Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Erstatningssoegsmaal - foraeldelse - undersoegelse ex officio - ikke paakraevet
( EOEF-Traktaten, artikel 178 og artikel 215, stk . 2; statutten for EOEF-Domstolen, artikel 43 )
2 . Erstatningssoegsmaal - selvstaendig karakter - krav om at de nationale retsmidler er udtoemt - undtagelse - erstatning umulig ved nationalt forum
( EOEF-Traktaten, artikel 178 og artikel 215, stk . 2 )
3 . Ansvar uden for kontraktsforhold - tab - erstatningsberettigende tab - tab i form af erlagte monetaere udligningsbeloeb i henhold til en underkendt forordning - endelig opkraevning fastslaaet ved Domstolens dom - ansvar ikke paadraget
( EOEF-Traktaten, artikel 174, stk . 2, og artikel 215, stk . 2 )
4 . Ansvar uden for kontraktsforhold - betingelser - generel retsakt der indebaerer beslutninger vedroerende oekonomisk politik - kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel - teknisk fejl - ikke ansvar
( EOEF-Traktaten, artikel 215, stk . 2 )
Sammendrag
1 . Et soegsmaal om ansvar uden for kontrakt mod Faellesskabet er i henhold til Traktatens artikel 215, stk . 2, underlagt de almindelige retsgrundsaetninger, der er faelles for medlemsstaternes retssystemer . En sammenlignende gennemgang af disse retssystemer viser, at en retsinstans som generel regel og kun med faa undtagelser ikke ex officio kan rejse spoergsmaalet om foraeldelse af soegsmaalsadgangen . Det foelger heraf, at Domstolen ikke i forbindelse med et erstatningssoegsmaal i henhold til Traktatens artikel 178 ex officio skal undersoege spoergsmaalet om en eventuel foraeldelse i medfoer af artikel 43 i statutten for EOEF-Domstolen, naar sagsoegte ikke har gjort denne gaeldende .
2 . Erstatningssoegsmaalet i henhold til Traktatens artikel 178 og artikel 215, stk . 2, er et selvstaendigt retsmiddel med en saerlig funktion inden for det gaeldende system af retsmidler . Selv om en realitetsbehandling af soegsmaalet i visse tilfaelde kan goeres betinget af, at sagsoegeren har udtoemt de nationale retsmidler for at opnaa erstatning fra de nationale myndigheder, gaelder dette dog kun, saafremt de personer, som haevder at vaere paafoert et tab paa grund af retsakter fra Faellesskabets institutioner, er sikret en effektiv retsbeskyttelse ved de nationale retsmidler . Dette er ikke tilfaeldet, naar nationale myndigheders tilbagebetaling af monetaere udligningsbeloeb, der er opkraevet i henhold til en faellesskabsforordning, hvis ugyldighed er fastslaaet ved en dom, afsagt af Domstolen, ifoelge samme dom er udelukket .
3 . Naar Domstolen - ved at kende en forordning, der er lagt til grund for opkraevningen af udligningsbeloeb, ugyldig - har gjort brug af sin kompetence i henhold til Traktatens artikel 174, stk . 2, til at fastslaa, at opkraevningen ikke kan anfaegtes, kan en erhvervsdrivende ikke, uanset hvilken begrundelse der fremfoeres herfor, kraeve erstatning for et tab, der svarer til det beloeb, som han har erlagt ifoelge opkraevningen .
4 . Faellesskabet ifalder kun ansvar uden for kontraktsforhold som foelge af generelle retsakter, der indebaerer beslutninger vedroerende oekonomisk politik, saafremt der foreligger en tilstraekkeligt kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private . I en retlig sammenhaeng, som er kendetegnet ved udoevelsen af en vid skoensbefoejelse, der er uomgaengelig for ivaerksaettelsen af den faelles landbrugspolitik, kan Faellesskabet foelgelig kun ifalde ansvar, hvis den paagaeldende institution aabenbart og groft har overskredet graenserne for udoevelsen af sine befoejelser . Dette er ikke tilfaeldet, naar fastsaettelsen af monetaere udligningsbeloeb i strid med den paagaeldende grundforordning skyldes en teknisk fejl, selv om den reelt har foert til forskelsbehandling af visse producenter i lande med svag valuta .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 19 . januar 1988, har S.A . Roquette frères, Lestrem, Frankrig ( herefter benaevnt "Roquette "), i medfoer af EOEF-Traktatens artikler 178 og 215, stk . 2, anlagt sag med paastand om, at Kommissionen tilpligtes at betale selskabet et beloeb paa 10 mio ECU med rente som erstatning for det tab, selskabet har lidt som foelge af Kommissionens fastsaettelse af monetaere udligningsbeloeb, som Domstolen senere har kendt ugyldige .
2 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen har paadraget Faellesskabet ansvar uden for kontraktsforhold ved at fastsaette monetaere udligningsbeloeb for visse majsstivelsesprodukter ved hjaelp af beregningsmetoder, som Domstolen kendte ugyldige i dom af 15 . oktober 1980 ( Roquette frères, sag 145/79, Sml . s . 2917 ).
a ) Sagens baggrund
3 Ved den naevnte dom af 15 . oktober 1980 har Domstolen fastslaaet, at Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 652/76 af 24 . marts 1976 om aendring af de monetaere udligningsbeloeb som foelge af udviklingen i valutakurserne for den franske franc ( EFT L 79, s . 4 ) er ugyldig, for saa vidt den fastsaetter :
- udligningsbeloeb for majsstivelse paa et andet grundlag end interventionsprisen for majs, nedsat med produktionsrestitutionen for stivelse,
- udligningsbeloeb for kornstivelse paa et andet grundlag end referenceprisen for korn, nedsat med produktionsrestitutionen for stivelse,
- udligningsbeloeb for alle de forskellige produkter, der er fremstillet i en bestemt fremstillingsproces ved forarbejdning af en given maengde af et og samme basisprodukt, som f . eks . majs eller korn, der klart er hoejere end det udligningsbeloeb, der er fastsat for den givne maengde af basisproduktet,
- udligningsbeloeb for kartoffelstivelse, som er hoejere end de beloeb, der finder anvendelse paa majsstivelse .
4 Ved dommen blev det desuden fastslaaet, at denne ugyldighed indebaerer, at de bestemmelser i Kommissionens senere forordninger, der aendrer de monetaere udligningsbeloeb for produkter, der er omfattet af ugyldighedsafgoerelsen, er ugyldige .
5 Domstolen har i samme dom under henvisning til Traktatens artikel 174, stk . 2, fastslaaet, at den konstaterede ugyldighed af de paagaeldende forordningsbestemmelser ikke medfoerer, at nationale myndigheders opkraevning eller udbetaling af monetaere udligningsbeloeb i henhold til disse bestemmelser i perioden forud for dommens afsigelse kan anfaegtes .
6 Domstolen afsagde den naevnte dom efter en praejudiciel forelaeggelse fra tribunal d' instance de Lille, som behandlede en sag, anlagt af Roquette mod den franske stat, og hvori Roquette havde nedlagt paastand om tilbagebetaling af de beloeb i form af monetaere udligningsbeloeb, som toldmyndighederne med urette havde opkraevet efter den 25 . marts 1976, hvor forordning ( EOEF ) nr . 652/76 traadte i kraft . Efter afsigelsen af Domstolens dom har tribunal d' instance givet Roquette medhold under henvisning til, at Domstolen under hensyn til indholdet af de praejudicielle spoergsmaal, som den havde forelagt, ikke var kompetent til at afgoere, hvilke virkninger af en ugyldig retsakt, der skulle anses som endelige .
7 Afgoerelsen fra tribunal d' instance blev stadfaestet af cour d' appel de Douai, hvis dom er blevet omstoedt af cour de cassation . Denne har fastslaaet, at alene Domstolen er kompetent til at begraense de tidsmaessige virkninger af de paagaeldende forordningers ugyldighed, og at cour d' appel ikke har draget de konsekvenser af formuleringen af dommen af 15 . oktober 1980, som der var grundlag for . Efter hjemvisningen af sagen til cour d' appel d' Amiens har denne ved dom af 1 . juni 1987 ophaevet tribunal d' instance de Lilles dom og har afvist Roquettes krav .
8 Ved denne sag soeger Roquette at opnaa erstatning fra Faellesskabet for det tab, som virksomheden haevder at have lidt ved, at ugyldige bestemmelser har vaeret bragt i anvendelse over for den . Tabet bestaar af to dele . Dels har Roquette lidt et stort tab ved at betale monetaere udligningsbeloeb til nationale myndigheder med hjemmel i faellesskabsretlige bestemmelser, som er blevet kendt ugyldige . Dels har virksomheden mistet en fortjeneste derved, at den i forhold til konkurrenterne, isaer i medlemsstater med en staerk valuta, har betalt for store monetaere udligningsbeloeb .
9 Kommissionen har anfoert, at soegsmaalet hviler paa en procedurefordrejning, idet Roquette ved en erstatningssag soeger at opnaa tilbagebetaling af beloeb, som kunne opnaas ved at kraeve tilbagesoegning for de franske retsinstanser . Den har videre gjort gaeldende, at betingelserne, som de fremgaar af Domstolens praksis, for at paalaegge Faellesskabet ansvar uden for kontrakt for en ugyldig generel retsakt, ikke er opfyldt i det foreliggende tilfaelde . Endelig har Kommissionen bestridt, at Roquette har lidt de paastaaede tab, fordi de hoeje satser paa monetaere udligningsbeloeb i et vist omfang har vaeret en fordel for virksomheden, isaer naar den eksporterede sine produkter til lande med en svag valuta .
10 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
b ) Formaliteten
11 I henhold til artikel 43 i Domstolens statut foraeldes krav mod Faellesskabet, der stoettes paa ansvar uden for kontraktsforhold, fem aar efter, at den omstaendighed, der ligger til grund for kravet, er indtraadt . I den foreliggende sag har sagsoegte, Kommissionen, ikke gjort gaeldende, at det af Roquette fremsatte krav er foraeldet .
12 Hertil bemaerkes, at et soegsmaal om ansvar uden for kontrakt i henhold til Traktatens artikel 215, stk . 2, er underlagt de almindelige retsgrundsaetninger, der er faelles for medlemsstaternes retssystemer . En sammenlignende gennemgang af disse retssystemer viser, at en retsinstans som generel regel og kun med faa undtagelser ikke ex officio kan rejse spoergsmaalet om foraeldelse af soegsmaalsadgangen .
13 Der er derfor ikke anledning til at gennemgaa spoergsmaalet om en eventuel foraeldelse af det krav, der ligger til grund for sagen .
14 Derimod skal Domstolen ex officio undersoege, om der for den kan indbringes et soegsmaal om ansvar uden for kontraktsforhold, naar det paastaaede tab delvis udgoeres af for meget betalte monetaere udligningsbeloeb, der er opkraevet af en national myndighed, og naar de nationale retsinstanser er enekompetente, for saa vidt angaar soegsmaal vedroerende tilbagebetaling af saadanne beloeb .
15 Ifoelge Domstolens faste praksis er erstatningssoegsmaalet i henhold til Traktatens artikel 178 og artikel 215, stk . 2, et selvstaendigt retsmiddel med en saerlig funktion inden for det gaeldende system af retsmidler . Selv om en realitetsbehandling af soegsmaalet i visse tilfaelde kan goeres betinget af, at sagsoegeren har udtoemt de nationale retsmidler for at opnaa erstatning fra de nationale myndigheder, gaelder dette dog kun, saafremt de personer, som haevder at vaere paafoert et tab paa grund af retsakter fra Faellesskabets institutioner, er sikret en effektiv retsbeskyttelse ved de nationale retsmidler ( domme af 12 . april 1984, Unifrex, sag 281/82, Sml . s . 1969, og af 26 . februar 1986, Krohn, sag 175/84, Sml . s . 763 ).
16 I det foreliggende tilfaelde har sagsoegeren ikke nationale retsmidler til raadighed til at soege de for hoeje monetaere udligningsbeloeb tilbagebetalt, fordi Domstolen i sin dom af 15 . oktober 1980, som de franske retsinstanser har lagt til grund, har udtalt, at ugyldigheden af de paagaeldende forordninger om fastsaettelsen af udligningsbeloebene ikke medfoerer, at nationale myndigheders opkraevning heraf i perioden forud for dommens afsigelse kan anfaegtes . Herefter er det ikke muligt ved hjaelp af nationale retsmidler at kraeve erstatning for et eventuelt tab .
17 Sagen antages derfor til realitetsbehandling .
c ) Tab hidroerende fra monetaere udligningsbeloeb der med urette er betalt
18 Sagsoegeren har anfoert, at tabet for det foerste udgoeres af de monetaere udligningsudloeb, der med urette er opkraevet af de nationale myndigheder . Sagsoegeren har anfoert et beloeb paa 29 639 506,74 FFR, som er lagt til grund af tribunal d' instance de Lille og cour d' appel de Douai, samt et beloeb paa 773 465 DM, der med urette er opkraevet af Forbundsrepublikken Tysklands toldmyndigheder . Beloebet er fremkommet ved anvendelse af den i Frankrig anvendte beregningsmetode .
19 Hertil bemaerkes, at dommen af 15 . oktober 1980 udtrykkeligt har afskaaret enhver mulighed for "at anfaegte" de opkraevninger og udbetalinger af monetaere udligningsbeloeb, som har fundet sted forud for dommens afsigelse i henhold til de bestemmelser, der blev kendt ugyldige . De nationale myndigheders opkraevning af beloebene er saaledes endelig .
20 Det foelger heraf, at det paastaaede tab, der svarer til de erlagte monetaere udligningsbeloeb, som er fastsat i forordning ( EOEF ) nr . 652/76 og i senere forordninger herom, ikke kan erstattes, uanset hvilken begrundelse der kan anfoeres herfor . Sagsoegte maa derfor frifindes .
d ) Tabt fortjeneste
21 Sagsoegeren har for det andet henvist til et egentligt tab paa grund af en vaesentlig tabt fortjeneste . Sagsoegeren har gjort gaeldende, at virkningen af en forskel mellem anvendte og lovlige monetaere udligningsbeloeb altid er dobbelt : naar én erhvervsdrivende betaler for meget, modtager en anden for meget . Da der i oevrigt er fri prisdannelse paa de produkter, der er underkastet monetaere udligningsbeloeb, har sagsoegeren ikke kunnet overvaelte den skadevoldende incidens af for store beloeb paa sine aftagere; virksomheden har derfor vaeret tvunget til at indrette sine priser efter konkurrenternes priser, isaer konkurrenter hjemmehoerende i medlemsstater med staerke valutaer .
22 Det beloeb, der er tale om i denne sammenhaeng, udgoer - beregnet paa grundlag af vekselkurserne den dag, der blev afholdt mundtlige forhandlinger - ca . 52% af det totale beloeb paa 10 mio ECU, som er sagens genstand . Det bemaerkes, at sagsoegeren ikke har fremlagt angivelser mht den metode, som beloebet er blevet beregnet efter, og har indskraenket sig til - under saavel skriftvekslingen som den mundtlige forhandling - at gentage, at de for hoeje udligningsbeloeb ikke blot har vaeret til skade for visse virksomheder, men netop derfor har vaeret til fordel for visse andre virksomheder .
23 Ifoelge Domstolens faste praksis ifalder Faellesskabet kun ansvar uden for kontraktsforhold som foelge af generelle retsakter, der indebaerer beslutninger vedroerende oekonomisk politik, saafremt der foreligger en tilstraekkeligt kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private . I en retlig sammenhaeng, som er kendetegnet ved udoevelsen af en vid skoensbefoejelse, der er uomgaengelig for ivaerksaettelsen af den faelles landbrugspolitik, kan Faellesskabet foelgelig kun ifalde ansvar, hvis den paagaeldende institution aabenbart og groft har overskredet graenserne for udoevelsen af sine befoejelser ( dom af 25 . maj 1978, Bayerische HNL, de forenede sager 83 og 94/76, 4, 15 og 40/77, Sml . s . 1209 ).
24 Der er derfor grundlag for at undersoege arten af den forskrift, som ifoelge dommen af 15 . oktober 1980 var blevet tilsidesat ved fastsaettelsen af de monetaere udligningsbeloeb for stivelsesindustriens produkter . Det drejer sig principalt om artikel 2, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 974/71 af 12 . maj 1971 om visse konjunkturpolitiske foranstaltninger, der skal traeffes inden for landbrugssektoren som foelge af den midlertidige udvidelse af graenserne for kursudsving i visse medlemsstaters valutaer ( EFT 1971 I, s . 231 ), der er grundforordningen vedroerende fastsaettelse af monetaere udligningsbeloeb . Ifoelge bestemmelsen er udligningsbeloebene for produkter, fremstillet paa grundlag af majs eller korn, lig med incidensen paa prisen for det paagaeldende produkt ved anvendelse af udligningsbeloebet for prisen paa basisproduktet .
25 Domstolen har antaget, at beregningen af denne incidens for mange produkters vedkommende, hvis fremstillingsmetode og sammensaetning kan variere i Faellesskabets forskellige regioner, kan give anledning til vanskelige tekniske og oekonomiske problemer . Domstolen har imidlertid fastholdt, at Kommissionen i forbindelse med fastsaettelsen af udligningsbeloebene for stivelsesindustriens produkter har begaaet flere regnefejl, som indebar, at disse beloeb var noget hoejere end de beloeb, der svarede til incidensen af de udligningsbeloeb, der fandt anvendelse paa basisprodukterne, og at den derved har overskredet sine skoenmaessige befoejelser . Regnefejlene angik isaer forsyningsprisen, som stivelsesindustrien betalte for majs og korn, de beloeb, der skulle anvendes paa samtlige foelgeprodukter, som ved en bestemt fremstillingsproces var fremstillet paa grundlag af en given maengde majs eller korn, samt tilpasningen af udligningsbeloebene for kartoffelstivelse til beloebene for majsstivelse .
26 Det foelger heraf, at Kommissionens fastsaettelse af de omtvistede monetaere udligningsbeloeb skyldtes en teknisk fejl, som, hvis den reelt har foert til forskelsbehandling af visse producenter i lande med svag valuta, dog ikke kunne betragtes som en kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel eller som en aabenbar og grov overskridelse af Kommissionens befoejelser .
27 Da betingelserne for, at Faellesskabet i medfoer af Traktatens artikel 215, stk . 2, kan ifalde ansvar uden for kontraktsforhold for en ulovlig normativ retsakt, ikke er opfyldt, vil sagsoegte vaere at frifinde .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
28 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk.2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . Da sagsoegeren har tabt sagen, tilpligtes denne at afholde sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy