EUR-Lex -  61989CC0110 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 18. april 1991. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD DEN HELLENSKE REPUBLIK. - MARKEDET FOR KORN - EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 34 - FORORDNING (EOEF) NR. 2727/75. - SAG C-110/89.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hr. praesident,

De herrer dommere,

A - Faktiske omstaendigheder

1. Med denne traktatbrudssag paataler Kommissionen, at Den Hellenske Republik i de sidste fire maaneder (september-december) i 1985 har lagt hindringer i vejen for private erhvervsdrivendes udfoersler af majs til andre EF-medlemsstater og dermed har tilsidesat EOEF-Traktatens artikel 34 (1) samt forordningen om den faelles markedsordning for korn (2).

2. Tvisten mellem parterne vedroerer naermere det spoergsmaal, om den sagsoegte medlemsstat har anvendt en national, administrativ procedure for udfoersler paa en maade, der svarer til Kommissionens paatale. I henhold til den graeske handelsministers afgoerelser nr. E4/10110 og nr. B3.1871 af 4. og 12. december 1980 skal enhver eksportoer af hensyn til valutakontrollen udfylde en blanket vedroerende "eksportfaktura-erklaering" og lade den paategne af en forretningsbank til bekraeftelse af, at den angivne pris er forskriftsmaessig. For enkelte, saerskilt angivne varer skal der i stedet meddeles paategning fra Den Graeske Nationalbank, dog ikke for udfoersler af majs. For disse kraevedes der imidlertid i henhold til et telex af 2. september 1985 fra Den Graeske Nationalbank til forretningsbankerne en "forudgaaende paategning fra Afdelingen for Eksportkontrol" i Den Graeske Nationalbank. Det er omtvistet under sagen, at de graeske toldmyndigheder under den i sagen omhandlede periode kun tillod udfoersler af majs, saafremt den i naevnte telex foreskrevne procedure var blevet overholdt.

3. Kommissionen har anfoert, at udfoerslerne blev hindret i forbindelse med den procedure, som Den Graeske Nationalbank saaledes skulle gennemfoere, idet den omtalte afdeling naegtede at meddele paategning, hvis der var tale om private erhvervsdrivende, eller trak meddelelsen heraf urimeligt i langdrag, hvilket derimod ikke skete med de ansoegninger, der blev indgivet af Centralkontoret for Forvaltning af Hjemmemarkedet (herefter benaevnt "KYDEP"); Kommissionen mener, at KYDEP, hvis funktion Domstolen er bekendt med fra andre retssager (3), havde en saerlig interesse i denne uens behandling.

4. Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

- Det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten, navnlig den foernaevnte forordning nr. 2727/75, som Traktatens artikel 34 er en integrerende del af, og gennemfoerelsesforordningerne hertil, idet den i efteraaret 1985 (fra september til december 1985) begraensede eller forboed private at udfoere majs, men samtidig tillod KYDEP at udfoere majs.

- Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

5. Under den mundtlige forhandling henviste Kommissionen endvidere til den kritik, som den i staevningen fremfoerte af, at Graekenland under den administrative procedure ikke havde medvirket i tilstraekkeligt omfang til at faa sagens faktiske omstaendigheder oplyst. Paa grund af denne adfaerd - som sagsoegte haevdes heller ikke at have aendret under sagens behandling for Domstolen - har Kommissionen nu nedlagt den yderligere paastand, at EOEF-Traktatens artikel 5 kendes tilsidesat.

6. Den Hellenske Republik, der betragter Kommissionens paastand vedroerende det sidste punkt som nedlagt for sent, har paastaaet sig frifundet og Kommissionen paalagt at betale sagens omkostninger.

7. Vedroerende de relevante retsforskrifter, argumenter og beviser samt retsforhandlingernes forloeb skal jeg, hvor dette er noedvendigt, anfoere naermere i forbindelse med min stillingtagen i det foelgende. I oevrigt skal jeg henvise til retsmoederapporten.

B - Stillingtagen

8. I. Foer jeg behandler spoergsmaalet, om Kommissionen boer faa medhold under sagen, hvilket er tvistens egentlige kerne, skal jeg fremsaette to indledende bemaerkninger.

9. 1. Hvad foerst angaar indholdet og raekkevidden af den paastand, som der skal tages stilling til i naervaerende sag, er jeg enig med Graekenland i, at den paastand, der blev nedlagt under den mundtlige forhandling og stoettes paa EOEF-Traktatens artikel 5, ikke laengere kan behandles, da den ikke er i overensstemmelse med procesreglementets artikel 38. Herefter skal staevningen indeholde soegsmaalets genstand og sagsoegerens paastande. I sagen her har Kommissionen ganske vist i staevningen kritiseret sagsoegtes adfaerd under den administrative fase under henvisning til artikel 5, men den har intetsteds tilkendegivet, at den ogsaa oensker dette fastslaaet af Domstolen. Bedoemmelsen af sagen skal saaledes udelukkende foretages paa grundlag af paastanden i staevningen, hvorved soegsmaalets genstand fastlaegges (4).

10. 2. For saa vidt angaar spoergsmaalet om sagens antagelse til realitetsbehandling med det saaledes fastlagte indhold, kunne der alene opstaa tvivl paa grund af den omstaendighed, at den paastaaede tilsidesaettelse, efter indholdet af staevningen, allerede var ophoert, da aabningsskrivelsen fremkom (11.11.1986), hvorfor det kunne haevdes, at betingelserne i EOEF-Traktatens artikel 169, stk. 2, ikke er opfyldt. Det er herom tilstraekkeligt at paapege, at sagsoegte hele tiden (lige fra begyndelsen af den administrative procedure og - for Domstolen - indtil afslutningen af den mundtlige forhandling) har benaegtet at have gjort sig skyldig i den paatalte tilsidesaettelse. I henhold til Domstolens dom i sag 199/85 (5) har den ved EOEF-Traktatens artikel 169 indfoerte ordning bl.a. den funktion at undgaa, at en medlemsstats adfaerd indbringes for Domstolen, naar staten, efter at Kommissionen har indledt traktatbrudsproceduren, erkender det paatalte traktatbrud og bringer det til ophoer inden for den af Kommissionen fastsatte frist. I den foreliggende sag er som anfoert den foerste af de anfoerte to betingelser i hvert fald ikke opfyldt. I lyset af denne fortolkning af EOEF-Traktatens artikel 169 kan soegsmaalet derfor admitteres (6).

11. II. For saa vidt angaar sagens realitetsspoergsmaal, skal jeg kort naevne de bestemmelser, der har interesse for sagen - hvilke det er, er ikke omtvistet - og derefter tage stilling til spoergsmaalet, om Kommissionens paatale kan anses for holdbar.

12. 1. For saa vidt angaar de bestemmelser, hvorpaa Kommissionen stoetter sine klagepunkter, skal det foerst fastslaas, at en hindring for vareudfoerslerne af den i sagen omhandlede art udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning i betydningen i Traktatens artikel 34, da den direkte og aktuelt kan hindre samhandelen inden for Faellesskabet (7), og at den i oevrigt virker som en saerlig hindring for eksporthandelen, der er til fordel for hjemmemarkedet (8).

13. Den graeske regering har ikke paaberaabt sig nogen undtagelser fra dette princip om fri udfoersel - som i henhold til artikel 21 i forordning nr. 2727/75 ogsaa gaelder for de varer, der er omfattet af den faelles markedsordning for korn - hverken under henvisning til artikel 36 eller til andre tvingende hensyn, der anerkendes i faellesskabsretten, men har ene og alene bestridt, at det faktisk forholder sig som haevdet af Kommissionen.

14. Forudsaetter man, at det faktiske sagsforhold er som anfoert af Kommissionen, foreligger der imidlertid ikke alene en tilsidesaettelse af artikel 34, men ogsaa af forordning nr. 2727/75. Domstolen har nemlig senere flere gange fastslaaet, at naar Faellesskabet i henhold til artikel 40 har oprettet en faelles markedsordning inden for en bestemt sektor, er medlemsstaterne forpligtet til ikke at goere undtagelser fra denne ordning eller i oevrigt tilsidesaette den (9). Det er hermed lagt til grund, at de faelles markedsordninger hviler paa princippet om et aabent marked, som enhver producent frit har adgang til, og hvis funktion udelukkende reguleres ved foranstaltninger i henhold til ordningen selv (10). Da den i sagen paatalte udfoerselsbegraensning har grebet ind i markedets funktion ensidigt og paa en anden maade end efter bestemmelserne i forordning nr. 2727/75, betragter Kommissionen med rette den over for sagsoegte paatalte adfaerd som en tilsidesaettelse ikke alene af EOEF-Traktatens artikel 34, men ogsaa af den naevnte forordning (11).

15. For saa vidt som Kommissionen er af den opfattelse - og ogsaa klart anfoerer dette i staevningspaastanden - at KYDEP var undtaget fra de anfaegtede hindringer, bemaerkes, at der ikke kan fremsaettes indvendinger mod en saadan begraensning af soegsmaalets genstand. Jeg anser det heller ikke for noedvendigt at undersoege, om det herom anfoerte er rigtigt, fordi en saadan behandling af KYDEP blot ville vaere i overensstemmelse med Traktaten og den faelles markedsordning, uden paa nogen maade at aendre ved det retsstridige forhold, der haevdes at foreligge med hensyn til private erhvervsdrivendes udfoersler (12).

16. 2. Jeg kommer nu til spoergsmaalet, om Kommissionen, der her har bevisbyrden (13), har bevist, at det paastaaede traktatbrud, som Graekenland bestrider, foreligger.

17. a) Lad mig vedroerende dette punkt tage fat paa mine overvejelser ved at undersoege de to breve, som selskabet Cargill sendte til Den Graeske Nationalbank den 12. december 1985 og den 14. januar 1986, og som Domstolen ved en afgoerelse om et processuelt spoergsmaal tillod Kommissionen at fremlaegge efter den ordinaere frists udloeb. Det fremgaar af disse breve, at den naevnte virksomhed den 22. november 1985 ansoegte om en "eksporttilladelse" (14), som den imidlertid stadig ikke havde faaet tildelt paa det tidspunkt, da den sendte det andet naevnte brev (den 14.1.1986). Efter hvad Kommissionen uimodsagt har anfoert, udgoer en saadan forsinkelse, naar henses til handelssaedvanerne inden for kornhandelen, ikke alene en forhaling, men er det samme som en endelig hindring af udfoerslen.

18. Den graeske regering har ikke bestridt indholdet af disse to breve, hverken i sine bemaerkninger til dem eller som svar paa et spoergsmaal fra Domstolen herom. Den graeske regering har alene fremfoert, at virksomhedens fremstilling er ensidig. Under retsmoedet anfoerte den graeske regering i oevrigt yderligere, at det var betegnende, at selskabet Cargill ikke havde soegt at faa sin ret ved de graeske domstole. Jeg mener ikke, at dette argument er nok til, at indholdet af brevene, som Domstolen har tilladt fremlagt efterfoelgende, ikke kan laegges til grund ved bevisbedoemmelsen i sagen. Det er i den forbindelse vaesentligt, at der er tale om et faktisk sagsforloeb, som de graeske myndigheder var involveret i, saaledes at det i de fremlagte breve anfoerte kun kan anses for tilbagevist, saafremt den sagsoegte medlemsstat fremfoerer velunderbyggede argumenter vedroerende de omtvistede konkrete forhold og giver en anden sagsfremstilling, der om fornoedent stoettes ved fremlaeggelse af skriftlig dokumentation for det anfoerte (15).

19. Det foelger af det anfoerte, at Kommissionens klagepunkt er berettiget, for saa vidt angaar tilfaeldet med selskabet Cargill, og under alle omstaendigheder bekraefter denne sag, hvor laenge det paastaaede ulovlige forhold varede.

20. b) Dernaest giver de oplysninger, der foreligger i sagen, efter min mening ogsaa grundlag for at konkludere, at der i forbindelse med det netop naevnte tilfaelde ikke er tale om et enkeltstaaende tilfaelde, men derimod et karakteristisk eksempel paa den almindelige praksis i Graekenland i den i sagen omhandlede periode.

21. Hvad foerst angaar de interesser, som efter Kommissionens opfattelse motiverede Graekenland til den anfaegtede adfaerd, skal der henvises til referatet fra KYDEP' s 36. generalforsamling, som allerede er Domstolen bekendt fra sag C-35/88 (16) og sag C-32/89 (17), og hvis indhold, saaledes som det fremgaar af det af Kommissionen fremlagte dokument, ikke er blevet bestridt. Det fremgaar af naevnte referat, at det paa den ene side paahvilede KYDEP, uanset hvilke maengder det havde taget ind, at stille de maengder til disposition, der var noedvendige for at tilfredsstille den indenlandske majsefterspoergsel, men at de private kornhandlere paa den anden side paa det relevante tidspunkt (fra september og frem) kunne tilbyde producenterne hoejere priser end KYDEP, fordi de eksporterede samtlige indkoebte maengder til endnu hoejere priser. Domstolen fastslog i sagerne C-35/88 og C-32/89, at den graeske stat fra januar 1981 udlignede KYDEP' s tab som foelge af organets foranstaltninger paa kornmarkedet; KYDEP' s koebs- og salgspriser blev ogsaa fastsat af de graeske myndigheder (18). Saafremt man, navnlig af hensyn til de graeske kvaegopdraettere, ikke oenskede at forhoeje salgsprisen, var der i den beskrevne situation en tilskyndelse til at afskaere den efterspoergsel til hoejere priser, der skabtes ved de private erhvervsvirksomheders udfoersler. Det ville ellers vaere noedvendigt at forhoeje koebsprisen, hvilket - hvis salgsprisen ikke var blevet aendret - ville have foroeget KYDEP' s behov for udligningsbetalinger fra staten; alternativt - hvis koebsprisen ikke blev aendret - ville KYDEP' s funktion med hensyn til leveringsforpligtelsen vaere blevet forstyrret. Hvis man endelig baade havde forhoejet koebs- og salgsprisen, ville det have skabt problemer med at opfylde formaalet med, at interventionerne sker til priser fastsat af staten, nemlig at stoette de graeske kvaegavlere (19).

22. Paa baggrund af denne situation er det efter min mening uvaesentligt, hvorvidt KYDEP - som Kommissionen tilsyneladende mener - havde interesse i at gennemfoere udfoersler i de private erhvervsdrivendes sted (f.eks. for selv at udnytte prisforskellene mellem graesk og indfoert majs). Det har heller ingen interesse, om den situation, som jeg netop har beskrevet, forvaerredes i loebet af den i sagen omhandlede periode som foelge af nedskrivningen af drachmen den 19. oktober 1985 - Den Hellenske Republik bruger tilsyneladende denne dato som grundlag for det argument, at der ikke i tiden foer var nogen saerlig interesse i at forhindre udfoerslerne.

23. Den procedure, hvorefter der skulle meddeles paategning af Afdelingen for Eksportkontrol i Den Graeske Nationalbank, og som ifoelge Kommissionen blev anvendt til at laegge hindringer i vejen for majsudfoerslerne i den i sagen omhandlede periode, kan hverken forklares tilfredsstillende med henvisning til valutakontrollen eller nogle af de andre hensyn, som den graeske regering har anfoert som begrundelse.

24. Hvad for det foerste angaar valutakontrollen, blev denne allerede varetaget ved den procedure, hvorefter den involverede forretningsbank ved en paategning bekraeftede transaktionens lovlighed ifoelge valutalovgivningen. Dette passer med - et forhold, som Kommissionen med rette goer opmaerksom paa - at den i sagen omhandlede procedure ikke var henlagt under en valutaafdeling i Den Graeske Nationalbank, men under bankens Afdeling for Eksportkontrol.

25. Den sagsoegte medlemsstat har da heller ikke anfoert valutakontrolmaessige hensyn som begrundelse for den i sagen omtvistede procedure, men anfoert, at proceduren blev brugt til at forbedre statistikken samt kontrollen med varebevaegelserne. Disse begrundelser rokker ikke ved Kommissionens klagepunkter. For saa vidt angaar hensynet til statistikken, kunne dette vaere varetaget fuldt ud ved en almindelig udfoerselserklaering, uden at det var noedvendigt med en paategning som betingelse for, at der kunne eksporteres. Argumentet om kontrollen med varebevaegelserne kan forstaas paa to maader. Enten var der tale om statistiske hensyn, og i saa fald gaelder det netop anfoerte tilsvarende i denne forbindelse; eller ogsaa betyder det, at proceduren skulle goere det muligt efter omstaendighederne at forhindre udfoerslerne, hvilket kun kan bekraefte Kommissionens klagepunkt.

26. At Kommissionens kritik i det store og hele er berettiget, finder endvidere stoette i den omstaendighed, at de artikler fra aviserne Ta Nea (7.11.1985) og To Kerdos (8.11.1985), som Kommissionen foerst citerede og derefter har fremlagt for Domstolen, naevner en offentlig udtalelse fra handelsministeren, ifoelge hvilken udfoerslerne blev forbudt med virkning fra den 2. september 1985. Det fremgaar endvidere af den fremlagte artikel fra avisen Ta Nea, at Den Graeske Nationalbank skulle have faaet til opgave at administrere forbuddet. Selv om den sagsoegte medlemsstat har forklaret, at handelsministeren ikke havde indfoert et udfoerselsforbud, har den imidlertid ikke forsoegt at forklare, hvordan pressen kunne vaere kommet frem med saadanne, i det vaesentlige overensstemmende oplysninger (20). Den sagsoegte medlemsstat har tvaertimod blot fremsat to bemaerkninger. For det foerste har den i al almindelighed givet udtryk for tvivl med hensyn til trovaerdigheden af udtalelser, der refereres i pressen; for det andet har den bemaerket - som kommentar til Kommissionens anbringende om, at der blev lagt pres paa landbrugsministeren for at faa gennemfoert et saadant udfoerselsforbud - at landbrugsministeren ikke havde kompetence til at traeffe en saadan afgoerelse, og at Kommissionens argumenter ikke beviser, at handelsministeren traf den anfaegtede foranstaltning.

27. Den Hellenske Republik har under den administrative procedure og for Domstolen fremlagt en raekke oplysninger og dokumenter for i det hele at gendrive Kommissionens klagepunkter, nemlig:

- en oversigt over de i 1986 indgivne ansoegninger om meddelelse af paategning

- oplysninger om den samlede vaegt af de maengder majs, som de private handelsvirksomheder og KYDEP udfoerte i den i sagen omhandlede periode (ca. 69 000 tons)

- oplysninger om de maengder, der i hele 1985 blev udfoert af henholdsvis private handelsvirksomheder og af KYDEP

- oplysninger om de maengder, der blev produceret i Graekenland i 1984 og 1985

- papirerne vedroerende tre udfoerselsforretninger, som KYDEP gennemfoerte under den i sagen omhandlede periode paa grundlag af paategninger, der var meddelt foer denne periode

- (i replikken og som svar paa et spoergsmaal fra Domstolen) en oversigt (21) over de udfoersler, som private handelsvirksomheder gennemfoerte i den i sagen omhandlede periode, dog uden angivelse af datoen for ansoegningen om paategning, henholdsvis meddelelsen heraf i hvert enkelt tilfaelde.

