Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - fornyet undersoegelse - aendring af de tidligere indfoerte foranstaltninger - tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet - ingen
( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 14, stk . 3 )
2 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastsaettelse af normalvaerdien - indfoersel fra lande uden markedsoekonomi
( Raadets forordning nr . 2176/84 . art . 2, stk . 5 )
3 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - relevante faktorer - flere faktorer tilsammen - institutionernes skoen - formindskelse af markedsandelen for de importerede dumpingvarer - ikke udslaggivende faktor
( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 4, stk . 2 )
4 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - forloebet af undersoegelsen - konfrontationsmoeder - ret til at faa et moede afholdt - direkte beroerte parter - begreb
( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 7, stk . 6 )
5 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - antidumpingtold for varer med oprindelse i Den Tyske Demokratiske Republik - protokollen vedroerende den tyske indenrigshandel - ingen opkraevning af told for varer der indfoeres i Forbundsrepublikken Tyskland - tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling i forhold til importoerer etableret i de andre medlemsstater - ingen
( EOEF-Traktaten, protokollen vedroerende den tyske indenrigshandel; Raadets forordning nr . 2176/84 )
Sammendrag
1 . Ifoelge artikel 14 i forordning nr . 2176/84 kan godtagne tilsagn tages op til en fornyet undersoegelse, der i henhold til artikel 14, stk . 3, kan foere til aendring, tilbagekaldelse eller ophaevelse af de omhandlede foranstaltninger .
Det kan foelgelig ikke betragtes som stridende mod den naevnte artikel eller mod retssikkerhedsprincippet, at et pristilsagn afloeses af en antidumpingtold .
2 . Ved bestemmelsen om, at den normale vaerdi i tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi som hovedregel fastsaettes paa grundlag af den faktiske pris for samme vare i et land med markedsoekonomi, har artikel 2, stk . 5, i forordning nr . 2176/84 til formaal at undgaa, at der tages hensyn til priser og omkostninger i lande uden markedsoekonomi, hvor priser og omkostninger saedvanligvis ikke fremstaar som et resultat af markedskraefternes spil .
3 . Ifoelge artikel 4, stk . 2, i forordning nr . 2176/84, skal en undersoegelse af, om der foreligger skade, omfatte en raekke faktorer, hvorved en enkelt ikke kan vaere udslaggivende for afgoerelsen .
En formindskelse af dumpingindfoerslernes markedsandel udelukker derfor ikke, at det konstateres, at saadanne indfoersler har forvoldt betydelig skade, saafremt denne konstatering hviler paa faktorer, der ifoelge den naevnte bestemmelse er relevante .
4 . I forbindelse med de saakaldte konfrontationsmoeder skal begrebet "direkte beroerte parter" i artikel 7, stk . 6, i forordning nr . 2176/84 forstaas saaledes, som Domstolen anvender begrebet i forbindelse med spoergsmaalet om afvisning af soegsmaal vedroerende en forordning om indfoerelse af beskyttelsesforanstaltninger mod dumping . Kun de erhvervsdrivende, der hoerer til en af de kategorier af erhvervsdrivende, som Domstolen har tillagt en ret til at anlaegge direkte soegsmaal til proevelse af forordninger om indfoerelse af antidumpingtold, kan foelgelig kraeve, at Kommissionen afholder et saadant moede .
5 . Det foelger af "protokol vedroerende den tyske indenrigshandel og de dermed forbundne problemer" af 25 . marts 1957, som er knyttet til EOEF-Traktaten, paa den ene side, at Forbundsrepublikken Tyskland er fritaget for at anvende faellesskabsrettens regler paa den tyske indenrigshandel, og paa den anden side, at Den Tyske Demokratiske Republik, selv om den ikke hoerer til Faellesskabet, ikke har karakter af et tredjeland i forhold til Forbundsrepublikken .
Dette indebaerer, at den forskellige behandling af importoerer, der er etableret i Forbundsrepublikken, og importoerer etableret i de andre medlemsstater, for saa vidt angaar opkraevningen af antidumpingtold, der ved en raadsforordning er indfoert for produkter med oprindelse i Den Tyske Demokratiske Republik, har hjemmel i den naevnte protokol og foelgelig ikke kan betragtes som en diskriminering .
Dommens præmisser
1 Ved dom af 5 . september 1988, indgaaet til Domstolen den 4 . november 1988, har cour d' appel de Colmar ( Tredje Afdeling for Civile Sager ) i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 864/87 af 23 . marts 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, og om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told ( EFT L 83, s . 1, herefter benaevnt "den omtvistede raadsforordning ").
2 Dette spoergsmaal er blevet stillet under en sag mellem det franske aktieselskab Sermes ( herefter benaevnt "Sermes ") og directeur des services des douanes de Strasbourg vedroerende antidumpingtold, der er opkraevet i henhold til den omtvistede raadsforordning .
3 Sermes driver blandt andet virksomhed med import af elektriske motorer med oprindelse i Den Tyske Demokratiske Republik, hvorfra de eksporteres af selskabet AHB Elektrotechnik .
4 I oktober 1985 forelagde brancheforeningen Groupement des industries de matériels d' équipement électrique et de l' électronique industrielle associée ( herefter benaevnt "Gimelec ") med stoette af fire andre nationale brancheforeninger inden for elektroindustrien, Kommissionen en anmodning om en fornyet undersoegelse i henhold til artikel 14 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 af 23 . juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( EFT L 201, s . 1 ), den dagaeldende grundforordning ( herefter benaevnt "grundforordningen "). Formaalet med denne anmodning var at faa foretaget en fornyet undersoegelse af de afgoerelser, hvorved de pristilsagn, som de beroerte eksportoerer havde afgivet, var blevet godtaget af institutionerne i forbindelse med en tidligere antidumpingprocedure vedroerende importen af elektriske motorer med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Rumaenien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn .
5 Den 30 . september 1986 trak Raadet og Kommissionen godtagelsen af de ovennaevnte tilsagn tilbage, og ved forordning ( EOEF ) nr . 3019/86 af samme dato indfoerte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Rumaenien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn ( EFT L 280, s . 68 ).
6 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 17 . november 1986, anlagde Sermes i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, sag med paastand om annullation af Kommissionens naevnte forordning nr . 3019/86 ( sag 279/86 ).
7 Ved kendelse af 8 . juli 1987 afviste Domstolen sagen med den begrundelse, at den anfaegtede retsakt i forhold til sagsoegeren var en almengyldig forordning og ikke en beslutning i henhold til Traktatens artikel 173, stk . 2, da selskabet ikke var forbundet med den paagaeldende eksportoer .
8 Den 23 . marts 1987 udstedte Raadet forordningen om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa ovennaevnte import og om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told .
9 Efter indfoerelsen af den endelige antidumpingtold paalagde de franske toldmyndigheder Sermes en antidumpingtold paa 419 720 FF for indfoersler i april 1987 af elektriske motorer med oprindelse i Den Tyske Demokratiske Republik .
10 Sermes ansaa raadsforordningen for ugyldig og anlagde den 7 . maj 1987 sag ved tribunal d' instance de Strasbourg mod directeur des services des douanes des Strasbourg med paastand om tilbagebetaling af beloebet som uretmaessigt opkraevet .
11 Ved dom af 16 . juni 1987 blev toldmyndighederne frifundet, og Sermes ankede herefter denne dom til cour d' appel de Colmar, der har udsat sagen og i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"Er Raadets forordning ( EOEF ) nr . 864/87 af 23 . marts 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, og om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told, gyldig, naar henses til faellesskabsretten, herunder Raadets grundforordning nr . 2176/84, samt til almindelige faellesskabsretlige grundsaetninger?"
12 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de for Domstolen indgivne skriftlige indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
13 Det bemaerkes indledningsvis, at forelaeggelsesdommen er formuleret generelt og overhovedet ikke angiver de forhold, som ifoelge den nationale ret kan rejse tvivl om gyldigheden af raadsforordningen . Sagsoegeren i hovedsagen, Sermes, har i sit indlaeg fremoert visse anbringender til stoette for, at denne forordning er ugyldig . Proevelsen af forordningens gyldighed skal herefter ske i lyset af disse anbringender .
Anbringendet om tilsidesaettelse af grundforordningens artikel 14 og af retssikkerhedsprincippet
14 Sermes har for det foerste gjort gaeldende, at den omtvistede raadsforordning maa kendes ugyldig, idet den herved indfoerte antidumpingtold blev paalagt efter en fornyet proevelse af de tidligere afgivne pristilsagn, selv om der ikke forelaa fornoedent bevis for, at omstaendighederne var aendret, hvilket er i strid med grundforordningens artikel 14 .
15 I henhold til grundforordningens artikel 14, stk . 1, tages en afgoerelse om godtagelse af et tilsagn om fornoedent op til fornyet undersoegelse, enten paa en medlemsstats anmodning eller paa Kommissionens initiativ . En fornyet undersoegelse finder ligeledes sted, saafremt en af de beroerte parter anmoder herom og fremlaegger beviser for en aendring i omstaendighederne, der er tilstraekkelige til at begrunde noedvendigheden af en saadan fornyet undersoegelse, dog under forudsaetning af, at der er forloebet mindst et aar, efter at undersoegelsen er indstillet .
16 Som anfoert i betragtning 4 til den omtvistede forordning skete genoptagelsen af proceduren i naervaerende sag paa grundlag af en bedoemmelse af de beviser - jfr . den udtrykkelige henvisning hertil i naevnte forordnings betragtning 4 - som Gimelec fremlagde til stoette for sin anmodning om en fornyet undersoegelse af de afgivne tilsagn . Kommissionen og Raadet fandt, at det fremgik af disse beviser, at der forelaa aendrede omstaendigheder, og at de begrundede en fornyet undersoegelse af de pristilsagn, der var afgivet under den tidligere procedure .
17 Det fremgaar hverken af sagsakterne eller af de mundtlige indlaeg for Domstolen, at Kommissionen og Raadet har begaaet fejl ved bedoemmelsen af de saaledes fremlagte beviser .
18 Sermes har dernaest gjort gaeldende, at den omtvistede forordning ved at erstatte et pristilsagn med en antidumpingtold er udstedt i strid med retssikkerhedsprincippet, eftersom selskabets markedsandel i hvert fald ikke er aendret siden godtagelsen af pristilsagnene i 1982 - men snarere er blevet mindre - hvorfor indfoerelsen af en antidumpingtold ikke kunne begrundes med nogen generel faellesskabsinteresse .
19 Hertil bemaerkes, at ifoelge grundforordningens artikel 14 kan godtagne tilsagn tages op til en fornyet undersoegelse, der - jfr . artikel 14, stk . 3 - kan foere til at aendre, tilbagekalde eller ophaeve de foranstaltninger, der er fastsat i forbindelse med saadanne tilsagn .
20 Sermes' anbringender om, at grundforordningens artikel 14 er tilsidesat, og at retssikkerhedsprincippet er kraenket, er foelgelig uden grundlag .
Anbringendet om tilsidesaettelse af grundforordningens bestemmelser om beregningen af den normale vaerdi og om definitionen af tabet samt anbringendet om fejl ved bedoemmelsen
21 Sermes har for det foerste gjort gaeldende, at den normale vaerdi ikke som foreskrevet i grundforordningens artikel 2, stk . 5, er blevet fastsat paa en hensigtsmaessig og rimelig maade, da Jugoslavien, der er valgt som referenceland i dette oejemed, ikke er et land med markedsoekonomi, da der ikke findes en fri prisdannelse paa dette marked .
22 Hertil bemaerkes, at grundforordningens artikel 2, stk . 5, foreskriver, at i tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi fastsaettes den normale vaerdi principielt paa grundlag af den faktiske pris for samme vare i et land med markedsoekonomi .
23 Formaalet med denne bestemmelse er at undgaa, at der tages hensyn til priser og omkostninger i lande uden markedsoekonomi, eftersom disse priser mv . saedvanligvis ikke fremstaar som et resultat af markedskraefternes spil ( dom af 5 . oktober 1988, Technointorg mod Kommissionen og Raadet, praemis 29, 294/86 og 77/87, Sml . s . 6077 ).
24 Som Domstolen imidlertid har fastslaaet i dom af 11 . juli 1990, Neotype mod Kommissionen og Raadet, praemis 26 og 27 ( C-305/86 og C-160/87, Sml . s . I-2945 ), kan Jugoslavien ikke betragtes som et land uden markedsoekonomi . Inden for den paagaeldende periode fandtes der nemlig ingen almindelig ordning for prisfastsaettelse i Jugoslavien, og en saadan ordning gjaldt i hvert fald ikke for elektriske motorer .
25 Sermes' anbringende om, at Jugoslavien ikke er et land med markedsoekonomi i betydningen i grundforordningens artikel 2, stk . 5, kan foelgelig ikke laegges til grund .
26 Sermes for det andet anfoert, at institutionerne ikke har bevist, at faellesskabsproducenterne havde lidt skade som foelge af de paagaeldende indfoersler . Sermes har foerst gjort gaeldende, at institutionerne ved at sammenligne kostprisen paa faellesskabsmarkedet med salgsprisen for motorerne fra statshandelslandene har tilsidesat grundforordningens artikel 4, stk . 2, litra b ), hvorefter spoergsmaalet, om der foreligger prisunderbud, skal bedoemmes i forhold til prisen for samme vare i Faellesskabet . Sermes har endvidere understreget, at det ikke er godtgjort, at saa godt som alle faellesskabsproducenterne solgte deres elektriske motorer med tab . Faellesskabsproducenterne har tvaerimod tilbageerobret 3% af markedet i loebet af den omhandlede periode .
27 Det bemaerkes, at ifoelge grundforordningens artikel 4, stk . 2, omfatter undersoegelsen af, om der foreligger skade, en raekke faktorer, hvorved en enkelt faktor ikke kan vaere udslaggivende for afgoerelsen .
28 Som Domstolen har anfoert i den foernaevnte dom af 11 . juli 1990 ( C-305/86 og C-160/87 ) var Raadet opmaerksom paa, at markedsandelen for importerede elektriske motorer med oprindelse i de statshandelslande, som omhandles i hovedsagen, var gaaet tilbage fra 23% i 1982 til 19,6% i 1985, og Raadet tog ved konstateringen af skaden hensyn til en raekke af de faktorer, der naevnes i grundforordningens artikel 4, stk . 2 . Som anfoert i betragtning 25 til forordning nr . 3019/86, som betragtning 19 til den omtvistede forordning henviser til, steg indfoerslen af elektriske motorer med oprindelse i de omhandlede lande fra 716 000 enheder i 1982 til 784 300 enheder i 1985 efter at vaere faldet til 604 000 og 689 000 enheder i henholdsvis 1983 og 1984 . Det fremgaar endvidere af betragtning 21-24 til den omtvistede forordning, at der fremkommer en ikke uvaesentlig underbudsmargen, naar faellesskabsproducenternes kost - og salgspriser sammenlignes med videresalgspriserne for importerede elektriske motorer . Raadet fastslaar dernaest i forordningens betragtning 25 og 26, at EF' s producenter af elektriske motorer, trods en stigning i salg og produktion siden 1982, har haft driftstab paa mellem 2% og 25% af kostprisen, bortset fra to virksomheder, hvoraf den ene er beliggende i en medlemsstat, hvor de omhandlede indfoersler har et meget lille omfang . Endelig anfoeres det i betragtning 26 til den omtvistede forordning, at antallet af arbejdspladser, der har direkte tilknytning til produktionen af elektriske motorer i Faellesskabet, faldt i hele perioden 1982-1985 .
29 Sermes har endelig anfoert, at det udvalg af elektriske motortyper, som Raadet lagde til grund, ikke er repraesentativt, for saa vidt angaar selskabets egen afsaetning i Frankrig af motorer med oprindelse i Den Tyske Demokratiske Republik . De af selskabet importerede motorer saelges til en anden kundekreds end de store faellesskabsproducenters, og der er foelgelig ingen aarsagssammenhaeng mellem indfoerslerne fra Den Tyske Demokratiske Republik og faellesskabsproducenternes tab .
30 Det bemaerkes, at eftersom Raadet med foeje havde fastslaaet skaden for faellesskabsproducenterne under hensyn til virkningen af den samlede dumpingimport af elektriske motorer med oprindelse i de omhandlede lande, kan anbringendet om typeudvalget kun tillaegges betydning, saafremt det maatte fremgaa, at udvalget ikke var repraesentativt for indfoerslerne som helhed . Sagen indeholder imidlertid intet holdepunkt for, at det forholder sig saaledes .
31 Det maa herefter fastslaas, at Raadet ikke begik en fejl ved bedoemmelsen i forbindelse med konstateringen af, at der er paafoert faellesskabsproducenterne alvorlig skade som foelge af de omhandlede indfoersler, uanset at disses markedsandel er faldet i det ovenfor angivne omfang .
Anbringendet om magtfordrejning
32 Sermes har anfoert, at den omtvistede forordning er behaeftet med magtfordrejning, idet Raadet ikke har ladet sig lede af Faellesskabets interesse, men af hensynet til en erhvervsgren i Faellesskabet, isaer producenter i Frankrig .
33 Det bemaerkes, at en beslutning ikke kan anses som udtryk for magtfordrejning, medmindre det af objektive, relevante og indbyrdes sammenhaengende omstaendigheder fremgaar, at den tjener til at fremme andre formaal end de angivne ( dom af 4 . juli 1989, Kerzmann mod Revisionsretten, retsmoederapporten, punkt 2, 198/87, Sml . s . 2083 ).
34 Raadet har i punkt 33-35 i betragtningerne til raadsforordningen angivet de forhold, der efter dets opfattelse af hensyn til Faellesskabets interesser gjorde det paakraevet efter grundforordningen at indfoere en foranstaltning til beskyttelse af faellesskabsproducenterne mod dumpingimporten .
35 Det bemaerkes endvidere, at Sermes, for saa vidt angaar anbringendet om den manglende faellesskabsinteresse, blot har fremfoert paastande, der ikke er underbygget .
36 Herefter, samt paa grundlag af de oplysninger der foreligger for Domstolen, findes Sermes' anbringende om magtfordrejning at vaere uden grundlag .
Anbringendet om tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter og om manglende begrundelse
37 Sermes har gjort gaeldende, at den omtvistede forordnings begrundelse ikke er tilstraekkelig til, at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret, blandt andet vedroerende de beviser, som Gimelec har fremlagt til stoette for at tage tilsagnene op til fornyet undersoegelse, bedoemmelsen af det udvalg af motorer, der er lagt til grund, samt spoergsmaalet om skaden og aarsagssammenhaengen .
38 Hertil bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis ( jfr . blandt andet domme af 7 . maj 1987, Nashi Fujikoshi mod Raadet, praemis 39, 255/84, Sml . s . 1861, og af 14 . marts 1990, Gestetner mod Kommissionen, praemis 67, C-156/87, Sml . I, s . 781 ), skal den begrundelse, som kraeves i henhold til Traktatens artikel 190, klart og utvetydigt angive de betragtninger, som er lagt til grund af den EF-institution, der har udstedt den anfaegtede retsakt, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning og forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret .
39 Dette krav er opfyldt i naervaerende sag . I betragtning 4 i den omtvistede forordning naevnes samtlige beviser, som klagerne havde fremlagt, og som efter Raadets opfattelse begrundede genoptagelsen af antidumpingproceduren . Den foretagne udvaelgelse af motortyper omhandles i samme forordnings ottende betragtning, der henviser til ellevte betragtning i Kommissionens forordning nr . 3019/86, som indeholder en klar og udtoemmende redegoerelse for alle relevante forhold i denne forbindelse . Forholdet er det samme, for saa vidt angaar raadsforordningens punkt 17-32 i betragtningerne vedroerende skade og aarsagssammenhaeng .
40 Sermes' anbringende om, at den omtvistede raadsforordning er utilstraekkeligt begrundet, kan derfor ikke laegges til grund .
Anbringendet om tilsidesaettelse af grundforordningens artikel 7 og af retten til kontradiktion
41 Sermes har anfoert, at faellesskabsinstitutionerne i forbindelse med de undersoegelser, der gik forud for udstedelsen af den omtvistede raadsforordning, ikke overholdt grundforordningens artikel 7 og princippet om kontradiktion, eftersom de ikke lod Sermes moedes med klagerne .
42 Ifoelge grundforordningens artikel 7, stk . 6, giver Kommissionen efter anmodning de direkte beroerte parter lejlighed til at moedes, for at modstridende synspunkter og eventuelle modargumenter kan blive fremlagt .
43 Det bemaerkes, at begrebet "direkte beroerte parter" skal forstaas i den betydning, som Domstolen har givet det ved spoergsmaalet om afvisning af soegsmaal vedroerende annullation af en antidumpingforordning . Som det fremgaar af Domstolens kendelse af 8 . juli 1987, Sermes mod Kommissionen ( 279/86, Sml . s . 3109 ), henhoerer Sermes ikke under nogen af de kategorier af erhvervsdrivende, som Domstolen har tillagt en ret til at anlaegge direkte soegsmaal til proevelse af forordningerne om indfoerelse af antidumpingtold paa importen af elektriske motorer med oprindelse i visse statshandelslande . I oevrigt har Sermes ikke godtgjort, at det faktisk havde anmodet om et moede .
44 Anbringendet om, at faellesskabsinstitutionerne har tilsidesat grundforordningens artikel 7 og retten til kontradiktion, kan herefter ikke laegges til grund .
Anbringendet om tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet
45 Sermes har endelig gjort gaeldende, at anvendelsen af de saerlige bestemmelser om den tyske indenrigshandel, hvorefter udfoersler fra Den Tyske Demokratiske Republik til Forbundsrepublikken Tyskland fortsat kan gennemfoeres til den salgspris, der var gaeldende, da den omtvistede raadsforordning traadte i kraft, indebaerer en diskriminering, der ikke kan begrundes med henvisning til objektive forskelle mellem importoererne i Forbundsrepublikken Tyskland og importoererne i de andre medlemsstater .
46 Det skal hertil blot bemaerkes, at Domstolen har kendt for ret ( dom af 21 . september 1989, Schaefer Shop BV mod Minister van Economische Zaken, praemis 14, 12/88, Sml . s . 2937 ), at det foelger af den til EOEF-Traktaten knyttede "protokol vedroerende den tyske indenrigshandel og de dermed forbundne problemer" af 25 . marts 1957, at Forbundsrepublikken Tyskland paa den ene side er fritaget for at anvende faellesskabsrettens regler paa den tyske indenrigshandel, og at Den Tyske Demokratiske Republik paa den anden side, selv om den ikke hoerer til Faellesskabet, ikke har karakter af et tredjeland i forhold til Forbundsrepublikken Tyskland .
47 Den forskellige behandling, som Sermes har henvist til, har saaledes hjemmel i denne protokol, der udgoer en del af Traktaten, og kan foelgelig ikke betragtes som en diskriminering .
48 Sermes' anbringende om tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet kan herefter ikke laegges til grund .
49 Det foelger i det hele af det anfoerte, at Sermes' anbringender intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af den omtvistede raadsforordning . Det maa endvidere konstateres, at sagen heller ikke i oevrigt har frembragt noget, der kan rejse tvivl om gyldigheden af denne forordning .
50 Den nationale rets spoergsmaal skal herefter besvares med, at gennemgangen af spoergsmaalet intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning nr . 864/87 af 23 . marts 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, og om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
51 De udgifter, der er afholdt af den franske regering, af Raadet for De Europaeiske Faellesskaber og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )
vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af cour d' appel Colmar ved dom af 5 . september 1988, for ret :
Gennemgangen af spoergsmaalet har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 864/87 af 23 . marts 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, og om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told .
Full & Egal Universal Law Academy