Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter der beroerer dem umiddelbart og individuelt - Kommissionens beslutning om at bemyndige en medlemsstat til at fastsaette beskyttelsesforanstaltninger - erhvervsdrivende der tidligere har givet udtryk for sin hensigt til at importere og som har gjort indsigelse mod beslutningens udstedelse - afvisning
( EOEF-Traktaten, art . 115, stk . 1, 173, stk . 2 )
Sammendrag
En beslutning, som Kommissionen har udstedt i medfoer af Traktatens artikel 115, stk . 1, og som retter sig til en medlemsstat, der fremover bemyndiges til fra faellesskabsbehandling paa visse betingelser og i en bestemt periode at undtage bananer med oprindelse i tredjelande, som er bragt i fri omsaetning i de oevrige medlemsstater, fremstaar, over for samtlige bananimportoerer, som en generel foranstaltning, der finder anvendelse paa objektivt bestemte situationer og skaber retsvirkninger for personkredse, som er beskrevet paa generel og abstrakt maade .
Beslutningen beroerer derfor ikke individuelt, jfr . Traktatens artikel 173, stk . 2, en virksomhed, der importerer bananer, selv om denne inden udstedelsen af beslutningen, over for Kommissionen, har protesteret mod enhver foranstaltning af denne art og periodisk indgivet ansoegninger om importlicenser .
Saadanne forhold er nemlig uden betydning, naar den anfaegtede beslutning ikke har tilbagevirkende gyldighed, men kun finder anvendelse paa fremtidige ansoegninger om importlicenser .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 14 . juli 1988, har Co-Frutta, Padova ( Italien ), i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning C(88 ) 1311 af 30 . juni 1988, der er rettet til Den Italienske Republik, og hvorved denne medlemsstat, i medfoer af Traktatens artikel 115, bemyndiges til fra faellesskabsbehandling at undtage friske bananer, KN-kode ex 0803 00 10, med oprindelse i visse tredjelande i den saakaldte dollar-zone, som frit kan omsaettes i de oevrige medlemsstater ( EFT 1988, C 177, s . 12 ).
2 I henhold til Raadets forordning nr . 288/82 af 5 . februar 1982 om den faelles importordning ( EFT L 35, s . 1 ) fastsatte Den Italienske Republik for direkte import af bananer med oprindelse i lande i dollar-zonen et aarligt kontingent, der var opdelt i maanedlige kvoter, der igen bestod af to dele . Cirkulaere nr . 42 om fastsaettelse af det aarlige kontingent for direkte import for 1987-1988, udstedt den 12 . juni 1987 af ministeren for udenrigshandel, udloeb den 30 . juni 1988 .
3 Da der ikke var truffet beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 115, fandt Kommissionen, at ubegraenset import af bananer med oprindelse i dollar-zonen, som er i fri omsaetning i de oevrige medlemsstater, kunne undergrave de traditionelle fordele, som AVS-staterne, herunder Somalia, var sikret paa det italienske marked, hvilket kunne foere til en tilsidesaettelse af Faellesskabets pligt til at garantere disse stater de traditionelle afsaetningsmuligheder for bananer i medlemsstaterne, jfr . protokol nr . 4 til den tredje Lomé-konvention af 8 . december 1984 ( EFT 1986, L 86, s . 3 ).
4 Siden 1 . juni 1985 har Kommissionen derfor loebende udstedt en raekke beslutninger af begraenset varighed paa flere maaneder til et aar, hvori den bemyndigede Den Italienske Republik til midlertidigt fra faellesskabsbehandling at undtage bananer med oprindelse i dollar-zonen, som var overgaaet til fri omsaetning i de oevrige medlemsstater . Den seneste bemyndigelse ifoelge beslutning af 28 . januar 1988 udloeb den 30 . juni 1988 .
5 I forventning om, at der ville blive udstedt et nyt ministerielt cirkulaere om direkte import af bananer fra tredjelande for perioden 1 . juli 1988 - 30 . juni 1989, fastsatte de italienske myndigheder for juli 1988 samme kvote for direkte import som den, der ifoelge ovennaevnte cirkulaere nr . 42 gjaldt for juli 1987, nemlig 21 600 tons .
6 Den 24 . juni 1988 ansoegte den italienske regering Kommissionen om bemyndigelse til fra faellesskabsbehandling at undtage bananer med oprindelse i lande i dollar-zonen, som var overgaaet til fri omsaetning i de oevrige medlemsstater .
7 Denne bemyndigelse blev meddelt ved den anfaegtede beslutning af 30 . juni 1988, der traadte i kraft den 1 . juli 1988, og som forlaengede den tidligere bemyndigelse til 30 . juni 1989 .
8 Kommissionen fastsatte dog en kvote for import af varer i fri omsaetning paa 1o% af det af Den Italienske Republik fastsatte kontingent for direkte import . Denne maengde fordeltes maaned for maaned af de italienske myndigheder, idet importoerer af varer i fri omsaetning tildeltes mindst 50% af de maengder, de havde importeret siden januar 1984 . Kommissionen forbeholdt sig ret til, om noedvendigt, at aendre denne beslutning .
9 Paa grundlag af den anfaegtede beslutning fastsatte de italienske myndigheder kontingentet for import af varer i fri omsaetning for juli 1988 til 2 160 tons, idet ansoegninger om importlicens skulle indgives senest 12 . juli 1988 .
10 Paa grund af havari paa to skibe modtog den sagsoegende andelsforening foerst bananer koebt i Colombia, efter at de maanedlige kontingenter for direkte import, som de italienske myndigheder havde fastsat for henholdsvis juni og juli 1988, var udtoemt .
11 For at kunne koebe bananer, der var overgaaet til fri omsaetning i Faellesskabet, anmodede sagsoegeren den 2 . juni 1988 Kommissionen om at tilbagekalde den dagaeldende beslutning, udstedt den 29 . januar 1988 i medfoer af artikel 115, men modtog intet svar . Yderligere sendte sagsoegeren den 30 . juni 1988 en anmodning til Kommissionen om at afslaa den italienske regerings ansoegning af 24 . juni 1988 om bemyndigelse og om, over for regeringen, at stille krav om at ophaeve kontingentet for direkte import .
12 Den 1 . juli 1988 indgav sagsoegeren endvidere til de italienske myndigheder en ansoegning om importlicens for 2 000 tons bananer med oprindelse i Colombia og i fri omsaetning i Benelux-landene .
13 Sagsoegeren, som fandt, at kontingentet for direkte import og, som foelge heraf, den til beskyttelse heraf udstedte beslutning bl.a . var i strid med artikel XI i GATT samt med EOEF-Traktatens artikel 113, har anlagt denne sag og i medfoer af EOEF-Traktatens artikler 185 og 186 indgivet en begaering til Domstolen om foreloebige forholdsregler, som ikke blev taget til foelge, jfr . den af Domstolens praesident den 19 . august 1988 afsagte kendelse .
14 Kommissionen har paastaaet sagen afvist, idet den bl.a . har gjort gaeldende, at den sagsoegende andelsforening - trods dens hyppige henvendelser til Kommissionens tjenestegrene - ikke er individuelt beroert i EOEF-Traktatens artikel 173' s forstand . Sagsoegeren er heller ikke umiddelbart beroert, idet de italienske myndigheder aldrig har forpligtet sig til at traeffe de bemyndigede foranstaltninger over for denne .
15 Sagsoegeren har heroverfor anfoert, at alle de erhvervsdrivende, som inden udstedelsen af den anfaegtede beslutning hver maaned regelmaessigt havde indgivet ansoegninger om importlicenser til de italienske myndigheder, er umiddelbart og individuelt beroert af den anfaegtede beslutning, da denne netop blev udstedt med henblik paa i et vist omfang at begraense og opstille betingelser for at imoedekomme deres fremtidige ansoegninger om importlicens . Disse erhvervsdrivende, herunder sagsoegeren, er alle kendte og kan identificeres . Sagsoegeren adskiller sig desuden fra de andre importoerer ved gentagne gange at have indgivet ansoegning om importlicens og ved over for Kommissionen at have givet udtryk for sit oenske om at importere varer, der er i fri omsaetning .
16 Ifoelge procesreglementets artikel 92, stk . 2, kan Domstolen til enhver tid efterproeve, om sagen skal afvises paa grund af ufravigelige procesforudsaetninger, og, inden indledningen af den mundtlige forhandling, traeffe afgoerelse herom, jfr . artikel 91, stk . 3 og 4 .
17 Da sagen indeholder alle de bevismomenter, der er noedvendige for at traeffe afgoerelse i sagen, findes det ufornoedent at lade parterne afgive mundtlige indlaeg .
18 I henhold til Traktatens artikel 173, stk . 2, kan en fysisk eller juridisk person kun anlaegge sag med paastand om annullation af en beslutning, som ikke retter sig til ham, saafremt han er umiddelbart og individuelt beroert af beslutningen .
19 Da den anfaegtede beslutning ikke er rettet til sagsoegeren, skal det afgoeres, om den beroerer denne umiddelbart og individuelt .
20 Det fremgaar af Domstolens praksis ( jfr . dom af 15 . juli 1963, Plaumann, 25/62, Sml . 1954-1964, s . 411 ), at andre personer end en beslutnings adressater kun vil kunne paastaa, at de beroeres individuelt, hvis beslutningen rammer dem paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for dem, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten .
21 Formaalet med den anfaegtede beslutning er at bemyndige Den Italienske Republik til fremover paa visse betingelser og i en bestemt periode at undtage bananer fra dollar-zonen, som er i fri omsaetning, fra faellesskabsbehandling . Beslutningen fremstaar derfor, over for samtlige bananimportoerer, som en generel foranstaltning, der finder anvendelse paa objektivt bestemte situationer og skaber retsvirkninger for personkredse, som er beskrevet paa generel og abstrakt maade .
22 Det foelger heraf, at den anfaegtede beslutning alene vedroerer sagsoegeren paa grund af dennes objektive egenskab af bananimportoer i samme omfang som en hvilken som helst anden erhvervsdrivende, der aktuelt eller potentielt befinder sig i en tilsvarende situation .
23 Dette resultat aendres ikke af det forhold, at sagsoegeren foer udstedelsen af den anfaegtede beslutning forgaeves soegte at udvirke, at bemyndigelsen til fra faellesskabsbehandling at undtage bananer fra dollar-zonen, som er overgaaet til fri omsaetning, enten ophaevedes eller ikke blev fornyet, og periodisk indgav ansoegninger om importlicenser . Saadanne forhold er nemlig uden betydning for spoergsmaalet om, hvorvidt sagen kan admitteres, idet den anfaegtede beslutning ikke har tilbagevirkende gyldighed og kun finder anvendelse paa fremtidige ansoegninger om importlicenser, saaledes som sagsoegeren selv har anfoert .
24 Det er herefter helt klart, at sagsoegeren ikke kan anlaegge sag til proevelse af den anfaegtede beslutning, jfr . Traktatens artikel 173, stk . 2 . Sagen vil derfor vaere at afvise .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
25 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . Da den sagsoegende andelsforening har tabt sagen, doemmes den til at betale omkostningerne .
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Sagen afvises .
2 ) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler .
Luxembourg, den 15 . marts 1989 .
Full & Egal Universal Law Academy