EUR-Lex -  61989CJ0251 - DA - DOMSTOLENS DOM AF 11. JUNI 1991. - NIKOLAOS ATHANASOPOULOS M. FL. MOD BUNDESANSTALT FUER ARBEIT. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: SOZIALGERICHT NUERNBERG - TYSKLAND. - SOCIAL SIKRING AF VANDRENDE ARBEJDSTAGERE - YDELSER TIL BOERN, DER FORSOERGES AF PENSIONISTER, OG TIL BOERN, DER HAR MISTET BEGGE FORAELDRE ELLER EN AF DEM. - SAG C-251/89.

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

++++

1. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - familieydelser - pensionister og rentemodtagere - ydelser til boern der har mistet begge foraeldre eller en af dem - ydelser der skal udredes af bopaelsmedlemsstaten - hoejere ydelser der tidligere er udbetalt af en anden medlemsstat - ret til en tillaegsydelse uanset bopaelskrav

[Raadets forordning nr. 1408/71, art. 77, stk. 2, litra b), nr. i), og art. 78, stk. 2, litra b), nr. i)]

2. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - faellesskabslovgivning - sagligt anvendelsesomraade - medlemsstaternes erklaeringer vedroerende ydelser til boern der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere - raekkevidde

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 5 og 77)

3. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - familieydelser - pensionister og rentemodtagere - ydelser der skal udredes af bopaelsmedlemsstaten - erhvervelse efter bopaelsaendringen af ret til pension i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, hvorefter der udbetales hoejere ydelser - ret til en tillaegsydelse ogsaa for boern foedt efter bopaelsaendringen

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 77, stk. 2)

4. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - familieydelser - pensionister og rentemodtagere - ydelse til boern der har mistet begge foraeldre eller en af dem - modtagere af ydelser eller af en tillaegsydelse, som har bopael i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der skal udrede ydelserne - anvendelsen af de lovbestemmelser i den medlemsstat, der skal udrede ydelserne, hvorefter ydelserne nedsaettes paa grundlag af modtagerens indkomst - fremgangsmaade ved beregningen af ydelsesbeloebet

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 77 og 78)

5. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - familieydelser - pensionister og rentemodtagere - ydelser til boern der har mistet begge foraeldre eller en af dem - tillaegsydelse der skal udredes af en anden medlemsstat end bopaelsmedlemsstaten - reglerne for, hvorledes den medlemsstat, der skal udrede ydelserne, kan faa de noedvendige oplysninger til beregning af ydelserne - opgave, der paahviler Den Administrative Kommission vedroerende den sociale sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende

[EOEF-Traktaten, art. 5; Raadets forordning nr. 1408/71, art. 81, litra a)]

Sammendrag

1. Naar de ydelser, der udbetales af bopaelsmedlemsstaten, er lavere end de ydelser, den paagaeldende har krav paa fra en anden medlemsstat, har en pensionist eller rentemodtager eller det efterladte barn til en afdoed arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende i de tilfaelde, som er omhandlet i artikel 77, stk. 2, litra b), nr. i), og i artikel 78, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71 krav paa en tillaegsydelse fra den kompetente institution i den anden medlemsstat svarende til forskellen mellem de to ydelser, ogsaa selv om tilkendelsen af ydelserne efter den anden medlemsstats lovgivning er betinget af, at saavel den ydelsesberettigede som det barn, der kan komme i betragtning, er bosat paa dens omraade.

2. Selv om det forhold, at visse ydelser, der i henhold til national lov eller andre nationale bestemmelser tilkendes boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, ikke er naevnt i erklaeringen efter artikel 5 i forordning nr. 1408/71, ikke i sig selv indebaerer, at disse ydelser ikke kan anses for ydelser i artikel 77' s forstand, maa det omvendt antages, at ydelser, der er naevnt i erklaeringen, rent faktisk er ydelser i denne bestemmelses forstand.

3. Retten til tillaegsydelser for boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, som skal fremme arbejdskraftens frie bevaegelighed ved at sikre de paagaeldende ret til det ydelsesbeloeb, de ville have modtaget, hvis de havde opretholdt deres bopael i den medlemsstat, der betaler de hoejeste ydelser, bestaar ogsaa, selv om pensionisten eller rentemodtageren foerst erhverver ret til en pension eller en rente efter lovgivningen i den medlemsstat, der udbetaler de hoejeste ydelser, efter at han har taget bopael i en anden medlemsstat, som det paahviler at udrede ydelser i henhold til artikel 77, stk. 2, i forordning nr. 1408/71.

Ved tilkendelsen af denne tillaegsydelse skal der tages hensyn til alle de boern, som forsoerges af pensionisten eller rentemodtageren, herunder de boern, som er foedt, efter at den paagaeldende har taget bopael i den medlemsstat, der udbetaler de laveste ydelser.

4. Naar det i den medlemsstats lovgivning, der skal udrede ydelserne i henhold til artikel 77 eller 78 i forordning nr. 1408/71 eller en tillaegsydelse, bestemmes, at disse ydelser nedsaettes paa grundlag af den ydelsesberettigedes eller hans familiemedlemmers aarlige nettoindkomst, giver forordningens artikel 77 og 78 mulighed for en tilsvarende nedsaettelse, naar den ydelsesberettigede er bosat paa en anden medlemsstats omraade end den medlemsstat, som det paahviler at udbetale ydelserne. For i dette tilfaelde at fastsaette den ydelsesberettigedes og hans familiemedlemmers aarlige nettoindkomst samt beregne stoerrelsen af ydelserne eller af den tillaegsydelse, han har ret til, skal den kompetente institution i den medlemsstat, som skal udrede ydelserne, anvende de relevante lovbestemmelser i denne medlemsstat, som om den ydelsesberettigede og hans familiemedlemmer, som er bosat i samme medlemsstat som han, havde bopael paa den medlemsstats omraade, det paahviler at udrede ydelserne, og dér oppebar de indtaegter, de har i bopaelsmedlemsstaten. Institutionen maa hermed laegge de oplysninger og den dokumentation til grund, som den ydelsesberettigede og de kompetente myndigheder i bopaelsstaten paa forlangende tilsender den.

