Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Afgiftsbestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - fritagelse for omsaetningsafgifter og punktafgifter - varer i rejsendes personlige bagage - medlemsstaternes residualkompetence - raekkevidde - krav om et minimumsophold i udlandet - utilladeligt
( Raadets direktiv 69/169 )
Sammendrag
Medlemsstaterne beholder, for saa vidt angaar fritagelserne for omsaetningsafgifter og punktafgifter for varer, der indfoeres af rejsende i deres personlige bagage, kun den begraensede kompetence, som direktiv 69/169 med senere aendringer tillaegger dem . Da direktivet ikke indeholder nogen undtagelsesmulighed med hensyn til rejsens varighed, og afgiftsfritagelserne finder anvendelse paa rejsende, der har haft reel mulighed for at goere indkoeb i en anden medlemsstat, er det ikke i overensstemmelse med direktivet, at kun rejsende, som rejser ind i en medlemsstat efter et ophold uden for dennes omraade paa mindst 48 timer, er berettiget til afgiftsfritagelserne .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 1 . juni 1988, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Irland har tilsidesat de forpligtelser, som paahviler det i henhold til EOEF-Traktaten, idet kun rejsende, som rejser ind i Irland efter et ophold uden for irsk omraade paa mindst 48 timer, er berettiget til de afgiftsfritagelser for varer i deres personlige bagage, som er fastsat i Raadets direktiv 69/169/EOEF af 28 . maj 1969 om harmonisering af lovgivning om fritagelse for omsaetningsafgifter og punktafgifter ved indfoersel i den internationale rejsetrafik ( EFT 1969 I, s . 218 ), som senest aendret ved Raadets direktiv 85/348/EOEF af 8 . juli 1985 ( EFT L 183, s . 24 ).
2 Baggrunden for naervaerende sag er, at Kommissionen har konstateret, at Irland ved European Communities ( Customs and Excise ) Regulations af 31 . marts 1987 ( Statutory Instruments nr . 98, 1987 ) har bestemt, at de afgiftsfritagelser, der er fastsat i artiklerne 1, 2 og 4 i direktiv 69/169, kun finder anvendelse paa personer, der rejser ind i Irland efter et ophold uden for irsk omraade paa mindst 48 timer .
3 Kommissionen var af den opfattelse, at denne regel er i strid med direktivets ovennaevnte bestemmelser, der ikke sondrer mellem forskellige kategorier rejsende, og som ikke goer afgiftsfritagelse betinget af et ophold uden for en medlemsstats omraade af en vis varighed . Den 15 . april 1987 ivaerksatte Kommissionen derfor ved en aabningsskrivelse til Irland en procedure i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169, stk . 1 . De bemaerkninger, som den irske regering fremsatte, aendrede ikke Kommissionens opfattelse, hvorfor Kommissionen den 16 . oktober 1987 ved en begrundet udtalelse opfordrede Irland til inden to maaneder efter dennes meddelelse at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at efterkomme udtalelsen .
4 Da disse foranstaltninger ikke blev truffet, anlagde Kommissionen denne sag .
5 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse forhold omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
6 Den irske regering har i foerste raekke gjort gaeldende, at de afgiftsfritagelser, der er fastlagt ved direktiv 69/169, er forbeholdt saakaldte "egentlige" rejsende . Det har imidlertid vist sig, at irske statsborgere har foretaget utallige endagsrejser til Nordirland for at foretage indkoeb paa grund af de dér gaeldende lavere momssatser og fordelagtige vekselkurser ( saakaldte "indkoebs"-rejsende ). Denne situation havde skadet den irske oekonomi alvorligt . Den irske regering har anfoert, at det var noedvendigt at udstede den omhandlede anordning, og at anordningen efter Domstolens praksis er lovlig for at forhindre det misbrug, som direktivets anvendelse medfoerte .
7 Denne argumentation kan ikke tiltraedes . Det fremgaar af Domstolens praksis ( jfr . bl.a . praemis 31 i dom af 14 . februar 1984, Rewe II, 278/82, Sml . s . 721 ), at medlemsstaterne paa det omhandlede omraade kun beholder den begraensede kompetence, som direktiverne tillaegger dem . Direktiverne indeholder imidlertid ikke nogen undtagelsesmulighed, for saa vidt angaar rejsens varighed .
8 Det tilfoejes, at Domstolen i den anfoerte dom har praeciseret, at de afgiftsmaessige fritagelser, der gaelder for varer indeholdt i de rejsendes personlige bagage i intern faellesskabstrafik, er forbeholdt rejsende, der har haft reel mulighed for at goere indkoeb i en anden medlemsstat ( praemis 45 i dom af 14 . februar 1984, 278/82, anfoert ovenfor ). Heraf foelger, at det ikke er i overensstemmelse med direktivet at anvende den ved den omhandlede anordning indfoerte sondring mellem "egentlige" rejsende og "indkoebs"-rejsende som grundlag for ikke at indroemme sidstnaevnte de afgiftsfritagelser, der er fastsat ved direktivet .
9 Endelig bemaerkes, at saafremt det paa grund af en medlemsstats oekonomiske situation bliver noedvendigt at gennemfoere saerlige bestemmelser, hvorved indroemmelse af afgiftsfritagelse goeres betinget af et ophold i udlandet af en vis varighed, kan dette kun ske med hjemmel i et direktiv, der aendrer direktiv 69/169, saaledes som det skete for Danmarks vedkommende ved Raadets direktiv 84/231/EOEF af 30 . april 1984 ( EFT L 117, s . 42 ), eller som en beskyttelsesforanstaltning, naar betingelserne i artiklerne 108 og 109 i Traktaten er opfyldt . Anordningen af 31 . marts 1987 er imidlertid ikke fastsat med hjemmel i et faellesskabsdirektiv eller som en beskyttelsesforanstaltning i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser .
10 Til stoette for den omtvistede anordnings lovlighed har den irske regering i anden raekke gjort gaeldende, at Kommissionen ikke efterkom Raadets opfordring til at "undersoege, om det er muligt og hensigtsmaessigt at indfoere en sondring mellem 'egentlige' rejser og rejser, der foretages alene af fiskale hensyn, samt til inden udgangen af 1987 at aflaegge rapport til Raadet, eventuelt ledsaget af et forslag, saafremt problemet fortsat maatte bestaa til den tid" ( erklaering optaget i referatet af det raadsmoede, hvori direktiv 85/348 om aendring af direktiv 69/169 blev vedtaget ).
11 Denne argumentation maa ogsaa afvises . Den omtvistede anordning blev nemlig vedtaget den 31 . marts 1987, dvs . laenge foer den frist, der var fastsat for fremlaeggelsen af den naevnte rapport, og under alle omstaendigheder kan en saadan ensidig foranstaltning ikke begrundes med henvisning til en paastaaet undladelse fra Kommissionens side .
12 Det maa derfor fastslaas, at Irland har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af EOEF-Traktaten, idet kun rejsende, som rejser ind i Irland efter et ophold uden for irsk omraade paa mindst 48 timer, er berettiget til de afgiftsfritagelser for varer i deres personlige bagage, som er fastsat i Raadets direktiv 69/169 af 28 . maj 1969 om harmonisering af lovgivning om fritagelse for omsaetningsafgifter og punktafgifter ved indfoersel i den internationale rejsetrafik, som senest aendret ved Raadets direktiv 85/348 af 8 . juli 1985 .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
13 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegte har tabt sagen og boer derfor afholde sagens omkostninger, herunder intervenientens .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Irland har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af EOEF-Traktaten, idet kun rejsende, som rejser ind i Irland efter et ophold uden for irsk omraade paa mindst 48 timer, er berettiget til de afgiftsfritagelser for varer i deres personlige bagage, som er fastsat i Raadets direktiv 69/169/EOEF af 28 . maj 1969 om harmonisering af lovgivning om fritagelse for omsaetningsafgifter og punktafgifter ved indfoersel i den internationale rejsetrafik, som senest aendret ved Raadets direktiv 85/348/EOEF af 8 . juli 1985 .
2 ) Sagsoegte betaler sagens omkostninger, herunder intervenientens .
Full & Egal Universal Law Academy