Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Landbrug - faelles markedsordning - faare - og gedekoed - markedsstoetteforanstaltninger - praemieordning - adgang til at yde en variabel praemie ved slagtning begraenset til et bestemt omraade i en enkelt medlemsstat - ligebehandlingsprincippet - tilsidesaettelse - foreligger ikke ( EOEF-Traktaten, art . 39, stk . 2, og art . 40, stk . 3, andet afsnit; Raadets forordning nr . 1837/80, art . 5 og 9, som aendret ved forordning nr . 871/84 )
Sammendrag
Under hensyn til institutionernes skoen ved gennemfoerelsen af en faelles markedsordning samt henset til Traktatens artikel 39, stk . 2, er det ikke i strid med ligebehandlingsprincippet, jfr . Traktatens artikel 40, stk . 3, som blot fastslaar det for sit saerlige omraade, at faellesskabslovgiver ved forordning nr . 871/84 for alle produktionsomraader med undtagelse af Storbritannien ophaevede adgangen til at udbetale den variable slagtepraemie for faare - og gedekoed i henhold til forordning nr . 1837/80 med den begrundelse, at der kun er behov for saadanne stoetteforanstaltninger paa det britiske marked .
Dommens præmisser
1 Ved afgoerelser af 28 . juni og 19 . juli 1988, indgaaet til Domstolen henholdsvis den 4 . juli og den 3 . august 1988, har tribunal administratif de Dijon og tribunal administratif d' Amiens i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal om gyldigheden af artiklerne 5 og 9 i Raadets forordning nr . 1837/80 af 27 . juni 1980 om den faelles markedsordning for faare - og gedekoed ( EFT L 183, s . 1 ), som aendret ved Raadets forordning nr . 871/84 af 31 . marts 1984 ( EFT L 90, s . 35 ).
2 Spoergsmaalet er blevet rejst i forbindelse med tre annullationssager, der er anlagt af tre franske producenter af faarekoed, og hvorunder disse anfaegter de af direktoeren for Office national interprofessionnel des viandes, de l' élevage et de l' aviculture ( herefter benaevnt "Ofival ") trufne afgoerelser om fastsaettelse af den praemie, der skal kompensere indtaegtstabet for hver af de tre producenter for produktionsaaret 1986, jfr . artikel 5 i forordning nr . 1837/80 .
3 Sagsoegerne i hovedsagen har anfaegtet de naevnte afgoerelser under henvisning til, at de er truffet i henhold til en forordning - Raadets forordning nr . 1837/80 - der er ulovlig, for saa vidt som der ved forordningens artikel 9, som aendret ved Raadets forordning nr . 871/84, gives Det Forenede Kongerige en valgmulighed mellem to systemer for indtaegtskompensation, nemlig den aarlige praemie for moderfaar og den variable praemie ved slagtning, hvorimod de oevrige medlemsstater ifoelge forordningens artikel 5 kun kan anvende én ordning, nemlig den aarlige praemie for moderfaar .
4 For at kunne tage stilling til de anbringender, der saaledes er gjort gaeldende af sagsoegerne i hovedsagen, har tribunal administratif de Dijon ( sagerne C-181/88 og C-182/88 ) besluttet at udsaette sagen paa Domstolens besvarelse af foelgende spoergsmaal :
"Er artiklerne 5 og 9 i Raadets forordning nr . 1837/80 af 27 . juni 1980, som aendret ved Raadets forordning nr . 871/84 af 31 . marts 1984, gyldige henset til principperne om forbud mod forskelsbehandling, om ligebehandling og om frie varebevaegelser som fastslaaet ved Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab?"
5 Tribunal administratif d' Amiens ( sag C-218/88 ) har i en lignende sag besluttet at anmode Domstolen om en besvarelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"Er artiklerne 5 og 9 i forordning nr . 1837/80, som aendret ved forordning nr . 871/84, i strid med princippet om forbud mod forskels - behandling af producenterne og princippet om de frie varebevaegelser som hjemlet ved Rom-Traktatens artikrel 40, stk . 3, andet og tredje afsnit, samt artikel 30, idet bestemmelserne hjemler to udligningsordninger for indtaegtstab med en valgfrihed, der alene gaelder til fordel for en enkelt medlemsstat?"
6 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, de relevante faellesskabsbestemmelser samt retsforhandlingernes forloeb og de for Domstolen afgivne indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
Spoergsmaalet om bestemmelsernes gyldighed under hensyn til principperne om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling
7 Forordning nr . 1837/80 om den faelles markedsordning for faare - og gedekoed, som aendret, hjemler tre former for stoette paa dette marked : en aarlig praemie for moderfaar, interventionsforanstaltninger og en variabel praemie ved slagtning .
