Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - Traktatens bestemmelser - omfattet personkreds - raekkevidde - graenser
( EOEF-Traktaten, art . 52 )
2 . Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - laeger - forbeholdt virksomhed - ingen faellesskabsharmonisering - medlemsstaternes definition - osteopati omfattet - tilladt
( EOEF-Traktaten, art . 52 )
Sammendrag
1 . Traktatens artikel 52 kan ikke fortolkes saaledes, at faellesskabsretten ikke skulle gaelde for en bestemt medlemsstats egne statsborgere, naar disse - i kraft af, at de lovligt har haft bopael paa en anden medlemsstats omraade og dér har erhvervet de af de faellesskabsretlige bestemmelser anerkendte faglige kvalifikationer - i forhold til deres oprindelige medlemsstat befinder sig i en situation, som kan sammenlignes med situationen for alle andre retssubjekter, som er omfattet af de ved Traktaten sikrede rettigheder og friheder .
Der kan dog ikke ses bort fra, at en medlemsstat kan have en legitim interesse i at hindre, at visse af dens statsborgere ved hjaelp af de ved Traktaten indroemmede muligheder forsoeger at unddrage sig betingelserne i deres egen nationale lovgivning om faglig uddannelse . Dette ville saerlig kunne vaere tilfaeldet, saafremt det forhold, at en statsborger i én medlemsstat i en anden medlemsstat har opnaaet et eksamensbevis, hvis raekkevidde og betydning ikke anerkendes i nogen faellesskabsretlig bestemmelse, kunne indebaere en forpligtelse for oprindelsesmedlemsstaten til at tillade ham at udoeve den virksomhed, eksamensbeviset tager sigte paa, paa dens omraade, hvor adgangen til at udoeve denne virksomhed i oevrigt - og uden at dette fremstaar som vilkaarligt - er forbeholdt personer, som er i besiddelse af mere omfattende faglige kvalifikationer, der er gensidigt anerkendt paa faellesskabsplan .
2 . Naar der ikke er foretaget en harmonisering paa faellesskabsplan med hensyn til virksomhed, der udelukkende henhoerer under udoevelse af laegegerning, er Traktatens artikel 52 ikke til hinder for, at en medlemsstat forbeholder udoevelsen af paramedicinsk virksomhed, som f.eks . osteopati, for personer, der er indehavere af et eksamensbevis som laege .
Dommens præmisser
1 Ved dom af 23 . januar 1989, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 1 . marts 1989, har cour d' appel d' Aix-en-Provence i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-Traktatens artikler 52 ff . med henblik paa at kunne afgoere, om en fransk lov, der forbyder ulovlig udoevelse af laegegerning, er forenelig med faellesskabsretten .
2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en straffesag mod Marc Gaston Bouchoucha . Bouchoucha, der er fransk statsborger, er indehaver af et fransk statsligt eksamensbevis som fysioterapeut og et eksamensbevis som osteopat, der er udstedt den 1 . oktober 1979 af Den Europaeiske Osteopatiskole i Maidstone i Storbritannien . Han er ligeledes indehaver af et eksamensbevis og titlen som "Doctor of Naturopathy" fra London College of Applied Science . Han er i oevrigt ikke i besiddelse af noget eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis, som i henhold til artikel L 356-2 i den franske lov om offentlig sundhed giver ham adgang til at udoeve laegegerning .
3 Ved anklageskrift af 24 . november 1987 blev Marc Bouchoucha ved tribunal correctionnel de Nice paa anklagemyndighedens begaering sat under tiltale for i Nice siden april maaned 1981 at have praktiseret osteopati uden at vaere i besiddelse af et eksamensbevis som laege . I henhold til sundhedsministerens bekendtgoerelse af 6 . januar 1962 ( JORF af 1.2.1962, s . 1111 ) betragtes "enhver forceret bevaegelse af led og enhver tilbagebringelse af knogledislokationer, samt enhver kiropraktisk behandling af hvirvler og i oevrigt enhver saakaldt 'osteopatisk' behandling" som under laegegerningen hoerende handlinger, til hvis udoevelse der kraeves autorisation som laege .
4 Ved dom af 29 . april 1988 kendte tribunal correctionnel Bouchoucha skyldig i ulovlig udoevelse af laegegerning, idoemte ham en betinget boede og paalagde ham at betale en symbolsk erstatning paa 1 FF til hver af de tre civilretlige parter, Syndicat national des médecins ostéothérapeutes français ( herefter benaevnt "SNMOF "), Syndicat national des médecins spécialisés en rééducation et réadaptation fonctionnelle ( herefter benaevnt "SNMSRRF ") og Conseil départemental de l' ordre des médecins des Alpes-Maritimes ( herefter benaevnt "Conseil de l' ordre "). To civilretlige parter, nemlig SNMOF og SNMSRRF, og anklagemyndigheden ankede denne afgoerelse til cour d' appel d' Aix-en-Provence .
5 De to civilretlige parter og anklagemyndigheden har anket afgoerelsen til stadfaestelse, for saa vidt angaar skyldspoergsmaalet . De civilretlige parter har endvidere kraevet sig tilkendt erstatningsbeloeb og stillet krav om offentliggoerelse af dommen i to lokale dagblade . Bouchoucha har gjort gaeldende, at eksamensbeviset som osteopat, der er udstedt af Den Europaeiske Osteopatiskole, giver ham adgang til at praktisere osteopati i Storbritannien, og at det er i strid med bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikler 52 ff . om fri etableringsret at forbyde ham at praktisere osteopati i Frankrig, fordi han ikke er laege .
6 Cour d' appel d' Aix-en-Provence har herefter udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"Er det foreneligt med bestemmelserne i Rom-Traktaten, isaer dens artikler 52 ff . om den frie etableringsret, at en fransk statsborger, der har et fransk statsligt eksamensbevis som fysioterapeut og er indehaver af et eksamensbevis som osteopat, udstedt den 1 . oktober 1979 af Den Europaeiske Osteopatiskole i Maidstone ( Storbritannien ), forbydes at praktisere som osteopat i Frankrig med den begrundelse, at han ikke, som det kraeves i ministeriel bekendtgoerelse af 6 . januar 1962, er indehaver af et eksamensbevis som laege?"
7 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, de relevante faellesskabsretlige og nationale bestemmelser, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
8 Indledningsvis bemaerkes, at kun "virksomhed som laege" er reguleret ved Raadets direktiv 75/362/EOEF af 16 . juni 1975 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for laeger omfattende foranstaltninger, som skal lette den faktiske udoevelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser ( EFT L 167, s . 1 ) og Raadets direktiv 75/363/EOEF, ligeledes af 16 . juni 1975, om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om virksomhed som laege ( EFT L 167, s . 14 ). Der er i oevrigt ikke udstedt faellesskabsbestemmelser, der regulerer udoevelsen af de paramedicinske erhverv, saasom osteopati . Det bemaerkes dernaest, at de naevnte direktiver heller ikke indeholder en faellesskabsdefinition af den virksomhed, som skal anses som laegegerning .
9 Bouchoucha har gjort gaeldende, at faellesskabsretten finder anvendelse, fordi han, selv om han har et eksamensbevis, der er udstedt i en anden medlemsstat, forhindres i at udoeve den virksomhed, som eksamensbeviset tager sigte paa, i sin hjemstat . Han har endvidere gjort gaeldende, dels at det foelger af dommen af 7 . februar 1979, Knoors ( 115/78, Sml . s . 399 ), at det ikke kan laegges til grund, at den foreliggende sag skulle dreje sig om den paagaeldende medlemsstats rent interne forhold, og dels at den franske bekendtgoerelse af 6 . januar 1962, hvorefter de saakaldte "osteopatiske" behandlinger henregnes under de til laegegerningen hoerende handlinger, hvortil der kraeves en autorisation som laege, er i strid med det faellesskabsretlige proportionalitetsprincip .
10 Den franske regering har heroverfor anfoert, at indfoerelsen af den frie etableringsret paa det laegelige omraade hviler paa gensidig anerkendelse af eksamensbeviser i hvert enkelt tilfaelde inden for rammerne af de direktiver, der er udstedt herom . Regeringen er imidlertid af den opfattelse, at naar der ikke er vedtaget en faelles definition af laegevirksomhed, kan medlemsstaten frit forbeholde udoevelse af osteopati og kiropraktik for laeger . Dommen af 7 . februar 1979 ( 115/78, jf . ovenfor ) er kun relevant, naar den erhvervsmaessige uddannelse, som den paagaeldende har opnaaet i en anden medlemsstat, er anerkendt i faellesskabsretten .
11 Det bemaerkes for det foerste, at i modsaetning til den situation, der foreligger i straffesagerne mod Eleonora Nino m.fl . ( dom af dags dato i de forenede sager C-54/88, C-91/88 og C-14/89 ) er Bouchoucha som fransk statsborger, der udoever virksomhed i Frankrig, i besiddelse af et kompetencegivende eksamensbevis, der er opnaaet i en anden medlemsstat . Det foelger heraf, at denne sag ikke kun angaar rent interne forhold, hvorfor det skal afgoeres, om EOEF-Traktatens bestemmelser om fri etableringsret finder anvendelse .
12 Det bemaerkes for det andet, at der ikke er vedtaget en faelles definition af laegevirksomhed, og at afgraensningen af de handlinger, der er forbeholdt laeger, derfor principielt hoerer under medlemsstaternes kompetence . Det foelger heraf, at naar der ikke er udstedt faellesskabsbestemmelser om erhvervsmaessig praktisering af osteopati, kan hver medlemsstat frit regulere udoevelsen af denne virksomhed paa sit eget omraade, naar det sker uden forskelsbehandling mellem statens egne og andre medlemsstaters statsborgere .
13 Det foelger af dommen af 7 . februar 1979 ( 115/78, jf . ovenfor ), at artikel 52 ikke kan fortolkes saaledes, at faellesskabsretten ikke skulle gaelde for en bestemt medlemsstats egne statsborgere, naar disse - i kraft af, at de lovligt har haft bopael paa en anden medlemsstats omraade og dér har erhvervet de af de faellesskabsretlige bestemmelser anerkendte faglige kvalifikationer - i forhold til deres oprindelige medlemsstat befinder sig i en situation, som kan sammenlignes med situationen for alle andre retssubjekter, som er omfattet af de ved Traktaten sikrede rettigheder og friheder ( praemis 24 ).
14 Det bemaerkes imidlertid for det foerste, som anfoert med rette af den franske regering og af SNMOF og af SNMSRRF, at Bouchouchas eksamensbevis fra Den Europaeiske Osteopatiskole for tiden ikke er omfattet af regler om gensidig anerkendelse paa faellesskabsplan . Eksamensbeviset kan derfor ikke betragtes som en faglig kvalifikation, der er anerkendt i faellesskabsretten . For det andet maa der, jf . den naevnte dom af 7 . februar 1979, ikke ses bort fra, at en medlemsstat kan have en legitim interesse i at hindre, at visse af dens statsborgere ved hjaelp af de ved Traktaten indroemmede muligheder forsoeger at unddrage sig betingelserne i deres egen nationale lovgivning om faglig uddannelse ( praemis 25 ).
15 Dette ville saerlig kunne vaere tilfaeldet, saafremt det forhold, at en statsborger i én medlemsstat i en anden medlemsstat har opnaaet et eksamensbevis, hvis raekkevidde og betydning ikke anerkendes i nogen faellesskabsretlig bestemmelse, kunne indebaere en forpligtelse for oprindelsesmedlemsstaten til at tillade ham at udoeve den virksomhed, eksamensbeviset tager sigte paa, paa dens omraade, hvor adgangen til at udoeve denne virksomhed i oevrigt - og uden at dette fremstaar som vilkaarligt - er forbeholdt personer, som er i besiddelse af mere omfattende faglige kvalifikationer, der er gensidigt anerkendt paa faellesskabsplan .
16 Det foelger heraf, at det praejudicielle spoergsmaal, som cour d' appel d' Aix-en-Provence har fremlagt, skal besvares med, at, naar der ikke er foretaget en harmonisering paa faellesskabsplan med hensyn til virksomhed, der udelukkende henhoerer under udoevelse af laegegerning, er EOEF-Traktatens artikel 52 ikke til hinder for, at en medlemsstat forbeholder udoevelsen af paramedicinsk virksomhed, som f.eks . osteopati, for personer, der er indehavere af et eksamensbevis som laege .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
17 De omkostninger, der er afholdt af den franske og den italienske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )
vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af cour d' appel d' Aix-en-Provence ved dom af 23 . januar 1989, for ret :
Naar der ikke er foretaget en harmonisering paa faellesskabsplan med hensyn til virksomhed, der udelukkende henhoerer under udoevelse af laegegerning, er EOEF-Traktatens artikel 52 ikke til hinder for, at en medlemsstat forbeholder udoevelsen af paramedicinsk virksomhed, som f.eks . osteopati, for personer, der er indehavere af et eksamensbevis som laege .
Full & Egal Universal Law Academy