Den kompetente institution i den medlemsstat, det paahviler at udrede ydelserne, kan imidlertid ikke anmode den ydelsesberettigede om oplysninger og dokumentation, der gaar ud over, hvad der normalt kan forventes af en agtpaagivende person med bopael i samme medlemsstat. Institutionen kan heller ikke paalaegge de personer, der ikke meddeler de oenskede oplysninger eller den oenskede dokumentation, andre sanktioner end dem, der kan paalaegges modtagere af tilsvarende ydelser med bopael paa den paagaeldende stats omraade, som er blevet opfordret til at meddele samme eller lignede oplysninger eller dokumentation.

5. Ifoelge artikel 81, litra a), i forordning nr. 1408/71 paahviler det Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring at udfaerdige en liste over de institutioner i medlemsstaterne, der er forpligtet til at meddele den kompetente institution i den medlemsstat, det paahviler at udrede tillaegsydelsen, de officielle oplysninger, der er noedvendige ved beregningen af tillaegsydelsen i henhold til forordningens artikel 77 eller 78, jf. afgoerelse nr. 129. Den kompetente institution i den medlemsstat, over for hvilken der stilles krav om en tillaegsydelse, kan dog fortsat rette henvendelse til Kommissionen og myndighederne i den medlemsstat, paa hvis omraade ansoegeren er bosat, og som i henhold til Traktatens artikel 5 er forpligtet til et loyalt samarbejde, for at faa oplyst, hvilken institution i sidstnaevnte medlemsstat der er kompetent til at meddele de officielle oplysninger, som er naevnt i afgoerelse nr. 129.

Dommens præmisser

1 Ved kendelse af 29. juni 1989, indgaaet til Domstolen den 8. august 1989, har Sozialgericht Nuernberg i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 77 og 78 samt artikel 81, litra a) og d), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, jf. den kodificerede version af forordningen, som er indeholdt i Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under ti - af den nationale ret forenede - sager, som statsborgere i en raekke andre medlemsstater end Forbundsrepublikken Tyskland har anlagt mod Bundesanstalt fuer Arbeit, der er ansvarlig for gennemfoerelsen af Bundeskindergeldgesetz (den tyske lov om boernetilskud - herefter benaevnt "BKGG").

3 Alle sagsoegerne i hovedsagen er bosat i andre medlemsstater end Forbundsrepublikken Tyskland. De har imidlertid tidligere haft erhvervsmaessig beskaeftigelse i Forbundsrepublikken Tyskland som arbejdstagere eller selvstaendige erhvervsdrivende eller er saadanne personers efterladte.

4 Flere af sagsoegerne i hovedsagen oppebaerer pension saavel i henhold til tysk lovgivning som i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade de er bosat. Nogle af sagsoegerne oppebaerer pension som foelge af en arbejdsulykke. Det fremgaar ligeledes af forelaeggelseskendelsen, at flere sagsoegere, der oppebaerer pension, yderligere oppebaerer boernetilskud i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade de er bosat.

5 Andre sagsoegere i hovedsagen har forsoergerpligt over for boern, som har mistet begge foraeldre eller en af dem, og hvis afdoede foraelder i egenskab af arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende - var omfattet af Forbundsrepublikken Tysklands lovgivning samt af lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade boernene er bosat. Nogle af disse sagsoegere oppebaerer boernetilskud i henhold til sidstnaevnte medlemsstats lovgivning.

6 Alle sagsoegerne i hovedsagen har ansoegt om udbetaling af boernetilskud ("Kindergeld") i henhold til BKGG eller om en tillaegsydelse svarende til forskellen mellem stoerrelsen af dette boernetilskud og stoerrelsen af boernetilskuddet i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade de er bosat.

7 Den nationale ret finder, at boernetilskud i henhold til BKGG maa anses for ydelser til boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, jf. artikel 77, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, i det mindste naar den, der ansoeger om boernetilskuddet, er en person, der oppebaerer pension med undtagelse af pension som foelge af en arbejdsulykke. Den nationale ret finder yderligere, at naar der ansoeges om boernetilskud efter BKGG til et barn af en afdoed arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende, maa boernetilskuddet anses for en ydelse til boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, jf. artikel 78, stk. 1, i forordning nr. 1408/71. Den nationale ret har her henvist til Forbundsrepublikken Tysklands erklaering i henhold til forordningens artikel 5 og udtalt, at boernetilskud efter BKGG i erklaeringen angives som ydelser som omhandlet i artikel 77 og 78 i forordning nr. 1408/71.

8 I henhold til forordningens artikel 77, stk. 2, litra b), nr. i), udredes ydelserne til boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, til "en person, der har ret til pension eller rente efter lovgivningen i flere medlemsstater ... efter lovgivningen i den af disse stater, paa hvis omraade han er bosat ...". Paa samme maade udredes ydelserne til boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, i henhold til forordningens artikel 78, stk. 2, litra b), nr. i), "for saa vidt angaar et barn af en afdoed arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende, som har vaeret omfattet af lovgivningen i flere medlemsstater, efter lovgivningen i den af disse stater, paa hvis omraade barnet er bosat ...".

9 Den 17. oktober 1985 traf Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring (herefter benaevnt "Den Administrative Kommission") afgoerelse nr. 129 om anvendelse af artikel 77, 78 og 79, stk. 3, i Raadets forordning nr. 1408/71 og artikel 10, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning nr. 574/72 (EFT 1986 C 141, s. 7 - herefter benaevnt "afgoerelse nr. 129").

10 Afgoerelsens stk. 1 lyder saaledes: "Naar det i artikel 77, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 omhandlede ydelsesbeloeb, som modtageren af en pension eller en rente modtog i medfoer af lovgivningen i en medlemsstat, hvor han var bosat, overstiger det ydelsesbeloeb, som den paagaeldende modtager efter lovgivningen i en anden medlemsstat, som ligeledes er forpligtet til at udbetale en pension eller rente, og som den paagaeldende er flyttet til, finder artikel 77, stk. 2, ... anvendelse, saaledes at retten til ydelser i medfoer af lovgivningen i foerstnaevnte medlemsstat bevares, i det omfang dette ydelsesbeloeb overstiger stoerrelsen af de ydelser, der faktisk udbetales efter lovgivningen i det nye bopaelsland". Stk. 5 i afgoerelse nr. 129 bestemmer, at institutionen i foerstnaevnte medlemsstat i saa fald udbetaler et tillaeg til de ydelser, der tilkendes i medfoer af lovgivningen i den anden medlemsstat, der svarer til forskellen mellem det ydelsesbeloeb, der faktisk udbetales i henhold til denne lovgivning, og det ydelsesbeloeb, der skulle udbetales i henhold den foerste medlemsstats lovgivning.

11 Yderligere gaelder der ifoelge stk. 2 og 5 i afgoerelse nr. 129 samme regler for tildeling af ydelser i henhold til artikel 78, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, naar det barn, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, flytter fra den medlemsstat, i henhold til hvis lovgivning ydelserne blev udbetalt, til en anden medlemsstat, ifoelge hvis lovgivning der skal udbetales saadanne ydelser til barnet.

12 Yderligere indeholder afgoerelse nr. 129 de naermere bestemmelser for, hvorledes de tillaegsydelser, der skal udbetales til pensionister eller rentemodtagere eller for det barn, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, jf. afgoerelsens stk. 1, 2 og 5, skal beregnes og udbetales, samt for de forpligtelser, der paahviler de beroerte medlemsstaters institutioner. Det bestemmes her, at den kompetente institution i den medlemsstat, paa hvis omraade pensionisten eller rentemodtageren eller det barn, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, er bosat, skal meddele visse oplysninger til den kompetente institution i den medlemsstat, der skal udbetale tillaegsydelsen.

13 Sagsoegte i hovedsagen har for den nationale ret samt under den forudgaaende administrative procedure gjort gaeldende, at sagsoegernes ansoegninger var ubegrundede. Sagsoegte anfoerte navnlig, at i henhold til artikel 77 og 78 i forordning nr. 1408/71 skulle ydelser til boern, der forsoerges af pensionister, og ydelser til boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, naar henses til sagsoegernes situation, tilkendes i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade de er bosat. Sagsoegte har yderligere fremhaevet, at BKGG goer udbetaling af boernetilskud betinget af, at det barn, der kan komme i betragtning, og den person, der forsoerger barnet, har bopael paa statens omraade. Denne betingelse er imidlertid ikke opfyldt, for saa vidt angaar sagsoegerne i hovedsagen.

14 I det omfang sagsoegerne i hovedsagen til stoette for deres paastand paaberaabte sig bestemmelserne i afgoerelse nr. 129, gjorde sagsoegte i hovedsagen gaeldende, at afgoerelsen ikke kan tildele rettigheder, som hverken er fastsat i forordning nr. 1408/71 eller i medlemsstaternes lovgivning. Yderligere understregede sagsoegte, at afgoerelse nr. 129 ikke kunne gennemfoeres af sagsoegtes tjenestegrene, idet det ikke fremgaar af afgoerelsen, hvilken institution der i den enkelte medlemsstat skal meddele de i afgoerelsen omhandlede oplysninger med henblik paa beregning af tillaegsydelsen til den kompetente institution i den medlemsstat, der skal udbetale tillaegget. I nogle medlemsstater kan flere institutioner nemlig komme i betragtning. At afgoerelse nr. 129 ikke fastsaetter, hvilken institution der skal give de naevnte oplysninger, indebaerer ifoelge sagsoegte, at det er vanskeligt, om ikke umuligt, at gennemfoere afgoerelsen.

15 Paa baggrund heraf udsatte den nationale ret sagen paa Domstolens besvarelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Er en medlemsstat - der udbetaler pension eller rente til en vandrende arbejdstager, som tidligere har vaeret beskaeftiget og forsikret paa dens omraade, henholdsvis til dennes efterladte boern - forpligtet til i henhold til artikel 77 og 78 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 at betale forskellen mellem boernetilskuddet i denne medlemsstat og boernetilskuddet i en anden medlemsstat, hvor saavel pensionisten eller rentemodtageren som dennes boern, henholdsvis dennes efterladte boern, er bosat, naar bopaelsmedlemsstaten ligeledes yder en pension, og naar kravet paa boernetilskuddet efter den foerstnaevnte medlemsstats nationale lovgivning, dvs. i det konkrete tilfaelde boernetilskud efter Forbundsrepublikken Tysklands lov om boernetilskud (Bundeskindergeldgesetz), er betinget af, at saavel den ydelsesberettigede som de paagaeldende boern er bosat paa medlemsstatens eget omraade? Kan artikel 77 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 - i givet fald under hensyntagen til Forbundsrepublikken Tysklands erklaering af 9. juni 1980 (EFT C 139, s. 1 og 7) - bringes i anvendelse paa en person, der oppebaerer en tysk pension for tabt erhvervsevne (Verletztenrente) som foelge af en arbejdsulykke, naar den paagaeldende ansoeger om tysk boernetilskud?