8 Den aarlige praemie for moderfaar, som skal kompensere producenternes indtaegtstab i loebet af produktionsaaret, udbetales ved produktionsaarets slutning . Praemien svarer til den eventuelle forskel mellem basisprisen, der fastsaettes aarligt af Raadet, og det aritmetiske gennemsnit af markedspriserne i hvert omraade i loebet af produktionsaaret ( artikel 5, stk . 2 ).
9 Kommissionen kan imidlertid i loebet af produktionsaaret tillade medlemsstaterne at udbetale et forskud paa den aarlige praemie for moderfaar til faarekoedsproducenter i de ugunstigt stillede landbrugsomraader, afgraenset i henhold til artikel 3, stk . 3, 4 og 5, i Raadets direktiv 75/268/EOEF af 28 . april 1975 om landbrug i bjergomraader og i visse ugunstigt stillede omraader ( EFT L 128, s . 1; artikel 5, stk . 4, i forordning nr . 1837/80, som aendret ved forordning nr . 871/84 ).
10 Interventionsforanstaltningerne kan traeffes i form af stoette til privat oplagring og opkoeb gennem interventionsorganerne . Koebene ivaerksaettes efter anmodning fra en eller flere medlemsstater, hvis det i tiden 15 . juli-15 . december i et aar konstateres, at markedsprisen er lig med eller lavere end en saesonbestemt interventionspris svarende til 85% af den saesonbestemte basispris, og den konstaterede pris paa de repraesentative markeder i et bestemt omraade samtidig er lig med eller lavere end den saesonbestemte interventionspris ( artiklerne 6 og 7 ).
11 Den variable praemie ved slagtning udbetales i loebet af produktionsaaret . Den svarer til forskellen mellem det saesonbestemte vejledende niveau, dvs . 85% af den saesonbestemte basispris, og markedsprisen i omraade 5, dvs . Storbritannien . Denne praemie kan kun ydes af Det Forenede Kongerige og paa betingelse af, at der ikke foretages opkoeb gennem interventionsorganerne i medfoer af artikel 6, stk . 1, litra b ), i forordning nr . 1837/80 . Den aarlige praemie for moderfaar, som kan ydes ved produktionsaarets udgang, nedsaettes efter naermere bestemmelser i forordningens artikel 5, stk . 6, med de beloeb, der er udbetalt som variabel praemie ved slagtning i loebet af produktionsaaret .
12 Naar der er ydet variabel praemie ved slagtning, skal der ved udfoersel opkraeves et tilsvarende beloeb af producenterne ( clawback, artikel 9, stk . 3 og 4, i forordning nr . 1837/80 ). I medfoer af Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3191/80 af 9 . december 1980 - om overgangsforanstaltninger indebaerende, at den variable slagtepraemie ikke tilbagebetales for produkter fra sektoren for faare - og gedekoed, som udfoeres fra Faellesskabet ( EFT L 332, s . 14 ), som aendret ved Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1558/82 af 17 . juni 1982 ( EFT L 172, s . 21 ) - tilbagebetales den variable slagtepraemie ikke, saafremt de paagaeldende produkter udfoeres fra Faellesskabet .
13 Sagsoegerne i hovedsagen og Den Franske Republiks regering har anfoert, at de britiske producenter begunstiges i forhold til de andre faellesskabsproducenter, efter at man har frataget medlemsstaterne, undtagen Det Forenede Kongerige ( omraade 5 ), muligheden for at vaelge at anvende den variable slagtepraemie . Den variable slagtepraemie, som beregnes for hver enkelt uge og udbetales meget hurtigt, ville saaledes give de producenter, hvis produktion sker i "lavsaeson", som f.eks . sagsoegerne i hovedsagen, en udligning af den virkelige forskel mellem de garanterede priser og markedspriserne, naar de bringer lammene paa markedet . For saa vidt som udligningspraemien svarer til det aritmetiske gennemsnit paa aarsbasis af de nationale ugepriser, faar den franske producent, der har produceret i "lavsaeson" og solgt sine produkter i en uge, hvor prisen laa langt under basisprisen, som slutresultat en indkomst, der er lavere end det niveau, der garanteres ved hjaelp af den saesonbestemte basispris som fastsat af faellesskabsinstitutionerne . Saafremt sagsoegerne i hovedsagen havde haft de udligningsvilkaar, der anvendes i Storbritannien, ville de foelgelig have opnaaet vaesentligt hoejere udligningsbeloeb end dem, som Ofival har tilkendt dem .
14 Anvendelsen af den variable slagtepraemie og suspensionen af clawback-ordningen medfoerer i oevrigt, for saa vidt angaar de britiske udfoersler til tredjelande, at producenterne i omraade 5 kan saelge til meget lave priser, hvilket har den konsekvens, at producenter, der er hjemmehoerende i andre EF-omraader, er afskaaret fra at komme ind paa tredjelandenes markeder .
15 Ifoelge sagsoegerne i hovedsagen og den franske regering er bestemmelserne i artiklerne 5 og 9 i forordning nr . 1837/80 i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i Traktatens artikel 7 og artikel 40, stk . 3, for saa vidt som den forskellige behandling af medlemsstaterne i de naevnte bestemmelser ikke er begrundet i objektive omstaendigheder .
16 Det skal foerst bemaerkes - som fastslaaet af Domstolen i dom af 15 . september 1982, Kind, praemis 18 ( 106/81, Sml . s . 2885 ) - at medlemsstaternes mulighed for at vaelge mellem to slags interventionsforanstaltninger, den variable slagtepraemie og interventionsopkoeb, hvis ivaerksaettelse udloeses af samme prisniveau, ikke er udtryk for diskrimination, idet valgmuligheden noedvendiggoeres af de eksisterende forskelle mellem de forskellige markeder inden for Faellesskabet .
17 Det eneste spoergsmaal, der herefter foreligger til proevelse, er, om den omhandlede forordning, idet den for en enkelt medlemsstat opretholder hjemmelen til at udbetale variabel slagtepraemie inden for et bestemt omraade, herved kraenker det ligebehandlingsprincip, som Traktatens artikel 40, stk . 3, blot fastslaar for sit saerlige omraade .
18 Det bemaerkes, at ligebehandlingsprincippet indebaerer, at sammenlignelige forhold ikke behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet .
19 Ordningen for samhandelen med tredjelande, der omfatter aftaler om frivillig eksportbegraensning, hvorefter de traditionelle handelsstroemme skal respekteres, og den inden for GATT bundne toldsats til gengaeld nedsaettes til 10% ad valorem, indebaerer, at markedspriserne i omraade 5 - det omraade med den stoerste import af faarekoed fra tredjelande - er vaesentligt lavere end i de andre omraader . Paa et saadant marked er stoetteforanstaltninger paakraevet, som f.eks . den variable praemie ved slagtning, hvis formaal ikke er at stoette priserne - hvilket er formaalet med opkoeb gennem interventionsorganet og stoette til oplagring - men at give producenterne en oekonomisk stoette, uden at markedspriserne paavirkes .
20 Det skal fremhaeves, at markedspriserne inden for omraade 5 paa grund af de traditionelle handelsstroemme vedvarende ligger under det vejledende niveau, og foelgelig udbetales den variable praemie . Medlemsstaterne har ikke paa noget tidspunkt, mens de havde mulighed herfor, udbetalt denne praemie inden for de andre omraader .
21 Det var i erkendelse af de anfoerte saerlige omstaendigheder paa det britiske marked, at faellesskabslovgiver som en af de foranstaltninger, der fastsattes ved forordning nr . 871/84 for at sikre den paagaeldende markedsordnings enhed, ophaevede muligheden for at udbetale den variable praemie ved slagtning for samtlige omraader, undtagen omraade 5, med den begrundelse, at saadanne stoetteforanstaltninger er paakraevet paa markedet i dette ene omraade .
22 Som anfoert i det foregaaende kan der lokalt inden for andre omraader, hvor producenterne ogsaa har vanskelige vilkaar, ydes et forskud paa den aarlige praemie for moderfaar ( 75% i 1986 ). Samme beloeb kan udbetales a conto som statsstoette andetsteds, hvor omstaendighederne begrunder det . Disse foranstaltninger fandt anvendelse i Frankrig indtil udgangen af produktionsaaret 1985/1986 og var begrundet i forholdene paa markedet, der dels var praeget af to paa hinanden foelgende toerkeperioder i 1985 og 1986, som havde gjort det noedvendigt for faareavlerne at slagte en betydelig del af bestanden og stifte gaeld til indkoeb af foder, dels af det betydelige fald i det britiske pund, saaledes at faarekoeb kunne tilbydes til en relativ lav pris paa det franske marked ( Raadets beslutning af 16 . december 1986, EFT L 382, s . 3 ).
23 Det bemaerkes endvidere, at suspensionen af clawback-afgiften for britiske udfoersler til tredjelande ifoelge Kommissionen var noedvendig for at sikre opretholdelsen af de traditionelle eksportstroemme fra Storbritannien . Saa laenge den i forordning nr . 1837/80' s artikel 17 hjemlede eksportrestitutionsordning ikke var gennemfoert, ville anvendelsen af clawback-afgiften have forstyrret disse stroemme, idet priserne paa verdensmarkedet er lavere end priserne i Faellesskabet .
24 Endelig bemaerkes, at det paa grundlag af en sammenligning mellem den variable slagtepraemie og den aarlige praemie for moderfaar ikke ses, at den foerste praemie er af saerlig interesse for producenter "i lavsaesonen", og at muligheden for at yde denne praemie til producenter i ét bestemt omraade derfor strider mod ligebehandlingsprincippet . Producenterne i de andre omraader, som producerer "i lavsaesonen", er nemlig principielt omfattet af foranstaltningerne vedroerende interventionsopkoeb, der ivaerksaettes ved samme prisniveau, som udloeser den variable praemie ved slagtning . Saadanne interventionsforanstaltninger er dog hidtil ikke blevet ivaerksat, eftersom markedspriserne i de andre omraader normalt ligger over taerskelprisen for disse foranstaltninger, dvs . over 85% af den saesonbestemte basispris .
25 Herefter, samt under hensyn til institutionernes skoen ved gennemfoerelsen af en faelles markedsordning og henset til Traktatens artikel 39, stk . 2 - hvorefter der "ved udarbejdelsen af den faelles landbrugspolitik og de saerlige foranstaltninger, som den kan medfoere", tages hensyn til "strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsomraader" og til "noedvendigheden af, at oenskelige tilpasninger gennemfoeres gradvis" - er det ikke i strid med princippet om ligebehandling, at der er givet en medlemsstat adgang til at betale den variable praemie inden for et bestemt omraade .
Spoergsmaalet om bestemmelsernes gyldighed under hensyn til princippet om de frie varebevaegelser
26 Sagsoegerne i hovedsagen og Den Franske Republiks regering har anfoert, at udbetalingen af den variable praemie ved slagtning alene til britiske producenter kraenker princippet om frie varebevaegelser . De naevnte producenter begunstiges ved en foranstaltning, der virker som et rentefrit laan, ligesom de altid faar fordel af, at priserne tilpasses det vejledende prisniveau; de opnaar herved fordele, som landbrugerne i de andre omraader ikke har . Priserne paa det britiske marked er foelgelig lavere, hvilket vanskeliggoer udfoerslerne fra de andre medlemsstater til det britiske marked og begunstiger de britiske udfoersler til tredjelande .
27 For saa vidt angaar samhandelen inden for Faellesskabet, skal det for det foerste bemaerkes, at clawback-afgiften, som opkraeves ved udfoersel fra omraade 5 og modsvarer en del af den variable slagtepraemie, har til formaal noejagtigt at udligne virkningerne af den naevnte praemie og dermed goere det muligt at eksportere produkter fra det omraade, hvor denne praemie ydes, til de andre medlemsstater, uden at deres marked forstyrres .
28 Endvidere bemaerkes, at prisniveauet paa det britiske marked, der haevdes at have foert til afskaermning af dette marked over for indfoersler fra de andre medlemsstater, skyldes ordningen vedroerende samhandelen mellem tredjelande, som det hidtil ikke har vaeret mulig at aendre .
29 Det foelger af det anfoerte, at artiklerne 5 og 9 i forordning nr . 1837/80 ikke strider mod princippet om de frie varebevaegelser .
30 For saa vidt angaar samhandelen med tredjelande, hvor princippet om frie varebevaegelser ikke finder anvendelse, henvises til det ovenfor anfoerte vedroerende anbringendet om kraenkelse af ligebehandlingsprincippet .
31 Det foelger i det hele af det anfoerte, at de af tribunal administratif de Dijon og tribunal administratif d' Amiens forelagte spoergsmaal skal besvares med, at gennemgangen af de stillede spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artiklerne 5 og 9 i Raadets forordning nr . 1837/80 af 27 . juni 1980, som aendret ved Raadets forordning nr . 871/84 af 31 . marts 1984 .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
32 De udgifter, der er afholdt af den franske og den britiske regering, af Raadet og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af tribunal administratif de Dijon og tribunal administratif d' Amiens ved afgoerelser af 28 . juni og 19 . juli 1988, for ret :
Gennemgangen af de forelagte spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artiklerne 5 og 9 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1837/80 af 27 . juni 1980, som aendret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 871/84 af 31 . marts 1984 .
Full & Egal Universal Law Academy