28. Til dette sidste punkt skal der fremsaettes en yderligere bemaerkning. Den af den graeske regering fremlagte oversigt vedroerer tre udfoersler, hvoraf to blev gennemfoert af selskabet Cargill, hver vedroerende 5 500 tons (14.10.1985), medens en yderligere udfoersel, 20 000 tons, blev gennemfoert af virksomheden Kadinopoulos (27.9.1985). For saa vidt angaar selskabet Cargill, foreligger der intet om, at de to naevnte udfoersler skal vaere baseret paa paategninger tildelt i den i sagen omhandlede periode. Tvaertimod: De dokumenter, som Kommissionen har fremlagt i forbindelse med besvarelsen af Domstolens spoergsmaal - kopier af et brev fra selskabet Cargill af 23. april 1990 til Kommissionen og af eksportfaktura-erklaeringerne for den i sagen omhandlede periode - underbygger netop den formodning, at paategningerne i begge tilfaelde blev meddelt den 16. august 1985. For saa vidt angaar virksomheden Kadinopoulos, havde Kommissionen i aabningsskrivelsen og - for Domstolen - ved fremlaeggelse af avisudklip gjort opmaerksom paa den omstaendighed, at virksomheden den 27. september 1985 "ved en fejltagelse" havde faaet meddelt en paategning af en filial af Den Graeske Nationalbank for en konkret majsudfoersel, men at de graeske myndigheder havde kraevet, at virksomheden ikke benyttede paategningen, hvilket den heller ikke gjorde. Denne omstaendighed kunne i det hoejeste foere til at frikende sagsoegte, saafremt denne havde paavist, at den af sagsoegte naevnte udfoersel af 27. september 1985 blev gennemfoert paa grundlag af denne paategning, der blev udstedt samme dag. Paa et udtrykkeligt spoergsmaal fra Domstolen har Den Hellenske Regering imidlertid blot anfoert, at den ikke véd, om de to tilfaelde vedroerte én og samme udfoersel. Der findes heller ikke i oevrigt i sagen nogen oplysning til stoette for, at de to sager vedroerer én og samme udfoersel - bortset fra en (for sen) oplysning fra den graeske regering i retsmoedet, som imidlertid i det hoejeste viser, at den naevnte paategning af 27. september 1985 ogsaa vedroerte en maengde paa 20 000 tons, dvs. heller ikke giver et klart fingerpeg.

29. Ingen af de i det foregaaende naevnte oplysninger og dokumenter kan saaledes anfaegte bevisvaerdien af de af Kommissionen fremlagte indiciebeviser. Betydningen heraf er saa meget mere vaesentlig, som Domstolen efter afslutningen af den skriftlige forhandling udtrykkeligt anmodede den sagsoegte medlemsstat om at fremlaegge en oversigt over alle ansoegninger om paategning i den i sagen omhandlede periode med oplysning om, hvorledes disse ansoegninger var blevet behandlet, og herved angive de erhvervsdrivende hver for sig, ansoegnings- og afgoerelsesdatoerne, maengderne og bestemmelsesstederne; den graeske regering har imidlertid ikke efterkommet denne anmodning og har dermed ikke alene vist en manglende vilje til at samarbejde med faellesskabsinstitutionerne, men ogsaa afstaaet fra at udnytte den mulighed, den fik til at foere et effektivt forsvar.

C - Forslag til afgoerelse

30. Af alle de anfoerte grunde foreslaar jeg herefter Domstolen at

1) fastslaa, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktatens artikel 34 og forordning (EOEF) nr. 2727/75, idet den i efteraaret (september-december) 1985 hindrede private i at udfoere majs til andre medlemsstater, og

2) paalaegge Den Hellenske Republik at betale sagens omkostninger i medfoer af procesreglementets artikel 69.

(*) Originalsprog: tysk.

(1) Om det under retsmoedet fremsatte klagepunkt om tilsidesaettelse af EOEF-Traktatens artikel 5 henvises endvidere til punkt 5 nedenfor.

(2) Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29.10.1975 om den faelles markedsordning for korn (EFT L 281, s. 1) med senere aendringer.

(3) Dom af 29.11.1989 (sag C-281/87, Kommissionen mod Graekenland, Sml. s. 4015); dom af 12.7.1990 (sag C-35/88, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 3125; dom af 19.3.1991 (sag C-32/89, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 1321).

(4) Jf. om dette spoergsmaal dom af 25.9.1979 (sag 232/78, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 2729, navnlig praemis 3).

(5) Dom af 10.3.1987, Kommissionen mod Italien (Sml. s. 1039, praemis 7).

(6) Jf. vedroerende det naevnte spoergsmaal endvidere mit forslag til afgoerelse af 28.1.1986 i sag 103/84, Kommissionen mod Italien (Sml. 1986, s. 1759, jf. s. 1761); af 13.1.1988 i sag 240/86, Kommissionen mod Graekenland (Sml. 1988, s. 1835, jf. s. 1843); af 13.3.1991 i sag C-247/89, Kommissionen mod Portugal, dom af 11.7.1991, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser.

(7) Jf. dom af 11.7.1974 (sag 8/74, Procureur du Roi mod Benoît og Gustave Dassonville, jf. Sml. s. 837, praemis 5).

(8) Jf. dom af 8.11.1979 (sag 15/79, Groenveld mod Produktschap voor Vee en Vles, Sml. s. 3409).

Bortset fra et tilfaelde, hvor Kommissionen antager, at KYDEP kunne udfoere et bestemt parti majs i en privat erhvervsdrivendes sted, fordi "eksporttilladelsen" herfor (se nedenfor fodnote 14) kort forinden var blevet tilbagekaldt fra denne, gaar Kommissionen tilsyneladende ikke ud fra en teori om, at udfoerslerne (systematisk) blev overfoert fra de private erhvervsdrivende til KYDEP. Den naevner blot generelt, at KYDEP ikke blev beroert af aendringerne.

(9) Se f.eks. dom af 18.5.1977 (sag 111/76, Officier van Justitie mod Beert van den Hazel, Sml. s. 901); dom af 29.11.1978 (sag 83/78, Pigs Marketing Board mod Redmond, Sml. s. 2347); dom af 16.12.1986 (sag 124/85, Kommissionen mod Graekenland, Sml. s. 3935); dom af 22.9.1988 (sag 272/86, Kommissionen mod Graekenland, Sml. s. 4875).

(10) Jf. den i fodnote 9 naevnte dom i sag 83/78, praemis 57, og den i fodnote 3 naevnte dom i sag C-35/88, praemis 29.

(11) Jf. tilsvarende dommene i sagerne 83/78 og 272/86 (naevnt ovenfor i fodnote 9); Domstolen tog ikke stilling til spoergsmaalet i en for nylig afsagt dom af 19.3.1991 (sag C-205/89, Graekenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 1361, praemis 13).

(12) Jf. andet afsnit i fodnote 8.

(13) Jf. de principielle domme af 25.5.1982 (sag 96/81 og sag 97/81, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. s. 1791 og Sml. s. 1819), senest bekraeftet ved dom af 31.1.1991 (sag C-244/89, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 163, praemis 35).

(14) Der taenkes formentlig paa en paategning, som den sagen drejer sig om. Den graeske regering har paa et spoergsmaal fra Domstolen herom saaledes uimodsagt anfoert, at der ikke kraevedes andre administrative eksporttilladelser end paategningen paa eksportfaktura-erklaeringen.

(15) Jf. om et lignende tilfaelde dom af 22.9.1988 i sag 272/86 (fodnote 9 ovenfor), praemis 21.

(16) Dom af 12.7.1990 (jf. fodnote 3 ovenfor), praemis 20.

(17) Dom af 19.3.1991 (jf. fodnote 3 ovenfor), praemis 13 ff.

(18) Jf. dom af 12.7.1990 i sag C-35/88 (fodnote 3 ovenfor), praemis 22-25; dom af 19.3.1991 i sag C-32/89 (jf. fodnote 3 ovenfor), praemis 15 og 16.

(19) Jf. den uimodsagte argumentation i staevningen paa s. 10, hvor det naevnes, at KYDEP forsyner markedet med subventioneret majs.

(20) Jf. den hermed overensstemmende artikel fra avisen I Vradyni af 6.11.1985, som Kommissionen har fremlagt.

(21) Der dog allerede blev bebudet i svarskriftet.

Full & Egal Universal Law Academy