Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Tjenestemaend - social sikring - sygesikring - tidligere medlemmer af institutionerne - ret til ydelser - betingelse - ingen daekning i henhold til en anden sygesikringsordning
( Raadets forordning nr . 422/67/EOEF, nr . 5/67/Euratom, som aendret ved forordning nr . 2163/70, art . 11, stk . 2; tjenestemandsvedtaegten, art . 72, stk . 2 )
Sammendrag
Det er efter ordlyden af artikel 11, stk . 2, i forordning nr . 422/67/EOEF, nr . 5/67/Euratom, som aendret ved forordning nr . 2163/70, om loenningsregulativ for Kommissionens nuvaerende og tidligere medlemmer, Domstolens medlemmer og medlemmerne af Revisionsretten udelukket, at tidligere medlemmer er tilsluttet den faelles sygesikringsordning, naar der er tale om daekning af risici, som allerede er daekket af en anden social sikringsordning, idet omfanget af og vilkaarene for daekning i henhold til sidstnaevnte ordning herved er uden betydning .
Naevnte artikel 11, stk . 2, svarer hermed til bestemmelsen i vedtaegtens artikel 72, stk . 2 a, hvorefter tidligere tjenestemaend, som er fratraadt Faellesskabernes tjeneste, foer de er fyldt 60 aar, er omfattet af den faelles sygesikringsordning "paa betingelse af, at de ikke kan daekkes af en anden offentlig sygeforsikringsordning ". Heraf foelger, at mens tjenestegoerende medlemmer og tjenestemaend er omfattet af samme ordning, svarer ordningen for tidligere medlemmer, som enten oppebaerer pension i medfoer af artikel 8 i forordningen om loenningsregulativet eller en overgangsgodtgoerelse i medfoer af artikel 7 i samme forordning, til ordningen for tjenestemaend, som er fratraadt Faellesskabernes tjeneste, foer de er fyldt 60 aar .
Dommens præmisser
1 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 7 . juni 1988, har tidligere kommissionsmedlem Georgios Kontogeorgis anlagt sag med paastand om annullation af afgoerelse af 25 . marts 1988, hvorved Kommissionen fastslog, at sagsoegeren ikke var omfattet af den faelles sygesikringsordning for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber, samt af enhver anden forudgaaende eller efterfoelgende retsakt, der har forbindelse med denne afgoerelse .
2 Den anfaegtede afgoerelse er truffet med hjemmel i bestemmelserne i artikel 11 i Raadets forordning nr . 422/67/EOEF af 25 . juli 1967 om loenningsregulativ for Kommissionens nuvaerende og tidligere medlemmer, Domstolens medlemmer og medlemmerne af Revisionsretten ( EFT 1967, s . 199 ) ( herefter benaevnt "loenningsregulativet ") som aendret ved Raadets forordning ( EKSF, EOEF, Euratom ) nr . 2163/70 af 27 . oktober 1970 ( EFT 1970 III, s . 646 ). I denne artikel hedder det :
"Medlemmer af Kommissionen og Domstolen er omfattet af den sociale sikringsordning, der er fastsat i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber, for saa vidt angaar risikodaekning i tilfaelde af sygdom, erhvervssygdom og ulykker samt ydelser ved foedsel og doedsfald .
Denne artikel finder ligeledes anvendelse paa tidligere medlemmer af Kommissionen og Domstolen, som enten oppebaerer pension i medfoer af artikel 8 eller en overgangsgodtgoerelse i medfoer af artikel 7 . Dette stykke finder dog ikke anvendelse ved daekning af risici, som allerede er daekket ved en anden social sikringsordning, som det tidligere medlem af Kommissionen eller Domstolen maatte vaere omfattet af ."
