Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Medlemsstater - forpligtelser - gennemfoerelse af direktiver - undladelse - begrundelse - uantagelig
(EOEF-Traktaten, art. 169)
Sammendrag
En medlemsstat kan ikke paaberaabe sig bestemmelser, fremgangsmaader eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister i henhold til faellesskabsdirektiver ikke overholdes.
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 31. juli 1989, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktaten ved ikke inden for den fastsatte frist at have truffet de noedvendige foranstaltninger til i italiensk national ret at gennemfoere Raadets direktiv 83/477/EOEF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vaere udsat for asbest (EFT L 263, s. 25), idet paastanden dog ikke angaar foranstaltninger vedroerende asbestudvindingsvirksomhed.
2 I henhold til artikel 18, stk. 1, i direktiv 83/477 skal medlemsstaterne inden den 1. januar 1987 udstede de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der er noedvendige for at gennemfoere direktivet, og straks underrette Kommissionen herom. Artikel 18, stk. 1, indeholder endvidere bestemmelse om, at den naevnte frist, dvs. den 1. januar 1987, udskydes til den 1. januar 1990, for saa vidt angaar asbestudvindingsvirksomhed. I henhold til artikel 18, stk. 2, skal medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af direktivet.
3 Da Kommissionen ikke inden for den fastsatte frist fra Den Italienske Republik havde modtaget nogen meddelelse vedroerende foranstaltninger til gennemfoerelse af direktivet, fremsendte den den 16. november 1987 en aabningsskrivelse til Den Italienske Republik og opfordrede denne til inden to maaneder at fremsaette sine bemaerkninger hertil. Da Kommissionen ikke fandt Den Italienske Republiks svar af 5. februar 1988 acceptabelt, anlagde den, efter den 18. januar 1989 at have fremsat en begrundet udtalelse, der ikke blev besvaret, denne sag.
4 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
5 Den Italienske Republik har i det vaesentlige erkendt, at de fornoedne foranstaltninger til at gennemfoere direktivet i national ret endnu ikke er blevet truffet, men anfoert, at italiensk lovgivning allerede indeholder visse generelle bestemmelser, der tilsigter at beskytte arbejdstagernes sundhed, og at de italienske myndigheder endvidere har taget et konkret initiativ, hvorved parlamentet er blevet anmodet om at give en bemyndigelse til, at der ved dekreter udstedt af republikkens praesident kan fastsaettes de noedvendige bestemmelser til at gennemfoere de talrige direktiver om arbejdstagernes sundhed og om beskyttelse af arbejdstagere, herunder det omhandlede direktiv. Sagsoegte har endvidere under den mundtlige forhandling meddelt, at dette initiativ har foert til lov nr. 112, der er blevet bekendtgjort og offentliggjort den 30. juli 1990, men anfoert, at den foerst efter nogen tid kan gennemfoere direktivet.
6 Det bemaerkes herom, at det fremgaar af Domstolens faste praksis, at en medlemsstat ikke kan paaberaabe sig bestemmelser, fremgangsmaader eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister i henhold til direktiver ikke overholdes.
7 Det maa herefter statueres, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de noedvendige foranstaltninger til at gennemfoere Raadets direktiv 83/477 af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vaere udsat for asbest, hvorved der ses bort fra foranstaltninger vedroerende asbestudvindingsvirksomhed.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
8 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger. Den Italienske Republik har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1) Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de noedvendige foranstaltninger til at gennemfoere Raadets direktiv 83/477/EOEF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vaere udsat for asbest, hvorved der ses bort fra foranstaltninger vedroerende asbestudvindingsvirksomhed.
2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy