Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - fastsaettelse af referencemaengder fritaget for afgift - saerlige betingelser for producenter som har forpligtet sig til at gennemfoere en udviklingsplan for maelkeproduktionen - tildeling af samme forud fastsatte maengde - ulovligt - udelukkelse af producenter som har overskredet et fastsat leverancemaksimum - lovligt
( Raadets forordning nr . 857/84, art . 3, nr . 1 )
2 . Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - valg af formel B - producenter som har forpligtet sig til at gennemfoere en udviklingsplan for maelkeproduktionen - tildeling af en saerlig referencemaengde - opkoeberens ydelse til visse tilsluttede producenter af andre producenters frigjorte maengder - lovligt - betingelser
( EOEF-Traktaten art . 40, stk . 3, andet afsnit; Raadets forordning nr . 857/84, art . 3, nr . 1 )
3 . Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - fastsaettelse af referencemaengder fritaget for afgift - producenter som har forpligtet sig til at gennemfoere en udviklingsplan for maelkeproduktionen - omfattet af en generel nedskaering af referencemaengderne - tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - foreligger ikke
( Raadets forordninger nr . 856 og 857/74 )
Sammendrag
1 . Artikel 3, nr . 1, foerste tankestreg i forordning nr . 857/84 - hvorefter producenter, som har forpligtet sig til at gennemfoere en udviklingsplan for maelkeproduktionen, kan faa tildelt en saerlig referencemaengde fritaget for tillaegsafgiften paa maelk - er til hinder for, at nationale regler gennemfoerer denne bestemmelse paa en saadan maade, at alle de i bestemmelsen omhandlede producenter opnaar samme forud fastsatte maengde, uanset produktionsmaalet i den konkrete udviklingsplan .
Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at nationale regler foreskriver, at kun producenter, hvis maelkeleverancer ikke overstiger et bestemt maksimum, kan opnaa en saerlig referencemaengde .
2 . Forordning nr . 857/84 om tillaegsafgift paa maelk, fortolket paa baggrund af forbuddet mod forskelsbehandling i Traktatens artikel 40, stk . 3, er ikke til hinder for, at opkoebere i medfoer af nationale regler, inden for rammerne af formel B, midlertidigt kan tildele visse producenter, som er tilsluttet dem, alle eller en del af de individuelle referencemaengder, som er frigjort af andre producenter, dog under forudsaetning af, at disse nye tildelinger i givet fald efterfoelgende justeres, saaledes at virkningen af en eventuel forskelsbehandling mellem producenter, der er tilsluttet forskellige opkoebere, ophaeves .
3 . Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er ikke til hinder for, at nationale regler gennemfoerer tillaegsafgiften paa maelk paa en saadan maade, at producenter med en udviklingsplan for maelkeproduktionen, som er godkendt foer afgiftsordningens ikrafttraeden, for ordningens andet anvendelsesaar opnaar referencemaengder fastsat paa et lavere niveau end det, der gjaldt for det foregaaende produktionsaar, medmindre de foretagne nedskaeringer specielt er rettet mod disse producenters referencemaengder .
Dommens præmisser
1 Ved domme af 29 . juni 1988, indgaaet til Domstolen den 20 . juli s.aa ., har cour d' appel de Rennes i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal, som er identiske i de tre forenede sager, vedroerende fortolkningen af Traktatens artikel 40, stk . 3, og artikel 3, nr . 1, i Raadets forordning nr . 857/84 af 31 . marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5 c i forordning nr . 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter ( EFT L 90, s . 13 ).
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under sager anlagt af 15 maelkeproducenter i Côtes du Nord-Departementet mod andelsmejerierne i Loudéac "Copall" ( sag 196/88 ) og i Trieux ( sagerne 197 og 198/88 ) i anledning af de afgifter, som mejerierne har opkraevet hos producenterne i henhold til faellesskabsordningen vedroerende tillaegsafgift paa maelk .
3 Det findes hensigtsmaessigt indledningsvis at henvise til, at Raadet ved forordning nr . 856/84 af 31 . marts 1984 om aendring af forordning nr . 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter ( EFT L 90, s . 10 ), indfoerte en tillaegsafgift, som erlaegges for de leverede maengder maelk, der overstiger en referencemaengde, som naermere skulle fastsaettes; afgiften skal erlaegges enten af maelkeproducenterne ( formel A ) eller af opkoeberne af maelk og andre mejeriprodukter, som overvaelter afgiften paa de producenter, der har forhoejet deres leverancer, i forhold til de paagaeldende producenters andel i overskridelsen af opkoebernes referencemaengde ( formel B ).
4 Beregningsmaaden for referencemaengden, dvs . de maengder, der er fritaget for tillaegsafgiften, blev fastsat ved Raadets forordning nr . 857/84 . I henhold til forordningens artikel 2, stk . 1, er referencemaengden lig med den maengde maelk eller maelkeaekvivalent, der er leveret eller indkoebt i kalenderaaret 1981 forhoejet med 1 %. I henhold til artikel 2, stk . 2, kan medlemsstaterne dog paa deres omraade bestemme, at referencemaengden er lig med den maengde maelk eller maelkeaekvivalent, der er leveret eller opkoebt i kalenderaaret 1982 eller 1983, afpasset med en procentsats paa en saadan maade, at den for vedkommende medlemsstat fastsatte garantimaengde ikke overskrides .
5 Forordningens artikler 3, 4 og 4a indeholder en raekke undtagelser fra de naevnte bestemmelser for visse saerlige situationer . Medlemsstaterne kan navnlig i henhold til artikel 3, nr . 1, i forordning nr . 857/84 paa de deri fastsatte betingelser yde en saerlig referencemaengde til producenter, som har forpligtet sig til at gennemfoere en udviklingsplan for maelkeproduktionen i henhold til Raadets direktiv 72/159 af 17 . april 1972 om modernisering af landbrugsbedrifter ( EFT 1972 II, s . 312 ).
6 Den Franske Republik ivaerksatte faellesskabsordningen om tillaegsafgift paa maelk saaledes, at man valgte aaret 1983 inden for rammerne af formel B ( opkoeberformlen ). Referencemaengden for opkoebere, som er etableret paa fransk omraade, blev for ordningens foerste anvendelsesaar ( 2 . april 1984 til 31 . marts 1985 ) fastsat til den maengde maelk, som den paagaeldende opkoeber havde indkoebt i kalenderaaret 1983, nedsat med 2% ( 1% i bjergegne ); for ordningens andet anvendelsesaar ( 1 . april 1985 til 31 . marts 1986 ) blev denne maengde nedsat med 1% ( bortset fra bjergegne ). For de producenter, som har forpligtet sig til at gennemfoere en udviklingsplan for maelkeproduktionen, medfoerer den franske lovgivning i korthed, at de opkoebere, som saadanne producenter er tilsluttet, tildeler de sidstnaevnte en forud fastsat maengde paa 9 500 liter inden for rammerne af opkoebernes egen referencemaengde, dog under forbehold af, at producenter, hvis maelkeleverancer i kalenderaaret 1983 var paa mere end 200 000 liter, ikke kan faa tildelt en saadan standardmaengde .
7 De maelkeproducenter, som er parter i hovedsagen, har alle gennemfoert udviklingsplaner for maelkeproduktionen i henhold til det naevnte direktiv 72/159/EOEF . Ved deres sagsanlaeg har de anfaegtet de afgifter, som er blevet paalagt dem, med den begrundelse, at der ikke er blevet taget hensyn til udviklingsplanerne ved fastsaettelsen af den enkelte producents referencemaengde . Paa den baggrund har de gjort gaeldende, at de franske bestemmelser til gennemfoerelse af ordningen er blevet vedtaget i strid med saavel faellesskabsreglerne om tillaegsafgiften paa maelk som princippet om forbud mod forskelsbehandling og om beskyttelse af den berettigede forventning .
8 For at kunne tage stilling til dette anbringende har cour d' appel de Rennes udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal :
"1 ) Kan en medlemsstat i henhold til artikel 3 i Raadets forordning nr . 857/84 tildele landbrugsbedrifter med en udviklingsplan under udfoerelse en standardreferencemaengde uden hensyn til de maal, der er opstillet i den enkelte plan, og vaelge aaret 1983 som eneste referenceaar uden at fastsaette undtagelsesbestemmelser for de producenter, der var omfattet af en udviklingsplan gennemfoert i 1981 og 1982?
2 ) Er artikel 40, stk . 3, i Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab til hinder for, at bekendtgoerelserne af 22 . november 1984 og 10 . juli 1985 opstiller en prioritetsorden for tildeling af supplerende referencemaengder i forhold til de maengder, der er frigjort i den enkelte bedrift, saaledes at den fordel, der ydes, afhaenger af, hvilke maengder opkoeberen har til raadighed?
3 ) Har den nationale myndighed ved udstedelsen af bekendtgoerelsen af 10 . juli 1985, der begraenser muligheden for stigning i produktionsaaret 1985-1986 til 1% af det foregaaende produktionsaar, tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, da de landmaend, der har opstillet en plan, maatte regne med, at tidligere tilsagn til dem om, at de kunne foroege produktiviteten i deres bedrift, stod fast?"
9 Vedroerende hovedsagernes faktiske omstaendigheder, de relevante faellesskabs - og nationale regler samt retsforhandlingernes forloeb og parternes indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
Foerste spoergsmaal
10 Det foerste spoergsmaal bestaar af to led .
11 Naar henses til hovedsagernes faktum maa det foerste led forstaas saaledes, at det oenskes afgjort, om artikel 3, nr . 1, foerste tankestreg, i forordning nr . 857/84 er til hinder for, at nationale regler gennemfoerer denne bestemmelse paa en saadan maade, at kun de af bestemmelsen omfattede producenter, hvis maelkeleverancer ikke overstiger et vist maksimum, kan opnaa en saerlig referencemaengde, og at alle producenter opnaar samme forud fastsatte maengde .
12 I henhold til artikel 3, nr . 1, foerste tankestreg, i forordning nr . 857/84 kan "de producenter, som har forpligtet sig til at gennemfoere en udviklingsplan for maelkeproduktionen i henhold til direktiv 72/159/EOEF, der er indgivet inden den 1 . marts 1984, ... efter medlemsstatens afgoerelse opnaa - en saerlig referencemaengde, hvor der tages hensyn til den maengde maelk og mejeriprodukter, der er fastsat i udviklingsplanen, hvis planen er under udfoerelse ". Denne bestemmelse sikrer altsaa, at producenter, som har forpligtet sig til at gennemfoere en udviklingsplan for maelkeproduktionen, der er godkendt paa de i direktiv 72/159/EOEF indeholdte betingelser, kan drage fordel af resultatet af de investeringer, som de har foretaget i forbindelse med gennemfoerelsen af en saadan plan .
13 Af bestemmelsens ordlyd fremgaar, at medlemsstaterne kan udoeve et skoen, dels ved afgoerelsen af, om de i bestemmelsen naevnte producenter skal tildeles saerlige referencemaengder, og dels i givet fald ved fastsaettelsen af disse tildelingers stoerrelse .
14 Det foreskrives dog, at naar en medlemsstat har valgt at goere brug af adgangen til at yde saerlige referencemaengder i henhold hertil, skal der ved tildelinger "tages hensyn til" de produktionsmaal, der er indeholdt i den paagaeldende udviklingsplan, hvilket vil sige, at den saerlige referencemaengde, som det drejer sig om, skal saettes i relation til produktionsmaalet . Denne fortolkning er i overensstemmelse med den forpligtelse, medlemsstaterne skal iagttage ved ivaerksaettelsen af en faelles markedsordning paa landbrugsomraadet, til at overholde forbuddet mod forskelsbehandling af Faellesskabets producenter, jfr . Traktatens artikel 40, stk . 3 .
15 Det foelger heraf, at en national lovgivning, hvorved artikel 3, nr . 1, foerste tankestreg, i forordning nr . 857/84 gennemfoeres paa en saadan maade, at der tildeles samme supplement i form af en forud fastsat maengde til alle producenter, som falder ind under bestemmelsens anvendelsesomraade, uanset produktionsmaalet i deres udviklingsplan, er uforenelig med denne bestemmelse .
16 Det forholder sig anderledes, naar nationale forskrifter afskaerer producenter, hvis maelkeleverancer i det valgte referenceaar overstiger et fastsat maksimum, fra at faa tildelt saerlige referencemaengder . Kravet om, at der skal "tages hensyn" til maalet med udviklingsplanen indebaerer nemlig ikke et krav om noeje proportionalitet mellem dette maal og de saerlige referencemaengder, der skal tildeles . Medlemsstaterne kan derfor frit tage ogsaa andre objektive kriterier i betragtning, navnlig af social karakter, f.eks . for at sikre mindre producenter en vis fortrinsret, samtidig med at de som hovedkriterium laegger udviklingsplanens maal til grund . En national ordning, som med henblik paa tildeling af stoerre supplementer til mindre producenter fastslaar, at alene producenter, hvis maelkeleverancer ikke overstiger et fastsat maksimum, kan paaregne at opnaa en saerlig referencemaengde, opfylder saadanne objektive kriterier . Det foelger heraf, at en saadan ordning ikke gaar ud over graenserne for det skoen, medlemsstaterne raader over ved gennemfoerelsen af artikel 3, nr . 1, foerste tankestreg, i forordning nr . 857/84 .
17 Det foerste spoergsmaals foerste led skal derfor besvares med, at artikel 3, nr . 1, foerste tankestreg, i Raadets forordning nr . 857/84 af 31 . marts 1984 er til hinder for, at nationale regler gennemfoerer denne bestemmelse paa en saadan maade, at alle de i bestemmelsen omhandlede producenter opnaar samme forud fastsatte maengde . Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at nationale regler foreskriver, at kun producenter, hvis maelkeleverancer ikke overstiger et bestemt maksimum, kan opnaa en saerlig referencemaengde .
18 Det foerste spoergsmaals andet led er i det vaesentlige, om medlemsstaterne ifoelge artikel 3, nr . 1, anden tankestreg, i forordning nr . 857/84 ved fastsaettelsen af saerlige referencemaengder til producenter, som er omfattet af bestemmelsen, er paalagt som referenceaar at anvende det aar, hvor udviklingsplanen for maelkeproduktionen blev gennemfoert, selv om dette aar ligger forud for det referenceaar, som den paagaeldende medlemsstat har valgt som det almindeligt gaeldende .
19 Det fremgaar af sagens akter, at ingen af sagsoegerne i hovedsagerne som producenter har gennemfoert en udviklingsplan for maelkeproduktionen forud for 1983, der er det aar, som Den Franske Republik valgte som det almindelig gaeldende referenceaar . Under disse omstaendigheder er det ufornoedent at besvare foerste spoergsmaals andet led .
Andet spoergsmaal
20 Med det andet spoergsmaal oenskes det i det vaesentlige oplyst, om forordning nr . 857/84, fortolket paa baggrund af forbuddet mod forskelsbehandling i Traktatens artikel 40, stk . 3, er til hinder for at anvende nationale regler, hvorefter opkoeberne inden for rammerne af formel B i medfoer af forordningens artikel 3, nr . 1, kan tildele andre producenter, der er tilsluttet dem, de individuelle referencemaengder, som er frigjort af producenter tilsluttet samme opkoeber .
21 Det bemaerkes, at Domstolen i dom af 25 . november 1986 ( Klensch m.fl ., 201 og 202/85, Sml . s . 3477, 3503 ) fastslog, at forbuddet mod forskelsbehandling af Faellesskabets producenter i Traktatens artikel 40, stk . 3, kraever en fortolkning af forordning nr . 857/84, hvorefter den er til hinder for, at en medlemsstat, der har valgt formel B, overfoerer de individuelle referencemaengder fra en producent, der har indstillet virksomheden, til referencemaengden hos den opkoeber, som producenten leverede maelk til paa ophoerstidspunktet, frem for at foere denne referencemaengde tilbage til den nationale reserve . Domstolen fremhaevede i den forbindelse navnlig, at den modsatte fortolkning ville bevirke, at et opkoebende mejeri kunne genuddele denne maengde til de producenter, som er tilsluttet mejeriet, og dermed uberettiget begunstige dem i forhold til de producenter, som er tilsluttet andre opkoebere .
22 Disse udtalelser viser, at nationale forskrifter, hvorefter ydelse af saerlige referencemaengder til de i artikel 3, nr . 1, i forordning nr . 857/84 omfattede producenter afhaenger af maengden af individuelle referencemaengder, som andre producenter, tilsluttet samme opkoeber, har frigjort, er principielt uforenelige med forordningen, som fortolket paa baggrund af forbuddet mod forskelsbehandling i Traktatens artikel 40, stk . 3 .
23 Det skal dog praeciseres, at medlemsstaterne, som har det administrative ansvar for at gennemfoere faellesskabsordningen, ikke med et forbud kan afskaeres fra at bestemme, at afgiften skal forvaltes decentralt i samarbejde med opkoeberne . Det kan derfor ikke antages at stride mod faellesskabsretten, naar en national ordning er opbygget paa en saadan maade, at opkoebere inden for rammerne af formel B midlertidigt helt eller delvis beholder de individuelle referencemaengder, som er frigjort af producenter, der er tilsluttet opkoeberne, med henblik paa at genuddele disse maengder til andre producenter, tilsluttet samme opkoeber; det maa dog herved vaere en betingelse, at disse nye tildelinger i givet fald efterfoelgende justeres med henblik paa at sikre, at virkningen af en eventuel forskelsbehandling mellem producenter, der er tilsluttet forskellige opkoebere, ophaeves .
24 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at Raadets forordning nr . 857/84 af 31 . marts 1984, fortolket paa baggrund af forbuddet mod forskelsbehandling i Traktatens artikel 40, stk . 3, ikke er til hinder for, at opkoebere i medfoer af nationale regler, inden for rammerne af formel B i henhold til forordningens artikel 3, nr . 1, midlertidigt kan tildele andre producenter, der er tilsluttet dem, alle eller en del af de individuelle referencemaengder, som er frigjort af producenter tilsluttet samme opkoeber, dog under forudsaetning af, at disse nye tildelinger i givet fald efterfoelgende justeres, saaledes at virkningen af en eventuel forskelsbehandling mellem producenter, der er tilsluttet forskellige opkoebere, ophaeves .
Tredje spoergsmaal
25 Med det tredje spoergsmaal oenskes det i det vaesentlige oplyst, om princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er til hinder for, at faellesskabsordningen om tillaegsafgift paa maelk gennemfoeres i en national lovgivning paa en saadan maade, at producenter med en udviklingsplan for maelkeproduktionen, som er godkendt foer afgiftsordningens ikrafttraeden, for produktionsaaret 1985/1986 opnaar referencemaengder fastsat paa et lavere niveau end det, der gjaldt for det foregaaende produktionsaar .
26 Hertil bemaerkes foerst, at gennemfoerelsen af en udviklingsplan for maelkeproduktionen, som er godkendt af de paagaeldende nationale myndigheder, ikke giver vedkommende producent en ret til at producere den maengde maelk, der svarer til planens maal, uden at blive underkastet eventuelle begraensninger som foelge af faellesskabsforskrifter vedtaget efter planens godkendelse, navnlig inden for rammerne af en markeds - eller strukturpolitik, medmindre begraensningerne direkte beroerer producenter med en saadan plan netop paa grund af deres gennemfoerelse af planen .
27 Naar der derfor i en faelles markedsordning paa landbrugsomraadet, med henblik paa nedbringelse af strukturelle overskud paa det paagaeldende marked, indfoeres en afgift paa leverancer af produkter, som overstiger visse referencemaengder, kan producenter med en udviklingsplan - selv om planen er godkendt forud for ordningens ikrafttraedelse - ikke paaberaabe sig en hvilken som helst berettiget forventning, der stoettes paa gennemfoerelsen af planen, med henblik paa at modsaette sig en eventuel nedskaering af referencemaengderne, for saa vidt som det i henhold til faellesskabsreglerne paa omraadet er tilladt at foretage en saadan nedskaering, og den ikke specielt vedroerer disse producenters referencemaengder .
28 Som det fremgaar af betragtningerne til forordning nr . 856/84, blev den samlede garantimaengde for Faellesskabet fastsat til 97,2 millioner tons maelk eller maelkeaekvivalent svarende til den garantitaerskel, der i 1983 blev fastsat af Raadet . Denne maengde blev dog som en slags overgangsordning, forhoejet til 98,2 millioner tons for det foerste aar, hvor ordningen skulle anvendes . I betragtning af, at summen af referencemaengderne i henhold til artikel 5 c, stk . 3, i forordning nr . 804/68, som aendret ved forordning nr . 856/84, ikke maa overstige en samlet garantimaengde, fremgaar det indirekte af disse bestemmelser, at faellesskabslovgiver ved at reducere den samlede maengde har villet tilkendegive, at det er tilladt at reducere de enkelte producenters referencemaengder tilsvarende .
29 Desuden skal der henvises til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 2, stk . 3, i forordning nr . 857/84 kan tilpasse de procentsatser, som ved beregningen af referencemaengderne anvendes paa maelkeleverancerne, for at sikre anvendelsen af artiklerne 3 og 4 . Laeses denne bestemmelse sammen med artikel 5 i samme forordning - hvorefter der ved anvendelse af artiklerne 3 og 4 kun maa ydes supplerende referencemaengder inden for den paagaeldende medlemsstats garantimaengde - fremgaar det, at i det omfang, hvori der tildeles visse kategorier af producenter saadanne supplerende referencemaengder, skal andre producenters referencemaengder i givet fald nedskaeres for at undgaa, at den samlede maengde overskrides .
30 Det foelger heraf, at man ikke kan betragte en national ordning som uforenelig med faellesskabsretten, naar den som den franske til gennemfoerelse af en faellesskabsordning indebaerer, at alle producenter paa fransk omraade - herunder producenter, som har forpligtet sig til at gennemfoere en udviklingsplan for maelkeproduktionen, der blev godkendt foer ikrafttraeden af faellesskabsordningen om tillaegsafgift paa maelk - dog bortset fra en bestemt gruppe producenter, som er stillet ringere paa grund af bedrifternes geografiske beliggenhed, for det andet aar, hvor ordningen anvendes, faar tildelt referencemaengder, som er mindre end de referencemaengder, de fik tildelt det foregaaende aar .
31 Af disse grunde skal det tredje spoergsmaal derfor besvares med, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ikke er til hinder for, at nationale regler gennemfoerer Faellesskabets tillaegsafgift paa maelk paa en saadan maade, at producenter med en udviklingsplan for maelkeproduktionen, som er godkendt foer afgiftsordningens ikrafttraeden, for produktionsaaret 1985/1986 opnaar referencemaengder fastsat paa et lavere niveau end det, der gjaldt for det foregaaende produktionsaar, medmindre de foretagne nedskaeringer specielt er rettet mod disse producenters referencemaengder .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
32 De udgifter, der er afholdt af den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( Tredje Afdeling )
vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af cour d' appel de Rennes ved domme af 29 . juni 1989, for ret :
1 ) Artikel 3, nr . 1, foerste tankestreg, i Raadets forordning nr . 857/84 er til hinder for, at nationale regler gennemfoerer denne bestemmelse paa en saadan maade, at alle de i bestemmelsen omhandlede producenter opnaar samme forud fastsatte maengde . Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at nationale regler foreskriver, at kun producenter, hvis maelkeleverancer ikke overskrider et bestemt maksimum, kan opnaa en saerlig referencemaengde .
2 ) Raadets forordning nr . 857/84 af 31 . marts 1984, fortolket paa baggrund af forbuddet mod forskelsbehandling i Traktatens artikel 40, stk . 3, er ikke til hinder for, at opkoebere i medfoer af nationale regler, inden for rammerne af formel B, i henhold til forordningens artikel 3, nr . 1, midlertidigt kan tildele andre producenter, der er tilsluttet dem, alle eller en del af de individuelle referencemaengder, som er frigjort af producenter tilsluttet samme opkoebere, dog under forudsaetning af, at disse nye tildelinger i givet fald efterfoelgende justeres, saaledes at virkningen af en eventuel forskelsbehandling mellem producenter, der er tilsluttet forskellige opkoebere, ophaeves .
3 ) Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er ikke til hinder for, at nationale regler gennemfoerer Faellesskabets tillaegsafgift paa maelk paa en saadan maade, at producenter med en udviklingsplan for maelkeproduktionen, som er godkendt foer afgiftsordningens ikrafttraeden, for produktionsaaret 1985/1986 opnaar referencemaengder fastsat paa et lavere niveau end det, der gjaldt for det foregaaende produktionsaar, medmindre de foretagne nedskaeringer specielt er rettet mod disse producenters referencemaengder .
Full & Egal Universal Law Academy