3 Sagsoegeren, der som pensioneret tjenestemand er omfattet af den graeske sygesikringsordning, har gjort gaeldende, at den citerede bestemmelse samtidig med at udelukke kumulation af nationale sygesikringsordninger med Faellesskabets ordning giver ham adgang til at vaere tilsluttet faellesskabsordningen, og at han dermed kan vaere forsikret for de saerlige risici, der ikke daekkes af hans nationale ordning, og for enhver af de to ordninger daekket konkret risiko kan opnaa godtgoerelse af udgifter i henhold til faellesskabsordningen med hoejst forskellen mellem den i den nationale forsikringsordning fastsatte daekning og det faste i faellesskabsordningen fastlagte maksimum .
4 Kommissionen har heroverfor gjort gaeldende, at naevnte artikel 11 skal fortolkes saaledes, at tilslutning til faellesskabsordningen er udelukket, saafremt der haves daekning for en sygdomsrisiko i henhold til en national ordning, idet satserne for godtgoerelse eller vilkaarene i oevrigt for godtgoerelse i henhold til den nationale ordning herved er uden betydning .
5 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
6 Sagsoegeren har til stoette for sin fortolkning af naevnte artikel 11 i loenningsregulativet paaberaabt sig tjenestemandsvedtaegtens artikel 72, stk . 2, der fastslaar det samme princip for tjenestemaend, der er forblevet i Faellesskabernes tjeneste, indtil de er fyldt 60 aar . Han goer gaeldende, at hovedformaalet med faellesskabsbestemmelserne, som er at sikre samtlige tjenestemaend, medlemmer og tidligere medlemmer, godtgoerelse med rimelige mindstebeloeb af udgifter i henhold til sygeforsikring - idet kumulation af ydelser i henhold til faellesskabsordningen og andre forsikringsordninger for de samme saerlige risici herved undgaas - kun vil kunne gennemfoeres gennem anvendelse af den faelles sygesikringsordning for herigennem at supplere de ydelser, der er sikret i henhold til andre socialsikringsordninger .
7 Det bemaerkes, at det efter ordlyden af artikel 11, stk . 2, i loenningsregulativet er udelukket, at tidligere medlemmer er tilsluttet den faelles sygesikringsordning, naar der er tale om daekning af risici, som allerede er daekket af en anden social sikringsordning, idet omfanget af og vilkaarene for daekning i henhold til sidstnaevnte ordning herved er uden betydning . Faktisk skal begrebet "risici" i artikel 11, stk . 2, forstaas som omfattende de tre typer risici ( sygdom, erhvervssygdom og ulykker ), der naevnes i stk . 1 i samme artikel .
8 Naevnte artikel 11, stk . 2, svarer hermed til bestemmelsen i vedtaegtens artikel 72, stk . 2 a, hvorefter tidligere tjenestemaend, som er fratraadt Faellesskabernes tjeneste, foer de er fyldt 60 aar, er omfattet af den faelles sygesikringsordning "paa betingelse af, at de ikke kan daekkes af en anden offentlig sygeforsikringsordning ". Heraf foelger, at mens tjenestegoerende medlemmer og tjenestemaend er omfattet af samme ordning, svarer ordningen for tidligere medlemmer, som enten oppebaerer pension i medfoer af artikel 8 i forordningen om loenningsregulativet eller en overgangsgodtgoerelse i medfoer af artikel 7 i samme forordning, til ordningen for tjenestemaend, som er fratraadt Faellesskabernes tjeneste, foer de er fyldt 60 aar .
9 Artikel 11, stk . 2, i loenningsregulativet ville kun kunne fortolkes paa den af sagsoegeren forfaegtede maade, saafremt bestemmelsen indeholdt et kriterium for ligestilling, for saa vidt angaar omfanget af og vilkaarene for daekning gennem faellesskabsordningen og den gaeldende nationale socialsikringsordning svarende til det kriterium, som faellesskabslovgiver har indsat i artikel 72, stk . 1, i vedtaegten, hvorefter en tjenestegoerende tjenestemands aegtefaelle er omfattet af den faelles ordning, "naar vedkommende (( aegtefaelle )) ikke er berettiget til ydelser af samme art og stoerrelse i henhold til enhver anden lovmaessig eller administrativ bestemmelse ".
10 Denne fortolkning afkraeftes ikke af den omstaendighed, at det i vedtaegtens artikel 72, stk . 4, er bestemt, at de ydelser, der haves krav paa i henhold til den faelles ordning, skal beregnes under hensyntagen til de ydelser, der haves krav paa fra en anden ved lov eller forordning fastsat sygeforsikring . Denne bestemmelse indeholder en antikumulationsregel, der finder anvendelse paa personer, der er omfattet af den faelles sygesikringsordning . Den kan altsaa ikke anvendes ved fastlaeggelsen af den personkreds, som denne sygesikringsordning gaelder for .
11 Vedroerende noedvendigheden af at sikre samtlige tjenestemaend, medlemmer og tidligere medlemmer en acceptabel mindstegodtgoerelse af udgifter i henhold til sygesikring, bemaerkes, at fastlaeggelsen af de af faellesskabsordningen omfattede ydelsers niveau og ordningens anvendelsesomraade henhoerer under faellesskabslovgivers kompetence . Faellesskabslovgiver har med aendringen ved naevnte forordning ( EKSF, EOEF, Euratom ) nr . 2163/70 af 27 . oktober 1970 af loenningsregulativet udstrakt den faelles sygesikringsordning til ogsaa at omfatte tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten, som enten oppebaerer pension i medfoer af artikel 8 eller en overgangsgodtgoerelse i medfoer af artikel 7 . Denne udvidelse af faellesskabsordningen er imidlertid udtrykkelig blevet begraenset til de tidligere medlemmer, der ikke er omfattet af en anden social sikringsordning, i modsaetning til tjenestegoerende medlemmer, der er omfattet af faellesskabsordningen, ogsaa naar de er omfattet af en anden ordning, alene med forbehold af bestemmelserne i vedtaegtens artikel 72, stk . 4 .
12 Sagsoegeren har yderligere gjort gaeldende, at der med den anfaegtede afgoerelse er sket en tilsidesaettelse af grundlaeggende faellesskabsretlige principper, og at Kommissionen med afgoerelsen har gjort sig skyldig i magtfordrejning og misbrugt sine skoensbefoejelser . De tidligere medlemmer af Faellesskabets institutioner har i deres aktive aar ydet bidrag til social sikring og kan derfor retmaessigt i henhold til princippet om beskyttelse af den berettigede forventning forvente at modtage ydelser i henhold til sygesikring i overensstemmelse hermed efter deres fratraeden .
13 Ogsaa denne argumentation maa forkastes . Af det ovenfor anfoerte fremgaar, at den anfaegtede afgoerelse blot afslaar at lade sagsoegeren vaere omfattet af den faelles sygesikringsordning i henhold til en korrekt fortolkning af artikel 11 i loenningsregulativet . De indeholdelser i loennen og bidrag, der er indbetalt til den faelles socialsikringsordning, har deres begrundelse i den forsikringsdaekning, som sagsoegeren havde i sin aktive periode .
14 Sagsoegeren har endelig henvist til et tilfaelde, hvor et tidligere medlem af en anden institution, der under forhold, der svarede til sagsoegerens, var omfattet af den faelles socialsikringsordning, mens han samtidig var tilsluttet en national sikringsordning .
15 I den forbindelse bemaerkes - med tilfoejelse om, at yderligere undersoegelser vedroerende rigtigheden heraf er ufornoedne - at sagsoegeren under alle omstaendigheder ikke kan stoette noget som helst krav paa en af en anden faellesskabsinstitution fulgt praksis, der ikke er i overensstemmelse med loenningsregulativets bestemmelser .
16 Af det anfoerte foelger, at sagsoegte boer frifindes .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
17 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Hver part baerer sine omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy