Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter - arrest eller udlaeg i fordringer mod en institution - institutionens indsigelser - bemyndigelse fra Domstolen noedvendig - Domstolens kompetence - udlaeg i en medlemsstats fordringer mod en institution i form af lejekrav - bemyndigelse givet
( Protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter, artikel 1 )
Sammendrag
Enhver form for tvangssikring i fordringer mod Faellesskaberne kan under visse omstaendigheder opstille hindringer for Faellesskabernes funktion og uafhaengighed, hvorfor en bemyndigelse fra Domstolen er noedvendig, saafremt den paagaeldende institution fremsaetter indsigelser .
Naar Domstolen skal afgoere, om en saadan bemyndigelse skal gives, er dens kompetence begraenset til en undersoegelse af, om tvangssikringen, med hensyn til dens retsvirkninger efter den paagaeldende nationale retsorden, vil kunne opstille hindringer for De Europaeiske Faellesskabers uforstyrrede funktion og uafhaengighed . Saafremt institutionen eller en tredjemand, der har krav mod skyldneren, maatte have grund til at antage, at deres oekonomiske interesser kraenkes som foelge af en tvangssikring eller en delvis ophaevelse heraf, vil de kunne anvende de retsmidler, de har efter den paagaeldende nationale retsorden .
Der kan gives bemyndigelse til at foretage tvangssikring i beloeb, som Faellesskaberne er pligtige at betale en medlemsstat i dennes egenskab af ejer af de bygninger, Faellesskaberne benytter, i form af lejebeloeb fastsat i henhold til en privatretlig lejeaftale, idet saadanne foranstaltninger, i modsaetning til tvangsforanstaltninger, der paavirker finansieringen af en faelles politik eller gennemfoerelsen af handlingsprogrammer, der er opstillet af Faellesskaberne, ikke kan antages at opstille hindringer for Faellesskabernes funktion .
Dommens præmisser
1 Ved processkrift, indgivet til Domstolens Justitskontor den 2 . juni 1988, har det belgiske selskab SA Générale de Banque, Bruxelles, ved advokat J . M . Raxhon, Verviers, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat C . Turk, 4, rue Nicolas Welter, begaeret, at Domstolen
- principalt statuerer, at artikel 1 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter ( herefter benaevnt "protokollen ") ikke omfatter gennemfoerelsen af den udlaegsforretning, der er ivaerksat af rekvirenten, og at udlaegsforretningen foelgelig kunne fremmes;
- subsidiaert giver bemyndigelse til, at udlaegsforretningen gennemfoeres som normalt, samt til, at betalinger, som Faellesskaberne skal erlaegge til den belgiske stat, kan ske til rekvirenten .
2 I henhold til artikel 1 i protokollen kan "Faellesskabernes ejendom og aktiver ... ikke uden bemyndigelse fra Domstolen goeres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art ". Formaalet med denne bestemmelse er at undgaa, at der opstilles hindringer for Faellesskabernes funktion og uafhaengighed .
3 Ved en udeblivelsesdom statuerede Tribunal de première instance de Bruxelles, at den belgiske stat skulle betale rekvirenten 123 781 944 BFR samt renter og omkostninger . Efter at dommen var blevet forkyndt for den belgiske stat, og der var fremsat paakrav om betaling, foretog rekvirenten den 13 . januar 1988 udlaeg i skyldnerens krav mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber; i udlaegsdekretet hedder det, at udlaegget omfatter alle beloeb, pengemidler, vaerdipapirer eller genstande, som De Europaeiske Faellesskaber skal eller vil skulle erlaegge til den belgiske stat, uanset skyldgrundlaget .
4 Ved skrivelse af 5 . april 1988 meddelte Kommissionen, at et saadant udlaeg i krav mod den ikke kunne foretages uden Domstolens bemyndigelse, og at den foelgelig ikke ville tage hensyn til det af rekvirenten ivaerksatte udlaeg; herefter indgav rekvirenten den foreliggende begaering .
5 I indlaeggene for Domstolen har Kommissionen navnlig gjort gaeldende, at udlaegget i henhold til det officielle udlaegsdekret blev forelagt i ethvert krav, som den belgiske stat har mod Faellesskaberne, og at det foelgelig maatte antages at opstille hindringer for Faellesskabernes funktion . Saaledes har den belgiske stat betydelige fordringer mod Faellesskaberne, blandt andet i forbindelse med finansieringen af den faelles landbrugspolitik, Den Europaeiske Socialfonds virksomhed, bidrag til Den Europaeiske Fond for Regionaludvikling og rammeprogrammet for Faellesskabets forskning og teknologiske udvikling .
6 Under en hoering af parterne den 18 . oktober 1988 for den afdeling af Domstolen, der har faaet paalagt at foretage sagens oplysning, erklaerede rekvirenten udtrykkeligt og uigenkaldeligt, at udlaegget med virkning fra afgivelsen af erklaeringen begraensedes til kun at omfatte den belgiske stats fordringer mod De Europaeiske Faellesskaber i form af krav paa leje . Efter hoeringen har rekvirenten officielt givet meddelelse om den naevnte begraensning over for Kommissionen og aendret den for Domstolen indgivne begaering til, at Domstolen statuerer, enten at bemyndigelse er ufornoeden, eller at der udelukkende gives bemyndigelse med hensyn til fordringer i form af lejekrav . Kommissionen har imidlertid meddelt Domstolen, at den fastholder sine indsigelser .
7 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
8 Der skal foerst tages stilling til rekvirentens principale begaering, hvorefter en bemyndigelse fra Domstolen er ufornoeden i et tilfaelde som det foreliggende, idet udlaegget efter sin karakter ikke kan opstille hindringer for De Europaeiske Faellesskabers funktion . Da udlaegget udelukkende omfatter fordringer, som Faellesskaberne under alle omstaendigheder skal opfylde over for den belgiske stat, og som saaledes allerede er en del af statens ejendom, kan udlaegget ikke hindre Faellesskabernes funktion .
9 Dette anbringende kan ikke tages til foelge . Uanset om tvangssikringen efter national ret maatte betragtes som en tvangssikring i gods, der tilhoerer skyldneren, maa den dog antages at udgoere en tvangsforanstaltning i henhold til protokollens artikel 1 . I henhold til Domstolens faste praksis vil enhver form for tvangssikring i fordringer mod Faellesskaberne under visse omstaendigheder kunne opstille hindringer for Faellesskabernes funktion og uafhaengighed .
10 Rekvirentens principale begaering maa foelgelig naegtes fremme .
11 Der skal herefter tages stilling til den subsidiaere begaering, der, saaledes som den er aendret af rekvirenten efter hoeringen af parterne, gaar ud paa, at Domstolen giver bemyndigelse til, at det paagaeldende udlaeg foretages i fordringer, den belgiske stat har mod Faellesskaberne i form af lejekrav .
12 Kommissionen har herom anfoert, at selv om udlaegget begraenses til kun at omfatte fordringer i form af lejekrav, kan bemyndigelsen ikke gives, idet tvangssikringen vil kunne medfoere ulemper for Faellesskabernes funktion .
13 Denne argumentation kan ikke laegges til grund . Selv om Faellesskabernes funktion vil kunne hindres, saafremt der traeffes tvangsforanstaltninger, som paavirker finansieringen af en faelles politik eller ivaerksaettelsen af handlingsprogrammer, der er opstillet af Faellesskaberne, kan en saadan hindring ikke antages at opstaa, naar tvangssikringen foretages i beloeb, som Faellesskaberne er pligtige at betale den belgiske stat i dennes egenskab af ejer af bygninger og i form af lejebeloeb i henhold til en privatretlig lejeaftale .
14 Kommissionen har subsidiaert anfoert, at en begraensning af tvangssikringen til kun at omfatte de fordringer, den belgiske stat har mod Faellesskaberne i form af lejekrav, vil forblive ubekendt for tredjemand . Saa laenge udlaegsdekretet opbevares paa justitskontoret ved tribunal de première instance de Bruxelles, vil Kommissionen risikere, at den over for andre af den belgiske stats kreditorer skal goere rede for, hvorledes den maatte have anvendt ethvert beloeb, der er omfattet af udlaegget, saaledes som det er beskrevet i det oprindelige udlaegsdekret af 13 . januar 1988 .
15 Disse argumenter kan ikke i sig selv foere til, at rekvirenten ikke meddeles den begaerede bemyndigelse . Som Domstolen fastslog i kendelse af 17 . juni 1987 ( Universe Tankship, sag 1/87 SA, Sml . s . 2807 ), er Domstolens kompetence, for saa vidt angaar tvangssikring, begraenset til en undersoegelse af, om tvangssikringen, med hensyn til dens retsvirkninger efter den paagaeldende nationale retsorden, vil kunne opstille hindringer for De Europaeiske Faellesskabers uforstyrrede funktion og uafhaengighed . Saafremt Kommissionen eller en tredjemand, der har krav mod skyldneren, maatte have grund til at antage, at deres oekonomiske interesser kraenkes som foelge af en tvangssikring eller en delvis ophaevelse heraf, vil de imidlertid kunne anvende de retsmidler, de har efter den paagaeldende nationale retsorden .
16 Den af rekvirenten fremsatte begaering om bemyndigelse til at goere udlaeg i fordringer mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber for sit krav mod den belgiske stat i henhold til den for Kommissionen forkyndte dom, der er afsagt af tribunal de première instance de Bruxelles, findes herefter at kunne tages til foelge, idet der dog kun kan goeres udlaeg i fordringer, som den belgiske stat har mod De Europaeiske Faellesskaber i form af lejekrav .
17 Rekvirentens begaering naegtes i oevrigt fremme .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
18 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . I den foreliggende sag har begge parter delvis tabt sagen . Herefter findes hver part at maatte baere sine omkostninger .
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Rekvirenten bemyndiges til at goere udlaeg i fordringer mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber for sit krav mod den belgiske stat i henhold til den for Kommissionen forkyndte dom, der er afsagt af tribunal de première instance de Bruxelles, idet der dog kun kan goeres udlaeg i fordringer, som den belgiske stat har mod De Europaeiske Faellesskaber i form af lejekrav .
2 ) Rekvirentens begaering naegtes i oevrigt fremme .
3 ) Hver part baerer sine omkostninger .
Saaledes bestemt i Luxembourg den 11 . april 1989 .
Full & Egal Universal Law Academy