EUR-Lex -  61988CJ0188 - DA - DOMSTOLENS DOM (FEMTE AFDELING) AF 10. MARTS 1992. - NMB (DEUTSCHLAND) GMBH OG NMB ITALIA SRL OG NMB (UK) LTD MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - ANTIDUMPINGTOLD - TILBAGEBETALING - KUGLELEJER. - SAG C-188/88.

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

++++

Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - anmodning om tilbagebetaling af antidumpingtold i henhold til artikel 16 i forordning nr. 2176/84 - beregning af den faktiske dumpingmargen - fastsaettelse af eksportprisen - beregnet eksportpris - justering for omkostninger paaloebet mellem indfoersel og videresalg - fradrag af antidumpingtold - lovlighed - forskelsbehandling mellem forretningsmaessigt forbundne importoerer og uafhaengige importoerer begrundet i forskellen mellem deres situationer i forhold til dumpingen - spoergsmaal om modstrid med artikel 2, stk. 5, i GATT' s antidumpingkodeks - modstrid foreligger ikke

[Raadets forordning nr. 2176/84, art. 2, stk. 8, litra b), og artikel 16, stk. 1; aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, "antidumpingkodeksen af 1979", art. 2, stk. 5]

Sammendrag

Artikel 16 i grundforordning nr. 2176/84 om antidumping bestemmer, at kan en importoer godtgoere, at den opkraevede antidumpingtold overstiger den faktiske dumpingmargen - dvs. forskellen mellem den normale vaerdi og eksportprisen - tilbagebetales det overskydende beloeb. Bedoemmelsen af, om en anmodning om tilbagebetaling er berettiget, kraever derfor en beregning af den faktiske dumpingmargen. Kommer man herved, som foelge af en forbindelse mellem eksportoer og importoer, frem til en beregnet eksportpris, fastsaettes denne i medfoer af naevnte forordnings artikel 2, stk. 8, litra b), med fradrag - som foelge af omkostninger paaloebet mellem indfoersel og videresalg - af den ved indfoerslen gaeldende antidumpingtold.

Den forskelsbehandling mellem uafhaengige importoerer og de med eksportoeren forretningsmaessigt forbundne importoerer, der saaledes opstaar hvad angaar tilbagebetaling af tolden, og som indebaerer et krav om, at den forretningsmaessigt forbundne importoer, der oensker at opnaa ret til tilbagebetaling i tilfaelde af videresalg, efter betaling af afgiften forhoejer sin videresalgspris til den foerste uafhaengige koeber med et beloeb svarende til to gange den oprindeligt fastslaaede dumpingmargen - hvorimod den af den uafhaengige importoer kraevede prisforhoejelse er lig med den naevnte margen - er berettiget som foelge af forskellen mellem deres respektive situationer med hensyn til dumpingpraksis. Forskelsbehandlingen udgoer derfor ikke en forbudt diskrimination.

Mens de uafhaengige importoerer ikke er involveret i dumpingen, befinder de med eksportoeren forretningsmaessigt forbundne importoerer og denne sig nemlig paa samme side af dumpingbarrieren, saaledes at forstaa, at de medvirker ved dumping, og at de har mulighed for at faa kendskab til samtlige forhold, som dumpingen er baseret paa.

Denne forskel i situationen bevirker, at de uafhaengige importoerer helt naturligt vil overvaelte antidumpingtolden paa deres koebere, da de i modsat fald dels vil miste renterne af de betalte beloeb i antidumpingtold og blive ramt af en eventuel devaluering, og dels - da de ikke véd, paa hvilket grundlag dumpingmargenen fastsaettes - vil loebe en risiko for ikke at opnaa tilbagebetaling til trods for forhoejelsen af eksportprisen, navnlig i den situation, hvor de paagaeldende varers normale vaerdi i mellemtiden maatte vaere steget betydeligt. Situationen er ikke den samme for forretningsmaessigt forbundne importoerer, som kan undlade at overvaelte antidumpingtolden, da de er orienteret om den handelspraksis, der ligger bag dumpingen, og hermed ikke er udsat for nogen usikkerhed eller risiko for saa vidt angaar muligheden for at opnaa tilbagebetaling.