2) Bestaar et saadant krav ogsaa, saafremt kravet paa pensionsydelsen foerst opstaar, efter at den paagaeldende har taget bopael i sit hjemland? Har en pensionist eller rentemodtager da kun ret til boernetilskud for de boern, for hvem retten var stiftet allerede foer bopaelsaendringen, eller for alle de boern, vedkommende har paa tidspunktet for pensions- eller renteudbetalingen, herunder de boern, der foerst er foedt efter bopaelsaendringen?

3) Saafremt der ved anvendelse af artikel 77 og 78 i forordning nr. 1408/71 bestaar et krav paa boernetilskud, maa dette da forstaas som et krav paa tilskuddets fulde beloeb eller paa et mindre beloeb i henhold til de nationale tyske retsforskrifter om nedsaettelse af boernetilskuddet paa grundlag af de paagaeldendes indkomst (jf. §§ 10 og 11 i Bundeskindergeldgesetz)? Hvorledes skal i givet fald den del af ydelsen, der reguleres efter den paagaeldendes indkomst, beregnes? Hvorledes skal det i givet fald fastslaas, hvilke nettoindtaegter pensionisten, det efterladte barn, eller de oevrige familiemedlemmer har i en anden medlemsstat, naar det tages i betragtning, at nettoindtaegterne afhaenger af skattefrie beloeb og andre skattefradrag, og hvorledes skal nettoindtaegterne medregnes ved beregningen af den indkomst, boernetilskuddet reguleres i forhold til?

4) Opfylder Den Administrative Kommissions afgoerelse nr. 129 af 17. oktober 1985 kravene i artikel 81, litra a) og d), i forordning nr. 1408/71? Paahviler det i saerdeleshed Den Administrative Kommission at udstede bestemmelser om, hvilken af de institutioner i en anden medlemsstat, som kan komme i betragtning, der skal meddele bindende oplysninger?"

16 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, de gaeldende bestemmelser, retsforhandlingernes forloeb og de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Foerste spoergsmaal

17 Med hensyn til foerste del af den nationale rets foerste spoergsmaal bemaerkes indledningsvis, at i henhold til Domstolens faste praksis kan artikel 77, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 78, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71 ikke fortolkes saaledes, at en arbejdstager eller efterladte boern af en afdoed arbejdstager mister retten til det hoejeste ydelsesbeloeb, fordi ydelser fra en medlemsstat erstatter ydelser, der tidligere er erhvervet ret til i en anden medlemsstat. Hvis det ydelsesbeloeb, der betales af bopaelsstaten, i de i disse bestemmelser omhandlede tilfaelde er lavere end ydelserne fra den anden stat, som det paahviler at udbetale ydelser, bevarer arbejdstageren eller det efterladte barn af den afdoede arbejdstager retten til det hoejeste beloeb og har krav paa en tillaegsydelse, som svarer til forskellen mellem disse to beloeb, og som skal afholdes af den kompetente institution i sidstnaevnte stat (jf. dom af 14.3.1989, sag 1/88, Baldi, Sml. s. 667, og, i samme retning, dom af 9.7.1980, sag 807/79, Gravina, Sml. s. 2205, praemis 8).

18 Med foerste del af det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret navnlig at faa afgjort, om arbejdstageren og det efterladte barn af den afdoede arbejdstager har ret til en saadan tillaegsydelse, naar denne i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der tilkender de hoejeste ydelser, er betinget af, at den ydelsesberettigede og barnet, der kan komme i betragtning, er bosat paa denne stats omraade.

19 Det bemaerkes her, at forordning nr. 1408/71 skal fortolkes i lyset af det maal, der er fastsat i Traktatens artikel 51, som danner retsgrundlag for forordningen, nemlig at sikre arbejdskraftens frie bevaegelighed.

20 Dette maal naas imidlertid ikke, hvis en medlemsstats omraade ud over de i faellesskabsreglerne i overensstemmelse med Traktatens maal udtrykkeligt fastsatte tilfaelde goer tilkendelsen af de socialsikringsfordele, der skal ydes i henhold til denne lovgivning, betinget af, at arbejdstageren er bosat paa medlemsstatens omraade. For saa vidt angaar ydelser til boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, bestemmer artikel 77, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 udtrykkeligt, at ydelserne skal udredes i henhold til de i disse bestemmelser fastsatte regler, uanset i hvilken medlemsstat pensionisten (rentemodtageren) eller boernene (artikel 77) eller barnet eller den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsoerger det, (artikel 78) er bosat.

21 Yderligere har boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, samt pensionister og rentemodtagere netop ret til tillaegsydelser til boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, eller boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, selv om de ikke er bosat paa den medlemsstats omraade, der udbetaler de hoejeste ydelser. Anerkendelsen af en saadan ret ville derfor vaere formaalsloes, hvis denne medlemsstats lovgivning gjorde ydelserne betinget af, at saavel den ydelsesberettigede som det barn, der kan komme i betragtning, er bosat paa statens omraade, og hvis denne betingelse kunne goeres gaeldende over for det barn og den pensionist eller rentemodtager, der ansoeger om tillaegsydelser.

22 Foelgelig skal foerste del af den nationale rets foerste spoergsmaal besvares saaledes, at naar de ydelser, der udbetales af bopaelsmedlemsstaten, er lavere end de ydelser, den paagaeldende har krav paa fra en anden medlemsstat, har en pensionist eller rentemodtager eller det efterladte barn af en afdoed arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende i de tilfaelde, som er omhandlet i artikel 77, stk. 2, litra b), nr. i), og i artikel 78, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71 krav paa en tillaegsydelse fra den kompetente institution i denne anden medlemsstat svarende til forskellen mellem de to ydelser, ogsaa selv om tilkendelsen af ydelserne efter den anden medlemsstats lovgivning er betinget af, at saavel den ydelsesberettigede som det barn, der kan komme i betragtning, er bosat paa dens omraade.

23 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at den nationale ret med den anden del af det foerste spoergsmaal oensker afgjort, om artikel 77 i forordning nr. 1408/71 - under hensyntagen til Forbundsrepublikken Tysklands erklaering i henhold til forordningens artikel 5 - finder anvendelse paa boernetilskud i henhold til BKGG, naar den, der har ansoegt om ydelsen, oppebaerer en pension som foelge af en arbejdsulykke.

24 Den nationale ret har her anfoert, at boernetillaeg, der ydes i henhold til forsikringen mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ifoelge artikel 77, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 ikke er omfattet af artikel 77' s anvendelsesomraade. En saadan udelukkelse kan ifoelge den nationale ret fortolkes saaledes, at alle familieydelser til boern af modtagere af saadanne pensioner falder uden for artikel 77' s anvendelsesomraade.

25 I henhold til artikel 5 i forordning nr. 1408/71 skal "medlemsstaterne ... i erklaeringer, der meddeles og offentliggoeres i overensstemmelse med reglerne i artikel 97, angive ... de i artikel 77 og 78 omhandlede ydelser".

26 I erklaeringen i henhold til artikel 5 i forordning nr. 1408/71 (EFT 1980 C 139, s. 1), som aendret (EFT 1983 C 351, s. 1), anfoerte Forbundsrepublikken Tyskland under ydelser som omhandlet i artikel 77 i forordningen "boernetilskud" i henhold til "lov om boernetilskud (Bundeskindergeldgesetz) af 14. april 1964, med aendringer og tillaeg, i den gaeldende udgave".

27 Erklaeringen indeholder ingen undtagelse, for saa vidt angaar boernetilskud, der i henhold til BKGG helt eller delvis udbetales til modtagere af en pension for arbejdsulykker.

28 Selv om det forhold, at visse ydelser, der i henhold til national lov eller andre nationale bestemmelser tilkendes boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, ikke er naevnt i erklaeringen efter artikel 5 i forordning nr. 1408/71, ikke i sig selv indebaerer, at disse ydelser ikke kan anses for ydelser i artikel 77' s forstand, maa det omvendt antages, at ydelser, der er naevnt i erklaeringen, rent faktisk er ydelser i artikel 77' s forstand.

29 Foelgelig skal anden del af foerste spoergsmaal besvares saaledes, at boernetilskud i henhold til BKGG - naar henses til den erklaering, Forbundsrepublikken Tyskland har afgivet i henhold til artikel 5 i forordning nr. 1408/71 - skal anses for en ydelse i forordningens artikel 77' s forstand, ogsaa naar den, der ansoeger om boernetilskuddet, oppebaerer pension som foelge af en arbejdsulykke.

Andet spoergsmaal

30 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at den nationale ret med det andet spoergsmaal for det foerste oensker afgjort, om en arbejdstager, der oppebaerer pension eller rente i henhold til den medlemsstats lovgivning, paa hvis omraade han er bosat, og som erhverver ret til pension eller rente i henhold til den medlemsstats lovgivning, der betaler de hoejeste ydelser, efter at have overfoert sin bopael til den foerste medlemsstat har ret til tillaegsydelser fra den anden medlemsstat. For det andet oensker den nationale ret afgjort, om der ved beregningen af tillaegsydelserne skal tages hensyn til pensionistens boern eller rentemodtagerens boern, der er foedt, efter at den paagaeldende har taget bopael i den medlemsstat, der betaler de laveste ydelser.

31 Den nationale ret har i denne forbindelse henvist til Domstolens dom af 12. juni 1980 (sag 733/79, Laterza, Sml. s. 1915), hvori Domstolen fastslog, at artikel 77, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at en ret til familieydelser, som skal udredes af den medlemsstat, paa hvis omraade en invalidepensionist har bopael, ikke medfoerer, at retten til stoerre og tidligere erhvervede familieydelser, som det paahviler en anden medlemsstat at udrede, bortfalder. Ifoelge den nationale ret kan formaalet med retten til tillaegsydelser, som skal udredes af den medlemsstat, der betaler de hoejeste ydelser, derfor alene bestaa i at sikre opretholdelsen af rettigheder erhvervet inden bopaelsaendringen.

32 Det bemaerkes foerst, at retten til ydelserne i henhold til artikel 77 i forordning nr. 1408/71 er knyttet til retten til pension eller rente. Det fremgaar nemlig af artikel 77, stk. 2, at ydelserne udredes i overensstemmelse med lovgivningen i den eller de medlemsstater, der er forpligtet til at udbetale pension eller rente til den paagaeldende.

33 Det skal herefter fremhaeves, at anerkendelsen af en ret til tillaegsydelser skal fremme arbejdskraftens frie bevaegelighed ved at sikre de paagaeldende ret til det ydelsesbeloeb, de ville have modtaget, hvis de havde opretholdt deres bopael i den medlemsstat, der betaler de hoejeste ydelser.

34 Saafremt arbejdstagere eller selvstaendige erhvervsdrivende, der foerst erhverver ret til pension eller rente i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der betaler de hoejeste ydelser, efter at de har bosat sig i en anden medlemsstat, der ligeledes er forpligtet til at betale dem en pension eller en rente, ikke havde ret til tillaegsydelser, ville der opstaa en hindring for arbejdskraftens frie bevaegelighed.

35 I saa fald maatte arbejdstagerne eller de selvstaendige erhvervsdrivende nemlig - for at faa udbetalt de hoejeste ydelser - opretholde deres bopael i den medlemsstat, der betaler disse ydelser, indtil det tidspunkt, hvor de ifoelge denne medlemsstats lovgivning erhverver ret til en pension eller en rente.

36 Dette ville vaere i strid med det med forordning nr. 1408/71 forfulgte maal, hvorefter retten til tillaegsydelser anerkendes.

37 I henhold til disse betragtninger maa det ligeledes kraeves, at tillaegsydelserne tilkendes under hensyntagen ikke blot til de boern, der forsoerges af pensionisten eller rentemodtageren, og som er foedt, inden denne har flyttet sin bopael til den medlemsstat, der udbetaler de laveste ydelser, men ogsaa til boern, der er foedt efter bopaelsaendringen.

38 Foelgelig skal foerste del af den nationale rets andet spoergsmaal besvares saaledes, at retten til tillaegsydelsen til boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, ogsaa bestaar, selv om pensionisten eller rentemodtageren foerst faar ret til en pension eller en rente efter lovgivningen i den medlemsstat, der udbetaler de hoejeste ydelser, efter at han har taget bopael i en anden medlemsstat, som det paahviler at udrede ydelser i henhold til artikel 77, stk. 2, i forordning nr. 1408/71. Yderligere skal anden del af det andet spoergsmaal besvares saaledes, at der ved tilkendelsen af tillaegsydelsen skal tages hensyn til alle de boern, som forsoerges af pensionisten eller rentemodtageren, herunder de boern, som er foedt, efter at den paagaeldende har taget bopael i den medlemsstat, der udbetaler de laveste ydelser.

Tredje spoergsmaal

39 Indledningsvis bemaerkes, at Domstolen ikke under en sag i henhold til EOEF-Traktatens artikel 177 kan tage stilling til fortolkningen af nationale love eller administrative bestemmelser. Domstolen kan derimod angive de kriterier, der er noedvendige for fortolkningen af faellesskabsretten, saaledes at den forelaeggende ret saettes i stand til at afgoere det retsspoergsmaal, den skal tage stilling til.

40 Det tredje praejudicielle spoergsmaal skal derfor forstaas saaledes, at det oenskes afgjort, om artikel 77 og 78 i forordning nr. 1408/71 - naar lovgivningen i den medlemsstat, som det paahviler at udrede ydelser i henhold til disse bestemmelser eller tillaegsydelser, bestemmer, at disse ydelser nedsaettes paa grundlag af den aarlige nettoindkomst, der oppebaeres af den ydelsesberettigede og dennes familiemedlemmer - giver mulighed for en tilsvarende nedsaettelse, saafremt modtageren af ydelserne eller tillaegsydelserne er bosat i en anden medlemsstat. I bekraeftende fald oensker den nationale ret afgjort, hvorledes den aarlige nettoindkomst, der oppebaeres af den ydelsesberettigede og dennes familiemedlemmer, skal ansaettes, og i hvilket omfang der skal tages hensyn hertil ved beregningen af de ydelser, henholdsvis tillaegsydelser, som modtageren har ret til, uden at faellesskabsretten herved tilsidesaettes.

41 Med hensyn til dette spoergsmaals foerste del skal der sondres mellem det tilfaelde, hvor den medlemsstat, ifoelge hvis lovgivning ydelserne i henhold til artikel 77 eller 78 i forordning nr. 1408/71 nedsaettes paa grundlag af den aarlige nettoindkomst, der oppebaeres af den ydelsesberettigede og dennes familiemedlemmer, er den medlemsstat, det paahviler at udrede ydelserne i henhold til artikel 77, stk. 2, eller artikel 78, stk. 2, og det tilfaelde, hvor den medlemsstat, ifoelge hvis lovgivning der skal ske en saadan nedsaettelse, er den medlemsstat, hvor der ansoeges om tillaegsydelser.

42 Med hensyn til det foerste tilfaelde bemaerkes for det foerste, at ydelser til boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, i henhold til artikel 77 i forordning nr. 1408/71 udredes i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, der er angivet i artikel 77, stk. 2, uanset paa hvilken medlemsstats omraade pensionisten/rentemodtageren eller dennes boern er bosat. I henhold til forordningens artikel 78 udredes ydelserne til boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, ligeledes i henhold til lovgivningen i den i artikel 78, stk. 2, angivne medlemsstat, uanset paa hvilken medlemsstats omraade barnet eller den person, som forsoerger det, er bosat.

43 Naar ydelsesbeloebet i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse ifoelge artikel 77, stk. 2, eller artikel 78, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, skal nedsaettes paa grundlag af den aarlige nettoindkomst, der oppebaeres af modtageren af disse ydelser eller hans familiemedlemmer, giver forordningens artikel 77 og 78 derfor mulighed for en tilsvarende nedsaettelse, naar modtageren af ydelserne er bosat paa en anden medlemsstats omraade end den medlemsstat, det paahviler at udbetale ydelserne.

44 For saa vidt angaar herefter det tilfaelde, hvor der ansoeges om tilkendelse af en tillaegsydelse fra den medlemsstat, hvis lovgivning foreskriver en saadan nedsaettelse, bemaerkes, at anerkendelsen af retten til en saadan tillaegsydelse skal sikre, at den ydelsesberettigede oppebaerer det ydelsesbeloeb, han ville have modtaget, hvis han havde opretholdt sin bopael paa den medlemsstats omraade, som betaler de hoejeste ydelser.

45 For at afgoere, om ansoegeren har ret til en tillaegsydelse fra en medlemsstat, og beregne stoerrelsen af ydelsen, skal de ydelser, som ansoegeren faktisk modtager i den medlemsstat, hvor han har taget bopael, sammenlignes med de ydelser, han ville have modtaget, hvis han havde opretholdt sin bopael i den medlemsstat, hvor han ansoeger om tillaegsydelsen.

46 Naar lovgivningen i den medlemsstat, hvor der ansoeges om en tillaegsydelse, foreskriver, at ydelsesbeloebet nedsaettes paa grundlag af den ydelsesberettigedes og hans familiemedlemmers aarlige nettoindkomst, finder denne nedsaettelse saaledes ogsaa anvendelse, naar den paagaeldende er bosat paa en anden medlemsstats omraade.

47 For at besvare det tredje spoergsmaals anden del skal de relevante lovbestemmelser i den medlemsstat, det paahviler at udrede ydelserne eller tillaegsydelsen, anvendes, som om den ydelsesberettigede og hans familiemedlemmer, som er bosat i samme medlemsstat som han, havde bopael paa den medlemsstats omraade, det paahviler at udrede ydelserne, og dér oppebar de indtaegter, de har i bopaelsmedlemsstaten.

48 Den kompetente institution i den medlemsstat, det paahviler at udrede ydelserne, kan med henblik herpaa kraeve, at modtageren af ydelser eller tillaegsydelsen og de kompetente myndigheder i bopaelsstaten giver alle de oplysninger, der er noedvendige for at beregne den aarlige nettoindkomst, der i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, det paahviler at udrede ydelserne, oppebaeres af den paagaeldende og hans familiemedlemmer, samt at der fremlaegges dokumentation for rigtigheden af disse oplysninger.

49 Der skal dog tilfoejes, at den kompetente institution i den medlemsstat, det paahviler at udrede ydelserne, ikke kan anmode den ydelsesberettigede om oplysninger og dokumentation, der gaar ud over, hvad der normalt kan forventes af en agtpaagivende person med bopael i samme medlemsstat. Yderligere kan der kun paalaegges de personer, der ikke meddeler de oenskede oplysninger eller den oenskede dokumentation, sanktioner, hvis de samme sanktioner paalaegges modtagere af tilsvarende ydelser med bopael paa den naevnte ydelsespligtige medlemsstats omraade, som ikke meddeler samme eller lignende oplysninger eller dokumentation.

50 Foelgelig skal den nationale rets tredje spoergsmaal besvares saaledes, at naar det i lovgivningen i den medlemsstat, som skal udrede ydelser i henhold til artikel 77 eller 78 i forordning nr. 1408/71 eller en tillaegsydelse, er fastsat, at ydelserne nedsaettes paa grundlag af den ydelsesberettigedes og hans familiemedlemmers aarlige nettoindkomst, kan der efter de naevnte artikler foretages en saadan nedsaettelse, ogsaa naar den ydelsesberettigede er bosat paa en anden medlemsstats omraade end den, der skal udrede ydelserne. Ved fastsaettelsen af den ydelsesberettigedes og hans familiemedlemmers aarlige nettoindkomst og beregningen af de ydelser eller den tillaegsydelse, som den ydelsesberettigede har krav paa, skal den kompetente institution i den medlemsstat, der skal udrede ydelserne, anvende de relevante forskrifter i medlemsstatens lovgivning, som om den ydelsesberettigede og hans familiemedlemmer, der er bosat i samme medlemsstat som han, havde bopael paa medlemsstatens omraade og dér oppebar den indkomst, som de modtager i bopaelsmedlemsstaten. Den maa herved laegge de oplysninger og den dokumentation til grund, som den ydelsesberettigede og de kompetente myndigheder i bopaelsmedlemsstaten paa forlangende tilsender den.

Fjerde spoergsmaal

51 Det fremgaar af sagen, at den nationale ret med det fjerde spoergsmaal oensker afgjort, hvorledes den kompetente institution i den medlemsstat, det paahviler at udrede tillaegsydelsen, kan indhente de officielle oplysninger, som er naevnt i afgoerelse nr. 129. Det oenskes navnlig afgjort, om det paahviler Den Administrative Kommission, jf. artikel 81, litra a) og d), i forordning nr. 1408/71, at udpege den institution i hver enkelt medlemsstat, der skal meddele disse oplysninger til den kompetente institution i den medlemsstat, det paahviler at udrede tillaegsydelsen.

52 Det bemaerkes i denne forbindelse, at Den Administrative Kommission i henhold til artikel 81, litra a), i forordning nr. 1408/71 skal "behandle ethvert administrativt spoergsmaal eller fortolkningsspoergsmaal, der opstaar i forbindelse med bestemmelserne i denne forordning ... uden at dette beroerer de paagaeldende myndigheders, institutioners eller enkeltpersoners ret til at benytte sig af de procedurer og domstole, der er fastsat i medlemsstaternes lovgivning, i denne forordning eller i Traktaten".

53 Spoergsmaalet om, hvilken af de i den enkelte medlemsstat mulige institutioner, der skal meddele de oplysninger, som er noedvendige for at beregne tillaegsydelsen, er et administrativt spoergsmaal, der opstaar i forbindelse med forordning nr. 1408/71.

54 Foelgelig er udpegningen af denne institution omfattet af Den Administrative Kommissions kompetence, jf. artikel 81, litra a), i forordning nr. 1408/71.

55 Det skal imidlertid understreges, at praktiske vanskeligheder i forbindelse med gennemfoerelsen af forordning nr. 1408/71 ikke kan fritage de nationale socialsikringsinstitutioner for deres forpligtelser i henhold til forordningen. Selv om Den Administrative Kommission faktisk skal afgoere alle administrative spoergsmaal, der opstaar i forbindelse med forordning nr. 1408/71, fremgaar det af selve ordlyden af forordningens artikel 81, litra a), at den kompetence, der saaledes tillaegges Den Administrative Kommission, paa ingen maade udelukker anvendelsen af andre procedurer med henblik paa loesningen af disse spoergsmaal.

56 Naar en person med bopael i en medlemsstat saaledes over for en anden medlemsstat rejser krav om en tillaegsydelse i henhold til artikel 77 eller 78 i forordning nr. 1408/71, har den kompetente institution i sidstnaevnte medlemsstat mulighed for at indhente oplysninger hos Kommissionen eller hos myndighederne i den medlemsstat, paa hvis omraade ansoegeren er bosat, for at faa oplyst, hvilken institution der dér er kompetent til at meddele de oplysninger, som er naevnt i afgoerelse nr. 129.

57 Det fremgaar nemlig af artikel 84, stk. 3, i forordning nr. 1408/71, at medlemsstaternes myndigheder og institutioner med henblik paa anvendelsen af forordningen kan forhandle direkte med hinanden. Ifoelge Traktatens artikel 5 er Kommissionen og den medlemsstat, paa hvis omraade den person, der ansoeger om en tillaegsydelse, er bosat, forpligtet til loyalt at samarbejde med de institutioner i de andre medlemsstater, der skal paase, at forpligtelserne efter forordning nr. 1408/71 opfyldes.

58 Foelgelig skal den nationale rets fjerde spoergsmaal besvares saaledes, at det ifoelge artikel 81, litra a), i forordning nr. 1408/71 paahviler Den Administrative Kommission at udfaerdige en liste over de institutioner i medlemsstaterne, der er forpligtet til at meddele de officielle oplysninger, som er naevnt i afgoerelse nr. 129. Den kompetente institution i den medlemsstat, over for hvilken der stilles krav om en tillaegsydelse, kan dog fortsat rette henvendelse til Kommissionen og myndighederne i den medlemsstat, paa hvis omraade ansoegeren er bosat, for at faa oplyst, hvilken institution i sidstnaevnte medlemsstat der er kompetent til at meddele de officielle oplysninger, som er naevnt i afgoerelse nr. 129.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

59 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den italienske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af Sozialgericht Nuernberg ved kendelse af 29. juni 1989, for ret:

1) Naar de ydelser, der udbetales af bopaelsmedlemsstaten, er lavere end de ydelser, den paagaeldende har krav paa fra en anden medlemsstat, har en pensionist eller rentemodtager eller det efterladte barn af en afdoed arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende i de tilfaelde, som er omhandlet i artikel 77, stk. 2, litra b), nr. i), og i artikel 78, stk. 2, litra b), nr. i), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, jf. den kodificerede version af forordningen, som er indeholdt i Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, krav paa en tillaegsydelse fra den kompetente institution i den anden medlemsstat svarende til forskellen mellem de to ydelser, ogsaa selv om tilkendelsen af ydelserne efter den anden medlemsstats lovgivning er betinget af, at saavel den ydelsesberettigede som det barn, der kan komme i betragtning, er bosat paa denne stats omraade.

2) Under hensyn til den erklaering, Forbundsrepublikken Tyskland har afgivet i henhold til artikel 5 i forordning nr. 1408/71, skal boernetilskud i henhold til Bundeskindergeldgesetz anses for en ydelse i forordningens artikel 77' s forstand, ogsaa naar den, der ansoeger om boernetilskuddet, oppebaerer pension som foelge af en arbejdsulykke.

3) Retten til tillaegsydelsen til boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, bestaar ogsaa, selv om pensionisten eller rentemodtageren foerst faar ret til en pension eller en rente efter lovgivningen i den medlemsstat, der udbetaler de hoejeste ydelser, efter at han har taget bopael i en anden medlemsstat, som det paahviler at udrede ydelser i henhold til artikel 77, stk. 2, i forordning nr. 1408/71.

4) Ved tilkendelsen af tillaegsydelsen til boern, som forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, skal der tages hensyn til alle de boern, som forsoerges af pensionisten eller rentemodtageren, herunder de boern, som er foedt, efter at den paagaeldende har taget bopael i den medlemsstat, der udbetaler de laveste ydelser.

5) Naar det i lovgivningen i den medlemsstat, som skal udrede ydelser i henhold til artikel 77 eller 78 i forordning nr. 1408/71 eller en tillaegsydelse, er fastsat, at ydelserne nedsaettes paa grundlag af den ydelsesberettigedes og hans familiemedlemmers aarlige nettoindkomst, kan der efter de naevnte artikler foretages en saadan nedsaettelse, ogsaa naar den ydelsesberettigede er bosat paa en anden medlemsstats omraade end den, der skal udrede ydelserne. Ved fastsaettelsen af den ydelsesberettigedes og hans familiemedlemmers aarlige nettoindkomst og beregningen af de ydelser eller den tillaegsydelse, som den ydelsesberettigede har krav paa, skal den kompetente institution i den medlemsstat, der skal udrede ydelserne, anvende de relevante forskrifter i medlemsstatens lovgivning, som om den ydelsesberettigede og hans familiemedlemmer, der er bosat i samme medlemsstat som han, havde bopael paa medlemsstatens omraade og dér oppebar den indkomst, som de modtager i bopaelsmedlemsstaten. Den maa herved laegge de oplysninger og den dokumentation til grund, som den ydelsesberettigede og de kompetente myndigheder i bopaelsmedlemsstaten paa forlangende tilsender den.

6) Det paahviler ifoelge artikel 81, litra a), i forordning nr. 1408/71 Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring at udfaerdige en liste over de institutioner i medlemsstaterne, der er forpligtet til at meddele de officielle oplysninger, som er naevnt i afgoerelse nr. 129 af 17. oktober 1985 om anvendelse af artikel 77, 78 og 79, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 og artikel 10, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 574/72. Den kompetente institution i den medlemsstat, over for hvilken der stilles krav om en tillaegsydelse, kan dog fortsat rette henvendelse til Kommissionen og myndighederne i den medlemsstat, paa hvis omraade ansoegeren er bosat, for at faa oplyst, hvilken institution i sidstnaevnte medlemsstat der er kompetent til at meddele de officielle oplysninger, som er naevnt i afgoerelse nr. 129.

Full & Egal Universal Law Academy