Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter - efteropkraevning af import - eller eksportafgifter - de ikke-opkraevede afgifter paa 2 000 ECU eller derover - efteropkraevning besluttet af de nationale myndigheder - pligt til at indhente en afgoerelse fra Kommissionen - ingen
( Raadets forordning nr . 1697/79, art . 5, stk . 2; Kommissionens forordning nr . 1573/80, art . 4 )
2 . De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter - efteropkraevning af import - eller eksportafgifter - fejl hos myndighederne som "debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget" - bedoemmelseskriterier
( Raadets forordning nr . 1697/79, art . 5, stk . 2 )
Sammendrag
1 . Artikel 4 i forordning nr . 1573/80 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 1697/79 om efteropkraevning af import - eller eksportafgifter skal fortolkes saaledes, at selv om de afgifter, der ikke er opkraevet, udgoer 2 000 ECU eller derover, er de nationale myndigheder ikke forpligtet til at anmode Kommissionen om at traeffe afgoerelse om, hvorvidt efteropkraevning eventuelt kan undlades, saafremt myndighederne finder, at betingelserne i naevnte artikel 5, stk . 2, ikke er opfyldt .
2 . Ved afgoerelsen af, om der foreligger "en fejl, som de kompetente myndigheder selv har begaaet, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget", jfr . artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 1697/79 om efteropkraevning af import - eller eksportafgifter, skal der blandt andet tages hensyn til fejlens karakter, den paagaeldende erhvervsdrivendes erfaring og den agtpaagivenhed, han har udvist . Paa grundlag af denne fortolkning tilkommer det den nationale retsinstans at afgoere, om debitor kunne forventes at have opdaget den fejl, der har medfoert, at der ikke er blevet opkraevet told .
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 24 . januar 1989, indgaaet til Domstolen den 3 . marts 1989, har Bundesfinanzhof i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 4 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1573/80 af 20 . juni 1980 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 ( EFT L 161, s . 1; herefter benaevnt "kommissionsforordningen ") og af 5, stk . 2, i Raadets forordning nr . 1697/79 af 24 . juli 1979 om efteropkraevning af import - eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter ( EFT L 197, s . 1; herefter benaevnt "raadsforordningen ").
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en retssag mellem selskabet Deutsche Fernsprecher GmbH ( herefter benaevnt "Deutsche Fernsprecher ") og Hauptzollamt Giessen ( Hovedtoldkontoret i Giessen, herefter benaevnt "Hauptzollamt "), vedroerende lovligheden af en efteropkraevning af importafgifter for telefontekniske dele, der er indgaaet i en passiv foraedling .
3 Efter proceduren for passiv foraedling kan faellesskabsvarer - paa de betingelser, der er fastsat i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2473/86 af 24 . juli 1986 om proceduren for passiv foraedling og om fremgangsmaaden med standardombytning ( EFT L 212, s . 1 ) - udfoeres midlertidigt fra Faellesskabets toldomraade med henblik paa at gennemgaa en foraedlingsproces, og de produkter, der fremkommer ved foraedlingsprocesser ( saakaldte "foraedlingsprodukter "), kan overfoeres til fri omsaetning paa Faellesskabets toldomraade med fuldstaendig eller delvis fritagelse for importafgifter .
4 I perioden 10 . juni 1981 - 27 . maj 1982 lod Deutsche Fernsprecher paa et toldkontor under Hauptzollamt foretage ekspedition til fri omsaetning af telefontekniske dele, der var fremstillet ved forudgaaende passiv foraedling af - i det vaesentlige - varer, der forinden var udfoert fra Faellesskabet uden godtgoerelse eller tilbagebetaling af told .
5 Deutsche Fernsprecher angav i toldanmeldelsen alle de oplysninger, der var relevante for den told, der skulle betales, herunder materialevaerdien af de midlertidigt udfoerte genstande . Varerne blev imidlertid senere fritaget for told, idet foraedlingsprodukternes toldvaerdi var blevet beregnet paa grundlag af det vederlag, der blev betalt for foraedlingen, uden hensyn til materialevaerdien af de midlertidigt udfoerte faellesskabsvarer . Da Deutsche Fernsprecher betvivlede rigtigheden af denne fritagelse, anmodede selskabet toldmyndighederne om at foretage en kontrolgennemgang af sagen; det modtog herefter en bekraeftelse af toldfriheden fra tolddirektoeren .
6 Ved to aendringsafgoerelser af 1 . og 2 . juli 1982 efteropkraevede Hauptzollamt told med et beloeb, der - efter at Deutsche Fernsprecher havde indgivet klage - fastsattes til 27 114,70 DM .
7 Deutsche Fernsprecher anlagde derefter sag ved Finanzgericht, der annullerede de foernaevnte afgoerelser med den begrundelse, at raadsforordningens artikel 5, stk . 2, var til hinder for en saadan efteropkraevning . Efter Finanzgerichts opfattelse havde sagsoegeren navnlig ikke kunnet opdage den fejl fra toldmyndighedernes side, der bestod i en urigtig anvendelse af bestemmelserne om fastsaettelse af de omhandlede varers toldvaerdi .
8 Hauptzollamt paaankede denne dom til Bundesfinanzhof ved revisionsanke . Idet Bundesfinanzhof ansaa det for tvivlsomt, dels om tyske myndigheder havde kompetence til at afgoere efteropkraevningsspoergsmaalet uden foerst at forelaegge sagen for Kommissionen, dels om Finanzgerichts fortolkning af den foernaevnte raadsforordnings artikel 5, stk . 2, var rigtig, har den udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"1 ) Skal gaeldende faellesskabsret, navnlig artikel 4 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1573/80 af 20 . juni 1980, fortolkes saaledes, at det ved efteropkraevning af told paa 2 000 ECU eller derover ikke er noedvendigt at anmode Kommissionen om at traeffe afgoerelse om, hvorvidt efteropkraevning kan undlades, saafremt den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den fejl er begaaet, der har medfoert, at toldopkraevning ikke har fundet sted, finder, at betingelserne i artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 af 24 . juli 1979 ikke er opfyldt?
2 ) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende, skal artikel 5, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 da fortolkes saaledes, at objektive kriterier skal laegges til grund ved afgoerelsen af, om debitor burde have opdaget fejlen, og dette derfor maa antages at vaere tilfaeldet, saafremt han paa grundlag af de gaeldende - offentliggjorte - og hverken uklare eller upraecise bestemmelser ville have kunnet opdage fejlen, eller maa det antages, at fejlen ikke med rimelighed kunne forventes opdaget, naar toldmyndighederne to gange - ganske vist ikke retligt bindende - har meddelt debitor den for toldbehandlingen tilgrundliggende fejlagtige opfattelse?"
9 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de for Domstolen indgivne indlaeg henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa det enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
10 Naervaerende sag vedroerer i det vaesentlige to bestemmelser :
- kommissionsforordningens artikel 4, hvori det bestemmes :
"Saafremt den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken fejlen er begaaet, ikke selv kan sikre sig, at samtlige betingelser i grundforordningens artikel 5, stk . 2, er opfyldt, eller saafremt de paagaeldende afgifter er paa 2 000 ECU eller derover, anmoder den Kommissionen om at traeffe afgoerelse, idet den meddeler Kommissionen de for bedoemmelsen noedvendige oplysninger";
samt
- raadsforordningens artikel 5, stk . 2, hvori det bestemmes :
"De kompetente myndigheder kan undlade at foretage efteropkraevning af import - eller eksportafgift, der ikke er opkraevet som foelge af en fejl, som de kompetente myndigheder selv har begaaet, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, saafremt sidstnaevnte i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gaeldende forskrifter ".
Fortolkningen af kommissionsforordningens artikel 4
11 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige fastslaaet, om de nationale myndigheder ifoelge kommissionsforordningens artikel 4 er forpligtet til at anmode Kommissionen om at afgoere, om myndighederne kan undlade at efteropkraeve tolden - i tilfaelde hvor de afgifter, der ikke er opkraevet, udgoer 2 000 ECU eller derover - selv om betingelserne i raadsforordningens artikel 5, stk . 2, efter myndighedernes opfattelse ikke er opfyldt .
12 Kommissionsforordningen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til raadsforordningens artikel 5, stk . 2, dvs . bestemmelsen om, at efteropkraevning i visse tilfaelde kan undlades . Kommissionsforordningens artikel 4 omfatter saaledes ikke den situation, at de kompetente myndigheder anser det for klart, at betingelserne i raadsforordningens artikel 5, stk . 2, ikke er opfyldt, og det foelgelig er myndighedernes opfattelse, at de er forpligtet til at foretage efteropkraevning .
13 Denne fortolkning er i overensstemmelse med kommissionsforordningens formaal . Ordningen, hvorefter der er tillagt Kommissionen en afgoerelsesbefoejelse vedroerende efteropkraevning af told, skal nemlig sikre, at faellesskabsretten anvendes ensartet . Der er risiko for, at en saadan ensartet anvendelse ikke opnaas i de tilfaelde, hvor myndighederne imoedekommer en anmodning om at undlade efteropkraevning, eftersom det i praksis er taenkeligt, at en medlemsstat til stoette for at imoedekomme anmodningen laegger en fortolkning til grund, der - da ingen vil anfaegte en saadan afgoerelse - sandsynligvis ikke vil blive gjort til genstand for en proevelse, der kan sikre en ensartet anvendelse af betingelserne i henhold til faellesskabsbestemmelserne . Denne situation foreligger derimod ikke, naar de nationale myndigheder, uanset beloebets stoerrelse, foretager efteropkraevning . Afgiftsskyldneren kan her anfaegte en saadan afgoerelse ved national ret . Domstolen kan herefter via en praejudiciel forelaeggelse sikre, at faellesskabsretten anvendes ensartet .
14 Det foerste spoergsmaal skal herefter besvares med, at artikel 4 i Kommissionens forordning nr . 1573/80 af 20 . juni 1980 skal fortolkes saaledes, at selv om de afgifter, der ikke er opkraevet, udgoer 2 000 ECU eller derover, er de nationale myndigheder ikke forpligtet til at anmode Kommissionen om at traeffe afgoerelse om, hvorvidt tolden eventuelt ikke skal efteropkraeves, hvis betingelserne i artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning nr . 1697/79 af 24 . juli 1979 efter deres opfattelse ikke er opfyldt .
Fortolkningen af raadsforordningens artikel 5, stk . 2
15 Den nationale ret oensker med det andet spoergsmaal oplyst, efter hvilke kriterier det skal afgoeres, om debitor med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen, jfr . herved raadsforordningens artikel 5, stk . 2 .
16 Bundesfinanzhof oensker i denne forbindelse blandt andet fastslaaet, om Finanzgericht med foeje har lagt til grund, at en importoer ikke kan forventes at have bedre kendskab til bestemmelserne end toldpersonalet .
17 Denne antagelse kan ikke tiltraedes . Saafremt denne opfattelse blev anerkendt i almindelighed, ville det - som understreget af Kommissionen og den spanske regering - i praksis blive umuligt at foretage efteropkraevning, eftersom fejlen noedvendigvis altid er begaaet af en ansvarlig tjenestemand, der ikke har undersoegt alle faktiske og retlige forhold i sagen . Raadsforordningens artikel 5, stk . 2, ville i saa fald vaere uden genstand, da den klart forudsaetter, at aarsagen til, at de omhandlede afgifter ikke er opkraevet, er en fejl fra de kompetente myndigheders side .
18 Det skal herved understreges, at der skal foretages en konkret bedoemmelse af alle den enkelte sags omstaendigheder med henblik paa at fastslaa, om fejlen var kendelig for den paagaeldende erhvervsdrivende .
19 Der skal herved isaer tages hensyn til fejlens naermere beskaffenhed og til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpaagivenhed .
20 For saa vidt angaar fejlens naermere beskaffenhed, skal det i hvert enkelt tilfaelde afgoeres, om bestemmelserne paa omraadet er indviklede, eller om de modsat er saa klare, at fejlen uden vanskelighed kan konstateres paa grundlag af de faktiske omstaendigheder . Det bemaerkes, at i en sag som den foreliggende, hvor det to gange blev meddelt den erhvervsdrivende, at den - urigtige - opfattelse, der laa til grund for toldbehandlingen, var rigtig, viser det forhold, at toldmyndighederne vedvarende tog fejl, at det var et indviklet spoergsmaal, der skulle loeses .
21 For saa vidt angaar den erhvervsdrivendes erfaring, maa det afgoeres, om den paagaeldende driver virksomhed erhvervsmaessigt og hovedsagelig beskaeftiger sig med import og eksport, og om den paagaeldende allerede havde en vis erfaring i handel med de paagaeldende varer, isaer om den paagaeldende tidligere havde foretaget saadanne forretninger og herved faaet tolden beregnet rigtigt .
22 Med hensyn til den erhvervsdrivendes agtpaagivenhed bemaerkes, at det paahviler denne, saafremt han betvivler rigtigheden af beregningen af varernes toldvaerdi, at undersoege spoergsmaalet og fremskaffe enhver mulig oplysning for at fastslaa, om hans tvivl er begrundet .
23 Det tilkommer den nationale ret under hensyn til omstaendighederne i hver enkelt sag at tage stilling til, om disse kriterier er opfyldt .
24 Herefter skal det andet spoergsmaal besvares med, at der ved afgoerelsen af, om der er begaaet "en fejl ... som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget", jfr . artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 1697/79, blandt andet skal tages hensyn til fejlens karakter, den paagaeldende erhvervsdrivendes erfaring og den agtpaagivenhed, han har udvist . Paa grundlag af denne fortolkning tilkommer det den nationale retsinstans at afgoere, om debitor herefter kunne forventes at have opdaget den fejl, der har medfoert, at der ikke er blevet opkraevet told .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
25 De udgifter, der er afholdt af Kongeriget Spanien og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Bundesfinanzhof ved kendelse af 24 . januar 1989, for ret :
1 ) Artikel 4 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1573/80 af 20 . juni 1980 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 om efteropkraevning af import - eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter, skal fortolkes saaledes, at uanset de afgifter, der ikke er opkraevet, udgoer 2 000 ECU eller derover, er de nationale myndigheder ikke forpligtet til at anmode Kommissionen om at traeffe afgoerelse om, hvorvidt tolden eventuelt ikke skal efteropkraeves, hvis betingelserne i artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 af 24 . juli 1979 efter deres opfattelse ikke er opfyldt .
2 ) Ved afgoerelsen af, om der er begaaet "en fejl ... som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget", jfr . artikel 5, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 af 24 . juli 1979, skal der blandt andet tages hensyn til fejlens karakter, den paagaeldende erhvervsdrivendes erfaring og den agtpaagivenhed, han har udvist . Paa grundlag af denne fortolkning tilkommer det den nationale retsinstans at afgoere, om debitor kunne forventes at have opdaget den fejl, der har medfoert, at der ikke er blevet opkraevet told .
Full & Egal Universal Law Academy