Der vil i oevrigt ikke kunne paaberaabes en modstrid mellem bestemmelserne i grundforordningen om antidumping og dem i den antidumpingkodeks, der blev udarbejdet i 1979 inden for GATT for at sikre gennemfoerelsen af GATT' s artikel VI. Den eneste forskel mellem dem med hensyn til beregningen af eksportprisen er, at mens kodeksen i artikel 2, stk. 5, alene fastslaar det princip, at der skal tages hensyn til omkostninger, som er paaloebet mellem indfoersel og videresalg "herunder skatter og afgifter", specificerer EF-forordningen i artikel 2, stk. 8, litra b), visse af de toldafgifter og andre omkostninger, herunder bl.a. antidumpingtold, som der skal tages hensyn til ved justeringen.

Dommens præmisser

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 11. juli 1988 har selskaberne NMB Deutschland GmbH, NMB Italia Srl og NMB (UK) Ltd (herefter benaevnt "NMB' s europaeiske datterselskaber") i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, nedlagt paastand om annullation af Kommissionens beslutninger 88/327/EOEF, 88/328/EOEF og 88/329/EOEF af 22. april 1988 om anmodninger om tilbagebetaling af antidumpingtold opkraevet paa importen af visse kuglelejer med oprindelse i Singapore (EFT L 148, s. 26, 28 og 31; herefter benaevnt "de anfaegtede beslutninger"). Ved disse beslutninger meddelte Kommissionen delvis afslag paa de anmodninger om tilbagebetaling, som NMB' s europaeiske datterselskaber havde indgivet vedroerende den i 1985 og 1986 opkraevede antidumpingtold.

2 NMB' s europaeiske datterselskaber distribuerer i Faellesskabet praecisionskuglelejer leveret af NMB Singapore Ltd. Samtlige sagsoegere samt NMB Singapore Ltd er del af Minebea-koncernen (Nippon Miniature Bearing) og ejes 100% af det japanske moderselskab.

3 I medfoer af Raadets forordning (EOEF) nr. 2089/84 af 19. juli 1984 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa visse kuglelejer med oprindelse i Japan og Singapore (EFT L 193, s. 1) blev der lagt en antidumpingtold paa 33% af nettoprisen franko Faellesskabets graense paa NMB Singapore Ltd' s europaeiske datterselskabers import af kuglelejer fremstillet i Singapore.

4 Hver sagsoeger har i overensstemmelse med artikel 16 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 201, s. 1; herefter benaevnt "grundforordningen") - indgivet anmodning om delvis tilbagebetaling af antidumpingtold opkraevet paa deres import af kuglelejer i aarene 1985 og 1986.

5 I artikel 16 hedder det, at kan en importoer godtgoere, at den opkraevede told overstiger den faktiske dumpingmargen (dvs. forskellen mellem den normale vaerdi og eksportprisen), tilbagebetales det overskydende beloeb.

6 Ved meddelelse 86/C/266/02 af 15. oktober 1986 (EFT C 266, s. 2) fastsatte Kommissionen retningslinjer vedroerende anvendelsen af grundforordningens artikel 16. I afsnit II, punkt 2, litra a), i denne meddelelse hedder det, at den faktiske dumpingmargen fastsaettes ved en sammenligning af den normale vaerdi og eksportprisen. I punkt 2, litra c), fastsaettes de principper, der finder anvendelse, saafremt der bestaar en forretningsforbindelse mellem eksportoeren og importoeren i den i grundforordningens artikel 2, stk. 8, litra b), anvendte betydning.

7 I sidstnaevnte bestemmelse hedder det navnlig, at:

"... eksportprisen [kan] beregnes paa grundlag af den pris, til hvilken den indfoerte vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber ... I saa fald foretages der justeringer under hensyn til samtlige omkostninger, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg, herunder samtlige skatter og afgifter, samt til en rimelig fortjenstmargen.

Ved saadanne justeringer tages saerligt hensyn til foelgende faktorer:

...

ii) told, antidumpingtold samt andre afgifter, der skal betales i importlandet ved indfoersel eller salg af varerne".

