Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Offentlige bygge- og anlaegskontrakter indgaaet med De Europaeiske Faellesskabers institutioner - skriftlighedskrav - mundtligt aftalte aendringer - kan ikke goeres gaeldende
(Finansforordningen, art. 50)
2. Retspleje - staevning - formkrav - kort fremstilling af soegsmaalsgrundene
(Statutten for Euratom-Domstolen, art. 19; procesreglementet, art. 38)
3. Retspleje - sag ved Domstolen i medfoer af vaernetingsklausul - Domstolens kompetence begraenset til kontraktspoergsmaal - paaberaabelse af et anbringende om ugrundet berigelse - ikke omfattet af Domstolens kompetence
(Euratom-Traktaten, art. 153)
Sammendrag
1. Mundtlig bestilling kan ikke vaere gyldigt retsgrundlag for betaling for arbejde, der ikke er omfattet af den skriftlige kontrakt, som en faellesskabsinstitution bindende har indgaaet med en leverandoer, idet mundtlig bestilling er udelukket ved finansforordningens artikel 50, stk. 1, og ved de for den paagaeldende kontrakt gaeldende almindelige betingelser, der udtrykkeligt praeciserer, at enhver aendring i kontrakten skal foretages ved en tillaegsakt indgaaet paa samme vilkaar som kontrakten, og at mundtlige aftaler ikke binder parterne, samt ved kontrakten selv.
2. En staevning skal indeholde en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene, ligesom disses indhold skal praeciseres. En rent abstrakt opregning af soegsmaalsgrundene opfylder ikke kravene i statutten og Domstolens procesreglement.
3. Naar Domstolen er kompetent i henhold til en vaernetingsklausul i en offentligretlig eller privatretlig kontrakt, kan den ikke paakende et anbringende, der ikke vedroerer et kontraktspoergsmaal, saasom et spoergsmaal om ugrundet berigelse.
Dommens præmisser
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 14. november 1988 har Alfredo Grifoni, som er indehaver af en virksomhed, der udfoerer blikkenslager- og smedearbejder, i medfoer af Euratom-Traktatens artikel 153 og artikel 188, foerste afsnit, anlagt sag om ansvar i kontraktforhold mod Det Europaeiske Atomenergifaellesskab ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber. Han har for Domstolen nedlagt paastand om, at Kommissionen doemmes til at betale ham et beloeb som modydelse for udfoert arbejde i henhold til en rammeaftale.
2 Grifoni har forklaret, at han modtog tilslag for en kontrakt om udfoerelse af en raekke hverv inden for sit fagomraade efter to bud henholdsvis af 21. november 1979 og 10. marts 1984, som Kommissionen accepterede ved rekommanderet brev af 21. maj 1984. Herefter blev der mellem parterne indgaaet en rammeaftale. Paa grundlag af denne aftale udfoerte han fra marts 1980 indtil maj 1987, da kontraktforholdet mellem Grifoni og Kommissionen blev afbrudt, i flere tilfaelde i henhold til bestilling afgivet af Kommissionen forskelligt arbejde for Det Faelles Forskningscenter i Ispra.
3 Vedroerende rammeaftalens bestemmelser, sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
4 Grifoni har gjort gaeldende, at han ifoelge ovennaevnte rammeaftale burde have modtaget betaling "efter regning" for det bestilte arbejde, han havde udfoert, men at Kommissionen trods adskillige paakrav ikke erlagde fuld betaling for forfaldne beloeb. Han har derfor nedlagt paastand om betaling af et beloeb, som foerst var opgjort til 450 597 910 LIT, og som senere i replikken er opgjort til 933 494 064 LIT, ekskl. renter og inflationsdaekning.
5 Det bemaerkes, at Domstolen er kompetent til at paakende sagen i medfoer dels af Euratom-Traktatens artikel 153, dels af en bestemmelse i rammeaftalen, som tillaegger Domstolen enekompetence til at afgoere tvister vedroerende gennemfoerelsen eller fortolkningen af aftalen.
6 Grifoni har fremsat fire krav, der fremgaar af replikken og af hans udtalelser under den mundtlige forhandling. Grifoni haevder, at han har udfoert:
a) Arbejde paa grundlag af mundtlig bestilling, der delvis behoerigt blev fastlagt skriftligt. Han haevder, at han alene modtog betaling for ydelserne i henhold til den skriftlige bestilling.
b) Arbejde, der i sin helhed blev udfoert paa grundlag af mundtlig bestilling.
c) Arbejde udfoert paa grundlag af skriftlig bestilling, som senere blev udvidet mundtligt; han haevder, at han alene modtog betaling for ydelserne i henhold til den skriftlige bestilling.
d) Arbejde udfoert i overensstemmelse med skriftlig bestilling, som der blev afregnet urigtigt for.
7 Der skal foerst foretages en gennemgang af tilfaeldene under a) og b). Grifoni goer gaeldende, at han har krav paa yderligere betaling, fordi han paa grundlag af rammeaftalen udfoerte forskelligt arbejde, som Kommissionen bestilte mundtligt. Herefter blev adskillige af disse mundtlige bestillinger fastlagt skriftligt, som kun for en dels vedkommende fuldstaendigt var i overensstemmelse med de mundtlige bestillinger. I en hel raekke andre tilfaelde blev bestilling kun afgivet mundtligt uden senere at blive fastlagt skriftligt.
8 Herom bemaerkes foerst, at i medfoer af artikel 50, stk. 1, foerste pkt., i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget skal aftaler om koeb og leje af varer mv., om loesoere, materiel og om tjeneste- eller arbejdsydelser indgaas skriftligt. Det maa tilfoejes, at artikel 3, stk. 1, i almindelige betingelser - som i henhold til rammeaftalens artikel 15 er en integrerende del af denne - ogsaa kraever skriftlighed vedroerende kontrakter, der indgaas mellem Kommissionen og tredjemand.
9 Dernaest bemaerkes, at de almindelige betingelser i artikel 18 indeholder en saalydende bestemmelse: "Enhver aendring i kontrakten (herunder tilfoejelser eller bortfald af enkelte dele) skal foretages ved en tillaegsakt indgaaet paa samme vilkaar som kontrakten; mundtlige aftaler binder ikke parterne."
10 Det fremgaar af det ovenanfoerte, at parternes retsforhold bindende er undergivet et skriftlighedskrav saavel for indgaaelsen af kontrakten som for enhver aendring heri. Det foelger ligeledes heraf, at saavel de oprindelige bestillinger som de senere aendringer, der fandt sted paa grundlag af rammeaftalen, skulle vaere foretaget skriftligt. Foelgelig kan mundtlig bestilling ikke vaere gyldigt retsgrundlag for betaling for udfoert arbejde.
11 Herefter er - uafhaengigt af, at Kommissionen bestrider eksistensen af mundtlige bestillinger - Grifoni' s argumentation i denne forbindelse uden gyldigt retsgrundlag og kan ikke laegges til grund.
12 Grifoni har ogsaa paaberaabt sig det forhold, at et bestemt arbejde blev bestilt skriftligt og herefter mundtligt blev udvidet eller aendret; ifoelge Grifoni blev der kun betalt for skriftligt bestilt arbejde.
13 Hertil bemaerkes, at henset til finansforordningens artikel 50, stk. 1, og de oevrige ovennaevnte bestemmelser kan en aendring af de skriftlige bestillinger, som blev foretaget mundtligt, ikke vaere gyldig. Denne fortolkning fremgaar tillige af artikel 6 i den mellem Grifoni og Kommissionen indgaaede rammeaftale, der indeholder foelgende bestemmelse: "Arbejde, som udfoeres paa andre vilkaar, vil hverken blive anerkendt eller betalt." Det fremgaar af sagen, at den paagaeldende bestemmelse blev gentaget under litra g) i den skriftlige bestilling, Kommissionen afgav til Grifoni.
14 Heraf foelger, at det retligt ikke er holdbart, naar sagsoegeren paaberaaber sig mundtlige ordrer om udvidelse eller aendring af, hvad der blev bestilt skriftligt.
15 I overensstemmelse med det i sagen oplyste kan det tilfoejes, at Kommissionen ved rekommanderet brev af 14. maj 1981 havde meddelt Grifoni, at enhver aendring eller ethvert tillaeg i forhold til, hvad der var aftalt vedroerende arbejde paa grundlag af de loebende kontrakter, og som kunne medfoere yderligere udgifter, skulle goeres til genstand for et skriftligt og i to eksemplarer udfaerdiget overslag fra Grifoni' s side, og at det paagaeldende tillaegsarbejde kun skulle udfoeres efter modtagelse af et eksemplar af overslaget med godkendelsespaategning fra lederen i afdelingen "Infrastruktur".
16 Endelig har Grifoni under den mundtlige forhandling udtrykkeligt gjort gaeldende, at han ikke modtog fuld betaling, da Kommissionen ukorrekt havde bogfoert visse skriftlige bestillinger.
17 Herom bemaerkes, at det hverken af staevningen eller replikken fremgaar, at Grifoni konkret har specificeret sine krav ved i de af ham fremlagte dokumenter at angive de bogholderimaessige fejl, han paaberaaber sig. Han har heller ikke godtgjort, at der blev begaaet konkrete fejl, og han har ikke haevdet, at han tog forbehold paa de dokumenter, han underskrev ved den enkelte betaling. Sagsoegeren burde have konkretiseret sine krav, eftersom Kommissionen, saaledes som generaladvokaten har naevnt, som bilag til svarskriftet og for den enkelte bestilling har fremlagt dokumenterne om "Afsluttet arbejde", med de hertil svarende beloeb, som Grifoni selv havde specificeret; de naevnte dokumenter indeholdt tillige en passus om, at "arbejdet er teknisk i overensstemmelse med bestillingen" samt underskrift fra Grifoni og centrets ansvarlige myndighed.
18 Som Domstolen har udtalt i dommen af 15. december 1961 (forenede sager 19 og 21/60, 2 og 3/61, Fives Lille Cail Sml. 1954-1964, s. 269, org. ref. Rec. 1961, s. 559, paa s. 588), opfylder en rent abstrakt opregning af soegsmaalsgrundene i staevningen ikke kravene i statutten og procesreglementet, idet det af staevningen skal fremgaa, hvilken soegsmaalsgrund sagen stoettes paa. Heraf foelger, at Grifoni' s paastand i saa henseende er affattet for generelt og upraecist til, at den kan goeres til genstand for en retslig proevelse.
19 Det maa ogsaa tilfoejes, at Grifoni tilsyneladende vil goere gaeldende - ud over de anbringender, der er paakendt ovenfor - at han ved siden af det arbejde, som blev bestilt mundtligt og skriftligt, udfoerte arbejde, der prismaessigt laa betydeligt over de af ham modtagne beloeb. Han har derfor anmodet Domstolen om at foretage en opstilling over det udfoerte arbejde og at ansaette dets samlede vaerdi med henblik paa, at han tilkendes det skyldige restbeloeb.
20 Som tidligere naevnt har et saadant anbringende intet grundlag i kontraktforholdet mellem parterne som beskrevet ovenfor. I oevrigt maa anbringendet, dersom det kunne opfattes saaledes, at Faellesskabet ugrundet havde beriget sig paa Grifoni' s bekostning, anses for et nyt anbringende, som under ingen omstaendigheder har noget kontraktmaessigt grundlag, hvorfor det ville falde uden for vaernetingsklausulen, og Domstolen derfor ikke vaere kompetent til at paakende det.
21 Herefter maa sagsoegte frifindes.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
22 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Grifoni har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)
1) Sagsoegte frifindes.
2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy