Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Institutionernes retsakter - direktiver - direkte virkning - muligheden for at stoette ret paa et direktiv over for et organ, som enten er undergivet statslig myndighed eller kontrol, eller som har saerlige befoejelser, der tilkommer statsmagten
( EOEF-Traktaten, art . 189, stk . 3 )
2 . Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - adgang til beskaeftigelse samt arbejdsvilkaar - ligebehandling - direktiv 76/207 - artikel 5, stk . 1 - direkte virkning
( Raadets direktiv 76/207, art . 5, stk . 1 )
Sammendrag
1 . Borgerne kan stoette ret paa ubetingede og tilstraekkelig praecise direktivbestemmelser over for organer eller enheder, som er undergivet statslig myndighed eller kontrol, eller som har saerlige befoejelser ud over dem, der foelger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne . De kan under alle omstaendigheder stoette ret paa saadanne bestemmelser over for et organ, som - uanset sin retlige organisationsform - ved en af staten udstedt retsakt har faaet til opgave at yde offentlig servicevirksomhed under statens tilsyn, og som med henblik herpaa har saerlige befoejelser ud over dem, der foelger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne .
2 . Bestemmelsen i artikel 5, stk . 1, i direktiv 76/207 om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse samt arbejdsvilkaar er ubetinget og tilstraekkelig praecis til, at en borger kan stoette ret paa den og den nationale domstol laegge den til grund .
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 4 . maj 1989, indgaaet til Domstolen den 29 . maj 1989, har House of Lords i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9 . februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar ( EFT L 39, s . 40 ).
2 Spoergsmaalet er blevet rejst i en sag anlagt af en raekke kvinder, A . Foster, G . A . H . M . Fulford-Brown, J . Morgan, M . Roby, E . M . Salloway og P . Sullivan ( herefter benaevnt "appellanterne i hovedsagen "), som tidligere var ansat i British Gas Corporation ( herefter benaevnt "BGC "), mod British Gas plc ( herefter benaevnt "indstaevnte i hovedsagen "), der er indtraadt i BGC' s rettigheder og forpligtelser, i anledning af, at de blev tvunget til at tage deres afsked fra BGC .
3 I medfoer af bestemmelserne i Gas Act 1972, som var gaeldende for BGC paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, var BGC et ved lov oprettet organ ( statutory corporation ), som havde til opgave at udvikle og opretholde gasforsyningen i Storbritannien, og som havde monopol herpaa .
4 Medlemmerne af BGC' s bestyrelse blev udpeget af vedkommende Secretary of State . Sidstnaevnte var ligeledes befoejet til at give BGC generelle anvisninger med hensyn til spoergsmaal, der beroerte nationale interesser, samt anvisninger vedroerende organets ledelse .
5 BGC havde paa sin side pligt til at aflaegge periodiske beretninger til Secretary of State om udfoerelsen af sine opgaver og om sin ledelse og sine programmer . Disse beretninger blev derefter forelagt for Parlamentets to kamre . Desuden var BGC i medfoer af Gas Act 1972 berettiget til med vedkommende Secretary of States samtykke at lade lovforslag fremsaette for Parlamentet .
6 BGC havde pligt til at soerge for, at budgettet balancerede over to paa hinanden foelgende regnskabsaar . Secretary of State kunne paalaegge BGC at hensaette midler til bestemte formaal eller at indbetale dem til statskassen .
7 BGC blev privatiseret ved Gas Act 1986 . Ved privatiseringen blev British Gas plc, indstaevnte i hovedsagen, stiftet, og BGC' s rettigheder og forpligtelser overgik til dette selskab med virkning fra den 24 . august 1986 .
8 Appellanterne i hovedsagen tog deres afsked paa forskellige tidspunkter mellem den 27 . december 1985 og den 22 . juli 1986, hvor de fyldte 60 aar . Dette var i overensstemmelse med BGC' s almindelige politik, som gik ud paa, at de ansatte skulle tage deres afsked, naar de naaede den alder, hvor de i henhold til britisk lovgivning var berettiget til pension fra staten, dvs . 60 aar for kvinder og 65 aar for maend .
9 Appellanterne i hovedsagen, som oenskede at blive ved med at arbejde, anlagde sag ved de britiske domstole med paastand om erstatning, idet de gjorde gaeldende, at BGC' s krav om, at de skulle tage deres afsked, var i strid med artikel 5, stk . 1, i direktiv 76/207 . I denne bestemmelse hedder det, at "anvendelsen af princippet om ligebehandling for saa vidt angaar arbejdsvilkaar, herunder afskedigelsesvilkaar, indebaerer, at maend og kvinder sikres samme vilkaar uden forskelsbehandling paa grundlag af koen ".
10 Ifoelge forelaeggelseskendelsen er parterne i hovedsagen enige om, at det foelger af Domstolens dom af 26 . februar 1986, Marshall mod Southampton and South-West Hampshire Area Health Authority ( sag 152/84, Sml . s . 723 ), at afskedigelserne er i strid med direktivets artikel 5, stk . 1 . Parterne er ligeledes enige om, at afskedigelserne ikke var ulovlige i henhold til den britiske lovgivning, der var gaeldende paa det paagaeldende tidspunkt, og om, at lovgivningen ifoelge tidligere afgoerelser truffet af House of Lords ikke kunne fortolkes paa en maade, der var i overensstemmelse med direktiv 76/207 . Parterne er derimod uenige om, hvorvidt der over for BGC kan stoettes ret paa direktivets artikel 5, stk . 1 .
11 Herefter udsatte House of Lords sagen og forelagde Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"Var British Gas Corporation ( paa det paagaeldende tidspunkt ) et organ af en saadan art, at appellanterne umiddelbart kan paaberaabe sig Raadets direktiv 76/207 af 9 . februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar ved de engelske domstole og tribunals, saaledes at de er berettigede til at kraeve erstatning med den begrundelse, at British Gas Corporations politik med hensyn til pensionering var i strid med direktivet?"
12 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, de relevante faellesskabsbestemmelser, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
Domstolens kompetence
13 Foer det af House of Lords forelagte spoergsmaal behandles naermere, skal det indledningsvis anfoeres, at Det Forenede Kongerige har gjort gaeldende, at det ikke tilkommer Domstolen, men de nationale domstole, paa baggrund af det nationale retssystem at afgoere, om der kan stoettes ret paa et direktivs bestemmelser over for et organ som BGC .
14 Hertil bemaerkes, at spoergsmaalet om, hvilke retsvirkninger faellesskabsinstitutionernes retsakter har, og navnlig om, hvorvidt disse retsakter kan goeres gaeldende over for bestemte kategorier af personer, noedvendigvis indebaerer en fortolkning af Traktatens artikler vedroerende institutionernes retsakter samt af den paagaeldende faellesskabsretsakt .
15 Heraf foelger, at Domstolen har kompetence til at traeffe praejudiciel afgoerelse om, hvilke kategorier af retssubjekter et direktivs bestemmelser kan goeres gaeldende over for . Det tilkommer derimod de nationale domstole at afgoere, om en part i en sag, der er indbragt for de nationale domstole, henhoerer under en af de saaledes angivne kategorier .
Spoergsmaalet om, hvorvidt der kan stoettes ret paa direktivets bestemmelser over for et organ som BGC
16 Det fremgaar af Domstolens faste praksis ( jfr . dom af 19 . januar 1982, Becker mod Finanzamt Muenster-Innenstadt, praemis 23-25, sag 8/81, Sml . s . 53 ), at hvor faellesskabsmyndighederne gennem et direktiv har paalagt medlemsstaterne en forpligtelse til en bestemt handlemaade, ville direktivets tilsigtede virkning blive afsvaekket, saafremt de retsundergivne ikke kunne stoette ret herpaa, og saafremt de nationale domstole var afskaaret fra at tage det i betragtning som en del af faellesskabsretten . Foelgelig kan en medlemsstat, som ikke inden for den fastsatte frist har truffet de i direktivet kraevede gennemfoerelsesforanstaltninger, ikke over for private goere gaeldende, at den ikke har opfyldt de forpligtelser, som direktivet paalaegger den . Naar bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmaessigt synspunkt fremstaar som ubetingede og tilstraekkeligt praecise, kan der i mangel af rettidige gennemfoerelsesforanstaltninger stoettes ret herpaa over for enhver national regel, der ikke er i overensstemmelse med direktivet, ligesom private over for staten kan paaberaabe sig bestemmelser, der efter deres indhold tillaegger private rettigheder i forhold til staten .
17 Domstolen har desuden i dommen af 26 . februar 1986 ( Marshall, jfr . ovenfor, praemis 49 ) statueret, at saafremt de retsundergivne i forhold til staten kan stoette ret paa et direktiv, bestaar denne mulighed, uanset i hvilken egenskab staten har handlet, dvs . som arbejdsgiver eller som offentlig myndighed . Det er i begge tilfaelde vaesentligt at hindre, at medlemsstaten kan forbedre sin retsstilling ved ikke at efterkomme faellesskabsretten .
18 Ud fra disse betragtninger har Domstolen i raekke sager statueret, at borgerne kunne stoette ret paa ubetingede og tilstraekkelig praecise direktivbestemmelser over for organer eller enheder, som var undergivet statslig myndighed eller kontrol, eller som havde saerlige befoejelser ud over dem, der foelger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne .
19 Domstolen har saaledes statueret, at der kunne stoettes ret paa et direktivs bestemmelser over for afgiftsmyndigheder ( dom af 19 . januar 1982, Becker, jfr . ovenfor, og dom af 22 . februar 1990, EKSF mod konkursboet efter Acciaierie e Ferriere Busseni, sag C-221/88, Sml . s . I-495 ), lokalforvaltninger ( dom af 22 . juni 1989, Fratelli Costanzo mod Milano kommune, 103/88, Sml . s . 1839 ), forfatningsmaessigt uafhaengige offentlige myndigheder, der har faaet til opgave at opretholde den offentlige ro og orden ( dom af 15 . maj 1986, Johnston mod Chief Constable of the Royal Ulster Constabulary, sag 222/84, Sml . s . 1651 ), samt offentlige sundhedsmyndigheder ( dom af 26 . februar 1986, Marshall, jfr . ovenfor ).
20 Heraf foelger, at et organ, som - uanset sin retlige organisationsform - ved en af staten udstedt retsakt har faaet til opgave at yde offentlig servicevirksomhed under statens tilsyn, og som med henblik herpaa har saerlige befoejelser ud over dem, der foelger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne, i hvert fald hoerer til de organer, over for hvilke der kan stoettes ret paa de bestemmelser i et direktiv, der kan have direkte virkning .
21 Med hensyn til artikel 5, stk . 1, i direktiv 76/207 bemaerkes, at Domstolen i dommen af 26 . februar 1986, Marshall, jfr . ovenfor, praemis 52, har kendt for ret, at denne bestemmelse er ubetinget og tilstraekkelig praecis til, at en borger kan stoette ret paa den og den nationale domstol laegge den til grund .
22 Herefter maa det af House of Lords forelagte spoergsmaal besvares saaledes, at artikel 5, stk . 1, i Raadets direktiv 76/207 af 9 . februar 1976 til stoette for et erstatningskrav kan paaberaabes over for et organ, som - uanset sin retlige organisationsform - ved en af staten udstedt retsakt har faaet til opgave at yde offentlig servicevirksomhed under statens tilsyn, og som med henblik herpaa har saerlige befoejelser ud over dem, der foelger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
23 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for de Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende det spoergsmaal, som er forelagt af House of Lords ved kendelse af 4 . maj 1989, for ret :
Artikel 5, stk . 1, i Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9 . februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar kan til stoette for et erstatningskrav paaberaabes over for et organ, som - uanset sin retlige organisationsform - ved en af staten udstedt retsakt har faaet til opgave at yde offentlig servicevirksomhed under statens tilsyn, og som med henblik herpaa har saerlige befoejelser ud over dem, der foelger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne .
Full & Egal Universal Law Academy