8 I meddelelsens afsnit II, punkt 2, litra c), hedder det, at:

"I tilfaelde, hvor eksportprisen er beregnet i henhold til artikel 2, stk. 8, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84, anses betalinger af antidumpingtold med henblik paa den paagaeldende vares overgang til fri omsaetning inden for Faellesskabet at vaere en omkostning, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg.

Foelgelig indroemmes der, alt andet lige, alene hel eller delvis tilbagebetaling af antidumpingtold, der er betalt paa forsendelser indfoert af en importoer, som er forretningsmaessigt forbundet med den paagaeldende eksportoer, under foelgende omstaendigheder:

- Saafremt de paagaeldende varer blev videresolgt til den foerste uafhaengige koeber ufortoldet, indroemmes der tilbagebetaling til den virksomhed, der betalte tolden, hvis videresalgsprisen er blevet forhoejet med et beloeb svarende til dumpingmargenen eller en del deraf.

- Saafremt de paagaeldende varer blev videresolgt til den foerste uafhaengige koeber fortoldet, indroemmes der tilbagebetaling, hvis videresalgsprisen er blevet forhoejet med et beloeb svarende til dumpingmargenen og den betalte told; i dette tilfaelde kan ansoegeren frit videregive den endelige tilbagebetaling til koeber."

9 I medfoer af disse principper har Kommissionen ved de tre anfaegtede beslutninger af 22. april 1988 delvis imoedekommet, delvis afslaaet de af NMB' s europaeiske datterselskaber indgivne anmodninger om tilbagebetaling af antidumpingtolden. Det delvise afslag skyldes, at Kommissionen ved fastsaettelsen af den beregnede eksportpris fratrak den af sagsoegerne betalte antidumpingtold.

10 Denne holdning begrundes som foelger i de anfaegtede beslutninger. For det foerste kraeves det i grundforordningens artikel 2, stk. 8, litra b), at alle afgifter, herunder antidumpingtold, skal traekkes fra videresalgsprisen. For det andet understreger Kommissionen, at havde ansoegeren solgt varerne ufortoldet, ville alene én stigning have vaeret tilstraekkelig til at berettige til tilbagebetaling. Selv naar de indfoerte varer, som det var tilfaeldet i den foreliggende sag, videresolgtes i Faellesskabet fortoldet, kraeves der kun én stigning i videresalgsprisen med et beloeb svarende til toldbeloebet, forudsat at Kommissionen finder det godtgjort, at denne stigning i den pris, som den uafhaengige koeber betaler, ophaever eller mindsker dumpingmargenen og ikke blot udgoer den antidumpingtold, som importoeren kunne refundere sin kunde, hvis selskabet opnaaede tilbagebetaling. Dette kunne f.eks. vaere tilfaeldet, hvis enten de omkostninger, der paaloeb mellem NMB' s import og videresalg, eller Minebea' s normale vaerdi var blevet mindsket efter den oprindelige undersoegelsesperiode. Endvidere kunne andre aendringer i omstaendighederne bevirke, at der maatte anvendes andre justerings- eller beregningsmetoder, der kunne foere til samme resultat, dvs. ophaevelse eller mindskelse af dumpingmargenen ved en enkelt prisstigning. I naervaerende sag er der ifoelge Kommissionen intet, der tyder paa, at disse betingelser er opfyldt.

11 NMB' s europaeiske datterselskaber har i staevningen redegjort for de krav, reglerne stiller til forretningsmaessigt forbundne importoerer, der oensker at opnaa hel eller delvis tilbagebetaling af den betalte antidumpingtold. Kravene gaar ud paa, at importoererne skal godtgoere, at den pris, til hvilken de koeber deres varer, nemlig eksportprisen, ikke laengere er lavere end den normale vaerdi. Med henblik herpaa skal importoererne bevise, at den pris, til hvilken de videresaelger disse produkter til deres kunder, og paa grundlag af hvilken eksportprisen beregnes, er forhoejet to gange, idet den foerste forhoejelse skal kompensere for dumpingmargenen, mens den anden forhoejelse repraesenterer den antidumpingtold, de har maattet betale. Efter denne gennemgang fremsaetter sagsoegerne foelgende fire klagepunkter.

