Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol.
1. Kommissionen har i denne sag i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 nedlagt paastand om, at det statueres, at Italien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Traktaten ved ikke inden for den fastsatte frist at have truffet de noedvendige foranstaltninger til at gennemfoere Raadets direktiv 83/477/EOEF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vaere udsat for asbest (EFT L 263, s. 25).
2. Direktivets artikel 18 lyder saaledes:
"1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for senest den 1. januar 1987 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom. Naevnte dato udskydes dog til den 1. januar 1990, for saa vidt angaar asbestudvindingsvirksomhed.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette diretiv."
3. Da Kommissionen ikke modtog nogen meddelelse fra Italien om gennemfoerelsen af direktivet, fremsendte den den 16. november 1987 en skrivelse til den italienske regering, hvori denne blev opfordret til i medfoer af Traktatens artikel 169 at fremsaette sine bemaerkninger.
4. I sit svar paa denne skrivelse henviste den italienske regering til en raekke interne problemer, som gennemfoerelsen af direktivet i italiensk ret rejste. Den italienske regering henviste endvidere til visse bestemmelser i italiensk lovgivning, som efter dens mening ville sikre en beskyttelse af arbejdstagerne mod asbest, indtil direktivet blev gennemfoert. Den 18. januar 1989 fremsatte Kommissionen en begrundet udtalelse, som den italienske regering ikke reagerede paa. Den 31. juli 1989 anlagde Kommissionen sag ved Domstolen. Kommissionen har udtrykkeligt meddelt, at gennemfoerelsesforanstaltningerne vedroerende asbestudvindingsvirksomhed ikke er omfattet af sagen, idet fristen for at gennemfoere disse foranstaltninger foerst udloeb den 1. januar 1990.
5. I svarskriftet har den italienske regering paa ny henvist til visse bestemmelser i italiensk lovgivning, som har til formaal at beskytte arbejdstagere mod farerne ved asbest. Den italienske regering erkender dog, at en fuldstaendig gennemfoerelse af direktivet forudsaetter yderligere lovgivning. Den anfoerer, at et lovforslag er til behandling i deputeretkammeret, og at forslaget har til formaal at give den udoevende magt bemyndigelse til at udstede lovgivning til gennemfoerelse af en raekke direktiver, herunder direktiv 83/477.
6. Den italienske regerings befuldmaegtigede gav yderligere oplysninger under den mundtlige forhandling i dag. Det fremgaar dog klart af den italienske regerings svarskrift og af den befuldmaegtigedes indlaeg, at sagsoegte ikke bestrider, at direktivet ikke er blevet gennemfoert. Jeg bemaerker endvidere, at det fremgaar af Domstolens faste praksis, at en medlemsstat ikke kan paaberaabe sig bestemmelser, fremgangsmaader eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for en manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten.
7. Jeg skal herefter sammenfattende foreslaa, at Domstolen statuerer, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktaten ved ikke inden den 1. januar 1987 at have truffet de noedvendige foranstaltninger til at gennemfoere Raadets direktiv 83/477/EOEF, hvorved der ses bort fra foranstaltninger vedroerende asbestudvindingsvirksomhed. I overensstemmelse med procesreglementets artikel 69, stk. 2, boer Den Italienske Republik doemmes til at betale sagens omkostninger.
(*) Originalsprog: engelsk.
Full & Egal Universal Law Academy