Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Annullationssoegsmaal - frister - fristens begyndelsestidspunkt - retsakt hverken offentliggjort eller meddelt sagsoegeren - noejagtigt kendskab til indhold og begrundelse - pligt til ved kundskab om retsaktens eksistens at begaere dens fuldstaendige ordlyd meddelt inden for en rimelig frist
(EKSF-Traktaten, art. 33, stk. 3)
2. Annullationssoegsmaal - sag anlagt af en organisation af virksomheder til proevelse af en individuel EKSF-beslutning som denne ikke er adressat for - beslutning om godkendelse af tildeling af statsstoette til med dens medlemmer konkurrerende virksomheder
(EKSF-Traktaten, art. 33, stk. 2 og art. 48)
Sammendrag
1. Er en retsakt hverken offentliggjort eller meddelt, skal den, som er bekendt med, at retsakten beroerer ham, selv inden for en rimelig frist begaere retsaktens fuldstaendige ordlyd meddelt. Bortset fra denne begraensning loeber soegsmaalsfristen foerst fra det tidspunkt, da den beroerte tredjemand erhverver et saa noejagtigt kendskab til retsaktens indhold og begrundelse, at han kan goere brug af sin soegsmaalsret.
2. En organisation i betydningen af EKSF-Traktatens artikel 48, hvis medlemmer bestaar af virksomheder inden for jern- og staalindustrien i en medlemsstat, og hvis formaal det er at repraesentere medlemmernes faelles interesser, beroeres i betydningen af samme Traktats artikel 33, stk. 3, af beslutninger, udstedt af Kommissionen, der godkender udbetaling af statsstoette til virksomheder, der konkurrerer med organisationens medlemmer, og som er hjemmehoerende i et andet omraade af Faellesskabet.
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indleveret til Domstolens Justitskontor den 1. juli 1988, har Wirtschaftsvereinigung Eisen- und Stahlindustrie (herefter benaevnt "WESI") i medfoer af EKSF-Traktatens artikel 33, stk. 2, anlagt sag og nedlagt foelgende paastande:
- Kommissionens beslutning af 26. maj 1988 [SG(88) D/6179], der blev meddelt sagsoegeren den 26. maj 1988, kendes ugyldig i medfoer af EKSF-Traktatens artikel 33, stk. 2, for saa vidt som Kommissionen afviser at traeffe de noedvendige forholdsregler til at afvaerge den konkurrencefordrejning, som opstaar ved, at virksomheden British Steel Corporation har faaet tildelt mere statsstoette end noedvendigt til sikring af virksomhedens fortsatte eksistens.
- Subsidiaert, at den stiltiende beslutning om afslag kendes ugyldig, som i medfoer af EKSF-Traktatens artikel 35, stk. 3, anses at vaere en foelge af Kommissionens passivitet over for sagsoegerens begaering af 30. marts 1988, hvorved Kommissionen var blevet anmodet om at traeffe alle noedvendige forholdsregler for at forhindre den konkurrencefordrejning, som opstaar ved, at virksomheden British Steel Corporation har faaet tildelt mere statsstoette end noedvendigt til sikring af virksomhedens fortsatte eksistens.
2 I henhold til Kommissionens beslutning nr. 2320/81/EKSF af 7. august 1981 om faellesskabsregler for stoette til jern- og staalindustrien (EFT L 228, s. 14), og navnlig dennes artikel 8, stk. 3, udstedte Kommissionen beslutning 83/399/EKSF af 29. juni 1983 om stoette, som Det Forenede Kongeriges regering paataenker at yde til jern- og staalindustrien (EFT L 227, s. 36). Ved denne beslutning godkendte Kommissionen, at der ydedes British Steel Corporation (herefter benaevnt "BSC") et beloeb paa 1 474 mio. UKL i stoette.
3 Beslutning 83/399 af 29. juni 1983 opstiller en raekke betingelser for udbetalingen af stoetten. Den stoettemodtagende virksomhed skal foretage visse nedskaeringer i sin produktionskapacitet (artikel 2), og den skal opfylde sine forpligtelser i henhold til EKSF-Traktatens regler, isaer med hensyn til produktionskvoter (artikel 4). Stoetten kan desuden kun udbetales, saafremt virksomhedens fortsatte eksistens kan sikres foer udgangen af 1985. I medfoer af beslutningens artikel 4, stk. 1, paahviler det Kommissionen paa grundlag af en anmodning fra den britiske regering, hvori stoettens stoerrelse, form og formaal samt den paagaeldende virksomhed er angivet, at konstatere, at betingelserne i artikel 2 og 3 eller en tilstraekkelig del af disse er opfyldt, og at virksomheden opfylder sine forpligtelser i henhold til EKSF-Traktatens regler.
4 Stoetten til BSC blev udbetalt i rater, der blev frigivet successivt ved tre kommissionsbeslutninger (herefter benaevnt "beslutninger om frigivelse") hhv. den 10. februar 1984 (355 mio. UKL), den 20. december 1984 (466,6 mio. UKL) og den 24. december 1985 (535 mio. UKL). Disse beslutninger var rettet til regeringen for Det Forenede Kongerige og blev ikke offentliggjort i EF-Tidende.
5 Ved skrivelse af 30. marts 1988 indledte sagsoegeren den i EKSF-Traktatens artikel 35 omhandlede procedure mod Kommissionen, idet den anmodede denne om at traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at afvaerge konkurrencefordrejninger som foelge af, at virksomheden BSC havde modtaget mere i stoette end noedvendigt for dens fortsatte eksistens. Ved skrivelse af 26. maj 1988 meddelte Kommissionen afslag paa denne begaering.
6 Den 20. maj 1988 rettede sagsoegeren paa ny henvendelse til Kommissionen, hvorved sagsoegeren underrettede Kommissionen om resultaterne af en undersoegelse, der var foretaget paa sagsoegerens anmodning, og henledte dens opmaerksomhed paa, at der bestod en betydelig forskel mellem det godkendte stoettebeloeb, og den stoette BSC faktisk havde modtaget i perioden 1. april 1980-31. marts 1986. Da sagsoegerens skrivelse af 20. maj 1988 havde krydset Kommissionens skrivelse af 26. maj 1988, fremsendte Kommissionen svar herpaa ved en ny skrivelse af 25. juli 1988.
7 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
8 Med hensyn til soegsmaalets genstand bemaerkes indledningsvis, at paastanden principalt angaar annullation af Kommissionens beslutning, som indeholdt i dens skrivelse af 26. maj 1988, om ikke at traeffe forholdsregler mod den stoette, der var udbetalt til BSC, og som ifoelge sagsoegeren var ulovlig, enten fordi den ikke var noedvendig for virksomheden eller aldrig var blevet godkendt.
Formaliteten
9 Kommissionen, der stoettes af Det Forenede Kongerige, har fremsat flere formalitetsindsigelser saavel vedroerende anbringendet om tildeling af godkendt stoette, der ikke var noedvendig, som med hensyn til anbringendet om tildeling af ikke-godkendt stoette.
10 Foerst maa den begaering, der i henhold til EKSF-Traktatens artikel 35 blev fremsat over for Kommissionen ved sagsoegerens aabningsskrivelse af 30. marts 1988, gennemgaas.
11 Et af de formelle krav, sagsoegeren har fremsat over for Kommissionen i henhold til EKSF-Traktatens artikel 35, som gentaget i skrivelsen af 30. marts 1988, er kravet om, at der traeffes alle noedvendige forholdsregler for at afvaerge den konkurrencefordrejning, som opstaar ved, at BSC har modtaget mere i stoette end noedvendigt til sikring af virksomhedens fortsatte eksistens.
12 Til stoette for sagsoegerens anbringende om, at denne begaering omhandlede saavel ikke-godkendt stoette, som godkendt stoette, har sagsoegeren gjort gaeldende, at den i et bilag til skrivelsen af 30. marts 1988 havde naevnt "godkendt eller tolereret stoette".
13 Det bemaerkes foerst, at denne henvisning til godkendt eller tolereret stoette optraeder i et afsnit af bilaget, der alene vedroerer spoergsmaalet om tildeling af godkendt stoette til BSC.
14 Det bemaerkes endvidere, at sagsoegeren ved skrivelse af 30. marts 1988, inklusive bilag, soegte at paavise, at den stoette, der var godkendt af Kommissionen, var ulovlig. Det kan ikke blot paa grundlag af en henvisning i dette bilag til tolereret stoette antages, at den beslutning, som Kommissionen ifoelge sagsoegeren skulle have truffet, ikke kun skulle vedroere godkendt stoette, men ogsaa ikke-godkendt stoette.
15 I realiteten rejste sagsoegeren nemlig foerst i dens anden skrivelse, skrivelsen af 20. maj 1988, spoergsmaalet om den ikke-godkendte stoette. Kommissionen besvarede denne ved skrivelse af 25. juli 1988. Da denne skrivelse ikke er blevet anfaegtet rettidigt, kan den ikke laengere goeres til genstand for soegsmaal.
16 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at Kommissionen ikke ved en udtrykkelig eller stiltiende afgoerelse kan antages at have afvist at traeffe foranstaltninger over for den ikke-godkendte stoette.
17 Da soegsmaalet herefter er uden genstand, afvises sagsoegerens principale og subsidiaere paastande, for saa vidt de vedroerer tildeling af stoette, der ikke er godkendt af Kommissionen.
18 For saa vidt angaar den godkendte stoette, har Kommissionen nedlagt paastand om sagens afvisning med den begrundelse, at de tre beslutninger om frigivelse ikke laengere kan anfaegtes, idet soegsmaalsfristerne for laengst er udloebet.
19 Sagsoegeren har heroverfor gjort gaeldende, at soegsmaalet alene tilsigter at bringe den konkurrencefordrejning til ophoer, som Kommissionen i henhold til EKSF-Traktatens artikel 5, stk. 2, 3. afsnit, burde have grebet ind imod, fordi beslutningerne om frigivelse var i strid med beslutningerne nr. 2320/81/EKSF og 83/399/EKSF.
20 Det bemaerkes imidlertid, at sagsoegeren ikke har kunnet anvise, hvorledes Kommissionen, undtagen via en - eventuel delvis - tilbagekaldelse af beslutningerne om frigivelse, havde kunnet aendre virkningerne af den ydede stoette, der i sagsoegerens oejne var ulovlig.
21 Det maa paa denne baggrund laegges til grund, at sagsoegeren med sit soegsmaal anfaegter Kommissionens beslutninger om frigivelse af hhv. 10. februar 1984, 20. december 1984 og 24. december 1985.
22 Det fremgaar af Domstolens praksis, at er en retsakt hverken offentliggjort eller meddelt, skal den, som er bekendt med, at retsakten beroerer ham, selv inden for en rimelig frist begaere retsaktens fuldstaendige ordlyd meddelt, og at soegsmaalsfristen foerst loeber fra det tidspunkt, da den beroerte tredjemand erhverver et saa noejagtigt kendskab til retsaktens indhold og begrundelse, at han kan goere brug af sin soegsmaalsret (dom af 6.7.1988, Dillinger Huettenwerke, praemis 14, 236/86, Sml. s. 3761). Af samme sag fremgaar endvidere, at en virksomhed er beroert efter betydningen af EKSF-Traktatens artikel 33, stk. 2, naar en eller flere andre med den konkurrerende virksomheder opnaar fordele ved en kommissionsbeslutning (praemis 8).
23 Det staar fast, at sagsoegeren, der er en organisation efter betydningen i EKSF-Traktatens artikel 48, hvis medlemmer bestaar af virksomheder inden for den tyske jern- og staalindustri, og hvis formaal er at repraesentere medlemmernes faelles interesser, beroeres af de beslutninger, der godkender udbetaling af statsstoette til konkurrerende virksomheder, der er hjemmehoerende i andre omraader af Faellesskabet.
24 Da det drejer sig om beslutninger, der ikke har vaeret offentliggjort eller meddelt sagsoegeren, maa det undersoeges, hvornaar denne maa antages at have faaet kendskab hertil, og foelgelig havde kunnet begaere deres fuldstaendige ordlyd meddelt.
25 Det fremgaar af sagens akter, at sagsoegeren noedvendigvis senest i loebet af 1986 har faaet kendskab til forekomsten af beslutningerne om frigivelse.
26 Af regnskaberne for BSC, navnlig af det den 8. juli 1986 offentliggjorte, samt af Kommissionens Fjortende og Femtende Beretning om Konkurrencepolitikken for hhv. 1984 og 1985, fremgik, at der var vedtaget beslutninger om frigivelse. Det fremgaar imidlertid af sagsoegerens indlaeg under sagen, at de paagaeldende regnskaber var i dennes besiddelse. For saa vidt angaar beretningerne om konkurrencepolitikken, udgives disse af Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer og er tilgaengelige for alle.
27 EKSF' s Raadgivende Udvalg, hvori sagsoegeren er repraesenteret, fik den 6. august 1985 forelagt Kommissionens beretning om anvendelsen af reglerne for stoette til jern- og staalindustrien 1984-1985 [Dok. KOM(86) 235 endel. udg.].
28 Det bemaerkes endvidere, at Kommissionen paa intet tidspunkt under den brevveksling mellem sagsoegeren og Kommissionen, der gik forud for sagens anlaeg den 1. juli 1988, blev anmodet om at fremsende ordlyden af beslutningerne om frigivelse.
29 Heraf foelger, at en rimelig frist, inden for hvilken sagsoegeren havde kunnet anmode om den fuldstaendige ordlyd af beslutningerne om frigivelse for laengst var udloebet paa tidspunktet for naervaerende sags anlaeg.
30 Uden at det findes noedvendigt at behandle Kommissionens oevrige formalitetsindsigelser, maa sagsoegerens sag til proevelse af beslutning af 26. maj 1988, der reelt vedroerer beslutningerne om frigivelse, paa denne baggrund afvises, idet den i EKSF-Traktatens artikel 33 fastsatte frist for sagsanlaeg vedroerende beslutningerne om frigivelse var udloebet paa det tidspunkt, da sagsoegeren anlagde naervaerende sag.
31 Da Kommissionen ved en udtrykkelig beslutning meddelte afslag paa den begaering, der ved sagsoegerens aabningsskrivelse af 30. marts 1988 blev indgivet til Kommissionen i henhold til EKSF-Traktatens artikel 35, findes det ikke fornoedent at tage stilling til sagens subsidiaere paastand om annullation af en stiltiende beslutning om afslag.
32 Det foelger af det ovenfor anfoerte, at sagen i det hele maa afvises.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
33 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom. Sagsoegeren har tabt sagen og doemmes derfor til at betale omkostningerne.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)
1) Sagen afvises.
2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder intervenientens.
Full & Egal Universal Law Academy