12 For det foerste finder sagsoegerne, at Kommissionen ved at antage, at antidumpingtolden skal fratraekkes ved beregningen af de forretningsmaessigt forbundne importoerers eksportpris, har fortolket grundforordningens artikel 2, stk. 8, litra b), fejlagtigt. De fremfoerer foelgende betragtninger til stoette for dette klagepunkt. For det foerste er Kommissionens fortolkning ikke forenelig med proportionalitetsprincippet, idet den paafoerer forretningsmaessigt forbundne importoerer en udgift, der overstiger det beloeb, som er noedvendigt for at korrigere foelgerne af dumpingen, og derved i for hoej grad beskytter de i Faellesskabet etablerede virksomheder. Dernaest har denne fortolkning diskriminerende virkninger. Uafhaengige importoerer og forretningsmaessigt forbundne importoerer behandles - uden objektiv berettigelse - forskelligt ved tilbagebetalingen af antidumpingtolden, idet foerstnaevnte kan opnaa tilbagebetaling, saa snart dumpingmargenen er udlignet, mens sidstnaevnte desuden skal forhoeje den pris, de fakturerer til deres kunder, med et beloeb svarende til den betalte told. Endelig burde Kommissionen ved fortolkningen af grundforordningen have taget hensyn til den praksis, der foelges af Faellesskabets handelspartnere, som ikke fratraekker antidumpingtold ved beregningen af eksportprisen.

13 De haevder for det andet, at Kommissionen ved at basere de anfaegtede beslutninger paa en meddelelse, der er offentliggjort efter de aar, for hvilke de anmoder om tilbagebetaling af tolden, har overtraadt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. De forklarer, at de inden offentliggoerelsen i 1986 af Kommissionens meddelelse med foeje kunne antage, at den i 1985 og 1986 betalte told ville blive tilbagebetalt, saa snart dumpingmargenen var udlignet. De haevder, at denne berettigede forventning blev skuffet, da Kommissionen ved sin meddelelse gav udtryk for, at forretningsmaessigt forbundne importoerer for at opnaa tilbagebetaling endvidere skal forhoeje de priser, de fakturerer til deres kunder, med et beloeb svarende til den betalte told.

14 Sagsoegerne finder for det tredje, at Kommissionen har handlet paa en maade og med en hensigt, som afviger fra formaalet med de befoejelser, den har faaet tillagt, og at der saaledes er tale om magtfordrejning. I denne forbindelse henviser de til, at de forretningsmaessigt forbundne importoerer paafoeres en udgift, der er stoerre end noedvendigt for at korrigere virkningerne af dumpingen, at de er udsat for forskelsbehandling, og at den europaeiske industri nyder en overdrevet stor beskyttelse.

15 Endelig goer sagsoegerne for det tilfaelde, at Domstolen finder Kommissionens fortolkning rigtig, gaeldende, at grundforordningen maa anses for stridende mod GATT' s artikel VI og med den i medfoer af GATT vedtagne antidumpingkodeks. De slutter heraf, at den paagaeldende forordning i overensstemmelse med EOEF-traktatens artikel 184 skal kendes uanvendelig i den foreliggende sag, hvorved ethvert retsgrundlag for de anfaegtede beslutninger fjernes.

16 Ved kendelse af 19. januar 1989 har Domstolen tilladt Federation of European Bearing Manufacturers' Association (herefter benaevnt "FEBMA") at intervenere til stoette for Kommissionens paastande.

17 Hvad naermere angaar de faktiske omstaendigheder i hovedsagen og de gaeldende regler samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Spoergsmaalet om realitetspaakendelse af visse anbringender

18 Kommissionen har indledningsvis bestridt, at visse af de anbringender, der er fremfoert af NMB' s europaeiske datterselskaber til stoette for paastandene, kan paakendes i realiteten.

19 Kommissionen goer for det foerste gaeldende, at disse anbringender er rettet mod en politik, nemlig Kommissionens politik med hensyn til tilbagebetaling af antidumpingtold, mens det i henhold til EOEF-traktatens artikel 173 er lovligheden af Raadets eller Kommissionens retsakter, der proeves af Domstolen.

20 Herved bemaerkes, at det fremgaar af sagsoegernes paastande, at sagen kun tager sigte paa annullation af beslutningerne 88/327, 88/328 og 88/329. Selv om NMB' s europaeiske datterselskaber flere gange henviser til Kommissionens "politik", er det klart, at de kun anfaegter de paagaeldende beslutninger, hvorved denne politik gennemfoeres.

21 Endvidere har Kommissionen gjort gaeldende, at visse af de anbringender, der er fremfoert af NMB' s europaeiske datterselskaber til stoette for paastandene, ikke er omfattet af traktatens artikel 173, nemlig de anbringender, der vedroerer dels uoverensstemmelsen mellem Faellesskabets praksis og den praksis, der foelges af dets handelspartnere, dels overtraedelsen af GATT' s antidumpingregler.

22 Hvad angaar den praksis, der foelges af Faellesskabets handelspartnere, skal det bemaerkes, at selv om en saadan praksis ganske vist ikke kan udgoere et parameter for at proeve lovligheden af Faellesskabets retsakter, kan den til gengaeld som i denne sag benyttes som argument til stoette for paastanden om, at Kommissionen ikke har fortolket faellesskabsforordningens bestemmelser korrekt.

23 Hvad angaar den angivelige overtraedelse af reglerne i GATT' s antidumpingkodeks er det tilstraekkeligt at paapege, at det fremgaar af dommen af 7. maj 1991 (sag C-69/89, Nakajima mod Raadet, Sml. I, s. 2069), at man kan paaberaabe sig en saadan overtraedelse med henblik paa proevelse af lovligheden af Faellesskabets grundforordning.

24 Endelig har Kommissionen gjort den opfattelse gaeldende, at de anbringender, ved hvilke sagsoegerne paaberaaber sig grundforordningens ulovlighed, boer afvises fra realitetsbehandling. Kommissionen fremfoerer tre argumenter til stoette for denne paastand. For det foerste anfaegter sagsoegerne hele forordningen uden noejagtigt at angive, hvilken bestemmelse de betragter som ulovlige. Endvidere nedlaegger de ikke i staevningen nogen paastand vedroerende naevnte forordning. Endelig paastaar de forordningen annulleret, selv om de, da fristen for at anlaegge sag til anfaegtelse af denne retsakt er udloebet, hoejst paa grundlag af EOEF-traktatens artikel 184 kan paaberaabe sig, at den ikke finder anvendelse.

25 I denne forbindelse skal det for det foerste paapeges, at eftersom tvisten vedroerer det fradrag af antidumpingtolden, der har fundet sted i de tre anfaegtede beslutninger i medfoer af grundforordningens artikel 2, stk. 8, litra b), er det klart, at sagsoegerne bestrider lovligheden af denne bestemmelse, for saa vidt som den anvendes i forbindelse med et spoergsmaal om tilbagebetaling af antidumpingtold, men ikke lovligheden af hele grundforordningen. Endvidere udgoer paaberaabelsen af en forordnings ulovlighed under en sag, hvorunder individuelle beslutninger soeges underkendt, et anbringende, der fremfoeres som led i sagen. Det er derfor ikke paakraevet, at anbringendet fremfoeres som en af paastandene i staevningen, men det skal blot naevnes i soegsmaalsgrundene. Endelig fremgaar det klart af staevningen, at sagens genstand ikke er annullation af grundforordningen eller visse af dens forskrifter, men af tre anfaegtede beslutninger, med bl.a. den begrundelse, at disse bestemmelser bygger paa en ulovlig forskrift i denne forordning, som i overensstemmelse med EOEF-traktatens artikel 184 skal kendes uanvendelig.

26 Kommissionens indsigelse om, at visse anbringender boer afvises fra realitetsbehandling, forkastes derfor.

Realiteten

A - Anbringendet om fejlagtig fortolkning af grundforordningen

27 NMB' s europaeiske datterselskaber har gjort gaeldende, at Kommissionen i ovennaevnte meddelelse af 1986 og i de anfaegtede beslutninger fortolker grundforordningen fejlagtigt. De fremhaever, at i henhold til GATT' s antidumpingkodeks goer grundforordningens artikel 16 alene retten til tilbagebetaling af antidumpingtolden betinget af, at det godtgoeres, at den betalte told overstiger den faktiske dumpingmargen.

28 NMB' s europaeiske datterselskaber anfoerer, at naar en forretningsmaessigt forbunden importoer har forhoejet videresalgsprisen i Faellesskabet med et beloeb svarende til den i forvejen konstaterede dumpingmargen, er en saadan forhoejelse noedvendig og tilstraekkelig til at bringe dumpingen til ophoer og foelgelig til at bevirke tilbagebetaling af den betalte told. Alt andet lige (bl.a. den normale vaerdi og importoerens salgsomkostninger) bliver den beregnede eksportpris lig med den normale vaerdi, saafremt videresalgsprisen forhoejes med et beloeb svarende til én gang dumpingmargenen, og dumpingen er saaledes bragt til ophoer.

29 NMB' s europaeiske datterselskaber haevder, at man for at naa frem til dette resultat skal undlade at betragte den betalte told som en omkostning, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg, og den skal derfor ikke traekkes fra ved beregningen af eksportprisen. Foelgelig boer grundforordningens artikel 2, stk. 8, litra b), opfattes saaledes, at der er underforstaaet udtrykket "i tilfaelde, hvor det er hensigtsmaessigt". En saadan ordlyd ville begraense muligheden for uden videre, ved beregningen af eksportprisen, at fratraekke den antidumpingtold, der er betalt af en forretningsmaessigt forbundet importoer, til de procedurer, som indledes med henblik paa fornyet behandling af antidumpingtolden. Denne forstaaelse ville endvidere goere det muligt for Kommissionen at undlade at fratraekke tolden under en tilbagebetalingssag.

30 Ifoelge NMB' s europaeiske datterselskaber er en saadan fortolkning noedvendig for at undgaa en urimelig forskelsbehandling mellem forretningsmaessigt forbundne importoerer og uafhaengige importoerer. Sidstnaevnte har nemlig, naar de har betalt antidumpingtolden, ret til at kraeve denne tilbagebetalt, saafremt eksportoeren har forhoejet sine priser med et beloeb, der er tilstraekkelig stort til at bringe dumpingen til ophoer, uanset om antidumpingtolden er betalt. Under disse omstaendigheder har den uafhaengige importoer mulighed for, indtil antidumpingtolden er tilbagebetalt, enten at absorbere denne told ved kun at forhoeje videresalgsprisen til koeberen med et beloeb svarende til den prisforhoejelse, eksportoeren har faktureret ham for, eller at vaelte antidumpingtolden over paa koeberen ved at foretage en dobbelt forhoejelse af den pris, han fakturerer koeberen for. I sidstnaevnte tilfaelde kan han ligeledes frit videregive den tilbagebetalte antidumpingtold. Til gengaeld er en forretningsmaessigt forbundet importoer ifoelge Kommissionens praksis forpligtet til hos koeberen, som er den foerste uafhaengige koeber i Faellesskabet, at kraeve en dobbelt forhoejelse, som repraesenterer antidumpingtolden forhoejet med et beloeb, der er tilstraekkelig stort til at bringe dumpingen til ophoer, uanset om antidumpingtolden er betalt, indtil han faar tilbagebetalt antidumpingtolden, som han frit kan videregive til koeberen.

31 Den fortolkning, der anlaegges af NMB' s europaeiske datterselskaber, kan ikke tiltraedes.

32 Det bemaerkes for det foerste, at fortolkningen er i strid med selve ordlyden af den paagaeldende bestemmelse, hvori det udtrykkeligt er fastsat, at antidumpingtold skal fratraekkes ved beregningen af eksportprisen som en omkostning, der er paaloebet mellem indfoerslen og videresalget, uden at der sondres mellem, om der er tale om fornyet behandling eller tilbagebetaling.

33 Det bemaerkes for det andet, at formaalet med beregningen af eksportprisen er det samme, hvad enten der er tale om fornyet behandling eller tilbagebetaling. I begge tilfaelde drejer det sig om at bestemme den faktiske dumpingmargen. Det ville derfor vaere ulogisk at traekke antidumpingtolden fra i det ene tilfaelde og ikke i det andet.

34 For det tredje findes den paastaaede forskel i behandlingen af uafhaengige importoerer og forretningsmaessigt forbundne importoerer at vaere begrundet i forskellen mellem deres respektive situationer med hensyn til dumpingpraksis, hvorfor der ikke er tale om diskrimination.

35 Forholdet er det, at mens de uafhaengige importoerer ikke er involveret i dumpingen, befinder de til eksportoeren forretningsmaessigt forbundne importoerer sig paa den anden side af dumpingbarrieren, saaledes at forstaa at de er med til at handle paa en maade, der bevirker dumping, og at de under alle omstaendigheder har mulighed for at faa kendskab til samtlige de forhold, som dumpingen er baseret paa.

36 En saadan forskel i situationen har bl.a. foelger for de uafhaengige importoerers og de forretningsmaessigt forbundne importoerers adfaerd for saa vidt angaar overvaeltningen af antidumpingtolden paa koeberne.

37 Som Kommissionen med rette har paapeget, vil de uafhaengige importoerer nemlig vaelte antidumpingtolden over paa koeberne, da de i modsat fald dels ville miste renter svarende til de betalte beloeb og blive ramt af en eventuel devaluering, og dels - da de ikke véd, paa hvilket grundlag dumpingmargenen fastsaettes - ville loebe en risiko for ikke at opnaa tilbagebetaling til trods for forhoejelsen af eksportprisen.

38 Situationen er ikke den samme for forretningsmaessigt forbundne importoerer, som kan afholde sig fra at overvaelte antidumpingtolden, da de er orienteret om den handelspraksis, der ligger bag dumpingen, og hermed ikke er udsat for nogen usikkerhed eller risiko for saa vidt angaar muligheden for at opnaa tilbagebetaling.

39 Foelgelig ville de forretningsmaessigt forbundne importoerer befinde sig i en gunstigere position end de uafhaengige importoerer, saafremt antidumpingtolden ikke blev fratrukket ved beregningen af eksportprisen.

40 Det fremgaar af ovenstaaende, at grundforordningens artikel 2, stk. 8, litra b), foreskriver fradrag af antidumpingtolden ved beregning af eksportprisen med henblik paa tilbagebetaling af tolden. Foelgelig kan anbringendet om fejlagtig fortolkning af grundforordningen ikke laegges til grund.

B - Anbringendet om ulovligheden af de omtvistede bestemmelser i grundforordningen

41 NMB' s europaeiske datterselskaber finder, at saafremt grundforordningens artikel 2, stk. 8, litra b), og artikel 16 skal fortolkes som haevdet af Kommissionen, vil disse bestemmelser indebaere en overtraedelse af ligebehandlingsprincippet og antidumpingkodeksen.

42 Da argumentet om overtraedelse af ligebehandlingsprincippet allerede er blevet forkastet i forbindelse med gennemgangen af det foregaaende anbringende, skal der tages stilling til argumentet om overtraedelse af GATT' s antidumpingkodeks.

43 I denne forbindelse goer NMB' s europaeiske datterselskaber gaeldende, at den politik, som de omtvistede bestemmelser er baseret paa, er ulovlig, for saa vidt som den tilsidesaetter det grundlaeggende princip i antidumpinglovgivningen, der er knaesat i artikel 8, stk. 3, i den antidumpingkodeks, som er indfoert ved aftale om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (herefter benaevnt "GATT' s antidumpingkodeks", EFT 1980 L 71, s. 90), ifoelge hvilken "stoerrelsen af antidumpingtolden ikke maa overstige den i artikel 2 fastsatte dumpingmargen".

44 Ifoelge NMB' s europaeiske datterselskaber forholder det sig saaledes, at hvis en forretningsmaessigt forbundet importoer betaler antidumpingtolden og derefter forhoejer den pris, der faktureres af ham til den foerste uafhaengige koeber i Faellesskabet, med et beloeb svarende til denne told, bringer han dumpingen til ophoer og har derfor ret til tilbagebetaling af den erlagte antidumpingtold.

45 Herved skal det erindres, at det i antidumpingkodeksens artikel 2, stk. 5, hedder:

"I tilfaelde, hvor der ikke foreligger en eksportpris, eller hvor der efter de paagaeldende myndigheders skoen ikke kan faestes lid til eksportprisen paa grund af en forretningsmaessig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem eksportoeren og importoeren eller en tredjepart, kan eksportprisen beregnes paa grundlag af den pris, der opnaas, foerste gang importvarerne videresaelges til en uafhaengig koeber ..."

I samme artikels stk. 6 hedder det, at i de i stk. 5 naevnte tilfaelde "boer der ligeledes tages hensyn til omkostninger, herunder skatter og afgifter, samt fortjenester, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg".

46 Som Kommissionen med rette har paapeget, er den eneste forskel mellem GATT' s antidumpingkodeks og EF-forordningen for saa vidt angaar beregningen af eksportprisen, at mens kodeksen alene fastslaar det princip om, at der skal tages hensyn til omkostninger, som er paaloebet mellem indfoersel og videresalg "herunder skatter og afgifter", specificerer EF-forordningen visse af de toldafgifter og andre omkostninger, herunder bl.a. antidumpingtold, som der skal tages hensyn til ved justeringen.

47 Heraf foelger, at der ikke er nogen modstrid mellem grundforordningens og antidumpingkodeksens bestemmelser.

48 Endelig har NMB' s europaeiske datterselskaber gjort gaeldende, at Kommissionens politik afviger fra den politik, der foelges af Faellesskabets handelspartnere.

49 Da det ikke paa grundlag af de af NMB' s europaeiske datterselskaber fremfoerte argumenter kan antages, at Faellesskabets system er ulovligt, bliver systemet ikke ulovligt af, at handelspartnerne benytter andre metoder.

50 Dette argument maa derfor ligeledes forkastes.

51 For saa vidt angaar den paastaaede overtraedelse af proportionalitetsprincippet og den paastaaede magtfordrejning er det tilstraekkeligt at fastslaa, at disse anbringender er baseret paa argumenter, der allerede er forkastet ovenfor i forbindelse med behandlingen af anbringendet om en fejlagtig fortolkning af grundforordningen.

52 Dernaest har NMB' s europaeiske datterselskaber haevdet, at der er sket overtraedelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for saa vidt de indtil udsendelsen af meddelelsen af 15. oktober 1986 med rette kunne formode, at der under omstaendigheder som dem, der goer sig gaeldende i den foreliggende sag, ville kunne opnaas tilbagebetaling.

53 Herom er det tilstraekkeligt at paapege, at sagsoegerne ikke har haft en rimelig grund til en saadan formodning, da Kommissionen, saaledes som de selv indroemmer i staevningen, ikke havde klarlagt sin holdning paa omraadet foer den i 1986 offentliggjorte meddelelse.

54 Argumentet forkastes derfor.

55 Endelig har NMB' s europaeiske datterselskaber gjort gaeldende, at de anfaegtede beslutninger er ugyldige, da de ikke er tilstraekkelig begrundet.

56 I den forbindelse bemaerkes, at det i begrundelsen til beslutningerne, hvori der udtrykkeligt henvises til de relevante bestemmelser i grundforordningen og i Kommissionens meddelelse af 1986, tilkendegives - saafremt begrundelsen sammenholdes med ovennaevnte bestemmelser - hvorfor sagsoegernes anmodninger til dels afvises, og hvad sagsoegerne skal goere for at opnaa fuld tilbagebetaling af den erlagte antidumpingtold.

57 Da samtlige de af NMB' s europaeiske filialer paaberaabte anbringender savner grundlag, vil sagsoegte vaere at frifinde.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

58 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Sagsoegerne har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger, herunder intervenientens.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Sagsoegerne betaler sagens omkostninger, herunder intervenientens.

Full & Egal Universal Law Academy