Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Tjenestemaend - soegsmaal - soegsmaalsinteresse - soegsmaal med paastand om oprejsning for ideel skade - antagelse til realitetsbehandling
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 91 )
2 . Tjenestemaend - administrationens bistandspligt - raekkevidde
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 24 )
Sammendrag
1 . En tjenestemand har en begrundet interesse i at anlaegge soegsmaal med henblik paa oprejsning for den ideelle skade, han ville blive tilfoejet, hvis han kunne anses for at vaere ansvarlig for en voldshandling inden for en tjenestegren og at have udvist en adfaerd, der ikke var en tjenestemand vaerdig .
2 . Faellesskabsinstitutionernes forpligtelse efter vedtaegtens artikel 24 til at beskytte tjenestemaend, som tillige omfatter de tilfaelde, hvor de er udsat for angreb fra andre tjenestemaend, er betinget af, at der foeres bevis for de paagaeldende handlinger .
Skoent administrationen, naar der er indtruffet en begivenhed, som er uforenelig med en ordentlig og sikker afvikling af tjenesten, skal skride ind med den noedvendige strenghed for at konstatere, hvad der er sket, for paa denne baggrund at kunne beslutte, hvilke konsekvenser dette skal have, kan administrationen imidlertid kun paalaegge den paagaeldende tjenestemand disciplinaere sanktioner, hvis de gennemfoerte foranstaltninger til sagens oplysning med sikkerhed viser, at den paagaeldende tjenestemand har udvist en optraeden, der skader en korrekt afvikling af tjenesten eller en anden tjenestemands vaerdighed og omdoemme .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 22 . februar 1988, har Theodoros Ioannis Katsoufros, tjenestemand i loenklasse LA 6 ved den graeske oversaettelsesafdeling ved De Europaeiske Faellesskabers Domstol, anlagt sag med paastand om annullation af den af Domstolens administrative udvalg den 23 . november 1987 trufne afgoerelse, hvorved sagsoegerens klage blev afslaaet, samt om, at det statueres, at ansaettelsesmyndigheden er forpligtet til at handle i henhold til artikel 24 i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber ( herefter benaevnt "vedtaegten ").
2 Det fremgaar af sagen, at der den 4 . februar 1987 efter en diskussion mellem flere tjenestemaend fra den graeske oversaettelsesafdeling om Katsoufros' faglige kvalifikationer indtraf en episode, hvorunder Constantinou, pensioneret tjenestemand fra Faellesskaberne og paa davaerende tidspunkt "free-lance"-revisor ved Domstolen, ifoelge sagsoegeren, korporligt skulle have forulempet ham . Katsoufros har fremfoert, at denne voldshandling svaekkede hans helbred saa meget, at han blev midlertidig uarbejdsdygtig .
3 Denne fremstilling af de faktiske omstaendigheder stoettes af en anden tjenestemand i afdelingen, men bestrides saavel af Constantinou selv som af afdelingschefen, som begge beskylder sagsoegeren for at have optraadt provokerende .
4 Den 24 . februar 1987 anmodede Katsoufros ansaettelsesmyndigheden om at traeffe de fornoedne foranstaltninger til at afgoere, hvem der var ansvarlig for denne episode, og hindre, at en saadan episode, som alene maatte tilregnes Constantinou, gentog sig, samt om, at sidstnaevnte paalagdes disciplinaere sanktioner .
5 Ved skrivelse af 9 . juni 1987 meddelte Domstolens justitssekretaer Katsoufros, at han ikke efter en gennemgang af sagen og henset til de modstridende forklaringer, som vidnerne til episoden havde afgivet, kunne fastslaa, at der var tale om forhold, som kunne begrunde anvendelse af saadanne foranstaltninger . Der var dog blevet givet instruks om, at Katsoufros' oversaettelser ikke laengere skulle revideres af Constantinou .
6 Den 11 . august 1987 indbragte Katsoufros en klage i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 2, over justitssekretaerens skrivelse af 9 . juni 1987 . Katsoufros klagede over, at der ikke var blevet indledt disciplinaer forfoelgning mod Constantinou .
7 Ved afgoerelse af 23 . november 1987 afslog Domstolens administrative udvalg sagsoegerens klage med den begrundelse, at administrationen ved at have indhentet og gennemgaaet de skriftlige erklaeringer fra de personer, der overvaerede optrinet, havde opfyldt sin bistandspligt iht . vedtaegtens artikel 24, stk . 1 . Da det ikke var muligt at fastslaa, hvem der var ansvarlig, havde administrationen handlet korrekt og med den omhu, som omstaendighedernes alvorlige karakter tilsagde, ved at have truffet en tjenestlig foranstaltning, som skulle hindre en ny konfrontation mellem de paagaeldende personer . Det anfoertes videre i afgoerelsen, at med henblik paa hensigtsmaessigheden af paalaeggelse af sanktioner, besad administrationen - rent bortset fra at saadanne sanktioner ikke kunne paalaegges i henhold til vedtaegtens disciplinaerordning, der ikke finder anvendelse paa Constantinou - paa det paagaeldende omraade et vidt skoen, og at det ikke kunne antages, at bistandspligten ogsaa indebaerer, at ansaettelsesmyndigheden er forpligtet til at indlede disciplinaer forfoelgning .
8 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
Formaliteten
9 Domstolen har nedlagt afvisningspaastand under henvisning til, at sagsoegeren ikke har soegsmaalsinteresse, idet afslaget paa anmodningen om at paalaegge Constantinou disciplinaere sanktioner ikke kan aendre sagsoegerens retsstilling .
10 Det bemaerkes hertil, at formaalet med den af Katsoufros indgivne klage var, at ansaettelsesmyndigheden skulle opfylde forpligtelserne i henhold til vedtaegten og paalaegge Constantinou disciplinaere sanktioner . Sagsoegeren soeger altsaa hermed indirekte at faa fastslaaet, at han ikke paa nogen maade var ansvarlig for episoden den 4 . februar 1987 .
11 Sagsoegeren maa herefter antages at have begrundet en interesse i anlaeggelse af soegsmaal til proevelse af afslaget paa klagen, idet han hermed soeger oprejsning for den ideelle skade, som han ville blive tilfoejet, hvis han kunne anses for ansvarlig for den paagaeldende haendelse og havde udvist en adfaerd, der ikke var en tjenestemand vaerdig .
12 Det fremgaar heraf, at Domstolens afvisningspaastand ikke kan tages til foelge .
Realiteten
13 Sagsoegeren har til stoette for sit soegsmaal hovedsagelig gjort gaeldende, at Domstolen har tilsidesat vedtaegtens artikel 24 ved ikke at have truffet de fornoedne foranstaltninger til at give ham oprejsning for den skade, han mener at vaere blevet tilfoejet som foelge af tildragelsen den 4 . februar 1987, og har bl.a . kritiseret institutionen for ikke at have paalagt Constantinou disciplinaere sanktioner for det overgreb, denne havde begaaet .
14 Vedtaegtens artikel 24, stk . 1, bestemmer, at "Faellesskaberne yder deres tjenestemaend bistand, isaer ved retsforfoelgning mod personer, der har fremsat trusler, kraenkelser, injurier, aereroerige beskyldninger eller foretaget angreb paa person ... rettet mod tjenestemanden ... paa baggrund af hans stilling eller hverv ".
15 Det bemaerkes herved, at det fremgaar af Domstolens dom af 26 . januar 1989, Koutchoumoff mod Kommissionen ( 224/87, endnu ikke trykt i Domssamlingen ), at faellesskabsinstitutionernes forpligtelse efter vedtaegtens artikel 24 til at beskytte tjenestemaend, som tillige omfatter de tilfaelde, hvor de er udsat for angreb fra andre tjenestemaend, er betinget af, at der foeres bevis for de paagaeldende handlinger .
16 Det fremgaar af Domstolens praksis ( jfr . dom af 14 . juni 1979, fru V . mod Kommissionen, sag 18/78, Sml . s . 2093 ), at skoent administrationen, naar der er indtruffet en begivenhed, som er uforenelig med en ordentlig og rolig afvikling af tjenesten, skal skride ind med den noedvendige strenghed for at konstatere, hvad der er sket, for paa denne baggrund at kunne beslutte, hvilke konsekvenser dette skal have, kan administrationen imidlertid kun paalaegge den paagaeldende tjenestemand disciplinaere sanktioner, hvis de gennemfoerte foranstaltninger til sagens oplysning med sikkerhed viser, at den paagaeldende tjenestemand har udvist en optraeden, der skader en korrekt afvikling af tjenesten eller en anden tjenestemands vaerdighed og omdoemme .
17 Ansaettelsesmyndigheden anordnede i denne sag, umiddelbart efter at den var blevet underrettet om den paagaeldende tildragelse, en administrativ undersoegelse, hvorved den indsamlede og gennemgik vidneudsagn fra alle de personer, som havde overvaeret tildragelsen den 4 . februar 1987 .
18 De under denne undersoegelse indhentede modstridende erklaeringer gjorde det imidlertid ikke muligt for ansaettelsesmyndigheden med sikkerhed at forstaa, hvad der var sket, og hvem der var ansvarlig, hvorfor ansaettelsesmyndigheden med foeje og uden at overskride graenserne for dens skoen kunne beslutte, at der ikke var anledning til at gribe ind i henhold til vedtaegtens artikel 24 .
19 Det maa herefter antages, at ansaettelsesmyndigheden ved alene at have givet instruks om, at Katsoufros' oversaettelser ikke laengere skulle gives Constantinou til revision, med henblik paa at forhindre en ny konfrontation mellem de to personer, ikke har tilsidesat sin generelle forpligtelse til at drage omsorg for tjenestens korrekte afvikling .
20 Det foelger heraf, at sagsoegte boer frifindes .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
21 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN ( Anden Afdeling )
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Hver part baerer sine omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy