Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - spoergsmaal, der skal saette en ret i en medlemsstat i stand til at tage stilling til, om en anden medlemsstats retsforskrifter er forenelige med faellesskabsretten - spoergsmaalet kan besvares
( EOEF-Traktaten, art . 177 )
2 . Tilnaermelse af lovgivninger - kosmetiske midler - emballering og etikettering - direktiv 76/768 - fuldstaendig harmonisering - nationale bestemmelser med krav om angivelser der ikke er foreskrevet i direktivet - ikke tilladt
(( Raadets direktiv 76/768, art . 6, stk . 1, litra a ) og artikel 6, stk . 2 ))
Sammendrag
1 . Naar der er tale om spoergsmaal, der skal saette den nationale ret i stand til at afgoere, om nationale bestemmelser er forenelige med faellesskabsretten, kan Domstolen forsyne den nationale ret med de faellesskabsretlige fortolkningselementer, som kan goere det muligt for denne at loese det juridiske problem, som er forelagt den . Det samme gaelder, naar der skal tages stilling til, om bestemmelser i en anden medlemsstat end den, hvori den forelaeggende ret er beliggende, er forenelige med faellesskabsretten .
2 . Ved direktiv 76/768 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler er der sket en fuldstaendig harmonisering af de nationale bestemmelser om emballering og etikettering af disse produkter . Som foelge heraf :
- er direktivets artikel 6, stk . 2 - der paalaegger medlemsstaterne at traeffe alle hensigtsmaessige foranstaltninger for, at der paa etiketter og salgspakninger samt i forbindelse med reklamering for kosmetiske midler ikke anvendes tekster, betegnelser, maerker, afbildninger eller andre figurer eller symboler, der tillaegger disse midler egenskaber, som de ikke besidder - til hinder for, at det i henhold til nationale regler kraeves, at der gives oplysninger om arten og maengden af de stoffer, der er naevnt paa emballagen, i reklamer eller i betegnelsen for kosmetiske midler, som er omfattet af direktivet,
- maa en medlemsstat ifoelge direktivets artikel 6, stk . 1, litra a ) - hvorefter medlemsstaterne traeffer alle hensigtsmaessige foranstaltninger for at kosmetiske midler kun kan bringes i handelen, hvis der paa omslagskartonen, beholderen eller etiketten er anfoert bl.a . ( firma)navn og adresse eller hovedsaede for fabrikanten eller den for markedsfoeringen af det kosmetiske middel ansvarlige person, der er etableret inden for Faellesskabet - ikke kraeve, at importerede kosmetiske midler, der er fremstillet af en producent i Faellesskabet, paa omslagskartonen, beholderen eller etiketten skal vaere forsynet med en angivelse af navnet paa den virksomhed i vedkommende medlemsstat, som er ansvarlig for markedsfoeringen af midlet i medlemsstaten .
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 4 . maj 1988, indgaaet til Domstolen den 26 . maj 1988, har Landgericht Koeln i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 76/768 af 27 . juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( EFT L 262, s . 169 ) med henblik paa at kunne tage stilling til, om de italienske bestemmelser, som er udstedt til gennemfoerelse af direktivet, er forenelige med faellesskabsretten .
2 Spoergsmaalene er rejst under en sag om opfyldelse af en kontrakt om koeb af kosmetiske midler anlagt af Kommanditgesellschaft in Firma Eau de Cologne & Parfuemerie-Fabrik Glockengasse n° 4711 ( benaevnt "sagsoegeren ") mod Provide SRL ( i det foelgende benaevnt "sagsoegte ").
3 I henhold til direktivets artikel 6, stk . 1, litra a ), traeffer medlemsstaterne alle hensigtsmaessige foranstaltninger, for at kosmetiske midler kun kan bringes i handelen, hvis der paa omslagskartonen, beholderen eller etiketten er anfoert bl.a . ( firma)navn og adresse eller hovedsaede for fabrikanten eller den for markedsfoeringen af det kosmetiske middel ansvarlige person, der er etableret inden for Faellesskabet . I direktivets artikel 6, stk . 2, bestemmes det, at medlemsstaterne ligeledes traeffer alle hensigtsmaessige foranstaltninger for, at der paa etiketter og salgspakninger samt i forbindelse med reklamering for kosmetiske midler ikke anvendes tekster, betegnelser, maerker, afbildninger eller andre figurer eller symboler, der tillaegger disse midler egenskaber, som de ikke besidder .
4 I artikel 8, stk . 1, litra a ), i den italienske lov nr . 713 af 11 . oktober 1986 - der gennemfoerer direktivets artikel 6, stk . 1, litra a ) - foreskrives det, saaledes som bestemmelsen fortolkes i et ministerielt cirkulaere, at den italienske fabrikant, henholdsvis den, der i Italien har ansvaret for markedsfoeringen af de kosmetiske midler, skal vaere angivet . For produkter, hvorpaa der allerede er angivet en i en anden medlemsstat hjemmehoerende fabrikant eller ansvarlig for markedsfoeringen, er det tilstraekkeligt, at navnet paa den italienske virksomhed, der har ansvaret for markedsfoeringen i Italien, angives paa produktets ydre emballage efter indfoerslen, men foer salget til forbrugeren . Endvidere kraeves det i lovens artikel 8, stk . 1, litra d ) - der indeholder gennemfoerelsesbestemmelser til direktivets artikel 6, stk . 2 - at der gives oplysninger om arten og maengden af de stoffer, der er naevnt paa emballagen, i reklamer eller i betegnelsen for produktet .
5 Sagsoegte havde hos sagsoegeren bestilt et parti Vitamol, som er et kosmetisk middel . Paa emballagen og i brugsanvisningen var anfoert navnet paa de vitaminer, det indeholdt, herunder D-panthenol . Sagsoegeren indestod bl.a . for, at produktet var i overensstemmelse med de gaeldende retsforskrifter, og at det kunne markedsfoeres i Italien .
6 Senere naegtede sagsoegte at modtage de bestilte produkter med den begrundelse, at de ikke var kontraktsmaessige . Produkterne ville saaledes ikke kunne bringes i handelen i Italien, fordi de i strid med de naevnte italienske bestemmelser hverken var forsynet med en angivelse af den italienske importoer eller af den maengde vitaminer, de indeholdt, skoent navnet paa vitaminerne udtrykkeligt var paafoert emballagen .
7 Sagsoegeren anlagde derefter sag ved Landgericht Koeln, som var rette vaerneting i henhold til kontrakten, med paastand om opfyldelse af denne . Til stoette for sin paastand gjorde sagsoegeren i det vaesentlige gaeldende, at det tilbudte produkt fuldt ud var i overensstemmelse med direktivets bestemmelser og dermed kunne markedsfoeres i alle medlemsstaterne .
8 Landgericht Koeln har fundet, at de italienske bestemmelser er i strid med de naevnte direktivbestemmelser . Retten er specielt af den opfattelse, at forpligtelsen til at give oplysninger om arten og maengden af stofferne maaske nok kan tjene til at opfylde formaalet med direktivets artikel 6, stk . 2, dvs . at beskytte forbrugerne mod vildledning, men at man muligvis er gaaet for vidt, og at effekten er tvivlsom .
9 Paa denne baggrund har Landgericht besluttet at udsaette sagen og i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"1 ) Er artikel 8, stk . 1, litra d ), i den italienske lov nr . 713 af 11 . oktober 1986 forenelig med artikel 6, stk . 2, i Raadets direktiv af 27 . juli 1976 og med EOEF-Traktatens artikel 30, for saa vidt som der ifoelge lovbestemmelsen kraeves 'en angivelse af arten og maengden af de stoffer' , der er naevnt paa emballagen, i reklamer eller i betegnelsen for produktet?
2 ) Er artikel 8, stk . 1, litra a ), i den italienske lov nr . 713 - saaledes som bestemmelsen fortolkes i punkt 3 i det italienske Sundhedsministeriums cirkulaere af 2 . februar 1987 - forenelig med artikel 6, stk . 1, litra a ), i Raadets direktiv af 27 . juli 1976 og med EOEF-Traktatens artikel 30, for saa vidt som 'navnet paa den italienske virksomhed, som er ansvarlig for markedsfoeringen' ogsaa skal angives paa omslagskartonen, beholderen eller etiketten, naar der er tale om produkter, som importeres til Italien, og som er fremstillet af en fabrikant, der er etableret i Faellesskabet?"
10 Vedroerende sagens retlige og faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
Domstolens kompetence
11 Den italienske regering har anfoert, at de praejudicielle spoergsmaal er stillet i en sag mellem private, som muligvis ikke er en reel retstvist, og at formaalet med spoergsmaalene er at saette en ret i en medlemsstat i stand til at tage stilling til, om en anden medlemsstats retsforskrifter er forenelige med faellesskabsretten . Under henvisning til Domstolens dom af 16 . december 1981, Foglia mod Novello ( 244/80, Sml . s . 3045 ) anser den italienske regering det derfor for tvivlsomt, om der i det foreliggende tilfaelde er tale om en korrekt anvendelse af den praejudicielle forelaeggelsesprocedure . Den italienske regering har desuden anfoert, at Domstolen ikke under en sag efter artikel 177 har kompetence til at afgoere, om nationale bestemmelser er i overensstemmelse med faellesskabsretten .
12 Dette kan ikke tiltraedes . Efter de i sagen foreliggende oplysninger kan der hverken vaere tvivl om, at hovedsagen er en reel retstvist, eller, som foelge heraf, at den praejudicielle forelaeggelsesprocedure anvendes korrekt . Endvidere er det fast praksis ( jfr . bl.a . dom af 9 . oktober 1984, Heineken, 91 og 127/83, Sml . s . 3435 ), at naar der er tale om spoergsmaal, der skal saette den nationale ret i stand til at afgoere, om nationale bestemmelser er forenelige med faellesskabsretten, kan Domstolen forsyne den nationale ret med de faellesskabsretlige fortolkningselementer, som kan goere det muligt for denne at loese det juridiske problem, som er forelagt den . Det samme gaelder, naar der skal tages stilling til, om bestemmelser i en anden medlemsstat end den, hvori den forelaeggende ret er beliggende, er forenelige med faellesskabsretten .
Spoergsmaal 1
13 Dette spoergsmaal gaar i det vaesentlige ud paa, om direktivets artikel 6, stk . 2, er til hinder for, at det i henhold til nationale regler kraeves, at der gives oplysninger om arten og maengden af de stoffer, der er naevnt paa emballagen, i reklamer eller i betegnelsen for kosmetiske midler .
14 Det bemaerkes, at det i en af betragtningerne til direktivet hedder, at de regler, som skal overholdes for saa vidt angaar kosmetiske midlers sammensaetning, etikettering og emballering, skal fastsaettes paa faellesskabsplan . Direktivet har saaledes til formaal at fjerne forskellene mellem de nationale retsforskrifter, idet disse forskelle bevirker, at virksomhederne i Faellesskabet tvinges til at differentiere deres produktion, alt efter hvilken medlemsstat produkterne skal anvendes i, hvorved samhandelen med produkterne vanskeliggoeres .
15 Med henblik herpaa indeholder direktivets artikel 6, stk . 1, en opregning af de angivelser, som skal vaere anfoert paa omslagskartonen, beholderen eller etiketten . Opregningen omfatter ikke oplysninger om arten og maengden af de stoffer, der er naevnt paa det kosmetiske middels emballage .
16 Endvidere bestemmes det i direktivets artikel 7, stk . 1, at medlemsstaterne ikke kan naegte, forbyde eller begraense markedsfoeringen af kosmetiske midler, som opfylder betingelserne i direktivet; den eneste undtagelse herfra er, at medlemsstaterne i henhold til artikel 7, stk . 2, kan kraeve, at bestemte af de i artikel 6, stk . 1, foreskrevne angivelser er affattet paa vedkommende nationale sprog .
17 Heraf foelger, at opregningen af angivelserne er udtoemmende, og at en medlemsstat ikke kan stille krav om angivelse af arten og maengden af de stoffer, der er naevnt paa kosmetiske midlers emballage, naar denne angivelse ikke udtrykkeligt er foreskrevet i direktivet .
18 Et saadant krav vil nemlig netop kunne hindre samhandelen inden for Faellesskabet, fordi det indebaerer, at den emballage, hvori produkterne lovligt er bragt i handelen i nogle medlemsstater, skal aendres . En forhandler i en af disse medlemsstater kan endog komme ud for vanskeligheder i forbindelse med eksport af kosmetiske midler til en anden medlemsstat, naar der dér kraeves angivelser som de naevnte, og producenten ikke giver forhandleren de noedvendige oplysninger .
19 Det skal tilfoejes, at selv om direktivets artikel 6, stk . 2, paalaegger medlemsstaterne en forpligtelse til at traeffe alle hensigtsmaessige foranstaltninger til, at der paa etiketter og salgspakninger ikke anvendes tekster, betegnelser, maerker, afbildninger eller andre figurer eller symboler, der tillaegger disse midler egenskaber, som de ikke besidder, giver denne bestemmelse ikke medlemsstaterne ret til at kraeve, at produkternes etiketter eller emballage forsynes med angivelser, der ikke er foreskrevet i direktivet .
20 Endvidere kan det forbrugerbeskyttelseshensyn, der ligger til grund for direktivets artikel 6, stk . 2, tilgodeses ved hjaelp af midler, der i mindre grad griber ind i samhandelen inden for Faellesskabet . Hvis man sammenholder de nationale retsforskrifter paa dette omraade, fremgaar det da ogsaa, at visse medlemsstater generelt har forbudt angivelser, der kan vaere vildledende for forbrugerne . Det er ikke godtgjort, at et saadant generelt forbud skulle vaere utilstraekkeligt til at naa det tilsigtede maal .
21 Spoergsmaal 1 maa herefter besvares med, at artikel 6, stk . 2, i direktiv 76/768 er til hinder for, at det i henhold til nationale regler kraeves, at der gives oplysninger om arten og maengden af de stoffer, der er naevnt paa emballagen, i reklamer eller i betegnelsen for kosmetiske midler, som er omfattet af direktivet .
Spoergsmaal 2
22 Dette spoergsmaal gaar i det vaesentlige ud paa, om direktivets artikel 6, stk . 1, litra a ), skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ikke maa kraeve, at importerede kosmetiske midler, der er fremstillet af en producent i Faellesskabet, paa omslagskartonen, beholderen eller etiketten skal vaere forsynet med en angivelse af navnet paa den virksomhed i vedkommende medlemsstat, som er ansvarlig for markedsfoeringen af midlet i medlemsstaten .
23 Det fremgaar af selve ordlyden af direktivets artikel 6, stk . 1, litra a ), at der kan kraeves en angivelse enten af fabrikanten eller af den, der er ansvarlig for markedsfoeringen af det kosmetiske middel, for saa vidt som fabrikanten eller den ansvarlige for markedsfoeringen er etableret inden for Faellesskabet .
24 Heraf foelger, at en medlemsstat i henhold til bestemmelsen ikke maa kraeve, at importerede produkter, der er fremstillet af en producent i Faellesskabet, paa omslagskartonen, beholderen eller etiketten skal vaere forsynet med en angivelse af navnet paa den forhandler i vedkommende medlemsstat, der er ansvarlig for markedsfoeringen i medlemsstaten .
25 Det er i denne forbindelse uden betydning, at medlemsstaten kun stiller krav om, at angivelsen af forhandleren paafoeres produktets ydre emballage efter indfoerslen, men foer salget til forbrugerne, paa en saadan maade, at det ikke er noedvendigt, at emballagen aabnes .
26 En saadan forpligtelse goer det nemlig under alle omstaendigheder mere byrdefuldt at markedsfoere produkterne og indebaerer derfor en handelshindring, som det netop er direktivets formaal at fjerne .
27 Spoergsmaal 2 maa saaledes besvares med, at en medlemsstat ifoelge direktivets artikel 6, stk . 1, litra a ), ikke maa kraeve, at importerede kosmetiske midler, der er fremstillet af en producent i Faellesskabet, paa omslagskartonen, beholderen eller etiketten skal vaere forsynet med en angivelse af navnet paa den virksomhed i vedkommende medlemsstat, som er ansvarlig for markedsfoeringen af midlet i medlemsstaten .
28 Da der ved direktivet er sket en fuldstaendig harmonisering af de nationale retsforskrifter om emballering og etikettering af kosmetiske midler, findes der ikke anledning til at traeffe afgoerelse om fortolkningen af Traktatens artikel 30, saaledes som den nationale ret har anmodet om .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
29 De udgifter, som er afholdt af Kongeriget Spaniens regering, af Den Italienske Republiks regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagen i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Landgericht Koeln ved kendelse af 4 . maj 1988, for ret :
1 ) Artikel 6, stk . 2, i Raadets direktiv 76/768 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler er til hinder for, at det i henhold til nationale regler kraeves, at der gives oplysninger om arten og maengden af de stoffer, der er naevnt paa emballagen, i reklamer eller i betegnelsen for kosmetiske midler, som er omfattet af direktivet .
2 ) Ifoelge artikel 6, stk . 1, litra a ), i det naevnte direktiv maa en medlemsstat ikke kraeve, at importerede kosmetiske midler, der er fremstillet af en producent i Faellesskabet, paa omslagskartonen, beholderen eller etiketten skal vaere forsynet med en angivelse af navnet paa den virksomhed i vedkommende medlemsstat, som er ansvarlig for markedsfoeringen af midlet i medlemsstaten .
Full & Egal Universal Law Academy