i overensstemmelse med de regler, som Raadet, der traeffer afgoerelser med enstemmighed paa forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, har fastsat i forvejen . Saadanne vilkaar er blevet fastsat ved Raadets afgoerelse 87/373 af 13 . juli 1987 ( EFT L 195, s . 33 ).
14 Parterne har ikke udtalt sig om aarsagerne til, at den under sagen omtvistede bestemmelse i forordning nr . 3252/87 henviste til proceduren i artikel 47 i Raadets forordning nr . 4028/86 i stedet for til en af de procedurer, der er fastlagt i Raadets ovennaevnte afgoerelse af 13 . juli 1987, der fandt anvendelse paa tidspunktet for udstedelsen af forordning nr . 3252/87 . Den procedure, hvortil der henvistes, svarer imidlertid i det vaesentlige til procedure II, variant a ), i artikel 2 i den naevnte afgoerelse af 13 . juli 1987 .
15 Det skal herefter undersoeges, om Raadet, som haevdet af Kommissionen, ved at fastsaette, at de beslutninger, som Raadet bemyndigede Kommissionen til at traeffe, skal traeffes i henhold til en forvaltningskomitéprocedure, har gjort indgreb i den befoejelse, som Kommissionen i medfoer af Traktatens artikel 205 har til at gennemfoere budgettet paa eget ansvar .
16 Det skal i saa henseende understreges, at Kommissionens befoejelse til at gennemfoere budgettet ikke aendrer den kompetencefordeling, der fremgaar dels af de forskellige traktatbestemmelser, som bemyndiger Raadet og Kommissionen til at vedtage generelle eller individuelle retsakter paa naermere angivne omraader - f.eks . artikel 43, der er relevant i naervaerende sag - dels af bestemmelserne om institutionerne i artikel 145, tredje led, og artikel 155 .
17 Selv om en konkret foranstaltning som en naesten noedvendig konsekvens kan medfoere en forpligtelse til at afholde udgifter, maa udfgiftsforpligtelsen behandles saerskilt, idet befoejelsen til at traeffe den administrative afgoerelse og befoejelsen til at afholde udgiften i den enkelte institutions interne struktur kan vaere henlagt til forskellige organer .
18 Kommissionen kan foelgelig ikke goere gaeldende, at Raadet ikke i medfoer af artikel 145, tredje led, kan tildele Kommissionen befoejelse til at traeffe konkrete foranstaltninger, saafremt disse har finansielle konsekvenser .
19 Det anfoerte - der indebaerer, at foranstaltninger vedroerende afholdelse af udgifter ikke i sig selv og uanset, om der foreligger hjemmel, kan forpligte Faellesskabet juridisk i forhold til tredjemaend - er i oevrigt i overensstemmelse med ordningen for kontrol med budgetgennemfoerelsen, hvorefter Europa-Parlamentet i medfoer af Traktatens artikel 206b besidder godkendelsesbefoejelsen vedroerende Kommissionens budgetforvaltning, og Revisionsretten skal yde Europa-Parlamentet en bistand inden for visse graenser, der fremgaar af Traktatens artikel 206a, stk . 2, og af artikel 80 i finansforordningen som udstedt af Raadet den 21 . december 1977 ( EFT L 356, s . 1 ) i medfoer af Traktatens artikel 209 .
20 Hvad saerlig angaar forskningsprogrammer, finder den naevnte opfattelse i oevrigt stoette i Euratom-Traktatens artikel 7 . Denne bestemmelse tillaegger nemlig Raadet kompetence til at fastlaegge forskningsprogrammerne og overlader det til Kommissionen at soerge for disses gennemfoerelse . Denne sidste bestemmelse ville have vaeret overfloedig, dersom kompetencen til at gennemfoere programmerne - herunder beslutningen om at indgaa forskningskontrakter samt indgaaelsen af saadanne kontrakter - henhoerte under den befoejelse til at gennemfoere budgettet, som under alle omstaendigheder tilkommer Kommissionen i medfoer af Euratom-Traktatens artikel 179, stk . 1 .
21 Det fremgaar i det hele af det anfoerte, at Raadet skal frifindes i Kommissionens soegsmaal .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
22 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . Kommissionen har tabt sagen og doemmes derfor til at betale sagens omkostninger, undtagen de omkostninger, der er afholdt af intervenienten, som baerer sine egne omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Kommissionen betaler sagens omkostninger, undtagen intervenientens omkostninger .
3 ) Intervenienten baerer sine egne omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy