Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - krav til den ansvarlige for, at en vare foerste gang bringes i omsaetning, om at paase, at varen opfylder de gaeldende sikkerheds - og sundhedskrav samt kravene til god handelsskik og forbrugerbeskyttelse - lovlige - betingelser - importoerers forpligtelser rimelig i forhold til det tilsigtede formaal - hensyntagen til attester udstedt i produktionsmedlemsstaten ( EOEF-Traktaten, artikel 30 og 36 )
Sammendrag
En retsforskrift, som forpligter den, der er ansvarlig for, at en vare foerste gang bringes i omsaetning i indlandet, til under strafansvar at paase, at varen opfylder de dér gaeldende sikkerheds - og sundhedskrav samt kravene til god handelsskik og forbrugerbeskyttelse, er paa EF-rettens nuvaerende udviklingstrin forenelig med EOEF-Traktatens artikler 30 og 36, saafremt retsforskriftens anvendelse paa produkter, der er fremstillet i en anden medlemsstat, ikke er forbundet med betingelser, som gaar videre end noedvendigt for at opfylde det tilsigtede formaal, dels i betragtning af den betydning, der maa tillaegges det paagaeldende almene hensyn, dels i betragtning af de bevismidler, en importoer normalt raader over . Hvor der specielt er tale om efterproevning af oplysninger om et produkts sammensaetning, som meddeles forbrugerne i forbindelse med, at produktet udbydes til salg, maa importoeren kunne henholde sig til de attester, som er udstedt af myndighederne i produktionsmedlemsstaten eller af et til dette formaal af myndighederne godkendt laboratorium eller, saafremt lovgivningen i produktionsmedlemsstaten ikke indeholder noget paabud om udstedelse af saadanne attester, til andre erklaeringer, som indebaerer en tilsvarende garanti .
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 29 . oktober 1987, indgaaet til Domstolen den 25 . januar 1988, har Tribunal de grande instance de Bobigny i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Traktatens artikler 30 og 36 for at kunne tage stilling til, om en fransk lovbestemmelse, der under strafansvar forpligter en importoer til at paase, at det importerede produkt opfylder gaeldende forskrifter, er forenelig med faellesskabsretten .
2 Spoergsmaalene er rejst under en straffesag mod de ansvarlige for aktieselskabet Norlaine, som er tiltalt for vildledning ved at have udbudt eller ladet udbyde tekstilprodukter til salg, som indeholdt fejlagtige angivelser om sammensaetningen, hvilket er strafbart, bl.a . i henhold til lov af 1 . august 1905 om svigagtigt forhold ved udbud af varer og tjenesteydelser, som aendret ved lov nr . 83-660 af 21 . juli 1983 om forbrugerbeskyttelse ( JORF s . 2262 ).
3 Det er under sagen oplyst, at selskabet Norlaine, der fungerer som indkoebscentral for butikker, der drives under navnet "Bouchara", i 1984 indfoerte stoffer, som leveredes af italienske og tyske producenter, og som var ledsaget af fakturaer, der indeholdt angivelser af varernes sammensaetning . Selskabet videresolgte stofferne til sine kunder og anfoerte paa fakturaerne de varedeklarationer, som var opgivet af de udenlandske leverandoerer, og som senere af "Bouchara"-butikkerne blev overfoert paa de stoffer, der blev solgt til forbrugerne .
4 Paa grundlag af en undersoegelse af varer, der var udtaget i en af de naevnte butikker, konstaterede Tjenesten for Forbrugerbeskyttelse og Bekaempelse af Svigagtige Forhold, at stoffernes sammensaetning ikke svarede til varedeklarationen . Herefter rejste anklagemyndigheden straffesag ved Tribunal de grande instance de Bobigny, navnlig i henhold til artikel 11, stk . 4, i ovennaevnte lov, som bestemmer :
"Varer, som foerste gang bringes i omsaetning, skal opfylde de gaeldende sikkerheds - og sundhedsbestemmelser samt bestemmelserne om god handelsskik og forbrugerbeskyttelse .
Det paahviler den, der foerste gang bringer varerne i omsaetning, at paase, at de opfylder kravene ifoelge de gaeldende bestemmelser ".
5 Da de tiltalte gjorde gaeldende, at bestemmelsen er uforenelig med EOEF-Traktatens artikel 30, udsatte tribunal de grande instance sagen og forelagde Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"1 ) Er bestemmelserne i artikel 11, stk . 4, i den franske lov af 1 . august 1905 om svigagtigt forhold ved udbud af varer og tjenesteydelser, med senere aendringer, i overensstemmelse med bestemmelserne i Rom-Traktatens artikel 30 om forbud mod kvantitative indfoerselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning?
2 ) Udgoer i benaegtende fald de omhandlede franske lovbestemmelser en undtagelse fra bestemmelserne i Rom-Traktatens artikel 30, der er begrundet i henhold til samme Traktats artikel 36?"
6 Vedroerende den retlige baggrund for og de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb samt de indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
7 Med spoergsmaalene oensker den nationale retsinstans i det vaesentlige oplyst, om anvendelsen af en retsforskrift paa varer, der indfoeres fra en anden medlemsstat, og hvorefter den, der foerste gang bringer en vare i omsaetning i indlandet, under strafansvar er forpligtet til at paase, at varen opfylder de dér gaeldende sikkerheds - og sundhedskrav samt kravene til god handelsskik og forbrugerbeskyttelse, er forenelig med EOEF-Traktatens artikler 30 og 36 .
8 Traktatens artikel 30 bestemmer, at "kvantitative indfoerselsrestriktioner saavel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er ... forbudt mellem medlemsstaterne ". I henhold til Domstolens faste praksis ( jfr . navnlig dom af 11 . juli 1974, Dassonville, sag 8/74, Sml . s . 837 ) maa enhver bestemmelse, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandelen i Faellesskabet, betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning .
9 Det maa antages, at en retsforskrift, hvorefter den, der er ansvarlig for, at en vare foerste gang bringes i omsaetning i indlandet, er forpligtet til at paase, at varen opfylder de dér gaeldende bestemmelser, kan tilskynde en erhvervsdrivende, der forhandler saavel indenlandsk fremstillede varer som lignende indfoerte varer, til at foretraekke de indenlandske varer, hvor kontrollen ikke paahviler ham, men producenten . Det maa derfor undersoeges, om anvendelsen af en saadan retsforskrift paa varer, der er indfoert fra en anden medlemsstat, kan vaere begrundet i henhold til Traktatens artikler 30 og 36 .
10 I den forbindelse maa det foerst fastslaas, at af de generelle hensyn, der udtrykkeligt er naevnt i den nationale bestemmelse, hovedsagen angaar, er kun hensynet til menneskers sikkerhed og sundhed omfattet af artikel 36 . Derimod indgaar hensynet til god handelsskik og til forbrugerbeskyttelse blandt de tvingende hensyn, som i henhold til Domstolens praksis ( jfr . i foerste raekke dommen af 20 . februar 1979, "Cassis de Dijon", sag 120/78, Sml . s . 649 ) kan begrunde en bestemmelse, som kan hindre samhandelen inden for Faellesskabet, dog paa betingelse af, at bestemmelsen uden forskel gaelder for indenlandsk fremstillede og indfoerte varer .
11 En bestemmelse, der for saavel indenlandsk fremstillede som for indfoerte varer paalaegger den, der er ansvarlig for, at varerne foerste gang bringes paa markedet, en kontrolforpligtelse, gaelder i princippet uden forskel for begge grupper af varer . Den vil derfor kunne vaere begrundet saavel i henhold til Traktatens artikel 36 som i henhold til dens artikel 30, saaledes som Domstolen har fortolket denne artikel i den naevnte praksis .
12 En ensidigt udstedt bestemmelse, der hindrer samhandelen inden for Faellesskabet, vil imidlertid kun vaere begrundet i henhold til ovennaevnte traktatbestemmelser, saafremt der paa det paagaeldende omraade ikke er foretaget faellesskabsretlig regulering . Det maa i den forbindelse fastslaas, at der ikke paa faellesskabsplan findes generelle regler om kontrol med, at varer er i overensstemmelse med de paa et givet marked gaeldende retsforskrifter . Selv om der findes harmoniseringsdirektiver om vildledende reklame og om betegnelser for visse varer, indeholder de ikke bestemmelser om det spoergsmaal, der omtvistes i hovedsagen . Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin er spoergsmaalet saaledes reguleret af national ret inden for de graenser, der foelger af Traktatens artikler 30 og 36 .
13 For at en national bestemmelse, der vil kunne begraense indfoerslerne, kan vaere begrundet i medfoer af Traktatens artikel 36 eller ud fra de ovenfor naevnte tvingende hensyn, skal den vaere noedvendig med henblik paa en effektiv beskyttelse af det paagaeldende almene hensyn, og dette formaal maa ikke kunne naas ved andre foranstaltninger, der er mindre restriktive for samhandelen inden for Faellesskabet . Det maa derfor undersoeges, om en national bestemmelse som den i hovedsagen omtvistede er i overensstemmelse med det saaledes fastlagte proportionalitetsprincip .
14 Som eksempel paa en foranstaltning, der er mindre restriktiv for samhandelen, har de tiltalte i hovedsagen og Kommissionen henvist til muligheden for, at den udenlandske producent drages strafferetligt til ansvar ved importmedlemsstatens domstole paa samme maade som en indenlandsk producent .
15 Det bemaerkes, at selv naar importmedlemsstatens strafferetssystem hjemler mulighed for en saadan loesning, vil den dog kun kunne bringes i anvendelse, saafremt eksporten til den paagaeldende stat er foretaget af producenten selv og ikke af en erhvervsdrivende, der er uafhaengig af denne . Paa dens nuvaerende udviklingstrin er der efter faellesskabsretten ingen forpligtelse til at fuldbyrde en straffedom, der er afsagt af retsinstanser i en anden medlemsstat . Muligheden for at drage en udenlandsk producent, som ikke har foretaget den samme kontrol som den, der paahviler en indenlandsk producent, strafferetligt til ansvar, er saaledes ikke tilstraekkelig som middel til at naa det maal, der tilstraebes med en bestemmelse som den, hovedsagen angaar .
16 Selv om det paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin principielt kan vaere begrundet i hensynet til beskyttelsen af personers sikkerhed og sundhed, til god handelsskik og forbrugerbeskyttelse at paalaegge den, der er ansvarlig for, at en vare foerste gang bringes i omsaetning i indlandet, en forpligtelse til at paase, at varen opfylder de dér gaeldende forskrifter, boer der ved anvendelsen af et saadant paalaeg i forbindelse med varer, der er fremstillet i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet tages hensyn dels til betydningen af det paagaeldende almene hensyn, dels til de bevismidler, en importoer normalt raader over .
17 Specielt naar der er tale om at efterproeve oplysninger om en vares sammensaetning, som meddeles forbrugerne, naar varen udbydes til salg, kan der som hovedregel ikke stilles krav om, at importoeren foretager en kontrol ved at analysere varen . Et saadant paalaeg ville vaere betydelig mere byrdefuldt for importoeren end for en indenlandsk producent, der selv traeffer afgoerelse om varens sammensaetning, og det ville ofte staa i misforhold til det tilsigtede maal, idet der findes andre kontrolmuligheder, som er lige saa paalidelige og mindre bebyrdende .
18 Som Domstolen har fastslaaet, bl . a . i dom af 17 . december 1981 ( Biologische Producten, 272/80, Sml . s . 3277 ), er det ikke forbudt en medlemsstat at kraeve forudgaaende godkendelse af visse varer, selv om de i forvejen er godkendt i en anden medlemsstat, men myndighederne i importmedlemsstaten kan ikke, medmindre det er noedvendigt, kraeve udfoert tekniske eller kemiske analyser eller laboratorieforsoeg, som i forvejen er foretaget i en anden medlemsstat, naar myndighederne har adgang til resultaterne heraf . Denne regel er et konkret udtryk for det mere generelle princip om gensidig tillid mellem myndighederne i medlemsstaterne, og den boer saaledes ogsaa finde anvendelse, naar kontrollen paahviler importoeren selv . Importoeren skal foelgelig kunne frigoere sig fra sit ansvar ved at fremlaegge en attest for varens sammensaetning, som er udstedt af myndighederne i produktionsmedlemsstaten eller af et til dette formaal af myndighederne godkendt laboratorium .
19 Saafremt der er tale om varer, for hvilke der efter produktionsmedlemsstatens lovgivning ikke kraeves fremlagt officielle attester for varens sammensaetning, maa importoeren ligeledes kunne henholde sig til andre erklaeringer, som indebaerer en tilsvarende garanti . Det tilkommer den nationale retsinstans at vurdere, om de af importoeren fremlagte attester, under de i sagen foreliggende omstaendigheder som helhed, udgoer fornoedent bevis for, at importoeren har opfyldt sin kontrolforpligtelse .
20 De praejudicielle spoergsmaal maa saaledes besvares med, at en retsforskrift, som forpligter den, der er ansvarlig for, at en vare foerste gang bringes i omsaetning i indlandet, til under strafansvar at paase, at varen opfylder de dér gaeldende sikkerheds - og sundhedskrav samt kravene til god handelsskik og forbrugerbeskyttelse, paa EF-rettens nuvaerende udviklingstrin er forenelig med EOEF-Traktatens artikler 30 og 36, saafremt retsforskriftens anvendelse paa produkter, der er fremstillet i en anden medlemsstat, ikke er forbundet med betingelser, som gaar videre end noedvendigt for at opfylde det tilsigtede formaal, dels i betragtning af den betydning, der maa tillaegges det paagaeldende almene hensyn, dels i betragtning af de bevismidler, en importoer normalt raader over . Hvor der specielt er tale om efterproevning af oplysninger om et produkts sammensaetning, som meddeles forbrugerne i forbindelse med, at produktet udbydes til salg, maa importoeren kunne henholde sig til de attester, som er udstedt af myndighederne i produktionsmedlemsstaten eller af et til dette formaal af myndighederne godkendt laboratorium eller, saafremt lovgivningen i produktionsmedlemsstaten ikke indeholder noget paabud om udstedelse af saadanne attester, til andre erklaeringer, som indebaerer en tilsvarende garanti .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
21 De udgifter, der er afholdt af den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af tribunal de grande instance de Bobigny ved kendelse af 29 . oktober 1987, for ret :
En retsforskrift, som forpligter den, der er ansvarlig for, at en vare foerste gang bringes i omsaetning i indlandet, til under strafansvar at paase, at varen opfylder de dér gaeldende sikkerheds - og sundhedskrav samt kravene til god handelsskik og forbrugerbeskyttelse, er paa EF-rettens nuvaerende udviklingstrin forenelig med EOEF-Traktatens artikler 30 og 36, saafremt retsforskriftens anvendelse paa produkter, der er fremstillet i en anden medlemsstat, ikke er forbundet med betingelser, som gaar videre end noedvendigt for at opfylde det tilsigtede formaal, dels i betragtning af den betydning, der maa tillaegges det paagaeldende almene hensyn, dels i betragtning af de bevismidler, en importoer normalt raader over . Hvor der specielt er tale om efterproevning af oplysninger om et produkts sammensaetning, som meddeles forbrugerne i forbindelse med, at produktet udbydes til salg, maa importoeren kunne henholde sig til de attester, som er udstedt af myndighederne i produktionsmedlemsstaten eller af et til dette formaal af myndighederne godkendt laboratorium eller, saafremt lovgivningen i produktionsmedlemsstaten ikke indeholder noget paabud om udstedelse af saadanne attester, til andre erklaeringer, som indebaerer en tilsvarende garanti .
Full & Egal Universal Law Academy