Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Endnu en gang vedroerer et praejudicielt spoergsmaal fortolkningen af faellesskabsreglerne om tildeling af referencemaengder for maelkeproduktion til landmaend, hvis maelkeproduktion er blevet paavirket af usaedvanlige begivenheder .
2 . Som bekendt blev der ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 856/84 om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter indfoert en afgift i tilknytning til medansvarsafgiften paa maelk og mejeriprodukter, der leveres ud over den referencemaengde, der naermere skal fastsaettes, ( EFT 1984 L 90, s . 10 ). Til gennemfoerelse af afgiftsordningen fik medlemsstaterne valget mellem to formler . Efter formel A skal den enkelte maelkeproducent erlaegge en afgift for de maengder maelk, som han har leveret til en opkoeber, og som inden for den relevante tolvmaaneders periode overstiger den referencemaengde, der er fastsat for hans vedkommende . Efter formel B er det opkoeberen, der skal erlaegge en afgift for de maengder, som er leveret af producenter, og som i de paagaeldende tolv maaneder overstiger en referencemaengde, som naermere skal fastsaettes . Summen af de referencemaengder, der tildeles i en medlemsstat, maa ikke overstige en samlet garantimaengde svarende til den maengde maelk eller andre mejeriprodukter, som leveredes i denne medlemsstat i 1981, forhoejet med 1 %.
3 . Ved Raadets forordning nr . 857/84 ( EFT 1984 L 90, s . 13 ) blev der fastsat almindelige regler for anvendelsen af afgiftsordningen, navnlig om fastsaettelsen af referencemaengder . Hvor formel A anvendes, skal den referencemaengde, der tildeles en producent ( dvs . den maengde, der er fritaget for tillaegsafgift ), i princippet vaere lig med den maengde maelk eller maelkeaekvivalent, som producenten har leveret i kalenderaaret 1981 ( artikel 2, stk . 1 ). Medlemsstaterne kan dog imidlertid bestemme, at referencemaengden er lig med den maengde maelk eller maelkeaekvivalent, der er leveret i kalenderaaret 1982 eller 1983, afpasset med en procentsats paa en saadan maade, at den for denne medlemsstat fastsatte garantimaengde ikke overskrides ( artikel 2, stk . 2, foerste punktum ). Den naevnte procentsats kan, paa vilkaar som fastsaettes af Kommissionen efter forvaltningskomitéproceduren, varieres i forhold til stoerrelsen af leverancerne fra visse kategorier af afgiftspligtige, udviklingen i leverancerne i visse regioner mellem 1981 og 1983 eller udviklingen i leverancerne fra visse kategorier af afgiftspligtige i samme periode ( artikel 2, stk . 2, andet punktum ). Medlemsstaterne kan endvidere tilpasse de i artikel 2, stk . 1 og stk . 2 omhandlede procentsatser for at sikre anvendelsen af artikel 3 og 4 ( artikel 2, stk . 3 ).
4 . Artikel 3 omhandler tildeling af referencemaengder til producenter, for hvem saerlige forhold goer sig gaeldende . Artikel 3, stk . 3, omhandler saerlige tilfaelde og bestemmer, at "de producenter, hvis maelkeproduktion i det referenceaar, der er valgt i medfoer af artikel 2, er blevet paavirket i kendelig grad af usaedvanlige begivenheder foer eller i loebet af naevnte aar, kan anmode om, at der tages hensyn til et andet referencekalenderaar inden for perioden 1981-1983 ". Den i artikel 3, stk . 3, anfoerte liste over forhold, der kan berettige til, at der vaelges et andet referenceaar, omfatter epizooti ( sygdomsudbrud ), der beroerer hele eller en del af producentens malkekvaegbesaetning .
5 . Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1371/84 ( EFT 1984 L 132, s . 11 ) indeholder gennemfoerelsesbestemmelserne for tillaegsafgiften . Artikel 2, stk . 1, opregner de faktorer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til, hvis de i overensstemmelse med forordning nr . 857/84' s artikel 2, stk . 2, varierer procentsatsen for fastsaettelse af referencemaengder . Artikel 3 indeholder visse tilfoejelser til listen over de situationer, der kan berettige til, at der i medfoer af artikel 3, nr . 3, i forordning nr . 857/84 anvendes et andet referenceaar .
6 . Ved gennemfoerelsen af tillaegsafgiftsordningen valgte Forbundsrepublikken Tyskland at anvende formel A og besluttede at anvende 1983 som referenceaar for fastsaettelsen af individuelle kvoter . De nationale gennemfoerelsesbestemmelser, Milch-Garantiemengen-Verordnung ( bekendtgoerelse om garanterede maelkemaengder ) af 25 . maj 1984, foreskrev, at de individuelle producentkvoter skulle svare til den maelkemaengde, der var leveret til en opkoeber i 1983, minus 4% ( artikel 4, stk . 2, foerste punktum ). Saafremt den leverede maengde i 1983 var stoerre end i 1981, blev den individuelle kvote nedsat med op til yderligere 5% paa grundlag af en beregning benaevnt "Steigerungsabzug" eller reduktion som foelge af produktionsstigningen ( artikel 4, stk . 2, andet punktum, som aendret ved en senere national bekendtgoerelse af 27 . september 1984 ).
7 . Sagsoegeren i hovedsagen, Alfons Berkenheide, er maelkeproducent . Ifoelge forelaeggelseskendelsen leverede han i 1980 114 306 kg, i 1981 105 970 kg, i 1982 102 472 kg og i 1983 121 721 kg maelk til det opkoebende mejeri . Den maelkekvote, han blev tildelt, var beregnet paa grundlag af hans leverancer i 1983, minus 4%, dvs . ca . 116 900 kg, og som foelge af, at hans leverancer i 1983 var hoejere end i 1981, blev denne maengde nedsat med yderligere 4,9 %. Dette foerte til en kvote paa 110 900 kg maelk .
8 . Alfons Berkenheide har rettet indsigelse mod denne tildeling og har til stoette herfor anfoert, at den yderligere reduktion paa 4,9% i hans tilfaelde ikke var berettiget, og at han foelgelig er berettiget til en kvote paa 116 900 kg . Han har oplyst, at der i 1981 og 1982 havde vaeret udbrud af yverbetaendelse paa hans gaard, samt at det af en erklaering af 20 . maj 1986, udfaerdiget af Landwirtschaftskammer Westfalen-Lippe, fremgaar, at hans maelkeproduktion i disse aar havde vaeret paavirket af en usaedvanlig begivenhed i betydningen af artikel 3, nr . 3, i forordning nr . 857/84 . Alfons Berkenheide har anfoert, at artikel 3, nr . 3, ved anvendelsen af den yderligere reduktion, som er fastsat i den nationale lovgivning, berettigede til, at der ikke tages hensyn til hans faktiske produktion i 1981, men til den maengde han ville have produceret, hvis der ikke havde vaeret udbrud af yverbetaendelse . Hvis der var taget hensyn til det teoretiske tal, havde det staaet klart, at der ikke var nogen stigning i produktionen mellem 1981 og 1983, og derfor ikke grundlag for en yderligere reduktion af hans kvote .
9 . Finanzgericht Duesseldorf fandt, at sagen indebar spoergsmaal om faellesskabsret, hvorfor den forelagde Domstolen foelgende spoergsmaal :
"Tilsidesaettes artikel 3, nr . 3, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 857/84 af 31.2.1984 ( EFT L 90, s . 13 ), sammenholdt med artikel 3 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1371/84 af 16.5.1984 ( EFT L 132, s . 11 ), saafremt §4, stk . 2, 2 . pkt ., i Milch-Garantiemengen-Verordnung ( herefter benaevnt MGVO ) af 25.5.1984 ( BGBl . 1984 I, s . 720 ), som affattet ved foerste aendringsbekendtgoerelse af 27.9.1984 ( BGBl . 1984 I, s . 1255 ), med henblik paa beregningen af den yderligere reduktion paa grund af foroegelse af leverancerne fortolkes saaledes, at det, naar maelkeproduktionen i kalenderaaret 1981 blev paavirket af en usaedvanlig begivenhed ( epizooti ) i de naevnte EF-forordningers forstand, ikke er den maengde maelk, der faktisk blev produceret i 1981, der skal laegges til grund, men den anslaaede maengde, som maelkeproducenten ville have produceret i 1981, hvis begivenheden ikke var indtruffet?"
