Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Ansvar uden for kontraktsforhold - betingelser - generel retsakt der indebaerer beslutninger vedroerende den oekonomiske politik - tilstraekkeligt kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel
( EOEF-Traktaten, art . 215, stk . 2 )
2 . Ansvar uden for kontraktsforhold - betingelser - generel retsakt - utilstraekkelig begrundelse - ikke ansvarspaadragende
( EOEF-Traktaten, art . 190 og art . 215, stk . 2 )
Sammendrag
1 . Faellesskabet kan i henhold til Traktatens artikel 215, stk . 2, kun ifalde ansvar for det tab, som private har lidt ved en generel retsakt, som indebaerer et oekonomisk-politisk valg, f.eks . en retsakt, som i forbindelse med en faelles markedsordning fastsaetter de tilpasningskoefficienter, der skal anvendes paa opkoebsprisen paa produkter, hvis handelsegenskaber afviger fra ledeproduktets, saafremt der foreligger en tilstraekkeligt kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private .
2 . Faellesskabet kan ikke ifalde ansvar, blot fordi en retsakt ikke er begrundet .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 18 . april 1988, har AERPO ( Associazione emiliano romagnola tra produttori ortofrutticoli ), ALPO ( Associazione laziale produttori ortofrutticoli ), Groupement des producteurs "Hermitage-Basse Isère" og Groupement "Dauphiné-Vivarais", som er organisationer af frugt - og groensagsproducenter henholdsvis i Italien og i Frankrig, CAPO ( Cooperativa agricola fra produttori ortofrutticoli ), COT ( Cooperativa centrale ortofrutticola tarquinia SRL ) og Jean-Claude Guillermain og Jean Julien, som er frugt - og groensagsproducenter henholdsvis i Italien og i Frankrig, i medfoer af EOEF-Traktatens artikler 178 og 215, stk . 2, anlagt sag med paastand om erstatning af det tab, de skulle have lidt som foelge af udstedelsen af Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3587/86 af 20 . november 1986 om fastsaettelse af de tilpasningskoefficienter, der skal anvendes paa opkoebspriserne for frugt og groensager ( EFT L 334, s . 1, herefter benaevnt "den anfaegtede forordning ").
2 Raadet indfoerte ved forordning ( EOEF ) nr . 1035/72 af 18 . maj 1972 ( EFT 1972 II, s . 423, herefter benaevnt "grundforordningen ") en faelles markedsordning for frugt og groensager .
3 Inden for den faelles markedsordning blev producentorganisationerne tildelt en vigtig rolle i forbindelse med forvaltningen af markedet . Disse kan herefter for at stabilisere noteringerne intervenere paa markedet og opkoebe de produkter, som deres medlemmer har udbudt til salg, til en saakaldt tilbagekoebspris, naar noteringerne ligger under denne pris .
4 I henhold til grundforordningens artikel 16, stk . 1, fastsaetter Raadet hvert aar en basispris og opkoebspris for hvert af de produkter, der er anfoert i forordningens bilag II .
5 Basisprisen er lig med det aritmetiske gennemsnit af de noteringer, der er blevet konstateret paa Faellesskabets repraesentative markeder i de sidste tre hoestaar for et produkt med fastlagte handelsegenskaber, saasom sort eller art, kvalitetsklasse, stoerrelsessortering og emballering ( herefter benaevnt "ledeproduktet ").
6 Opkoebsprisen er den pris, til hvilken de offentlige interventionsorganer skal koebe den frugt og de groensager, de tilbydes . Intervention hoerer dog til undtagelsen : den kan nemlig kun finde sted, naar Kommissionen har konstateret, at markedet for det paagaeldende produkt er i en alvorlig krisesituation . Opkoebsprisen fastsaettes for hvert enkelt produkt til mellem 40 og 70% af basisprisen .
7 I henhold til artikel 18 i grundforordningen, som aendret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2474/72 af 21 . november 1972 ( EFT 1972 ( november ) s . 59 ), yder medlemsstaterne de producentorganisationer, der inden for rammerne af artikel 15 foretager interventioner, et udligningstilskud, saafremt tilbagekoebsprisen ikke overstiger et vist niveau, som er beregnet paa grundlag af opkoebsprisen . Udligningstilskuddet svarer til de godtgoereler, som betales af producentorganisationerne, med fradrag af nettoindkomsterne for de produkter, der traekkes ud af handelen .
8 Hvis de produkter, som producenterne udbyder til salg, har handelsegenskaber, som adskiller sig fra ledeproduktets, beregnes tilbagekoebsprisen, som producentorganisationerne koeber produktet til, ved at anvende en tilpasningskoefficient paa ledeproduktets opkoebspris . Kommissionen fastsaetter tilpasningskoefficienterne i medfoer af forvaltningskomitéproceduren .
9 Kommissionen fastsatte de tilpasningskoefficienter, som var gaeldende for afsaetningsperioden 1973/74, i forordning ( EOEF ) nr . 1203/73 af 4 . maj 1973 ( EFT L 123, s . 1 ). Forordningen blev ophaevet ved den anfaegtede forordning, som fastsaetter tilpasningskoefficienterne for hoestaaret 1987/88 .
10 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at de har lidt to saerskilte tab som foelge af de tilpasningskoefficienter, som blev indfoert med den anfaegtede forordning . Dels er de blevet paafoert et tab i forbindelse med tilbagetraekning af varer, idet de godtgoerelser og udligningstilskud, som hhv . udbetales til producenterne og producentorganisationerne, som foelge af de nye koefficienter var lavere end de beloeb, som var fastsat efter de tidligere koefficienter . Dels har de nye koefficienter, som indebar et lavere interventionsniveau, medfoert faldende noteringer og derved paafoert samtlige producenter et tab .
11 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
Formaliteten
12 Kommissionen har paastaaet sagen afvist . Ifoelge Kommissionen havde sagsoegerne kunnet faa det foerste tab erstattet ved at anlaegge sag for de nationale domstole og bestride stoerrelsen af de af medlemsstaterne udbetalte udligningstilskud, hvorved de kunne have fremkaldt en praejudiciel forelaeggelse vedroerende spoergsmaalet om forordningens gyldighed .
13 Hertil bemaerkes indledningsvis, at sagen kan antages til realitetsbehandling, for saa vidt angaar spoergsmaalet om erstatning af sagsoegernes andet paastaaede tab, dvs . det tab, som maatte foelge af et eventuelt fald i noteringerne paa grund af udstedelsen af den anfaegtede forordning . Dette tab kan sagsoegerne nemlig ikke faa erstattet ved at anlaegge sag ved de nationale domstole .
14 Da Domstolen derfor under alle omstaendigheder skal traeffe afgoerelse i sagen med hensyn til det andet tab, og sagsoegerne har fremfoert de samme soegsmaalsgrunde til stoette for deres to erstatningspaastande, skal det undersoeges, om soegsmaalsgrundene er begrundet, hvorved det ikke findes noedvendigt at tage stilling til Kommissionens formalitetsindsigelser med hensyn til det foerste paastaaede tab .
Realiteten
15 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at den anfaegtede forordning er en forvaltningsakt, og at Faellesskabets ansvar derfor ikke er betinget af, at der foreligger en tilstraekkeligt kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private .
16 De har endvidere anfoert, at selv om den anfaegtede forordning er en generel retsakt, er den behaeftet med saadanne retlige mangler, at der foreligger en tilstraekkeligt kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private . Dels har Kommissionen begaaet magtfordrejning, idet de nye tilpasningskoefficienter medfoerer en nedsat opkoebspris, som er bestemmende for tilbagekoebsprisen, skoent Raadet alene kan fastlaegge interventionsniveauet . Dels tilsidesaetter den anfaegtede forordnings bestemmelser de principper, der ligger til grund for den faelles markedsordning for frugt og groensager, fordi tilpasningskoefficienterne aendrer den markedspaavirkning, som de af Raadet fastsatte opkoebspriser har . Endelig er den anfaegtede forordnings begrundelse utilstraekkelig .
17 Det bemaerkes indledningsvis, at den anfaegtede forordning er en generel retsakt, som indebaerer et oekonomisk-politisk valg . Der er dels tale om en generel retsakt, fordi den omfatter samtlige de erhvervsdrivende, som driver virksomhed med fremstilling af frugt og groensager . Dels indebaerer den et oekonomisk-politisk valg . Tilpasningskoefficienterne har nemlig til formaal at fastlaegge opkoebsprisen for de produkter, som har handelskendetegn, der afviger fra det paagaeldende ledeprodukts . Naar Raadet fastsaetter opkoebsprisen for ledeproduktet, skal det i henhold til grundforordningens artikel 16, stk . 3, tage hensyn til de saerlige forhold paa markedet og navnlig prissvingningernes omfang . Det foelger heraf, at Kommissionen skal anvende tilsvarende kriterier, naar den fastsaetter de tilpasningskoefficienter, som finder anvendelse paa produkter med handelsegenskaber, der afviger fra ledeproduktets .
18 Det bemaerkes dernaest, at ifoelge Domstolens dom af 2 . december 1971, Aktien-Zuckerfabrik Schoeppenstedt mod Raadet, praemis 11 ( 5/71, Sml . 1971, s . 275 ), kan Faellesskabet, naar der er tale om en generel retsakt, som indebaerer valg af oekonomisk-politisk karakter, kun ifalde ansvar uden for kontraktsforhold efter Traktatens artikel 215, stk . 2, for det tab, som private har lidt ved denne retsakt, saafremt der foreligger en tilstraekkelig kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private .
19 Det bemaerkes hertil, at Kommissionen ikke har begaaet en tilstraekkelig kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel til beskyttelse af private . For saa vidt angaar sagsoegernes anbringender om magtfordrejning og tilsidesaettelse af de principper, der ligger til grund for markedsordningen, bemaerkes, at i medfoer af grundforordningens kompetencefordeling mellem Raadet og Kommissionen tilkommer det Kommissionen at fastsaette tilpasningskoefficienterne efter at have hoert forvaltningskomitéen . Der er saaledes ikke tale om, at Kommissionen griber ind i Raadets kompetenceomraade, naar Kommissionen handler inden for sin kompetence i henhold til markedsordningen . I oevrigt er en aendring af den opkoebspris, der gaelder for visse produkter, paa grund af indfoerelsen af nye tilpasningskoefficienter, en foelge af grundforordningens markedsreguleringsmekanismer .
20 Med hensyn til anbringendet om, at den anfaegtede forordning er utilstraekkeligt begrundet, foelger det af Domstolens faste praksis ( dom af 15 . september 1982, Kind mod Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, praemis 14, sag 106/87, Sml . s . 2885 ), at Faellesskabet ikke kan ifalde ansvar, blot fordi en retsakt ikke er begrundet .
21 Idet det findes ufornoedent at undersoege, om de oevrige betingelser for, at Faellesskabet kan ifalde ansvar, er opfyldt, skal alene konstateres, at sagsoegerne hverken har fremfoert noget argument eller bevis, som kan rejse tvivl om den anfaegtede forordnings lovlighed . Under hensyn hertil boer sagsoegte frifindes .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
22 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger .
23 Sagsoegerne har tabt sagen og paalaegges derfor sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )
1 ) Kommissionen frifindes .
2 ) Sagsoegerne betaler sagens omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy