Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter som beroerer dem umiddelbart og individuelt - beslutning om overgangsforanstaltninger vedroerende forbudet mod hormonbehandling af husdyr - sag anlagt af oksekoedproducenter - afvisning
( EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 2; Raadets beslutning nr . 87/561 )
Sammendrag
Beslutning nr . 87/561 om overgangsforanstaltninger vedroerende forbudet mod hormonbehandling af husdyr, som er rettet til medlemsstaterne, vedroerer ikke oksekoedproducenter individuelt i Traktatens art . 173, stk . 2' s forstand . Disse kan derfor ikke anlaegge annullationssoegsmaal til proevelse af beslutningen .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolen Justitskontor den 29 . januar 1988, har Coopérative agricole de l' Anjou et du Poitou ( Cevap ) m.fl . i henhold til EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt sag med paastand om annullation af Raadets beslutning nr . 87/561 af 18 . november 1987 om overgangsforanstaltninger vedroerende forbudet mod hormonbehandling af husdyr ( EFT L 339, s . 70 ).
2 Ved kendelse af 27 . april 1988 har Domstolen i medfoer af EOEF-statuttens artikel 37, stk . 1, tilladt Kommissionen at indtraede i sagen til stoette for sagsoegtes paastande .
3 Ved processkrift, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 4 . marts 1988, har Raadet fremfoert en afvisningsindsigelse i henhold til procesreglementets artikel 91, stk . 1, og nedlagt paastand om, at Domstolen tager stilling til denne indsigelse uden at indlede behandlingen af sagens realitet .
4 Raadets direktiv 85/649 af 31 . december 1985 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning inden for husdyravl ( EFT L 382, s . 228 ), som fastsatte princippet om et absolut forbud mod indgivelse af hormonale stoffer, skulle senest vaere gennemfoert af medlemsstaterne i deres nationale retsorden den 1 . januar 1988 . For at undgaa et brutalt stop for mulighederne for indenlandsk afsaetning af dyr, der endnu ikke var slagtet paa denne dato, og som legalt var behandlet med naevnte stoffer, samt af koed fra disse dyr, der endnu ikke var fuldt ud afsat paa denne dato, vedtog Raadet paa forslag af Kommissionen den 18 . november 1987 den anfaegtede beslutning .
5 Beslutningens artikel 1, stk . 3, bestemmer, for saa vidt angaar den nye produktion, at det ved Raadets foernaevnte direktiv 85/649 indfoerte absolutte forbud finder anvendelse fra den 1 . januar 1988 . Artiklens stk . 1 bestemmer, for saa vidt angaar markedsfoeringen af den eksisterende produktion, at medlemsstaterne indtil den 31 . december 1988 skal bibeholde den ordning, der foelger af de gaeldende nationale bestemmelser, baade for saa vidt angaar markedsfoeringen og den interne samhandel mellem medlemsstaterne, og fastsaetter envidere, at denne overgangsforanstaltning ogsaa gaelder for indfoerslen af saadant koed fra tredjelande .
6 Ved dom af 23 . februar 1983 ( Det Forenede Kongerige mod Raadet, 68/86, Sml . s . 855 ), har Domstolen under en sag anlagt af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i henhold til EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 1, annulleret direktiv 85/649 med den begrundelse, at Raadet havde tilsidesat en vaesentlig formforskrift, idet det ikke havde overholdt proceduren i henhold til artikel 6, stk . 1, i Raadets forretningsorden .
7 Raadet har den 7 . marts 1988 vedtaget direktiv 88/146, hvis indhold er identisk med direktiv 85/649' s indhold . Raadet har erklaeret, at de faellesskabsbestemmelser, der er udstedt paa grundlag af det annullerede direktiv, skal anses som vaerende vedtaget i medfoer at det nye direktiv .
8 Raadet har til stoette for sin afvisningspaastand principalt gjort gaeldende, at sagsoegerne ikke kan anses for beroert af den anfaegtede beslutning, som alene deklaratorisk bekraefter forbudet mod indgivelse af hormoner, hvilket er det eneste forhold, der kan beroere opdraettere .
9 Subsidiaert har Raadet bestridt, at sagsoegerne kan vaere individuelt eller umiddelbart beroert . Beslutningen er efter sin art en retsakt af generel raekkevidde, der bemyndiger medlemsstaterne til at bibeholde visse nationale bestemmelser, og som gaelder generelt og abstrakt .
10 Kommissionen har ligeledes gjort gaeldende, at den anfaegtede beslutning, som ikke identificerer nogen erhvervsdrivende eller bestemt gruppe erhvervsdrivende, ikke beroerer sagsoegerne individuelt .
11 Sagsoegerne har ikke indgivet indlaeg vedroerende afvisningspaastanden . De har i staevningen gjort gaeldende, at de er individuelt og umiddelbart beroert . Den anfaegtede beslutning er blevet vedtaget efter en beregning af antallet af beroerte dyr inden for Faellesskabet og noedvendigvis efter fastlaeggelse og identificering af producenterne . Disses antal og individualisering er saaledes blevet fastslaaet og kan efterproeves . I oevrigt gaelder beslutningen direkte, fordi den ikke hjemler medlemsstaterne noget skoen .
12 I medfoer af procesreglementets artikel 91, stk . 3, forhandles der mundtligt om en saadan indsigelse, medmindre Domstolen bestemmer andet . Domstolen finder, at den i denne sag raader over tilstraekkelige oplysninger, hvorfor den ikke finder anledning til at indlede den mundtlige forhandling .
13 Det bemaerkes, at ifoelge af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, kan enhver fysisk eller juridisk person anlaegge sag til proevelse af beslutninger, som skoent de er rettet til en anden person, dog beroerer ham umiddelbart og individuelt .
14 Sagsoegerne er alle oksekoedproducenter, enten selvstaendige, eller tilsluttet andelsselskaber eller i henhold til almindelig gaeldende ret . Det maa derfor under alle omstaendigheder konstateres, uden at det er noedvendigt at undersoege, om de er direkte beroert af den anfaegtede beslutning, at denne klart ikke beroerer dem individuelt .
15 Det fremgaar af Domstolens faste praksis, at for at personer kan anses for individuelt beroert, er det noedvendigt, at deres retsstilling skades som foelge af en faktisk situation, som individualiserer dem paa samme maade som en adressat . Den anfaegtede beslutning vedroerer imidlertid kun sagsoegerne - paa grund af deres objektive status som oksekoedsproducenter - paa samme maade som enhver anden erhvervsdrivende, der befinder sig i en tilsvarende situation .
16 Herefter boer sagen afvises .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
17 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . Da sagsoegerne har tabt sagen, boer de solidarisk betale omkostningerne, herunder de af Kommissionen afholdte .
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Sagen afvises .
2 ) Sagsoegerne betaler in solidum sagens omkostninger, herunder de af Kommissionen afholdte udgifter .
Luxembourg den 12 . oktober 1988 .
Full & Egal Universal Law Academy