10 . Som spoergsmaalet er formuleret, soeger den nationale domstol hermed at opnaa en afklaring af, om en bestemt fortolkning af en national regel er forenelig med faellesskabsretten . Domstolen har selvfoelgelig ikke kompetence til at afgoere et saadant spoergsmaal i henhold til Traktatens artikel 177 . Den nationale domstols spoergsmaal kan imidlertid forstaas saaledes, at Domstolen anmodes om at afgoere, hvorvidt artikel 3, nr . 3, i forordning nr . 857/84 skal fortolkes saaledes, at en producent kan kraeve, at medlemsstaten ved afgoerelsen af, om vedkommendes kvote skal reduceres, skal tage hensyn til, at dennes maelkeproduktion i 1981 blev paavirket en usaedvanlig begivenhed, naar en medlemsstat har valgt 1983 i stedet for 1981 som referenceaar ved fastsaettelsen af individuelle referencemaengder, og dets nationale gennemfoerelseslovgivning foreskriver en yderligere reduktion af de producenters referencemaengder, hvis maelkeproduktion i 1983 var hoejere end i 1981 . Med andre ord, kan en producent paaberaabe sig artikel 3, nr . 3, for at forhindre, at den yderligere reduktion finder anvendelse for hans vedkommende?
11 . Det er min opfattelse, at spoergsmaalet klart maa besvares benaegtende . Artikel 3, nr . 3, tillader producenten at vaelge et andet referenceaar inden for tidsrummet 1981-1983, saafremt hans maelkeproduktion blev paavirket en usaedvanlig begivenhed i det referenceaar, den paagaeldende medlemsstat har valgt . I naervaerende sag har Alfons Berkenheide imidlertid ikke anmodet om, at der tages hensyn til et andet referenceaar, og under alle omstaendigheder blev hans maelkeproduktion ikke paavirket af en usaedvanlig begivenhed ( dvs . udbrud af yverbetaendelse ) i 1983, der er det referenceaar, Forbundsrepublikken Tyskland har valgt som referenceaar, men i 1981 og 1982 .
12 . Det er i Domstolens praksis fastslaaet, navnlig i Domstolens dom i sag 84/87, Erpelding mod Statssekretaeren for Landbrug og Vinavl ( Sml . 1988, s . 2647 ), at artikel 3, nr . 3, i forordning nr . 857/84 skal fortolkes restriktivt . I naevnte sag anmodede en maelkeproducent, hvis produktion i kendelig grad var blevet paavirket af en usaedvanlig begivenhed ( som i naervaerende sag et udbrud af yverbetaendelse ) i hele perioden 1981-1983, om, at der ved fastsaettelsen af hans kvote blev taget hensyn enten til den maengde, han havde leveret i et aar forud for 1981, eller til den teoretiske maengde, han ville have leveret, hvis den usaedvanlige begivenhed ikke var indtruffet . Domstolen statuerede foelgende :
"Det bemaerkes, at det fremgaar af opbygningen af og formaalet med de omhandlede bestemmelser, at de udtoemmende opregner de situationer, hvor der kan tildeles referencemaengder eller individuelle maengder, samt at de indeholder detaljerede regler for fastsaettelsen af saadanne maengder" ( praemis 18 ).
13 . Heraf fremgaar foelgelig, at Alfons Berkenheide ikke kan finde stoette i artikel 3, nr . 3, i forordning nr . 857/84 . I et skriftligt spoergsmaal til den tyske regering og Kommissionen har Domstolen imidlertid spurgt, om det spoergsmaal, der er forelagt af den nationale domstol, ikke snarere skal afgoeres paa grundlag af artikel 2, stk . 2, i forordning nr . 857/84 end artikel 3, stk . 3, og begge har svaret bekraeftende herpaa . Som bekendt kan en medlemsstat i medfoer af artikel 2, stk . 2, bestemme, at kvoten skal vaere lig med den maengde maelk, der er leveret i 1982 eller 1983, afpasset med en procentsats, saaledes at summen af de individuelle kvoter ikke overskrider den samlede fastsatte garantimaengde, og kan variere denne procentsats paa grundlag af en raekke faktorer, herunder udviklingen i leverancerne fra visse kategorier af afgiftspligtige i perioden 1981-1983 . Det var ved anvendelse af artikel 2, stk . 2, at Forbundsrepublikken i gennemfoerelsesbestemmelserne oprindeligt fastsatte en 4% reduktion af alle kvoter samt en yderligere reduktion paa op til 5%, for saa vidt angaar producenter, hvis maelkeproduktion steg mellem 1981 og 1983 . Det er navnlig denne yderligere reduktion, der er genstand for naervaerende sag .
14 . Hvis den nationale domstols spoergsmaal omformuleres under hensyn til ordlyden af artikel 2, stk . 2, kan spoergsmaalet forstaas saaledes, at der spoerges om, hvorvidt artikel 2, stk . 2, i forordning nr . 857/84 ( som suppleret ved artikel 2, stk . 2, i Kommissionens forordning nr . 1371/84 ) skal fortolkes saaledes, at en producent kan kraeve, at medlemsstaten ved afgoerelsen af, om vedkommendes referencemaengde skal yderligere reduceres, skal tage hensyn til, at dennes maelkeproduktion i 1981 i kendelig grad var blevet paavirket af en usaedvanlig begivenhed, naar medlemsstaten har valgt 1983 som dens referenceaar og gjort brug af valgmuligheden i artikel 2, stk . 2, andet pkt ., i forordning nr . 857/84 for at variere den procentsats, der anvendes ved fastsaettelsen af producenters referencemaengder, saaledes at dens nationale gennemfoerelsesbestemmelser indeholder regler om en yderligere reduktion af referencemaengderne for saa vidt angaar de producenter, hvis produktion var stoerre i 1983 end i 1981 .
15 . Det er min opfattelse, at det alternative spoergsmaal ogsaa maa besvares benaegtende . I henhold til artikel 2, stk . 2, 2 . pkt ., har en medlemsstat mulighed for at variere den procentsats, som den tidligere har vedtaget for at sikre, at den samlede garantimaengde ikke overskrides . Saafremt en medlemsstat imidlertid udnytter denne mulighed, skal det ske under henvisning til en eller flere af de generelle, objektive faktorer, der fremgaar af artikel 2, stk . 2, i forordning nr . 857/84 og af artikel 2, stk . 1, i forordning nr . 1371/84 . Intet i ordlyden af disse bestemmelser antyder, at en medlemsstat er befoejet til at tage hensyn til forholdene for den enkelte producent ved justering af procentsatsen .
16 . Efter min opfattelse udelukkes en saadan fortolkning endvidere af selve ordningens opbygning . Som allerede naevnt, statuerede Domstolen i sag 84/87, Erpelding, som ovenfor anfoert, at forordning nr . 857/84 indeholder praecise regler for fastsaettelsen af referencemaengder : saafremt andet ikke foelger af artikel 2, stk . 2, maa individuelle vanskeligheder foelgelig lades ude af betragtning i relation til denne bestemmelse . Artikel 3, stk . 3, omhandler allerede saerlige situationer, og ved at give producenter, hvis maelkeproduktion i det referenceaar, den paagaeldende medlemsstat har valgt, i kendelig grad blev paavirket af en usaedvanlig begivenhed, mulighed for at vaelge et alternativt referenceaar inden for perioden 1981-1983, har Faellesskabets lovgivende myndighed taget behoerigt hensyn til disse producenters saerlige situation ( sag 84/87, Erpelding, praemis 28 ).
17 . Det er endelig min opfattelse, at man ville loebe en risiko for at tilsidesaette retssikkerheden ved og effektiviteten af afgiftsordningen, saafremt medlemsstater i medfoer af artikel 2, stk . 2, kunne tage hensyn til producenters, som Alfons Berkenheides, individuelle forhold . Det er foelgelig min opfattelse, at artikel 2, stk . 2, i forordning nr . 857/84, sammenholdt med artikel 2, stk . 1, i forordning nr . 1371/84, ikke stoetter Alfons Berkenheides indsigelse mod, at der foretages en yderligere reduktion af kvoten, som fastsat i den nationale lovgivning .
18 . I overensstemmelse hermed finder jeg, at det spoergsmaal, der er forelagt af den nationale domstol, skal besvares saaledes :
"Saavel artikel 3, stk . 3, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 857/84, sammenholdt med artikel 3 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1371/84, og artikel 2, stk . 2, i Raadets forordning nr . 857/84, sammenholdt med artikel 2, stk . 1, i Kommissionens forordning nr . 1371/84, skal fortolkes saaledes, at en producent ikke kan kraeve, at en medlemsstat, der har valgt 1983 i stedet for 1981 som referenceaar for fastsaettelsen af individuelle referencemaengder, og saafremt de nationale gennemfoerelsesbestemmelser indeholder regler om en yderligere reduktion af de producenters referencemaengder, hvis maelkeproduktion i 1983 var stoerre end i 1981, skal tage hensyn til, at producentens maelkeproduktion i 1981 i kendelig grad blev paavirket af en usaedvanlig begivenhed, naar denne yderligere reduktion finder anvendelse for hans vedkommende ."
(*) Originalsprog : engelsk .
Full & Egal Universal Law Academy